Hjaremål sogn

(H. kom.) omgives af V. Han hrd. (Lild og Tømmerby so.), Østerild, Hunstrup og Tved so., enklaver af Kåstrup og Hillerslev, Vigsø so., en s. 579 enklave af Ræer, endnu en enklave af Hillerslev og igen Ræer so. samt Skagerrak (Vigsø bugt). Kun den mindre, sydvestl. del af so., hvor Hjaremål by ligger, er gl. istidslandskab, der som en ø ligger omgivet af stejlskrænter til alle sider, hvorfor navnet Hjaremål-øen. Fra bakkeskrænterne ved Kåse udgår Danmarks største strandvolde, dannet ved bølgernes opkastning af flint og kalkstensblokke. De er genstand for inintensiv »brydning«, og i løbet af et kortere åremål vil de være totalt udslettet. Alle so.s øvr. dele er stenalderhavbund, hvis sandede jorder efter landhævningen mange steder er blæst sammen i klitter (Rover Sande, Hjaremål klit, Skiverklit), hvorimellem der ligger nu tilsandede og tilvoksede strandsøer som Harbo slette og Esdal slette (1552 Jessdall heede). Tilbage af søerne er endnu den 30 ha store Voldum sø, der har afløb til Kløv å, og en hel række af mindre som Bløden sø, Bedesø, Bjålum og Bolbredning samt Brillum sø. Andre er afvandede og opdyrkede som Hvidkær, men langt det meste af de lave arealer ligger hen som klithede el. plantage (Hjaremål Klitplantage). Flyvesandet har også bredt sig op over Hjaremål-øens nordl. del, og i det hele taget er so.s jorder blandt de ringeste i hrd. P.gr.af den noget afsides beliggenhed er so.s smukke, egenartede klit- og lagunelandskab såvel som stranden kun lidet kendt.

Areal i alt 1955: 5472 ha. Befolkningen 1/10 1955: 317 indb. fordelt på 87 husstande (1801: 410, 1850: 513, 1901: 481, 1930: 418). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 314 levede af landbrug m.v., 5 af handel og omsætning, 12 af administration og liberale erhverv og 20 af aldersrente, pension, formue olgn., og 24 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. ligger Hjaremål (*1436 Hiarmull, 1477 Hormol, 1505 Hiermaall, 1664 Hiarmall; u. 1798) m. kirke, præstegd. (opf. 1903), skole (opf. 1942), forsamlingshus (opf. 1914) og alderdomshjem; Kåse (*1435 Kaasse; u. 1798). – Saml. af gde og hse: Hjaremål Klit (*1449 Klitten) m. kirke, skole (opf. 1942), forsamlingshuset Hedegårdsminde (opf. 1930) med 2 legatboliger, stiftet af gross. Hedegård, Nørresundby; Tved (1600 Tuedt); Skiverklit (1470 Skyrdklitte, Skywrklitte, 1483 Skørclith); Hvidkær m. Skt. Georggildets feriekoloni; Blovsgde. (1602 Blagsgrdt., 1664 Blochsgrd.); Hjaremål Kær. – Gårde: Rimmegd. (1664 Rimergrd., 1688 Paa Remmen); Rovergd. (1638 Rovad); Røgildgd.; Brillum; Oddersbøl (1600 Odersbøll); Madsbøl plantørbolig (1477 Marssbol); Mærkedal; Langhov (1603 Langschou, 1664 Paa Haw).

H. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under s. 580 de sa. kr. som Ræer so. So. udgør 5. udskrivningskr., 558. lægd, og har sessionssted i Thisted.

Kirken består af romansk kor og skib, sengotisk v.tårn og våbenhus mod s. fra 1800t. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Begge de retkantede døre er bev., s.døren i brug, n.døren som indvendig niche. Korets ø.vindue, hvis ydre del er forsv. ved omsætning af muren, står som indvendig niche, mens rundbuevinduet mod n. i koret er velbevaret, kun tilmuret i lysningen. Skibet har bev. to n.vinduer. Rundt om i murene sidder flere kvadre med stenhuggerfelter, og en profilsten, sikkert fra en anden kirke, måske Tømmerby, sidder i tårnets s.mur. I det indre, der har bjælkelofter, står triumfbuen med skråkantsokkel og profilerede kragsten. Det usædvanlig kraftige og høje tårn fra o. 1500 er rejst af munkesten over underdel af genanvendte kvadre, men i det ydre stærkt skalmuret. Tårnrummet, der nu bruges som materialrum, har rundbuet, nu lukket arkade mod skibet, og af et †hvælv er kun ribbestumper bevaret. Begge de høje, stejle gavle har tre spidsbuede højblændinger, der trods skalmuring sikkert svarer til de opr. Af †sakristi, der opførtes o. 1650 med åben begravelse i kælderen, ses intet spor. – Altertavlen består af tre spidsbuede felter med malerier fra 1837 af Lucie Mandix (Ingemann), Jesu fødsel, Hyrderne på marken og De hellige tre konger. Over tavlen en firkantet himmel fra o. 1600. Kalk o. 1600, »forbedret 1677« og atter ændret 1882. Sygekalk o. 1800. Alterstager o. 1625 svarende til dem i Østerild. Romansk granitfont, tybo-type (Mackeprang. D. 157). Sydty. fad o. 1575 med lyreformede blomster i roset. Prædikestol o. 1600 af Kollerup-type, men med glatte felter m. evangelistmalerier. Samtidig himmel med opr. maureske-staffering. Pulpitur i v.enden fra o. 1600. Klokke 1513. – Epitaf o. 1650 over sgpr. Chr. Nielsen Morsing, † 1673, et snitværk i landlig renæssance, sammenstykket af forsk. bestanddele og med familiebillede. Gravsten: 1) Lauridtz Jensen Koch, † 1691, og hustru; 2) sgpr. Peder Nielsen Sengeløs, † 1699. På kirkegården en stor stele af støbejern over sømand Johan Plesner, † 1830.

