Kornerup sogn

(K.-Svogerslev kom.) omgives af Svogerslev og Glim so., Volborg hrd. (Allerslev og Gevninge so.) samt Herslev so. Landskabet præges s. 1114 stærkt af de dybe dalstrøg, der skærer sig ned gennem so. fra s. til n., begrænset af stejle sider. Mod ø. løber således Kornerup å, der på sin vej gennemstrømmer flere søbassiner, den næsten tilgroede og udtørrede Kornerup sø, den lille Buesø og Svogerslev sø (32 ha). Mod v. løber den i sit øvre løb næsten udtørrede Lejre å, der afvander Kornerup mose. En anden mose, Tranbjergmose, er afvandet og kultiveret. So.s vestl. del er stærkt gruset, men ellers er jorderne relativt gode. Bortset fra et par mindre plantninger er der ingen skov. Gennem so. går hovedvej 4.

Areal i alt 1955: 536 ha. Befolkning 1/10 1955: 226 indb. fordelt på 74 husstande (1801: 175, 1850: 269, 1901: 215, 1930: 251).

K. so., der sa.m. Svogerslev so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kredse som Roskilde Vor Frue so. So. udgør 2. udskrivningskr., 388. lægd og har sessionssted i Roskilde.

I sognet byen Kornerup (*1184 Korntorp, 1257 Cornaethorp; u. 1803) m. kirke, præstegd., forskole og trævarefabr. – Gårde: Kornerupgd. (1504 Korneropsgaard; opr. 80 ha), tidl. under Ledreborg, nu udstykket.

Den uanselige kirke, en af landets mindste, var i middelalderen indviet til St. Andreas. Bygn. består af romansk kor og skib, sengotisk våbenhus i s., efterreformatorisk sakristi ved korets n.side samt klokkespir fra 1838. Murene i de romanske dele er fra grunden og til omtrent halv højde opf. af kampesten, derover af munkesten, hvilket materiale også er anv. i døre og vinduer. Om materialeskiftet har sin årsag i en midlertidig standsning af arbejdet under kirkens opførelse, el. om det skyldes en sen. ombygning, lader sig ikke afgøre. I skibets n.mur står den fladbuede n.dør som blænding, og der ses spor af to opr., rundbuede vinduer. O. 1400 indbyggedes ribbehvælv med hjørnepiller i koret, og triumfbuen udvidedes i bredde. Våbenhuset, der er af munkesten, har murede bænke langs alle vægge og et lille, fladbuet vindue i ø.; dets kamtakkede gavl er prydet med højblændinger. Sakristiet, som er opf. af små gule sten, formentlig i 1700t.s begyndelse, har gotiserende blændingsgavl. Det spåntækte, bræddeklædte klokkespir rider vestl. på skibets teglhængte tag; det vides at have haft i hvert fald tre forgængere, det ældste kendte fra 1640erne. – Moderne kalkmalede ornamenter på triumfmuren og i korbuen. – Middelald. alterbord af munkesten, dækket af panelværk fra o. 1620. Den trefløjede altertavle fra o. 1500 er amtets eneste bevarede gotiske skabstavle; den indeholder en stor figur af kirkens værnehelgen, apostlen Andreas, i sidefelterne og fløjene flankeret af tolv små apostelfigurer i to rækker. Altersølv fra 1866. Alterstager af malm af sengotisk type. Indmuret i alterbordet fandtes 1867 endnu en sengotisk alterstage, af tin og med minuskelindskrift: »Thin(n)e Staga gaf Jens Niels(en) af Korne(r)ops Milla til Altare S(anc)ti Andr(eæ)«, nu opstillet på degnepulten. Smedet alterskranke fra o. 1750. Døbefont af smedejern med kirkeejeren Heinrich Müllers og hustrus navne og våben samt årstallet 1665; samtidigt dåbsfad af messing. Dåbskande af tin fra beg. af 1800t. (Hans Høy). Senromansk korbuekrucifiks på gotisk korstræ. Prædikestol fra o. 1590 med fladsnitrelieffer; i et arkadefelt lensmanden Adam Normans navn og våben. Ny lydhimmel, hvori er indsat et fontelåg fra o. 1625, der stammer fra Svogerslev kirke. Stoleværk fra 1862. To stolegavle fra 1585, en med bomærkeskjold og indskrift »Jens Nielsen Riber hører denne stol til oc bekoste den selver« og en tilsvarende for Karen Jens Ribers, er anbragt i det lille orgels façade sammen med et renæssancepanel fra o. 1620 med moderne planteornamenter. Barok degnestol 1662 af Roskildemesteren Caspar Lubbeke, der samtidig leverede kirken en præstestol, som nu står i Svogerslev kirke. Jernbunden pengeblok fra 1757. To ty. Ecce homo-figurer fra henh. o. 1500, ophængt over s.døren, og o. 1700, i sakristiet, samt et lille krucifiks fra o. 1700 er foræret til kirken i ny tid. På skibets v.væg hænger to store ty. malerier, Korsegangen og Kristus for Pilatus, skænket af sognepræsten 1923. På Nationalmuseet findes et velbev. romansk røgelseskar fra kirken. Klokker: 1) 1703, støbt af Friderich Holtzmann; 2) fra 1861. – Mindetavle over korporal Hans Jacobsen, faldet 1849 ved Fredericia, opsat i hundredåret. I skibets gulv s. 1115 gravsten over velfornemme Jens Jensen Beck, forp. på Kornerupgård og ridefoged for universitetet, † 1689. – På kgd. ligkapel fra 1885.

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s amt. 2. 1946. 675–85.

