Horne sogn

(H. kom.) rager som en bred, uregelmæssig formet halvø (Horne Land) ud i Lille Bælt, hvor den omgives af Fåborg fjord, Lyø Krog og Helnæs bugt. Mod nø. begrænses den af Svanninge so. Det indre af so. er et bakkeland, rigt på små mose- og skovpartier, og et kraftigere udformet relief findes kun mod sø. ved Dyreborg, hvor Lykkehøj når 49 m, og hvor den mærkelige ølignende Knolden rejser sig, omgivet af stejle klinter, bag det lille Noret. De højeste punkter findes på halvøens midte, hvor Risbjerg når 58 m og Tostebjerg 62,3 m (trig. stat.), og herfra er der flere steder udsigt halvøen rundt. Kysterne mod s. og v. er bræmmet af lave klinter, hvorfra det nedbrudte materiale er bragt til aflejring på de steder, hvor kysten står vinkelret på de fremherskende s. 809 vestenvinde. En smal, aflejret tange forbinder således Knolden med det øvrige so., og på v.kysten er krumodder vokset frem fra begge sider og har skabt strandsøen Noret ved Bøjden. Tilsvarende dannelser er Drejet med Alne nor og tangerne ved Tornæs Hoved. De jævnt bakkede jorder er lermuldede, mens det mere kuperede terræn består af en sandet moræne. Ved Lillemark har en smeltevandsflod med afløb til Horne Krog aflejret sand. Meget besøgte udflugts- og badesteder er Dyreborg strand og Sinebjerg strand, men i det hele taget er Horne by, Hvedholm med parken og Bøjden kendt af mange turister. De største skove er Hornenæs skov, Duereds Vænge, Sinebjerg skov og Dyreborg skov. Ved Dyndkrog, det gamle overfartssted til Sønderjylland, ender den gl. Bøjden landevej el. Kongevejen fra Nyborg.

Areal i alt 1950: 3862 ha. Befolkning 7/11 1950: 2531 indb. fordelt på 694 husstande. (1801: 1364, 1850: 2197, 1901: 2680, 1930: 2685). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 1231 levede af landbrug m.v., 561 af håndværk og industri, 115 af handel og omsætning, 61 af transportvirksomhed, 94 af administration og liberale erhverv, 445 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 24 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Horne (*1231 Horn, 1419 Horne; u. 1803), delt i Kirkeballe, Vesterballe og Nørreballe – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt 811 indb. fordelt på 257 husstande; fordelingen efter erhverv i de to bebyggelser Horne og Bøjden (se ndf.) tilsammen var 1950 flg.: 349 levede af landbrug m.v., 381 af håndværk og industri, 67 af handel og omsætning, 39 af transportvirksomhed, 51 af administration og liberale erhverv, 194 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 14 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegård (nyopf. efter brand 1955), skole (opf. 1892, udv. 1940–43) m. sognebibl. (opret. 1838, 1700 bd.), missionshus (opf. 1888), forsamlingshus (indr. 1921 i tidl. Goodtemplarloge), kom.kontor (opf. 1940–43), alderdomshjem (opf. 1952, arkt. J. Folke Olsen, 22 pl.), stadion, afholdsbeværtning, 2 mlr., andelsmejeri (»Grøndal«, opret. 1890, nybygget 1938), bryggeri, posthus, telegrafstat. og telefoncentral; v. herfor teglværk; Bjerne (*1441 Biærnet, 1475 Byærne; u. 1803) m. skole (opf. 1893, udv. 1940–43) m. stadion; Bøjden (1588 Bøggeden; u. 1803) – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt 284 indb. fordelt på 81 husstande – fiskerleje m. bedehus (opf. 1888, til gudstjenester), skole (opf. 1893, udv. 1940–43) m. stadion, andelsmejeri (opret. 1889, nybygget 1929), posteksp., toldsted og havn; Dyreborg (1610 Diurborre), fiskerleje m. bedehus (opf. 1897, til gudstjenester), sommerhotel, s. 810 margarinefabr., telefoncentral, lodsstat. og havn. – Saml. af gde og hse: Egsmarken; Tostebjerg; Bønnelandshuse; Bjerne Mark; Sinebjerg; Lillemark. – Gårde: hovedgd. Hvedholm (1475 Hwet(h)eholm), tidl. hovedsæde i grevskabet Brahesminde (31,5 tdr. hartk., 155 ha; ejdsk. 517, grv. 299); slottet er plejehjem for sindssyge, under Middelfart Sindssygehospital, ejes af staten; Horne Møllegd., tidl. under Hvedholm (15,4 tdr. hartk., 63 ha; ejdsk. 170, grv. 118); Børsholt.

H. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Diernæs so. So. udgør 3. udskrivningskr., 24. og 25. lægd og har sessionssted i Fåborg.

Kirken, der ligger højt m. vid udsigt over land og vand, er en anselig og interessant bygn., hvis ældste del, skibets midtparti, er en af Danmarks syv bevarede rundkirker, den eneste af sin art på Fyn. Rundhuset, hvis ydre diameter er 17 m, og hvis mure er indtil 2,3 m tykke og indtil den nyere gesims 10,5 m høje, er bygget af kamp. Af opr. enkeltheder skimtes et lille tilmuret vindue m. karme af tilhugne kvadersten mod sø., og i murens øverste del findes en del små skydeskår, hvoraf et, afdækket m. spærstik, ses mod sø. og tre mod n., mens endnu et spores på s.siden. Skydeskårenes placering viser, at rundkirken har haft mindst to stokv., det nedre til kirkeligt brug, det øvre til forsvar. Alle spor af opr. døre og af rundbygningens øvre afslutning er for længst udslettet ved sen. radikale ændringer. Til rundkirken har der utvivlsomt sluttet sig et romansk kor, der i gotisk tid er nedrevet og erstattet af en ny, langstrakt korbygn. m. sa. gesimshøjde som rotunden. Materialet var tegl, rigelig blandet m. kampesten. Spor af fladbuet, lavtsiddende vindue m. teglstensindfatninger ses på n.siden, og et lign., men højtsiddende ses på s.siden; deres placering kan måske tyde på, at korbygn. ligesom rundkirken opr. var i to stokv. I sengotisk tid er de nuv. hvælv indbygget; i rundbygningen, der formentlig siden middelalderens slutning har stået dækket m. et stejlt pyramidetag, opførtes fire ottekantede piller, der bærer i alt 10 hvælv, spændte så højt, at de når op over det gamle murværk; mul. har der i romansk tid været lign., men lavere, piller og hvælv, hvoraf dog alle spor forlængst er borte. Koret fik tre fag ottedelte hvælv, og ved dets ø.mur opførtes et messeklokkespir, forneden på svært, opadtil aftrappet postament, øverst kronet af et slankt ottekantet tårn m. et spåntækt spir; efter ældre tegninger at dømme er hele ø.gavlen noget ombygget omkr. midten af 1800t. – Ligeledes i sengotisk tid tilføjedes et våbenhus mod n. (gavlen ombygget 1893) og mod v. en kort krydshvælvet forlængelse, der forbinder rundhuset m. tårnet, og hvis akse ikke helt harmonerer m. korets. Stammen i tårnet er sengotisk, forneden opf. af kamp, m. ottedelt hvælving, derover et mellemstokv. af munkesten i munkeskifte, i det ydre afsluttet af en rundbuefrise; herover er i renæssancetiden, formentlig fra slutn. af 1500t., opf. et klokkestokværk m. fire svungne gavle (af Jacob Madsen 1588 betegnet som »vælske«), ml. hvilke der rejser sig et mangekantet, spåntækt spir. Samtlige vindfløje er fornyede; rundbygningen bærer årst. 1849, messeklokkespiret 1852. – På kgd. ø.f. våbenhuset, ligger en sten, hvorfra der fra gl. tid forkyndes kirkestævne.

Litt.: Hugo F. Frölén. Nordens befästa rundkyrkor. II. 1911. 28–32.

