Munke Bjergby sogn

(M. B. kom.) omgives af Kirke Flinterup, Bjernede, Pedersborg og Bromme so., Slagelse hrd. (Nordrupvester so.) samt Holbæk amt (Tersløse og Stenlille so. i Merløse hrd.). So. fremviser store terrænforskelligheder, og dette sa.m. den overvejende sandede jord vidner om en kraftig afsmeltning i istidens slutning. Mest fremtrædende er den brede mose- og søfyldte dal, der gennemskærer so. fra s. til n. Den er udgravet af rindende vand under isen (en tunneldal), og i dens laveste partier ligger den nu næsten udtørrede Munke Bjergby sø, den efter tørvegravning næsten vandfyldte Nørremose samt den udtørrede Eskilstrup sø. Afvandingen sker til Tudeå. En anden, østligere dal langs Sandlyng å har sandsynligvis været afløbsrende for smeltevandsstrømmene fra s. i retning af Åmosen. Mellem disse dale, omkr. Rude Eskilstrup, ligger et uregelmæssigt, bakket morænelandskab med sandet jordbund (højeste punkt Elmebakke, 56 m), og af samme kvalitet er jorderne omkr. Døjringe. Moræneler findes fortrinsvis mod ø., omkr. Vedde og ved Kammergave. Ved en tærskel i tunneldalen ligger Munke Bjergby på en bakkeknude, der når 49 m. Lidt højere er Brantebjerg (53 m), der har so.s eneste træbevoksning. Gennem so. går Høng-Tølløse banen med stat. i Vedde, der var endestat. for den nedlagte Sorø-Vedde bane. Endvidere landevejene Slagelse-Holbæk, Sorø-Kalundborg og Sorø-Holbæk.

Areal i alt 1950: 2464 ha. Befolkning 7/11 1950: 1371 indb. fordelt på 400 husstande. (1801: 621, 1850: 1083, 1901: 1237, 1930: 1065). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 780 levede af landbrug m.v., 359 af håndværk og industri, 99 af handel og omsætning, s. 737 74 af transportvirksomhed, 21 af administration og liberale erhverv og 142 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 6 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Munke Bjergby (1304 Munkæbiærby; u. 1792) m. kirke, præstegd., for- og hovedskole, missionshus (opf. 1896), kom.kontor, folkebibl. (opret. 1931; 3683 bd.), alderdomshjem (10 pl.), Banken for Munke Bjærgby og Omegn (filial af Handels- og Landbrugsbanken i Slagelse) (opret. 1918, indskud ca. 1 mill. kr.), Munke Bjærgby-Bromme Sognes Spare- og Laanekasse (opret. 1870; indskud 31/3 1953 ca. 500.000 kr., reserver ca. 35.000 kr.), vandværk, teglv. (nyopf. 1953) og posteksp.; Døjringe (*1298 Dødringæ, 1329 Dythringæ; u. 1793) m. hoved- og forskole, forsamlingshus (opf. 1896), andelskølehus (opf. 1950) og posteksp.; Rude Eskilstrup (*1268 Esgistorp, 1269 Ruthe, *1318 Ruthemarke; u. 1792) m. skole; Vedde (*1231 Wæthwetæ; u. 1790) m. forsamlingshus (opf. 1904), hotel, vindml., andelsmejeri, jernbanestat., posteksp., telegrafstat. og telef.central. – Saml. af gde og hse: Lillevang; Buskehse; Østermark; Krogen; Torremark (1318 Thornemare, Thormarke); Dybendal m. friluftsscene og anlæg (anl. 1950); Stokkehuse; Døjringe Huse. – Gårde: Avlsgården Kammergave (tidl. arvefæste under Sorø Akademi) (13,9 tdr. hartk., 100 ha; ejdsk. 270, grv. 128), en del af jorden udstykket 1923; Tangegd., Døjringegd., Ballerholmsgd., Veddegd., Kildegd.

Munke Bjergby so., der udgør een sognekom. og sa.m. Bromme so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Pedersborg so., dog under 16. skattekr. (Slagelse) og udgør 2. udskrivningskr., 51. lægd. So. har sessionsted i Sorø.