På kgd. er begr. kirkehistorikeren, overarkivar, dr. theol. Bjørn Kornerup, † 1957.

I Kornerup må der i middelalderen have ligget en større gd., hvorpå den Johannes Pedersen Læghæ, der levede 1369, men var død 1383, vel må have boet. Hans enke Ingeborg Pedersdatter, der også nævnes 1383, levede endnu 1389. Den Laurids Jensen i K., der nævnes 1398, var vist deres søn. 1452 nævnes en Sakse Pedersen af Kornerup, der dog mul. var lensmand smst. for Vor Frue kloster i Roskilde. 1477 skrev Erik Jensen (Godov) († tidligst 1486) sig til K.; han havde Kornerupgård i forlening for sin hustrus, deres børns og børnebørns livstid. Hans søn Hans Eriksen (Godov) († tidligst 1531) havde gden i besiddelse 1504, men måtte 1522 ved et af Chr. II stadfæstet forlig afstå fra denne gd. (m. dens 9 gårdsæder), som hans broders (Morten Eriksen (Godovs)) hustru (Mette Mortensdatter († tidligst 1568)) hidtil havde påboet. Ved reformationen kom K. med klostrets øvr. gods under kronen. 1568 fik kansler Johan Friis († 1570) Kornerup hovgård og andet gods i pant for 2000 dl. 1571 fik Mads Pommer sa. hovgård i forlening uden afgift i 10 år, derefter for sædvanlig landgilde. 1588 fik kongens jægermester Adam Normand forleningsbrev på 6 gde, 6 gårdsæder og 2 møller i K., som efter hans død 1595 lagdes under Roskildegårds len. – 1631 fik fru Karen Pax til Eriksholm († før 1/5 1641), enke efter Erik Vasspyd († 1615), livsbrev på Kornerupgård og forsk. andet gods frit for afgift fra 1/5 1632. Hun opførte nye bygn. på gden. Efter hendes død lagdes K. 1/5 1641 igen under Roskildegård, men blev sen. s.å. bevilget skibskaptajn Laurids Nielsen mod årlig landgilde. Efter 1660 – vist 1663 – erhvervedes K. af rentemester Henrik Müller († 1692), som 1673 fik tilladelse at lægge gdens bønder og tjenere under det nyopret. Skjoldenæsholm birk. 1685 fik K. ved kgl. bev. meddelt hovedgdsfriheder. Hans datter Anna Cathrine Müller arvede K., hvor hun og ægtefællen dr. jur. Caspar Bartholin (1674 posthumt adlet som v. Bartholin) havde bopæl; han døde her 1670, og Henrik Müller boede selv på gden fra 1686 til 1690, da datteren solgte den til borgm. i Kbh., højesteretsassessor Christen Andersen Dverig, der dog allr. døde 1691, enken Margrethe Keitum 1694, hvorefter arvingerne 1697 solgte K. til kaptajn til fods Jens Leegaard († 1708). Hans enke Sophie Werdelmann afstod 1720 gden til etatsråd Lars (Lauritz) Benzon, ved hvis død 1741 K. arvedes af den umyndige søn Niels Benzon († 1761), på hvis vegne Jakob Benzon til Rugård 1745 afstod K. hovedgd. m. sognets kirketiende samt vandmøller og bøndergods, i alt 372 7/8 tdr. hartk. (hvoraf hovedgdstakst 45 3/4 tdr.) til Joh. Ludv. v. Holstein til Lejregård. Ved Ledreborg grevskabs erektion 1746 indlemmedes K. under dette og hørte herunder til dets afløsning 1926. I henh. t. lenslovens bestemmelser blev hele gdens areal (ca. 109 ha) og dens bygninger afgivet til staten mod en erstatning af 128.000 kr. En stamparcel med bygn. og 10 ha bortsolgtes for 28.000 kr., mens det resterende areal (ca. 99 ha) udstykkedes i 13 statshusmandsbrug og 2 tillægsparceller.

Litt.: L. Bobé, Gust. Graae og Fr. Jürgensen West. Danske Len. 1916. 218 ff. DLandbr. I. 1930. 305.

Fredede oldtidsminder: En anselig jættestue med et lille sidekammer; kun én dæksten er bev.; de anselige høje Ravnshøj og Hyldehøj. Ved Lejre en større skibssætning, 29 m lang, med 15 sten ved den ene side, 12 ved den anden; den har vist sig at indeholde grave fra vikingetiden (jf. under Allerslev so., s. 1140). En stor overpløjet høj ved siden af skibssætningen viste sig ved udgravningen i bunden at have et stort brandlag, hvori fine guldtråde. – Sløjfet: En langdysse og en høj. – På skråningen af Lejreådalen har Nationalmuseet undersøgt en boplads (skaldynge) fra jættestuetiden og en bronzealders boplads.

I Kornerup har været en hellig kilde (Schmidt. DH. 115).

Mindesten for husmandspolitikeren, folketingsmand Niels Frederiksen, † 1951, rejst 1953 (billedhugger K. Hansen Glem) ved den nye landevej ved Kornerup.

Kornerup var indtil 1585 anneks til Osted i Volborg hrd.

I Kornerup so. fødtes 1624 generalfiskal Søren Kornerup, 1838 præsten og politikeren Henning Jensen, 1851 boghandleren Chr. Milo.

Litt.: H. F. Rørdam. Fra Kornerup og Svogerslev, KirkehistSaml. 3. rk. V. 1884–86. 393–436, 529–72; VI. 1887–89, 805–07. Roskilde Dagblads jule-nr. 1943. Th. Hauch-Fausbøll. Julius Jensen og hans Slægt. 1939. Ingeborg Buhl, Jul i Roskilde. 1958.