Litt.: DanmKirk. XII. 1. Tisted a. 1940. 350–59.

Filialkirken i Hjaremål Klit er opf. 1895 (indv. 27/10) ved arkt. V. Ahlmann af røde mursten i romanske stilformer. Den består af kor og skib med lille klokkespir. Det indre har bjælkelofter. Altertavlen er en kopi efter Carl Bloch: Gethsemane. Døbefont af granit.

Oddersbøl, der 1686 lå under Vesløsgård, ejedes derefter af Laurids Koch († 1691) og af hans enke Anne Sørensdatter Guldager, hvis datter Anne bragte den til sin mand Casper Preetzmann. 1752 tilhørte den hans søn Erik Zacharias Preetzmann († 1772), hvis enke Margrete Hesseldahl beholdt den til sin død 1796. Deres søn Casper Josva P. skødede 1804 St. og L. O. (henh. 6 og 2 tdr. hartk.) for 2000 rdl. til sin søn Erik Zacharias Preetzmann († 1831). – Godsarkiv i NLA.

Esper Hvas til Tved (af slægten H. af Skjortholt) nævnes 1568.

1477 havde Per Nielsen af Langvad »det gods Marssbol« i pant for 16 mark dansk af Otto Stampe (slægten S. af Klarupgård) og Ingerd Lauridsdatter (måske O. S.s hustru), hvis rette arv det var. 1505 solgte nævnte Otto Stampes søn Mogens S. bolet »Morsbooel« til Margrete Turesdatter (Bjelke) til Ågård.

1472 nævnes væbn. Michel Terkildsen af Korssze.

Skove: Hjaremål Klitplantage er på i alt 1943 ha. Heraf er beplantet med løvtræ 4 ha, rødgran 38 ha, bjergfyr 780 ha og bjergfyr i blanding med andre træarter 422 ha. Plantagen er anl. 1894, men er overvejende plantet efter 1900. Det er en af de dårligst beliggende af statens klitplantager. Andre plantager i so. er Esdal plantage, 65 ha, anl. 1920, og Oddersbøl plantage, 29 ha, anl. 1900.

Huset Voldum er en rest af en landsby af sa. navn (1508 Vollom). I so. nævnes 1552 og sen. gden Medelklit, o. 1600 gdene Ved Kæret (1600 Vid Kieridt) og Fladskæret (1603 Fladtzkeridt), 1664 endv. gdene Wed Blød og Lille Odersbøl.

Fredede oldtidsminder: To høje, hvoraf den ene, ved Tved, er ret anselig. – Der er ikke stedfæstet nogen sløjfede høje, men der kendes to ældre bronzealders gravfund, begge med dolk og pålstav. Ved Korsø er fundet flere grave, bygget af kalksten, med grave fra ældre romersk jernalder.

Kås vandmølle, som lå ved Kløv å og nævnes 1662, blev ikke genopf. efter en brand 1826 (AarbThisted. 1940. 300f.).

Sognet har lidt overordentlig stærkt af sandflugt. 1555 var der 51 gde og 4 bol, 1737 kun 30 gde, 18 bol og 38 huse. 1625 var næsten 1/3 af agerlandet ødelagt, 1690 er bøndernes huse ved at sande til (se AarbThisted. 1920. 162f.).

Østholmen (Hunstrup, Østerild og Hjaremål so.) har fra gl. tid udgjort et distrikt for sig, også i gejstlig henseende. Peder Nielsen, præst på Østholm, fik 1472 et tingsvidne om, at i 100 år havde de 3 sogne kun udgjort ét pastorat. I den ældste tid var vistnok Hjaremål hovedsognet; efter reformationen blev Hjaremål, ligesom Hunstrup-Østerild, et pastorat for sig; 20/11 1822 blev Hjaremål anneks til Hunstrup-Østerild; 1903 udskiltes det til et selvstændigt pastorat.

Litt.: D. H. Wulff. En Trolddomssag 1686, JySaml. 2. Rk. I. 1886–88. 428–34. AarbThisted. 1912. 19–20 (indskrifter); 1913. 39–41 (degne); 1920. 130–31 (visitatsindberetninger).