Otterup sogn

(O. kom.) omgives af Skeby, Østrup, Lunde, Hjadstrup og Norup so. På grænsen ml. Skeby og Østrup ligger flere enklaver af O., og desuden en ved kanten af den inddæmmede Lumby Strand i Østrup. De jævne og rolige terrænformer når kun længst i n. og v. højere end 10 m (Møllehøj 14,6 m og ved Nislev ml. et punkt på 16 m). Ø. og n.f. Otterup findes s. 321 partier med stenet overflade, men ellers dominerer den frugtbare morænelersbund. I n. ligger Otterup mose med so.s eneste skov (bortset fra at et par enklaver har del i Snabhave i Skeby so.). Gennem so. går jernbanen Odense-Otterup-Bogense (Otterup stat.) og landevejene Odense-Otterup-Bogense og Otterup-Klintebjerg.

Areal i alt 1950: 1069 ha. Befolkning 7/11 1950: 1885 indb. fordelt på 543 husstande. (1801: 335, 1850: 607, 1901: 1008, 1930: 1732).

1/4 1921 deltes Skeby og Otterup kommunalt, og samtidig lagdes Ørritslev by af Otterup so. i kommunal, men ikke i kirkelig henseende til Skeby. Ved kgl. resol. af 7/11 1953 blev de til Otterup so. hørende dele af ejerlavet Ørritslev by udskilt fra Otterup so. og henlagt under Skeby so., således at grænsen ml. de nævnte so. herefter følger grænsen ml. Skeby og Otterup kom.

Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 456 levede af landbrug m.v., 793 af håndværk og industri, 225 af handel og omsætning, 84 af transportvirksomhed, 117 af administration og liberale erhverv og 195 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 15 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Otterup stationsby (1427 Ottorp; u. 1797) – bymæssig bebyggelse med i alt 1950: 1432 indb. fordelt på 418 husstande; fordelingen efter s. 322 erhverv var 1950 flg.: 177 levede af landbrug m.v., 693 af håndværk og industri, 205 af handel og omsætning, 75 af transportvirksomhed, 105 af administration og liberale erhverv og 169 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 8 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, skole (opf. 1935), realskole (opret. 1884, A/S fra 1895, privateje fra 1906), teknisk skole (opret. 1909, bygn. opf. 1924), bibl., opret. 1925, 3000 bd. (i det gl. »Frelserens hospital«, stiftet 1722 af gehejmeråd Chr. Sehestedt til Ravnholt, købt af kom. 1922), alderdomshjem (opf. 1937), rådhus (opf. 1918), missionshus, stadion, politistat. (opf. 1920, arkt. K. Lehn Petersen), apotek (opf. 1932), biograf, hotel (opf. 1910), kro (opf. 1904), Banken for Otterup og Omegn (opret. 1919, bygn. 1956, arkt. B. Brangstrup Hansen, indskud 2,9 mill. kr., reservefond 235.000 kr.), filial af Landbosparekassen for Fyn, mejeri (A/S, leverer konsummælk til Odense, opf. 1909), frugtlager, maltgøreri, andelskølehus, andelsvaskeri (opf. 1952), elektricitetsværk (siden 1954 kun strømkøbende), vandværk (opf. 1933), cementvarefabr., O. Geværfabr. (70 arb.), rør- og tagstensfabr., Dansk Ammunitionsfabr. A/S, O. Træsko- og Emballagefabr. (12 arb.), møbelfabr., bogtrykkeri, »O. Avis« (ugentligt annonceblad), jernbanestat., posthus og telegrafeksp. samt telefoncentral; Hjorslev (1472 Hiorsleff; u. 1793), sammenbygget med Otterup. – Saml. af gde og hse: Gydeby (Gydehuse; udtales og skrives undertiden også med Jy-); Tokkendrup (*1500t. Tockerop); Nislev m. lyddæmper- og rørfabr.; Otterupmose; Enemærke (i enklaven i Østrup so.). – Gårde: hovedgd. Ørritslevgd. (1427 Øriæsløff; 36,2 tdr. hartk., 193 ha, hvoraf 5 skov; ejdsk. 558, grv. 383), hvorunder er lagt den 1896 nedrevne gd. Blåholms jorder; Nislevgd. (*1449 Nythesløf) (opr. 300 ha), udstykket 1925 til 45 husmandsbrug, i hovedbygn. børnehjem (statens optagelseshjem for udviklingshæmmede børn, 2–8 års alderen); Nislev ml.

