Jordløse sogn

(J. kom.) omgives af Sdr. Broby, V. Hæsinge, Håstrup og Svanninge so., Helnæs bugt samt Odense amt (Hårby so. i Båg hrd.). Den nordøstl. del af so. ligger inden for de Fynske Alper, og helt mod n., ved den lille Søbo sø (22 ha), ender den lange Sallinge ås, hvis slingrende forløb hen over det centrale Fyn markerer smeltevandets vej mod isranden og gletsjerporten, som dengang lå ved Trunderup. Mange punkter i bakkelandet ligger over 100 m, fx. Ærtebjerg (105 m), Hjortebjerg (107 m), Sandbjerg (104 m), Sebjerg (109 m) og Brusbjerg (106 m). Alperne begrænses på v.siden ved Jordløse af en mere jævn flade, der som en terrasse hænger på siden af bakkelandet. s. 795 Her ligger Gisselhøj (90 m) med udsigt. S.f. Jordløse afløses fladen igen af en ujævn, sandet skråning, der fra Damsbo og mod sv. atter antager mere jævne former, og samtidig bliver de mere lermuldede jorder fremherskende helt til Helnæs bugt, hvor Damsbo strand og skovene er et yndet udflugts- og badested. Skoven dækker store arealer, på bakkerne mest nåletræsplantager med enkelte løvskove (Hestehaven, Indhegningen, Kohave), i det lavere terræn mest løvskove (Bredholt, Fællesskov, Havreskov, Billeslund, Smuttehaver, Tjærehaver, Skyttehaver). Gennem so. går landevejen Fåborg-Assens med en gren til landevejen Hårby-Odense.

Areal i alt 1950: 2330 ha. Befolkning 7/11 1950: 1176 indb. fordelt på 307 husstande. (1801: 496, 1850: 836, 1901: 1054, 1930: 1116). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 690 levede af landbrug m.v., 246 af håndværk og industri, 47 af handel og omsætning, 38 af transportvirksomhed, 30 af administration og liberale erhverv, 115 af aldersrente, formue, pension olgn,, medens 10 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Jordløse (1340 Yoorløsø; u. 1788) m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1940) m. sognebibl. (opret. 1924, 2200 bd.), forskole (opf. 1900), forsamlingshus (opf. 1896), kom.kontor (tidl. skole), afholdshotel (opf. 1906), filialer af Faaborg Spare- og Laanekasse og af Landbosparekassen for Fyn, ml., andelsmejeri (opret. 1887), kølehus (opret. 1951), vandværk, rutebilstat., posthus og telegrafstat.; Trunderup (1527 Trwnnerop; u. 1797) m. forskole (opf. 1913), forsamlingshus (tidl. skole, opf. 1905) og kølehus (opret. 1952). – Saml. af gde og hse: Holmene; Trunderup Hælde; Søbo Løkker; Skovmarken. – Gårde: hovedgd. Damsbo (1425 Damsboo), tidl. under Hvedholm (52 tdr. hartk., 334 ha, hvoraf 48 skov; ejdsk. 694, grv. 427); Damsbo Skov (23,7 tdr. hartk., 219 ha; ejdsk. 228, grv. 140); hovedgd. Søbo (1442 Siøbo; 29 tdr. hartk., 224 ha, hvoraf 54 skov; ejdsk. 387, grv. 230); Dortealund (16,2 tdr. hartk., 89 ha, hvoraf 7 skov; ejdsk. 200, grv. 124); Bøgelyst. – Hattebæks Vandmølle (o. 1600 Hattebeks Mølle), vandml.

J. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Håstrup so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som V. Skerninge so. So. udgør 3. udskrivningskr., 21. lægd og har sessionssted i Fåborg.

Den store, hvidkalkede kirke var fordum indviet til Skt. Jost (en præsteindberetn. fra 1623 omtaler en kalk dat. 1515 fra »S. Jost udi Jordløse«). I sin nuv. skikkelse har kirken tårn i v., skib og kor m. flad altervæg samt et anseligt n.kapel. De ældste dele er skib og kor, opf. af rå kampesten på tilhuggen sokkel; denne sidste findes kun under skibets østl. halvdel, mens den vestl. halvdel, der også er af kamp, men uden sokkel, øjensynlig hidrører fra en v.udvidelse i gotisk tid. Skibet har haft tilhugne kvaderhjørner, men kun det nordøstl. er bev. Af romanske enkeltheder ses nu kun et tilmuret vindue på n.siden af koret. I det indre er korbuen bred og rund, men dog næppe fra kirkens ældste tid. Fra den sen. middelalder stammer tårnet, hvis hvælvede underrum tjener som våbenhus, og kapellet, begge overvejende af kampesten, s. 796 dog m. kamtakkede teglstensgavle, der alle er fornyede. I det indre er hele kirken overhvælvet m. gotiske krydshvælvinger. Ved en hovedistandsættelse er tårnets mure skalmurede, ligesom alle gavle er fornyede. Gavlene stod alle i blank mur, men ved en omfattende murreparation 1952 blev de alle hvidtede. Ved sa. lejlighed fandtes under koret en gravkrypt fra 1500t. for slægten Reventlow på Søbo.