Kirkens inventar er i empire fra beg. af 1800t., malet i lysegrå perlefarver m. guld og blåt. Bag det fritstående, ovale alterbord er ø.væggen beklædt m. panel, og herover hænger et maleri: Kristus velsignende de små børn, sign. Eckersberg 1812. I korets ø.hjørner står høje præste- og degnestole, og herover strækker sig et pulpitur m. et stort orgel, hvorpå årst. 1809 og Preben Bille-Brahes forbogstaver. Svære malmalterstager m. årst. 1640 og våben for Jørgen Brahe og fru Anne Gyldenstierne. En pragtfuld evangeliebog, skrevet o. 1200, m. bind fra o. 1325 og skænket til kirken 1656, findes siden 1810 i Nationalmus. Marmorfont af Thorvaldsen m. samtidigt dåbsfad; dåbskande af messing m. årst. 1650 og sa. våben som alterstagerne. En romansk granitfont står ved den nordvestl. pille i rundkirken. Stort, sengotisk korbuekrucifiks, o. 1525. Cylindrisk prædikestol m. samtidig himmel og opgang, lukkede stolestader, pulpitur i tårnrummet og herskabspulpitur i rundkirkens n.side, m. Bille-Brahes våben, alt o. 1810. To kirkeskibe, det ældste et navnløst orlogsskib fra o. 1800. To klokker, støbt af Gerhardt van Mervelt 1556 og af Borchart Gelgiesser 1613. – Epitafier: 1) kalkstenstavle over sgpr. Jørgen Pougdal, † 1721, og to hustruer, Hedvig Marie Reventlov og Anna Lauritzdatter; 2) marmorepitaf i empire over sgpr. Niels Seerup, † 1784, og to hustruer, s. 811 Dorthe Cathrine Pougdal og Dorthe Elisabeth Zimmermann. Smuk figurgravsten over Frants Bille til Søholm († 1563) og hustru Edel Hardenberg til Hvedholm († 1581; CAJensen. Gr. nr. 713) og gravsten over Anders Laursøn, som tjente i syv år på Hvedholm og døde 1700. Under koret en muret gravhvælving for Hvedholms ældre ejere, bl.a. rigsråd Jørgen Brahe, † 1661 og hustru Anne Gyldenstierne, † 1677, deres søn Preben Brahe, † 1708, m. hustru Susanne Gøye, † 1683, og de to sidste medl. af slægten Brahe, Preben B., † 1786, og hans søster Anne Elisabeth B., † 1789. – På kgd. et 1825 opf. gravkapel for Hvedholms ejere, hvori står tre kister og otte sandstens sarkofager; heri hviler Preben greve Bille-Brahe, † 1857, hans tre hustruer, sønnen Henrik, † 1875, hans to hustruer og en datter; på v.væggen en buste af Preben Bille-Brahe, udf. af H. W. Bissen. På kgd. et monument over 19 danske soldater, døde på lazarettet på Hvedholm 1864.

På kgd. er begr. blomstermaleren Harald Holm, † 1920.

