Mørkøv sogn

(M. kom.) omgives af Merløse hrd. (Butterup samt Nr. og Sdr. Jernløse so.), Frydendal, Skamstrup, Stigs Bjergby og Kundby so. Det jævnt bakkede, indtil helt flade terræn sænker sig fra s. (42 m) mod n. og går her over i det store mosestrøg, der ledsager Kobbelå og Tuse å (Knabstrup enge, Rørskov og Bjergby enge), som danner henh. nv.grænsen og ø.grænsen. Jordbunden er i s. overvejende sandet, mod n. derimod mere leret moræne. Foruden den alm. landbebyggelse ligger der i so. to bymæssige bebyggelser, Knabstrup stat.by og Mørkøv stat.by. So.s skove er Toftholm Vesterskov, Toftholm skov og Knabstrup Dyrehave (el. Dyrehavegd. skov). Gennem so. går jernbanen Holbæk-Kalundborg med stat. i Knabstrup og Mørkøv (en sidebane fører til Knabstrup teglv. (i Sdr. Jernløse so.), samt landevejen Roskilde-Jyderup-Kalundborg.

Areal i alt 1950: 1360 ha. Befolkning 7/11 1950: 1573 indb. fordelt på 489 husstande. (1801: 436, 1850: 793, 1901: 1119, 1930: 1466). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 435 levede af landbrug, 629 af håndværk og industri, 110 af handel og omsætning, 107 af transportvirksomhed, 36 af administration og liberale erhverv og 145 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 19 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Mørkøv (kirkeby) (o. 1370 Myrækow, Myrkow; u. o. 1794) med kirke, centralskole (1941), sognebibl. (1937; 1350 bd.) og idrætsanlæg; Mørkøv Stationsby (delvis i Skamstrup so., s.d.) – bymæssig bebyggelse; den i M. so. beliggende del havde 1950 i alt 407 indb. fordelt på 133 husstande; fordelingen efter erhverv i denne bebyggelse samt nedenn. Knabstrup stationsby var 1940 følgende: 109 levede af landbrug, 505 af håndv. og industri, 98 af handel og omsætning, 96 af transportvirksomhed, 16 af administration og liberale erhverv og 86 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 12 ikke havde givet oplysning om erhverv – med forskole, missionshuset Siloam og Luthersk missionsforenings missionshus, sportsplads, biograf, tekn. skole, kro, bogtrykkeri, jernbanestat. samt telegraf- og posteksp.; Bakkerup (*1364 Backetorp; u. 1794) med Mørkøv alderdomshjem (1920) og frysehus (1950); Nøkkentved (1382 Nykommethweth); Knabstrup Stationsby, ved den gl. landsby Vented (1611 Huendett, u. 1794) – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt 495 indb. fordelt på 157 husstande – med politistat., hotel, bank, vandværk og maskinfabr., jernbanestat., posteksp. samt telf.central; Knabstrup teglv. m.m. ligger i Sdr. Jernløse so. – Saml. af gde og hse: Ibshuse med forskole og mølleri (elektr.); Mørkøv Skov; Mørkøv Udflytterhuse; Smededal; Tvede (*1405 Tuedenn; u. efter 1805); Tvede Enghave; Sandbakke; Egemose; Elleskov. – Gårde: Hovedgd. Toftholm (40,3 tdr. hartk., 208 ha, hvoraf 27 skov; ejdsk. 377, grv. 247); Dyrehavegd. (23,4 tdr. hartk., 166 ha, hvoraf 39 skov; ejdsk. 240, grv. 135); Dorotheasminde; Nøkkentvedgd.

Mørkøv so., der udgør een sognekom. og sa.m. Stigs Bjergby so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Udby so., dog under amtets 3. folketingsvalgkr. og udgør 2. udskrivningskr., 39. lægd. So. har sessionssted i Holbæk.