O., der udgør een sognekom. og sa.m. Skeby so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Norup so. So. udgør 3. udskrivningskr., 133. lægd og har sessionssted i Otterup.

Den hvidkalkede kirke er opr. en romansk granitkvaderkirke, opf. på en profileret dobbeltsokkel. Allr. i middelalderens slutn. har det været nødvendigt at omsætte største delen af skibets ydermure, og det kan ses fra våbenhusloftet, at dette er foretaget m. udstrakt anv. af tegl ml. kvadrene. Af opr. detaljer ses derfor ingen. Formentlig ved sa. lejlighed blev det romanske kor nedrevet og et nyt og længere kor opf. i skibets bredde. Materialet er næsten udelukkende genanvendte romanske granitkvadre, hvoraf en del utvivlsomt er blevet tilovers ved flikmuringen af skibets mure. I korets n.mur anes en sen. tilmuret præstedør. Korgavlen er sen. ommuret og har trappegavl m. rundbuede højblændinger. Det anselige v.tårn, af munkesten, m. smukke kamgavle og trappehus i s., er tilføjet i sengotisk tid. Tårnets overhvælvede underrum har bred, spidsbuet arkade mod skibet. Kor og skib har hver to fag ottedelte krydshvælv fra 1500t., dog næppe samtidige. Det sengotiske våbenhus ved s.siden er sammenbygget m. et materialhus, nu indrettet til ligkapel, under fælles svungen kamgavl i enkel renæssancestil fra 1650; Jacob Madsen meddeler 1590, at kirkens kalkhus er »bygget udi våbenhuset«, og på hans skitse ses, at anlægget også da havde to døre i gavlen (Jacob Madsens visitatsbog, ed. Idum. 109). Fra nyere tid stammer stræbepillerne ved kirkens flankemure. Yngste tilbygning er kapellet ved tårnrummets n.side, fra 1914. – Altertavlen er et maleri, Kristi genkomst, malet af Ellen Hofman-Bang og skænket til kirken 1951; tavlen er proportioneret som en gotisk fløjaltertavle. Den ældre altertavle, et Getsemanemaleri af Jørgen Chr. Schrøder fra 1863, er ophængt i tårnrummet. De kuriøse alterstager af sølv, er skænket til kirken 1730 af Christian Sehestedt og hustru. To store empirekandelabre af træ i korets ø.hjørner. Romansk granitdøbefont af midtfynsk type, m. rig rankeornamentik s. 323 (Mackeprang. D. 125 f.). Dåbsfad af sydty. herkomst, 1500t. Prædikestolen, der har samtidig himmel, er et rigt udskåret renæssancearbejde fra 1616 m. Joh. Friis’ og Karen Krabbes fire anevåben. Stolestaderne har ensartede renæssancegavle, hvoraf flere bærer årst. 1636, 1637 og 1700. I koret en malmstøbt lysekrone, skænket 1735 af Chr. Sehestedt. I tårnrummet blev der 1699 indrettet gravkapel for Christoffer Sehestedt og familie; den indbyggede façademur blev smykket m. en barok træportal, hvorover der var anbragt en balustrade, sign. Michael Tvisch Bilt(hugger). Dette rum er nu atter inddraget i kirken, og kisterne – i alt tolv – er flyttet til det ovenn. kapel fra 1914. Barokportalen er anbragt ved kapellets indgang, der er fra tårnrummet. Balustradens former er efterlignet i orgelpulpituret, der er opf. i kirkens v.ende. I kapellet hviler bl.a. Christoffer Sehestedt, † 1699, og hustru Mette Urne, † 1706, stiftamtmand Christian Sehestedt, † 1740, og hustru Charlotte Amalie Gersdorff, † 1757, de to sidstn. i marmorsarkofager. I våbenhuset er indmuret to ligsten over forpagterne på Nislevgård Anders Schiøtte, † 1725, og Jørgen Berentzen Øglek, † 1755, samt begges hustru Kjersten Christensdatter, † 1753. Uden for våbenhuset ligger to bondeligsten af granit fra 1628 og 1633. På kgd. er begr. generalmajor Niels Engelsted, † 1816. En kisteformet romansk ligsten m. arkader og relieffer af fugle og kæmpende mænd er nu i Nationalmuseet (Løffler. Gr. XVI). Kirkens eneste klokke er omstøbt i Odense 1864.