Kirken (kaldet Munke Bjergby, da den af Esbern Snare var skænket til Sorø kloster, til forskel fra Stigs B. og Slots B.), en romansk bygn., bestående af apsis, kor og skib, er opf. af kamp i ret jævne skifter og med enkeltheder af frådsten og kridt. Apsidens fem blændinger adskilles af to pilastre og to halvsøjler (m. klokkeformede baser og profilerede kapitæler), alle af kridt og forbundet m. yngre fladbuer af kampesten; ø.vinduet står som udv. blænding. Korets n.vindue (m. træramme) og fire af skibets seks vinduer samt dets s.dør er helt el. delvis bevaret; østl. i skibets n.mur, 90 cm o. gulvet, er der en lille, smiget (tilmuret) lyssprække, der sikkert har tjent som spedalskhedsvindue. Triumfbue m. profilerede kragbånd. Henimod 1400 fik kor og skib tre krydshvælv, murene forhøjedes, og apsishvælvet ommuredes. Fire sengotiske tilbygn.: halvtagssakristi og kapel i n., tårn i v. og våbenhus i s., sakristiet overvejende af kamp, de andre af munkesten; kapel og tårn har blændingsgavle og samtidige hvælv, våbenhusgavlen er ommuret ved rest. 1863–64, da ydermurene rensedes og de fladbuede jernvinduer indsattes. I hjørnet ml. tårn og våbenhus en stor kampesten m. skålformede fordybninger.

Overkalkede romanske kalkmalerier fra o. 1175–1200 (Nørlund-Lind.K. 268). – Altertavlen er et maleri, Kristus i Gethsemane, sign. N. Simonsen 1872, i ramme tegnet af Chr. Hansen. To figurer fra o. 1450–75, Skt. Morten til hest og Maria med barnet samt et korbuekrucifiks, o. 1250, opbevares i cellen i Sorø klosters port. Stærkt jernbeslået monstranshus fra o. 1500. Romansk døbefont, mærkeligt nok af sandsten, Slagelsetype med reliefskjolde (Mackeprang. D. 78). Prædikestol i renæssance, 1595, opr. anbragt tværs over skibet foran korbuen som lektoriestol, svarende til Fjenneslev. Fem ungrenæssancestolegavle bev., pengeblok fra 1700t. Den ældste klokke er fra 1585 og opr. støbt til Skellerup (Svendborg amt). – Gravsten over sgpr. Hans Pedersen Faxe, † 1678, og hustru. Under våbenhuset er der fundet romanske grave fra 1200t.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 369–78.

Kammergave, hvorunder Tersløsegårds jorder i beg. af 1800t. blev lagt, blev 1923 reduceret til sin nuv. størrelse, idet ca. 150 ha blev udstykket.

I Døjringe har ligget en mindre hovedgd., som tilhørte adelsmanden Petrus Niclæssen s. 738 »de Dythringæ«, der nævnes 1329–47. En søn er antagelig Niels Pedersen i D., som 1356 kaldes kong Valdemars fodermarsk og 1373(?) tilskøder kongen sit gods i D.

Mindesten rejst 1949 ved Munke Bjergby hovedskole for forf. Anton Nielsen, lærer her 1858–68. – Mindesten for befrielsen 1945 rejst 1950 ved Dybendal friluftsscene.

Ved Munke Bjergby har der ligget en kro, Stodderklemmen (Carl S. Petersen. Holberg i Sorø-Egnen. 1924. 7–10).

I sognet 3 vildtbanesten.

Munke Bjergby so. hørte i ældre tid til Merløse hrd. (Holbæk amt).

Skove: Ø.f. M. B. er i løbet af de sidste ca. 10 år tilplantet en gl. sten- og grusgrav på ca. 6 ha, hovedsagelig med nåletræ. Arealet tilhører Korsør Stenforretning. Ligeledes er der på Brantebjerg v.f. Munke Bjergby sket en tilplantning.

Fredede oldtidsminder: 4 langdysser, hvoraf en, noget forstyrret, der har været 72 m lang, et dyssekammer med dæksten og højen Ballehøj med dyssekammer uden dæksten, alle på Døjringe marker. – Sløjfet: 10 dysser el. andre stengrave, de fleste omkr. Vedde, og 2 høje. – Ved kirken står en stor sten med skålgruber. På Brantebjerg en gravplads med brandgrave fra yngre romersk jernalder. I Rude Eskilstrup mose er fundet en træfigur fra yngre jernalder, antagelig et gudebillede.

I Munke Bjergby fødtes 1862 rådmd. Fr. Andersen.

Litt.: J. V. Christensen. Tider og Skikkelser i Midtsjællands Historie. VIII. 1931. 127–77. AarbSorø. 1933. 27–31; 1947. 7–33.