Relikviekapsel (fra alterbord) og røgelsekar i Nationalmus. Sengotisk altertavle, o. 1515, fra Claus Bergs værksted (Thorlacius-Ussing. Claus Berg. 26–28), m. Marias himmelkroning og fire helgener i midtskabet og de 12 apostle i fløjene. Alterstager, skænket 1598 af Erik Krabbes enke Margrethe Reventlow. Nyere font, prædikestol og stolestader. Sydty. dåbsfad o. 1550. To klokker, støbt 1773 af M. C. Troschell og 1857 af M. P. Allerup. – Mindetavle, opsat 1597 af søstrene Margrethe og Magdalene Reventlow, m. fortegnelse over de i kirken gravlagte medl. af slægten R. m.fl., i korets n.mur (CAJensen. Gr. nr. 727). Tre gravsten i tårnrummet: 1) Anders Reventlow til Søbo, faldet ved Assens 1535 (CAJensen. Gr. nr. 138); 2) 1543, Bertel Holck til Rønhave (på Als), † 1535 (smst. nr. 245); 3) figursten over Henrik Holck til Rønhave, † 1579, hustru Magdalene Reventlow og deres lille søn Erik (smst. nr. 281). Under koret muret begravelse for Søbos ejere. – På kgd. muret gravsted for ejere af Søbo og monument over Gregers Christian af Raben, lensgreve til Kristiansholm på Lolland, † 1875.

På kgd. er begr. præstehistorikeren S. V. Wiberg, † 1882 (sgpr. her fra 1858),

Damsbo nævnes i 1400t. som en bondegd.; o. 1550 omtales gdene Store D. og Lille D., som 1552 sa.m. gden Fuglsang blev samlet til herregden Damsbo af Jakob Brockenhuus, hvis fader Mikkel Brockenhuus til Brangstrup († 1555) og farfader rigsråden Peder Brockenhuus til Vollerslev og Lerbæk (Tørrild hrd.) († tidligst 1505) længe forud havde samlet jordegods i J. og Hårby so., og som selv ved ægteskab m. Susanne Bølle († 1569) erhvervede Nakkebølle. Efter hans død 1577 på D. tilfaldt gden sønnen, den for sine hist. kalenderoptegnelser kendte Eiler Brockenhuus, der besad den til sin død 1602. D. kom nu til hans fætterdatter Karen Brockenhuus, fra 1606 g.m. Hans Pogwisch, der 1609 skrev sig til gden. Under økonomiske vanskeligheder mistede han gden, som 1624 af Henning Walkendorff til Glorup († 1658) og Jakob Ulfeldt til Urup m.v. († 1630) solgtes til den da kun 24-årige Anders Eriksen Bille, sen. rigsråd og rigsmarsk, som blev dødeligt såret ved svenskernes erobring af Fredericia 1657, men i årene umiddelbart forinden havde påbeg. opførelsen af såvel en ny hovedbygn. som en ny ladegd. (se ndf.). D. arvedes af hans søn Henrik Bille, der dog døde allr. 1658, hvorefter hans moder fru Sophie Rosenkrantz († 1667) 1660 solgte gden til Niels Krabbe til Skellinge, et salg, der kort efter gik tilbage, hvorefter hun atter solgte D., denne gang til sin datter Sophie Bille († 1693 på D.), g.m. Mogens Rosenkrantz til Glimminge († 1695). Gden (1688: 33,20 tdr. hartk. m. 219,6 tdr. land under plov) tilfaldt derefter deres søn kaptajn Chr. Corfitz Rosenkrantz. Ved sin død 1717 testamenterede han gd. og gods til sin broder Axel Rosenkrantz, som imidlertid 1724 solgte D. (i alt 383 3/8 tdr. hartk.) til etatsråd Hans Nobel til Sandholt († 1732), som dog allr. 1730 videresolgte D. (i alt 402 3/8 tdr. hartk.) til kbmd. i Fåborg Henrik Larsen Lund for 23.500 rdl. og en diskretion på 100 dukater og 200 kr. til Nobels frue. Lund skødede 1731 gd. og gods til sin søn kancelliråd Søren Lund, der døde 1754, hvorefter D. (340 3/8 tdr. hartk.) n.å. blev solgt på auktion for 41.900 rdl. til etatsrådinde Susanne Hein, f. Brahe († 1760), enke efter godsejer Fr. Jensen Hein til Stensgård († 1751). Deres ægteskab var barnløst, hvorfor han, der også ejede Østrupgård (se s. 801), ved testamente af 1751 sa.m. ægtefællen og dennes broder oberstløjtn. Preben Brahe til Hvedholm havde ladet oprette stamhuset Hvedholm bestående af Hvedholm (s.d.), Stensgård (s.d.) og Østrupgård (s.d.) m. Heden kirke til fordel for sidstn. og dennes arvinger. Herunder lagde Susanne Hein 1758 også D. – Preben Brahe døde ugift 1786, hvorefter stamhuset tilfaldt en slægtning (på mødrene side) Axel Fr. Bille, der 1787 antog navnet Bille Brahe, men døde ugift s.å. Næste besidder blev derefter hans fader gehejmekonferensråd, stiftamtmand Henrik Bille, der ligeledes antog navnet Bille Brahe. 1788 approberedes successionsordenen for stamhuset. Den nye besidder døde n.å., hvorefter en anden søn af ham, sen. gehejmekonferensråd Preben Bille Brahe tiltrådte stamhuset, som han 1798 fik ophøjet til et grevskab (se nærmere under Hvedholm). D. har derefter hørt herunder, indtil den dav. besidder kmh. Hendrik lensgreve Bille Brahe Selby til Hvedholm og Stensgård m.v. († 1938) 1922 solgte den til sin broder Preben baron Bille Brahe Selby († 1932). Derefter s. 797 overgik D. ved arv til godsejer Preben M. Skou, efter hvis død 1954 enken fru Rita Lizzi Skou besidder godset. – Godsarkiv i LAF.