Hovedgden Nislevgård er opstået i slutn. af 1500t. af en jordegen bondegd., som kongen 1581 skødede til kbmd., sen. borgm. i Odense Hans Mule († 1602). 1591 fik han kgl. tilladelse til at blive fritaget for al borgerlig og bys tynge i Odense og frit drage ud af byen og bo i rolighed på sin gd. N. og der nyde sa. privilegier som andre af adelen. Efter ham ejedes N. af sønnen Claus Mule († tidligst 1640). 1614 ejedes den (1618: i alt 36 tdr. hartk.) af rigsråd Breide Rantzau († 1618), hvis datter Lisbet Sophie Rantzau ved ægteskab bragte den til Hans Johansen Lindenov »den rige« til Gavnø († 1642). Efter hendes død 1652 fik datterdatteren jomfru Merete Urne († 1706) skøde og gavebrev på N., som hun ved ægteskab 1658 bragte til overskænk, sen. hofmarskal og gehejmeråd Christoffer Clausen Sehested († 1699). s. 324 Han erhvervede Gerskov (se s. 319), som han nedbrød, og hvis jord han lagde under N.s hovedgdstakst. Også Nislev by fik han 1689 kgl. tilladelse til at afbryde og lægge under hovedgdstaksten, som derved blev på ca. 120 tdr. hartk. Han fulgtes af sønnen, gesandt, sen. oversekretær i ty. kancelli Christian Sehested († 1740), der ved sit ægteskab m. Charlotte Amalie Gersdorff († 1754) tillige kom i besiddelse af Ravnholt. Hun oprettede 25/2 1752 de to godser til et stamhus (se videre under Ravnholt). Ved lensafløsningen afgav stamhuset 1925 hele N. til udstykning, og den gl. landsby Nislev genopstod på sin opr. jord.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 715–16. E. V. Lose. Hist. Fortæll. om Skeby og Otterup Sogne. 1900. 47–58, 60–72. – og jeg vil ikke bytte. Husmandskolonien Nislev gennem 25 Aar. Udg. af Nislev Bylav. 1950.

Hovedbygn. er opf. 1895 og afløste en bindingsværksbygn. Den er symmetrisk om en midttværakse, n.-s.gående og indespændt ml. to tværgående fløje, som kun har mindre fremspring i langsiderne. Bygn. har høj kælder og eet stokv., dog har tværfløjene to stokv. Murene er opf. af røde sten på en høj sokkel af tilhugne kamp; taget er dækket af skifer. Et stykke nv. for hovedbygn. ligger en lang, lav ø.-v.gående bindingsværksbygn. i eet stokv.