Kirken er en romansk teglstensbygn., hvoraf skibet er bevaret. Et enkelt romansk, højtsiddende vindue ses over sdr. våbenhus hvælving. Begge dørene, mands- såvel som kvindedøren, er nu muret til, men kan skimtes. I den sen. middelalder fik skibet 3 krydshvælvinger. Der opførtes våbenhuse foran begge indgange; sdr. våbenhus, der er hvælvet og nu anvendes til ligkapel, er mul. opr. et kapel. Ndr. våbenhus er fladloftet. Begge våbenhuse er delvis opf. af granit. I sengotisk tid nedreves det romanske kor, og kirken forlængedes mod ø. i hele skibets bredde. Det nye kor fik en stor krydshvælving, og bag koret indrettedes et smalt sakristi med tværgående tøndehvælving. Endelig opførtes et tårn mod v. På skibets 3 ældre hvælv opdagede man 1872 kalkmalerier (MagnPet. K. 115); de var usædvanlig godt bev. og tilhører den s.k. »Vallensbækskole« (rest. 1937). Kirkens inventar af ny dato, således altertavle, prædikestol og stolestader. Et sengotisk alterbordspanel findes i Nationalmuseet. Den romanske døbefont er af granit. En række gravsten er bevaret: over fru Kirsten Ulfstand, † 1570, samt på kgd. over seks ridefogder på Mørkegd., endelig over Christian Hviid, forv. på baroniet Holberg i 50 år, † 1793. Kirkens klokker er fra 1589 og 1728.

Toftholm (før 1871 også kaldet Mørkegd.). Torben Bille havde 1465 11 gde. i Mørkøv. På skiftet efter ham 1492 fik hans enke Else Aagesdatter udlagt bl.a. Mørkøv, der 1495 gik over til hendes datter Else g.m. Gregers Jepsen Ulfstand, der endnu levede 1510. Hans datter Kirsten († 1570) g.m. Karl Bryske († før 1521) fik M. Hendes søn Jørgen Bryske skrev sig 1553 til M., 1559 til Toftholm. 1568 overdrages T. til Grethe Bryske enke efter Peder Rud til Vognserup. 1583 tilhørte den Hak Ulfstand. T. fik sen. ejere fælles med Torbenfeld. Efter generalkrigskommissær Otto Pogwischs død 1681 udlagdes den for gæld til Niels Benzon († 1708) (1688: 21 tdr. hartk., 80 tdr. land under plov). Hans søn, statholder i Norge, Jacob Benzon solgte den 1737 til assessor Andreas Ladorph, der 1771 afhændede den til Christian Henrik Hvidt, som 1793 solgte den til amtsforvalter Jens With, der 1795 afhændede den til Ole Høyer. 1801 købte L. P. Ølbye T., og 1802 købtes den på auktion for 21.200 rdl., af A. Dall, hvis søn Jacob Dall overtog den 1834. 1842 gik den over til adoptivsønnen Emil Aspack Dall, der 1862 solgte T. til cand. polit. Marius Jacob Neergaard Dinesen, som opførte den nuv. hovedbygn. 1871 solgte han T. for 185.000 rdl. til Carl H. Hoppe († 1933), efter hvem sønnen, dir. Ivar H. († 1937), overtog den; nu ejes den af dennes svigersøn V. M. Treschow.

Godsark. LAS. Litt.: Gunnar Olsen i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 473–76.

Toftholm er anlagt på et rummeligt voldsted. Både hovedbygn. og ladebygningerne er omgivet af vand på de tre sider. Hovedbygn. er opf. 1865–70 med tre fløje i et stokv. En tilbygn., annekshuset, er opf. 1915 (arkt. Alfred Brandt).

Skove: Ca. 1 km nv.f. M. stationsby, mod v. begrænset af Kobbelå, ligger Toftholm skov og Mørkøv skov (Toftholm Vesterskov 29 ha) under hovedgården Toftholm. Terrænet er lavt, nærmest fladt og overvejende bevokset med bøg. Lign. forhold gør sig gældende i den under Dyrehavegd. hørende skov Knabstrup Dyrehave el. Dyrehavegård skov (33 ha). Her bemærkes en rågekoloni.

Der er ikke og vides ikke at have været oldtidsmindesmærker i so. – I Toftholm mose er fundet flere benredskaber fra maglemosekulturen, bl.a. to finttandede benspidser, der sad i brystkassen af et kronhjortskelet.

Den første da. husmandsforening oprettedes 19/2 1844 i Mørkøv med Peder Hansen som formand (Landet 28/11 1946).