Litt.: Svend Larsen i DSlHerreg. III. 1943. 169–75; DLandbr. III. 1930. 286 f.; Aktstykker til Oplysning især af Danmarks indre Forhold i ældre Tid. Samlede og udgivne af Fyens Stifts literaire Selskab, 1. Saml. 1841. 176–187.

Damsbo Skov er udskilt 1934 som en særlig ejendom, der tilhørte I. Sporon-Fiedler († 1955), derefter (1956) hans dødsbo.

Det nuv. Damsbo stammer fra 1656 og opførtes if. jernankre på kvistgavlene for Anders Bille. Anlægget består af to parallelle huse m. gavle i n. og s. og mod n. forbundne m. en høj spærremur m. skydehuller. Begge fløje er opf. i eet stokv. på en svær sokkel af kamp og har høje, delvis hvælvede kældre. Ligeledes har begge fløjene svungne gavle og kviste ud til gården. Den vestre fløj har desuden i nyere tid fået et stærkt fremspringende midterparti ud mod haven ligeledes m. svungen kvistgavl. Vinduerne er kurvehanksbuede. – Den trefløjede ladegård, som opførtes samtidig m. hovedbygn., er stærkt rest. i moderne tid. Resterne af de brede grave omgiver stadig anlægget.

Tæt V.f. Damsbo ligger det meget imponerende og velbevarede Voldsted fra det Gamle Damsbo (kaldet »Lystholm« el. »Øen«), der bestaar af en nærmest kvadratisk Borgbanke, hvis lodrette Sider i ca. 2 m.s Højde er sat af store Kampesten. Banken omgives af en ca. 12 m bred Grav, der nu er næsten tørlagt. I N., hvor Terrænet falder, er Graven lukket med en Vold. Ladegaardsholmen har sluttet sig til Voldstedet i S. En dyb Grav begrænser den i V., mens der i Ø. er Spor af en mindre Grav. En Bæk, der nu er ført tværs hen over Ladegaardsholmen, har formodentlig opr. sat Vandet op i Anlæggets Grave. Voldstedet er bevokset m. prægtige gl. Træer.