Hvedholm er mul. opr. en gl. kongsgård, men noget bestemt herom vides ikke. I 1400t. var den i privat eje. Laurids Jensen (Panter) til Løgismose m.v. († senest 1432) har vist ejet den og siden hans enke Mette Pedersdatter (Present), der var g. 2. m. Eiler Hardenberg († senest 1475) og 3. m. hr. Engelbrecht Albrechtsen Bydelsbak til Torbenfeld. Ved skiftet efter hende 1475 nævnes H. første gang og blev da m.m. gods udlagt til enken efter hendes søn af 2. ægteskab hr. Joachim Hardenberg til Løgismose fru Mette Bertelsdatter (Tinhuus) († tidligst 1500) på hendes børns vegne. Af disse arvede sønnen Erik Hardenberg H., som han 1493–99 skrev sig til; han faldt på ditmarskertoget 1500, men overlevedes længe af enken Anne Corfitzdatter Rønnow til Fårevejle († 1543), som 1505 skrev sig til H. Sønnen, sen. rigsråd Jakob Hardenberg, arvede gden og fik m. sin ægtefælle af 1. ægteskab Edele Bille († 1527) herregdene Arreskov og Sandholt; han døde 1542, og hans enke af 2. ægteskab Sophie Pedersdatter Lykke († o. 1570) bestyrede derefter godserne. På skiftet 1557 fik hver af de 3 døtre en herregd., Edel Hardenberg († 1581) sål. H.; hendes ægtefælle Frants Bille s. 812 til Søholm faldt 1563 ved Øland, og H. kom da siden til sønnen Erik Bille († ugift 1590), der opførte den tidl. hovedbygn. (se ndf.). H. gik nu over til hans faster Ingeborg Bille, der ved arv samlede meget gods. Ved hendes død 1608 ugift gik H. over til en fjern slægtning: hendes søster Sidsel Bille († 1566) havde været g.m. Niels Parsberg til Gundestrup (nu Kulla-Gunnarstorp) († 1566); deres datter Ingeborg Parsberg († 1601) ægtede Jørgen Ottesen Brahe til Tosterup († 1601), og det var deres eneste søn Tønne Brahe til Tosterup, der nu arvede H., men allr. 1611 faldt ved Kalmar. Da han var ugift, tilfaldt gden hans farbroder Steen Brahe til Knudstrup († 1620), der dog straks overdrog den til sin søn rigsråden hr. Jørgen Brahe (»den lille konge i Fyn«), der 1638 ejede 3200 tdr. hartk., herunder mange kendte herregde. Han døde 1661, enken 1677 på H., der nu kom til sønnen Preben Brahe († 1708), under hvem gden 1681 til dels nedbrændte. Ved hans død arvedes H. (1688: 93,41 tdr. hartk. m. 403,8 tdr. land under plov) af hans sønner landsdommer på Fyn, etatsråd Jørgen Brahe († 1716) og kaptajn Henrik Brahe († 1725); sidstn. fik desuden Engelsholm, hvor han boede, mens broderen havde bopæl på H. sa. m. ægtefællen Anne Helvig Thott, hvis økonomiske stilling efter hans død blev helt håbløs. Svigerinden Karen Brahe til Østrupgård udkøbte hende 1736 af H. Efter sidstn.s død s.å. købte Henrik Brahes søn sen. oberstløjtn. Preben Brahe de øvr. arvinger ud (skøde 1739) og blev eneejer af H. Han oprettede ved erektionsbrev af 17/1 1751 sa.m. søsteren Susanne Hein til Østrupgård († 1760) og hendes ægtefælle Fr. Hein til Stensgård stamhuset Hvedholm bestående af H., Østrupgård (s.d.) og Stensgård (s.d.), som Susanne Hein 1758 forøgede med Damsbo (s.d.). Stamhuset skulle tilfalde ovenn. Preben Brahe og hans descendenter. H.s hovedgdstakst udgjorde 1751 i alt 237 tdr. hartk., bøndergodset derunder 678 1/4 tdr. hartk. 1786 døde Preben Brahe som den sidste mand af sin slægt, og stamhuset gik da if. erektionsbestemmelserne til opretterens morbroders sønnesøn Axel Fr. Bille, der 1787 antog navnet Bille Brahe, men døde ugift s.å. Stamhuset tilfaldt derefter hans fader gehejmekonferensråd stiftamtmand Henrik Bille, der 1788 antog navnet Bille Brahe, men døde n.å., hvorefter en anden søn af ham, sen. gehejmekonferensråd, kmh. Preben Bille Brahe overtog det og 9/5 1798 fik det ophøjet til grevskabet Brahesminde. Ved hans død 1857 tiltrådtes dette af sønnen gesandt, gehejmekonferensråd Henrik greve Bille Brahe († 1875), der efterfulgtes af sønnen (af 1. ægteskab) kmh., hofjægerm. Preben Charles greve Bille Brahe, som efter at have arvet det Selbyske Forlods 1873 fik patent på at føre navnet Bille-Brahe-Selby; han afhændede de fleste af fæstegdene og ombyggede hovedbygn. (se ndf.). Ved hans død 1918 gik grevskabet over til hans søn Hendrik greve Bille-Brahe-Selby, der 1922 overdrog Damsbo til sin broder Preben baron Bille-Brahe-Selby. Grevskabet bestod 1919 af hovedgdene H., Damsbo, Stensgård og Østrupgård samt øerne Avernakø og Drejø med i alt ca. 457 tdr. hartk. af alle slags, hvoraf fri jord ca. 270 tdr., indtaget til skov ca. 80 tdr., bøndergods ca. 106 tdr., i bankaktier 26.000 kr., i fideikommiskapitaler ca. 6.338.974 kr. Skovarealet udgjorde ca. 1481 tdr. land. 1928 overgik grevskabet Brahesminde til fri ejendom. Ved afløsningen betaltes i afgift til staten 1.851.000 kr., mens der til successorerne hensattes 908.935 kr. Der stilledes jord til rådighed fra Østrupgård (s.d.), fra Horne Møllegård (s.d.) og fra H. Fra sidstn. afgaves pr. 1/4 1928 78 ha, der udstykkedes i 7 selvstændige brug og 7 tillægsparceller. 1928 solgte den hidtidige besidder, der havde bolig på Stensgård, H.s hovedbygn. og park til staten, der her indrettede et plejehjem under sindssygehospitalet i Middelfart. Avlsgden blev derimod drevet ved forp., indtil den 1937 solgtes til godsejer E. M. Clausen, der indrettede ny hovedbygn. i ladegårdsbygn.; han solgte 1953 gden til A. Larsen. I 1937 solgtes 400 tdr. land til staten til udstykning. Greven beholdt kun Stensgård, og efter hans død 1938 blev også den solgt, således at det store gods nu var helt opløst. – Godsarkiv i LAF.

