Lillevorde sogn

(Gudum-L.kom.) omgives af Storvorde, Sejlflod, Gudum, Gunderup og Romdrup so. En enklave ligger i engene ø.f. Gudumholm, begrænset af Sejlflod, Storvordes enklave og Gudum so. Den østl. del af so. er et storformet bakkeland (Femhøje 72 m), der skråner jævnt mod v., hvor det grænser op til det tidl. litorinasund, som skyder sig ind mellem Lillevorde og Gunderup so. Jordbunden er her mest slikagtig og leret, mens bakkelandet har jævnt gode s. 1024 jorder i de lavere dele, men mere sandede i de højere dele. Lillevorde ligger som randbebyggelse mellem bakkeland og hævet stenalderhavbund. Enklaven (Lillevorde kær) er ligeledes hævet havbund af god beskaffenhed og krydses af Gudumlund kanal. Der er lidt plantage på de højere jorder. Gennem enklaven går jernbanen Ålborg-Hadsund.

Areal i alt 1955: 942 ha. Befolkning 1/10 1955: 329 indb. fordelt på 84 husstande (1801: 168, 1850: 263, 1901: 334, 1930: 363).

I sognet byen: Lillevorde (her? *1292 Offuerworthing, 1449 Lillæ Wordum, 1472 Lille Wordugh; u. 1778) m. kirke og forsamlingshus. – Saml. af gde og hse: Svenstrup. – Gårde: Svendsgd.; Lillevorde Kær.

L. so., der sa. m. Gudum so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Fleskum og Hornum hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Gunderup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 426. lægd og har sessionssted i Gudumholm.

Kirken (viet Skt. Nikolaj) består af romansk skib og kor m. sengotisk våbenhus mod n. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Den retkantede n.dør er stadig i brug, mens s.døren er helt forsv. ved omsætning af murene. Af opr. vinduer er bev. ét i korets n.mur, hvis bueslag ledsages af en indhugget rille, samt et ligeledes rundbuet i korets ø.gavl. Indvendig står korbuens vanger bev., mens selve buen sen. er ombygget. I sengotisk tid indbyggedes der i koret et stjernehvælv m. profilerede ribber og i skibet to alm. krydshvælv. Våbenhuset, hvis rum er hvælvet, er ligeledes fra sengotisk tid, men i det ydre meget skalmuret. Til skibet har i v. føjet sig et sikkert sengotisk †tårn, som er nedbrudt, uvist hvornår. Den spidse tårnbue spores endnu i skibets v.gavl, der i øvrigt er en del ombygget (i vindfløjen står 1809). – Det romanske alterbord af granitkvadre er skjult under bræddebeklædning. Som altertavle tjener fra o. 1930 kirkens korbuekrucifiks m. sidefigurer, et godt billedskærerarb. fra 1520erne af Claus Bergs nordjy. svend. Det tidl. altermaleri, et meget naivt billede af Jesus som barn fra o. 1850, er ophængt i kirken. Små balusterstager fra renæssancetiden, o. 1625. Romansk granitfont m. glat kumme på pyramidestub-fod, der forneden har en riffelhugget hulprofil (Mackeprang. D. 196). Sydty. fad o. 1575 m. Adam og Eva og indgraverede initialer: WVBW (Wulff v. Buchwald) og AVBW 1693. Den ganske enkle prædikestol er et snedkerarb. fra første halvdel af 1600t. På kgd. har været en Skt. Laurentii kilde, der nævnes 1484 (Schmidt. DH. 135).

Fredede oldtidsminder: En mindre høj i en plantage nø.f. byen. – Sløjfet el. ødelagt: 7 høje, alle i so.s nordl. del.