Søbo tilhørte i 1400t. og 1500t. medlemmer af slægten Reventlow. Mul. har allr. hr. Henrik Jensen (Reventlow) ejet gden; hans søn hr. Joachim Henriksen (Reventlow) († senest 1460) s. 798 skrev sig 1442–59 dertil og siden (senest fra 1465) dennes søn landsdommer på Fyn, væbn. Knud Joachimsen (Reventlow) († senest 1505), der var g.m. den rige Jørgen Urnes datter Margrethe Urne; hos hende på S. skal Peder Skram have opholdt sig fra sit 9. til sit 16. år. S. kom derefter til hendes søn Jakob Knudsen (Reventlow) og hans søn Anders Jakobsen (Reventlow), som 1524 gjorde lovhævd på S.; han faldt 1535 foran Assens, men overlevedes af enken Sidsel Lange († 1553 på S.). Af deres børn skrev flg. sig til S.: sønnen Jakob Andersen Reventlow kannik i Roskilde, († 1564) og døtrene Margrethe Reventlow († tidligst 1606, g. 1542 m. den lærde jurist og rigsråd Erik Krabbe til Bustrup († 1564)), Magdalene Reventlow († tidligst 1602, g. 1546 m. Henrik Holck til Rønhave m.v. († 1579)) og Anne Reventlow († 1587 på S. ugift). Efter disse søskendes død arvedes S. af Erik Krabbes datter Karen Krabbe († ugift 1613). Siden kom gden til fru Edel Jakobsdatter Rosenkrantz til Totterupholm († 1684), som 1640 ægtede Gabriel Laxmand til Frøslev († 1642); han solgte 1642 S. til sin svoger rigsråd og rigsmarsk hr. Anders Bille, der foretog ombygningsarbejder på gden (se ndf.). S. arvedes efter hans død 1657 af hans datter Karen Bille († 1671), g. 1661 m. Steen Bille til Tirsbæk († 1686). Deres eneste søn Henrik Bille henrettedes 1686 i Paris efter at have dræbt sin modpart i en duel, og S. (1688: 27,14 tdr. hartk. m. 186,3 tdr. land under plov) tilfaldt nu hans søster Sophie Bille († 1706), g.m. Anders Rosenkrantz til Glimminge m.v., der 1722 på auktion bortsolgte den med 27 tdr. hartk. hovedgdstakst (skøde n.å.) til kommerceråd Johan Eskild de Falsen. Efter dennes død 1758 arvede datteren Margrethe Marie de Falsen S., som hun ved ægteskab s.å. bragte til kaptajn, sen. major og landsdommer på Fyn, konferensråd Carl Leopold v. Scherewien, der samlede et stort bibliotek, bl.a. af disputatser (sidstn. købt af Kgl. Bibl.) på S.; han døde 1779, og enken ægtede da 1781 professor i Kiel, prokansler Johan Andreas Cramer, der i sine sommerferier opholdt sig på S. Han døde 1788, enken 1795. Arvingerne solgte derefter for 88.100 rdl. S. (skøde 1796) til postmester J. Brandt i Middelfart († 1823) og Rasmus Ejlersen i Svendborg († 1811), som frasolgte en del af bøndergodset og 1811 S. m. resterende 157 tdr. hartk. bøndergods til propr. N. H. Haugsted, som yderligere reducerede bøndergodset; han stillede 1829 gden til auktion (hovedgdstakst 20 tdr. hartk., skovskyld 9 tdr. og bøndergods 85 tdr. hartk.), på hvilken den erhvervedes af propr. Vilh. Stannius († 1860), som lagde en del af gdens jorder under Dortealund (s.d.), men 1855 solgte S. til propr. Sophus Rudolph W. Paulsen. Denne videresolgte 1862 S. for 80.000 rdl. til godsejer Chr. v. Barner, fra hvem den 1872 kom til kmh., dr. phil. Gregers Chr. greve Raben, der var besidder af grevskabet Kristiansholm på Lolland; han døde barnløs 1875, og dødsboet solgte derefter godset på auktion for 220.000 kr. til propr. P. L. Petersen og søn forv. på Rynkebygård C. L. Petersen, der 1927 solgte S. til propr. H. Larsen, efter hvis død 1952 den ejes af sønnen Kaj Larsen.

Litt.: Svend Larsen i DSlHerreg. III. 1943. 176–79. DLandbr. III. 1930. 288–90.

Hovedbygn., der ligger tæt ved v.siden af den lille sø, som gav gården navn, er efter ovenn. J. E. de Falsens eget udsagn opf. af ham selv i 1720erne; det drejer sig mulig om en større ombygn. af et ældre, af Anders Bille 1648–56 opf. hus. Falsens hovedbygn. bestod af tre fløje, hvoraf kun den vestre og den sdr. er bev. Huset er i grundmur, eet stokv. højt m. høj kampestenssyld om kælderstokv. Gavlene har i ny tid fået tilsat kamme og toptinder. Bygn. er rest. 1940. En ældre ladegård var opf. 1593; efter Falsens indberetning 1743 var der over den ndr. port til ladegd. en porthammer m. indskr., if. hvilken Margrethe Reventlow, Erik Krabbes, havde opf. avlsbygningerne; de blev sen. helt ombygget i bindingsværk af Falsen; deres nuv. udseende skyldes en ombygn. 1928. – Ved indkørselen til S. er opstillet en romansk gravsten med et meget udslidt kors.

