Nørre Alslev sogn

(Nr.A.-Nr. Kirkeby kom.) omgives af Gundslev, Nr. Kirkeby og Nr. Vedby so. samt mod n. af den lavvandede Ravnsø bugt, der fra Storstrømmen skyder sig mod s., omgivet af rørsumpe. Den jævnt bølgeformede moræneoverflade når 37 m ved Præstegård og hører til de bedste i hrd. En dalfure strækker sig fra Skerne sø i vestl. retning og kan følges helt gennem Nr. Alslev by til Nr. Vedby. Gennem denne strømmede smeltevandet i istiden mod v. Men vinkelret herpå ligger helt mod ø. i so. en slynget række åsbakker mellem Skerne sø og Ravnsø Holme, fremkommet ved at smeltevandet for en kortere periode har søgt mod n. ud i Storstrømmen. Eneste skov er den betydelige Alslev skov (med Ravnsø skov). Gennem so. går jernbanen Kbh.-Gedser (Nr. Alslev stat.), hovedvej 2 samt landevejene Nr. Alslev-Stubbekøbing og Nr. Alslev-Ø. Kippinge.

Areal i alt 1950: 1391 ha. Befolkning 7/11 1950: 1537 indb. fordelt på 516 husstande. (1801: 473, 1850: 696, 1901: 896, 1930: 1437).

Nr. Kirkeby so., der tidl. sa.m. Stadager so. udgjorde een kommune, indlemmedes 1/4 1947 i Nørre Alslev sognekom., der derefter benævnes Nørre Alslev-Nørre Kirkeby kom.

I sognet byerne: Nr. Alslev by og stationsby (*o. 1250 Alslef nørræ; u. 1795) – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 979 indb. fordelt på 334 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 101 levede af landbrug m.v., 332 af håndværk og industri, 156 af handel og omsætning, 117 af transportvirksomhed, 86 af administration og liberale erhverv og 176 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 11 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol. (opf. 1920), centralskole (opf. 1940, arkt. C. Andersen) m. bogsaml. (opret. 1865, 2900 bd.), kost- og realskole (opret. 1887), missionshus (opret. 1931), alderdomshjem (opf. 1951–52, 23 pl., arkt. E. Larsen og P. Bundgaard), sportsplads (anl. 1944), kom.kontor (anl. 1944), filialer af Andelsbanken, Loll.-Falsters Industri- og Landbrugsbank og Landbostandens Sparekasse, biograf, hotel, restaurant, andelsmejeri ved Alslev skov (Nordfalster, opf. 1889), vandværk (anl. 1914), off. slagtehus (opf. 1912), papirvarefabrik, jernbanestat., post- og telegrafeksp. og telf.central; Ravnsø (*0. 1250 Ranæs; u. 1807). – Saml. af gde og hse: Bøstrup Mark (*0. 1250 Byørnsthorp; u. 1786); Skerris; Neble, en del i Nr. Vedby so.; Rødeled, en del i Nr. Vedby so. – Gårde: Holgershåb (22,1 tdr. hartk., 98 ha, hvoraf 6 skov; ejdsk. 336, grv. 203); Bøgeskovsholm (12 tdr. hartk., 64 ha; ejdsk. 230, grv. 135); Sommersang; Skovsoddegd.

Nr. A. so., der udgør eet pastorat og sa.m. Nørre Kirkeby so. een sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Maglebrænde so., dog under s. 940 25. skattekr. (Sakskøbing). So. udgør 2. udskrivningskr., 181. lægd og har sessionssted i Stubbekøbing.

Kirken (viet Skt. Nicolaus) består af unggotisk kor og skib, gotisk tårn i v. og våbenhus i s., alt af munkesten og kalket lyserødt. Kor og skib har skråkantsokkel, korgesimsen en trappefrise. En vistnok spidsbuet præstedør spores i korets s.-mur; skibets spidsbuede, falsede døre, hvoraf den ndr. er tilmuret, sidder i kraftige fremspring. Korets tresidede ø.gavl har i hvert fag et smalt, spidsbuet, smiget vindue, og to tilsvarende ses i hver af skibets langmure, alle nu tilmuret. Skibets v.gavl har en stigende rundbuefrise langs taglinierne. Hvælvene er alle opr.; i koret et tredelt og et krydshvælv m. dværgsøjler under ribberne, i skibet tre krydshvælv m. trekløverribber. Tårn og våbenhus har kamtakkede blændingsgavle, trappehuset s.f. tårnet er fra renæssancetiden. – Kalkmalerier fra fire perioder fremdroges 1895–96, 1911–12 og 1941: 1) beg. af 1300t., i korafslutn.; i hvælvet bl.a. den tronende Kristus og en lat. indskr. m. navnene hr. Styg Kec og Andreas præst samt et årst., hvis tydning er usikker, derunder en apostelrække og en skjoldefrise m. bl.a. Danmarks og Holstens våben (rest. 1896 og 1911); 2) o. 1350, på triumfvæggen, Kristus som verdensdommer og de 12 apostle (rest. 1911); 3) o. 1400, i skibet, scener af Kristi liv (atter overkalket); 4) o. 1500, i hele skibet, af Elmelunde-mesteren; bev. er kun en dødedans på skibets v.væg og malerierne i v.hvælvet. – Bruskbarok altertavle af Jørgen Ringnis, købt 1652–53, svarende til Torkilstrup, m. 1948 indsatte alabastrelieffer af Luckow-Nielsen. Sengotiske alterstager. Gotlandsk kalkstensfont m. spidsbuede arkader; sydty. dåbsfad o. 1575. Vievandskar af granit i Stiftsmus. Højgotisk korbuekrucifiks o. 1350. Prædikestol 1643 af Jørgen Ringnis m. evangelistfigurer og dydehermer, omtrent som Ryde. Klokker 1574 og 1638 og under tårnrummets loft en ganske lille klokke fra et sejerværk, alle støbt af Michel Westphal.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 1188–1201.