Litt.: William Norvin i DSlHerreg. III. 1943. 197–210. DLandbr. III. 1930. 297–300. L. Bobé, Gust. Graae og Fr. Jürgensen West. Danske Len. 1916. 365–73. H. Berner Schilden Holsten. Falk Gøyes og Ide Ulfstands Gobelin, ArkivMus. 2. Ser. I. 1925. 313. Aktstykker til Oplysning især af Danmarks indre Forhold i ældre Tid. Samlede og udgivne af Fyens Stifts literaire Selskab. 1. Saml. 1841. 188 f.

Ved Hvedholm er 1858 af grevskabet Brahesmindes beboere rejst en 3,5 m høj mindestøtte af granit for ovenn. gehejmekonferensråd Preben greve Bille Brahe († 1857); på støtten står hans af billedhuggeren H. W. Bissen modellerede buste.

Den ældre hovedbygn. var opf. af Erik Bille som et trefløjet anlæg, åbent mod s.; den var færdigbygget 1588 og lå på sa. sted som den nuv. Midt på n.fløjen var portgennemkørsel i fremspringende tårn m. svunget gavl. På ø.fløjens midte fandtes et karnaptårn og ved sø.hjørnet et rundtårn dækket af løgformet hjelm. Efter en brand 1681 genopførtes bygn. m. bibeholdelse af ydermuren, hvis øvre partier dog fornyedes; en s.fløj lukkede anlægget. s. 813 Under Preben Bille-Brahe-Selby blev H. underkastet en gennemgribende ombygning 1878–82 ved arkt. Johan Schrøder. S.fløjen blev nedrevet, og anlægget blev på ny – som i 1500t. – trefløjet og åbent mod s. V.fløjen fik den dobbelte bredde, idet den gl. ydermur endnu eksisterer som skillevæg gennem hele fløjen. Skønt alle ydermurene fra den ældre bygn. endnu består, blev husets ydre fuldkommen ændret. Understokv. beklædtes m. sandsten, det øvre stokv. m. glatte, røde mursten; sø.tårnet blev mangekantet m. etagespir, alt i fransk renæssancestil fra beg. af 1600t. Også det indre blev helt ændret; i n.fløjen er dog bev. en smuk rummelig trappegang fra midt i 1700t. og en større sal m. stukloft i rokoko. Ladegården n.f. hovedbygn. stammer fra det ældre anlæg. Den blev ombygget af Jørgen Brahe; hans og hustruens navnetræk (IB. AGS.) og årst. 1637 ses i jernankre over portgennemkørselen samt Bille’rnes og Brahe’rnes våben; atter ombygget 1799, hvilket årst. ses i murankre og på vejrfløjen. I den østl. del af parken, tæt ved en smuk gl. smedje, står et lille »Pan-tempel« i dorisk stil fra tiden o. 1790 (C. Elling. Den romantiske Have. 1942. 77).

Horne Møllegård hørte tidl. under grevskabet Brahesminde og havde da 21 1/2 tdr. hartk. Ved grevskabets overgang til fri ejendom solgtes gden til propr. N. Stentebjerg, men der afgaves forinden 19 ha, der udstykkedes i 4 selvstændige brug. Nuv. ejer Svend Stentebjerg.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 300 f.

Voldgaarden, Matr. Nr. 17a af Bøjden, synes at ligge paa et Voldsted, som dog kun har efterladt sig svage Spor i Form af Sænkninger omkr. Gaarden. Ud for Gaardens SV.hjørne ligger imidlertid en ejendommelig langstrakt Jordbanke m. Længderetning Ø.-V. ca. 20 m lang. I 18. Aarh. skal der være sløjfet en større sydl. Del af Banken. Uden nærmere Undersøgelser kan Forekomsten ikke forklares. I Gaardens Have opgraves jævnligt røde Munkesten.

Om »Slottet« paa Dyreborg Klint, som omtales i Pont.Atlas. VI. 741 og hvoraf der endnu saas Murbrokker 1887, kan ingen nærmere Oplysninger gives efter at store Dele af Klinten er styrtet i Havet. Formodentlig har Voldstedet bestaaet af den naturlige Banke, som var beskyttet af Havet paa den ene og af Sænkninger paa de andre Sider.