Dortealund tilhørte i sidste halvdel af 1800t. propr. N. V. Stannius, som midt i 1890erne afstod den til frk. Bertha Titia Brünnings til Løgismose. Hendes ægtefælle godsejer H. Brünnings Hansen ejede den siden, men solgte den 1914 til forp. fra 1910 smst. propr. H. P. la Cour. Den nuv. ejer er Sv. Langelund. En del af D.s jorder er afgivet fra Søbo i 1800t.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 287 f.

Skove: Sydligst i so. et samlet skovkompleks, Damsbo skov (219 ha, hvoraf dog 37 i Håstrup so.). De enkelte skovpartier er Billeslund, Havreskov, Smuttehaver, Skyttehaver og Tjærehaver. Skoven er frasolgt Stensgård (forh. del af stamhuset Brahesminde) 1934. Den grænser til stranden (badestrand) og gennemskæres fra n. til s. af landevejen Assens-Fåborg. Terrænet er bølget m. enkelte moseagtige lavninger. Jordbunden er god skovjord, der er tjenlig til dyrkning af vore mere fordringsfulde træarter. Træartsfordelingen er i øvrigt: bøg s. 799 114 ha, eg 18 ha, andet løvtræ 31 ha og nåletræ 33 ha. Om Damsbo skov jf. VII. Nordiske Skovkongres 1951, 176. De to isolerede skove Bredholt og Fællesskov, i alt 48 ha, tilhører Damsbo hovedgård. De består af 37 ha bøg, 3 ha eg, 4 ha andet løvtræ og 4 ha nåletræ. N. i so. finder man to til Søbo hørende skove, Hestehaven og Indhegningen, i alt 54 ha, hvoraf bøg 15, eg 1, andet løvtræ 9 og nåletræ 29 ha. Kohave (7 ha) tilhører Dortealund. Plantageanlæggene midt i so. er opdelt i parceller, der i lighed m. de spredt forekommende småskove tilhører forsk. ejere.

Der har ligget en landsby Gungerup s.f. Jordløse, jf. 1682 Gungerup Schiffte. Hattebækshus (1682 Haadebeckß Hus) ved Hattebæks Mølle omtales som øde 1682. Ø.f. Hattebæks Mølle lå Rørbæks Mølle, nævnt første gang 1754. I so., uvist hvor, har ligget endnu en mølle, der o. 1600 skrives Stenhør Mølle.

Fredede oldtidsminder: Sø.f. J. i en have ligger en smuk runddysse m. 19 randsten og en vældig dæksten m. skålgruber; dernæst den store høj Gisselhøj. Ved Damsbo en mindre høj og i Damsbo skov 4 forstyrrede dyssekamre og 5 høje, hvoraf de to mul. har indeholdt dyssekamre. – Sløjfet el. ødelagt: 5 stengrave og 5 høje. – I Egemosen er fremkommet et større metalfund fra yngre bronzealder m. ringe, knapper, dyrefigurer m.m.

Litt.: H. C. Broholm. Danmarks Bronzealder. III. 1946. 267.

I parken ved Søbo et mindesmærke, granitstøtte m. portrætmedaillon, afsl. 7/7 1909, over godsejer C. L. Petersens søn, skovrider under Østasiatisk Kompagni Aage Hjalmar Kruuse Petersen, † i Bangkok 7/7 1908.

Et hospital, som Susanne Brahe til Østrupgd., enke efter etatsråd Fr. Hein til Stensgd., oprettede 1759 på Jordløse kirkegd., m. pl. til 4 fattige og en kapital på 1000 rdl., er nedlagt og erstattet af et legat.

Præstegården er opf. i egebindingsværk efter brand 1734.

I Fruens høj i skoven ved Søbo ligger hofpræst J. A. Cramers enke, f. de Falsen, begr. († 1795).

Om store sten i Jordløse so. se Schmidt. DK. 206 f.

Jordløse so. udskiltes fra Håstrup so. i kommunal henseende 1925.

Litt.: KirkehistSaml. 4. R. II. 1891–93. 698–700.