På kgd. er begr. missions- og personalhistorikeren Jens Vahl, † 1898 (sgpr. her 1883–98).

Holgershåb var Nr. Alslev annekspræstegd., indtil den 1790 af sgpr., prof. Henrik Christoph Glahn blev solgt til prok. i hof- og stadsretten Holger Foss, efter hvem den fik navn. Der var den klausul i skødet, at gden kun måtte sælges til den, der selv ville bebo den. Efter Foss’ død 1818 købtes den af Mathias Dahlstrøm for 12.000 rdl. sølv. 1827 købtes den på auktion af fru Vilhelmine Brinck, f. Nyerup, der 1831 ægtede A. Fr. M. v. Krabbe, hvis søn, den sen. minister Christopher Krabbe, fødtes her. 1839 solgte Krabbe H. til August Glavecke for 7.000 rdl. sølv. Efter bl.a. at have været i hænderne på Arnkiel, Gåbense færgegd., erhvervedes den 1866 af G. Dall, der 1880 solgte den for 160.000 kr. til hofjægerm. Preben Vilh. baron Bille-Brahe til Svanholm, der 1923 efterfulgtes af sin søn Johan Chr. baron B.-B., hvis enke nu ejer den. 1801–03 var St. St. Blicher huslærer hos Foss på H. (J. Aakjær i St. St. Blichers Livs-Tragedie. I. 1903. 9–18. Joh. Nørvig. St. St. Blicher. 1943. 46–52).

Ravnse høje skal if. sagnet være fremkommet ved at en heks, som ville lave en vejdæmning ml. Falster og Sjælland og hertil havde taget jord, hvor Skerne sø nu er, spildte fylden gennem et hul i sit forklæde. I en af højene, en delvis afgravet banke, tidl. kaldet »Ravnsborg banke« (der går sagn om, at her skal have stået en borg), er i de sidste 125 år fremgravet utallige skeletter og løse knogler af mennesker samt enkelte mønter fra Vald. Sejrs tid. Formentlig har der været en pestkirkegård, muligt under den i Rydårbogen nævnte epidemi 1230.

I Falsterlisten (o. 1250) nævnes under dette so. kun Alslevnørre (m. 7 bol, »hvert til 2 el. 3 mark«, ɔ: 336 el. 504 ørtug skyldjord) og Ravnse (2 bol, 192 ørtug). Kongen ejer 3/7 af Ravnse, men kun 4 ørtug i Alslev. Bøstrup by (m. 1 bol og 48 ørtug skyldjord), der i Falsterlisten regnes til Nr. Kirkeby so., blev øde under svenskekrigene 1658–60 og dens jorder delt ml. Nr. A. og Nr. Kirkeby byer. Ved udskiftningen 1795 udlagdes Nr. Alslevs »Bøstrup jorder« til huslodder, den nuv. bebyggelse Bøstrup Mark.

Skove: Langs kysten ligger Alslev skov (98 ha) under Orenæs. Jordbunden er gennemgående god og bevoksningerne i god vækst, selv om træernes højdevækst synes kendelig hemmet af den udsatte beliggenhed ved vandet. Skoven tilhørte indtil 1869 staten (jf. omtalen af skovene under Nr. Vedby so.). Mod sø. grænser Alslev skov op til Ravnsø skov (40 ha), der tilhører 15 ejere i so.

Fredede oldtidsminder: I Alslev og Ravnsø skove 9 høje, de fleste små; ved kysten nær Skovsoddegd. en middelstor høj. – Sløjfet: På Nr. A. mark 7 og på Ravnsø mark 10 høje. – Ved Nr. A. er fundet en vikingetids sølvskat, bestående af 6 hals- og armringe.

Forf. Helene Strange boede i mange år i Nr. Alslev og indrettede sit hjem, Priergård, til et hjemstavnsmuseum. Huset er nu solgt, og dets effekter er overgivet til museet Falsters Minder i Nykøbing og Stiftsmuseet i Maribo.

Mindebrønd for befrielsen 1945 i Nr. Alslev.

So. var 1695–1915 anneks til Nr. Vedby.

Litt.: J. C. J. Stub. Nørre Alslev Sogn, AarbLollF. 1915. 110–25. Gunnar Knudsen. Stednavne i Ravnsø, smst. 1924. 104–06. J. C. J. Stub. Fra Nørre Alslev Sogn, smst. 90–103.