Der har paa Horne Land været flere Skanser, der synes at stamme fra Svenskekrigene.

I Udkanten af Duereds Vænge findes nær Kysten en Skanse, »Duereds Skanse«, hvorpaa der nu er bygget et Sommerhus.

De øvr. Skanser er nu ødelagte, saaledes »Knæskansen« ved »Stenbæks Knæ«, der laa paa en Klint, der er skredet i Havet. Skansen SV.f. Toldhuset i Bøjden blev skyllet bort ved en Storm 13/11 1941, mens en Skanse ved Horne Lands sydl. Kyst (tilh. Matr. Nr. 10a af Bøjden) og en hørende til Matr. Nr. 12a af Bøjden, Sønderhjørnegd., for længst er ryddede.

I Horne By lige over for Gadekæret ligger et Bystævne, bestaaende af 21 tætstillede Sten i en Kreds. 1955 blev Bystævnet smukt istandsat paa Kommunens Foranstaltning. Enkelte Sten, som var blevet forskudt, blev lagt paa Plads i Kredsen, og Stengærdet mod Toften blev flyttet lidt tilbage.

Skove: Langs s.kysten spredte skove. Størst er Dyreborg skov m. Dyrehave (46 ha), der hører under Stensgård i Svanninge so. Det er et yndet udflugtssted. Vestl. ligger Sinebjerg skov, Duereds Vænge og Hornenæs skov, der alle er opdelt i parceller, som tilhører gårde i so. Langs kysten i Sinebjerg skov flere sommerhuse. Til Hvedholm hører Hvedholm skov (16 ha) med bl.a. den lille skov Sofienlund, hvor der umiddelbart ved haven står en mægtig eg (6 m i st.omf.) m. en meget bred krone (over 36 m i tværmål).

Fredede oldtidsminder: Horne Land er meget rigt på oldtidsmindesmærker, navnlig stengrave; fredet er to runddysser, 4 langdysser, 21 dyssekamre, 5 jættestuer; desuden to langhøje og 3 høje. Af disse mange mindesmærker er der grund til at nævne en anselig runddysse m. 50 randsten, den tokamrede langdysse Nydamsdyssen, en anden stor, tokamret langdysse, Ravnshøj, og de to Asakkehøje, der alle indeholder jættestuer; alle disse mindesmærker ligger s. og sv.f. Horne. – Sløjfet: To runddysser, en langdysse, en jættestue, 21 ubest. stengrave og 3 høje. – Fra H. stammer et offerfund fra yngre bronzealder, bestående af et hængekar, 5 vredne halsringe og flere armringe; fra Hvedholm 7 armringe; fra Dyreborg 3 hele og 2 brudstykker af guldspiralringe fra ældre bronzealder.

Horne by er fra gl. tid en af de største da. landsbyer. 1688 var der 60 gde med 416,85 tdr. hartk. med 2570,6 tdr. land under plov.

Et hospital i Horne, opret. af rigsråd Jørgen Brahe til Hvedholm, † 1661, og hvortil opr. var lagt 7 gårde i sognet med al deres landgilde, er nu nedlagt og 1911 omdannet til et legat.

Den gl. præstegård, opf. 1688, 1730 og 1855, og som var sammenbygget med en middelald. bygn. af kamp og mursten, brændte 1952. En middelald. kældermur er bev. i den nye bygn.

I Fruemarken i Bøjden findes en hellig kilde, Frue kilde (Schmidt. DH. 129).

Genforeningssten i Horne rejst 1921.

På Hvedholm fødtes 1819 stiftamtmand Christian baron Bille-Brahe, 1860 lægen L. Ammentorp, 1862 broderen stiftamtmand, kmh. E. Ammentorp, i Horne sogn i øvrigt 1852 maleren Søren Lund, 1866 blomstermaleren Harald Holm.

Litt.: Bylov for Horne 1559 trykt Vider. V. 1938. 43–59. Byskrå for Bjerne 1593 trykt smst. III. 1913–20. 483–93. Præsteindberetning om Horne sogn 1743 trykt ArkivMus. 2. Ser. I. 1925. 175–80. Agnes Bruun f. Licht. Erindringer fra Horne Præstegaard. FynskeAarb. II. 1942–46. 101–42. Om skolevæsen se FynskeAarb. VI. 1956.