I Ørritslev nævnes 1435 og 1438 adelsmanden Jesse Sommer, men det er uvist, om hans gd. er identisk m. den nuv. Ørritslevgård. Denne er mul. opstået af en gd. samt kronens rettighed i en jordegen gd. i Ørritslev, som Mogens Eriksen Mormand til Bramsløkke 1564 fik i mageskifte af kronen. 1580 nævnes hans sønner Claus og Christoffer Mogensen Mormand til Ø. og 1590 omtaler biskop Jacob Madsen broderen Morten Mogensen Mormand († tidligst 1636) som ejer af herregden Ø. Sen. synes gden igen at være kommet til kronen og nedsunket til en bondegd. I hvert fald siges det 1617 om Peder Hansen i Ø.gd., at han og hans hustru Marinne Hansdatter må bruge den for livstid fri af ægt og arbejde, men mod at svare sædv. landgilde og skat »ligesom andre jordegne bønder«. Snart efter er Ø. kommet til hofjunker Johan Friis († 1635), der opførte en hovedbygn. Efter hans død overgik den el. en del af den til broderen Tønne Friis († 1642), hvis enke, Lene Barnekow til Tølløse († 1658) nævnes som ejer af Ø. 1643. Deres døtre Anne Friis († 1665), g.m. Axel Walkendorff til Tiselholt († 1675), Margr. Friis til Kærstrup i Fuglse hrd. og Else Friis († 1664) arvede hver en trediedel af Ø.s 27 tdr. hartk. 1663 skødede de alle deres parter m. tilliggende bøndergods, i alt 18 gde, til rådmand i Kbh. Morten Mikkelsen († 1665). 1666 skødede dennes enke Ø. for 6600 rdl. til amtsskriver Morten Mikkelsen Hardrup († senest 1682). Hans enke, Bodil Sørensdatter skødede den 1691 til land- og krigskommissær Otto Pedersen Himmelstrup til Hollufgård († 1709), som 1702 solgte Ø. ved auktion for 8470 rdl. til major Borkard Rud greve Holck († 1703), ved hvis død den igen kom til Himmelstrup. 1704 fik gæthusskriver, sen. kommerceråd Jens Ibsen Trøstrup († 1713) indførsel i Ø., ligesom han sen. af Himmelstrups enke købte Hollufgård. Han tilkøbte 1710 Æbelø (se s. 356) og efterlod gdene til enken, Margr. Elisabeth Rosenvinge († 1756), der 1715 købte Højby kirke. Hun bragte dem ved nyt ægteskab 1714 til kgl. kammertjener, sen. amtmand og justitsråd Iver Andersen († 1726), som forøgede Ø.s gods betydeligt. Deres datter Friderica Sophia Iwer († 1770) var 1. gang g.m. Otte Pedersen Himmelstrups søn, justits- og kommerceråd, sen. etatsråd og landsdommer i Fyn Niels Bang Himmelstrup († 1754), hvem svigermoderen 1741 overdrog Ø. uden skøde. 1755 skødede hun den (hovedgdstakst ca. 25, bøndergods ca. 235 tdr. hartk.) til datteren, som 1757 ved nyt ægteskab bragte den og Hollufgård til stiftamtmand, kammerjunker Caspar Hermann v. Heinen († 1767). Efter hans død skødede Friderica Iwer 1769 Ø. for 36.400 rdl. til overkrigskommissær Niels Krag Lange († 1781), som 1771 skødede den for 32.000 rdl. til krigsråd Laurids Schebye († 1787). Han efterlod Ø. til sønnen Alexander Schebye († 1801), som 1799 skødede den for 73.000 rdl. til kammerråd, sen. etatsråd Hans Jørgen Hansen († 1831), der 1804 for 120.000 rdl. skødede den til kancelliråd, sen. justitsråd Elias Møller til Østrupgård († 1846). Han fik bøndergodset lagt under Østrupgård og fraskilte af Ø.s hovedgdstakst afbyggergden Blåholm (se ndf.). Den således reducerede Ø. solgte han 1809 for 33.000 rdl. til broderen Niels Jørgensen Møller († 1833). Den ejedes derpå af enken, Nicoline Margr. Møller († 1842) og efter hende af sønnen Jørgen Wilh. Møller († 1847), der fulgtes af sin nyfødte søn Niels Vilh. Møller, under hvis mindreårighed Ø. var bortforpagtet. Han tilbagekøbte 1875 Blåholm og solgte 1903 for 250.000 kr. Ø. til forv. Henr. E. Pontoppidan, som 1907 solgte den for 255.000 kr. til forp. Chr. Nielsen (sen. Darél) († 1938), hvis søn Preben Darél er den nuv. ejer. – Godsarkiv LAF.

Litt.: Svend Larsen i DSlHerreg. II. 1943. 517–20. DLandbr. III. 1930. 1714–15. E.V. Lose. Hist. Fortæll. om Skeby og Otterup Sogne. 1900. 75–108.

En tidl. hovedbygn. var opført af Johan Friis 1620. If. indskrifttavle er nuv. bygn. opf. »næsten fra grunden af« 1789 af Alexander Schebye; den er hvidkalket og dækket af røde tegl. Bygn. består af midtfløj med høj kælder, eet stokv. og trefags gennemgående frontispice, samt to lavere sidefløje. Gården, der har klassicismens præg, har, skønt stærkt ombygget, i det væsentlige bevaret sit udseende; den er omgivet af vandgrave. (Ill. s. 323).

Den tidl. gd. Blåholm var en 1807 fra Ørritslevgd.s (se ovf.) hovedgdstakst udskilt afbyggergd., som Elias Møller 1812 solgte til forv. Chr. E. Fr. G. Bang, der s.å. videresolgte den for 16.333 rdl. til kbmd. i Nyborg L. H. Klemme, fra hvis fallitbo den 1822 udlagdes til amtsforv. Crone i Nyborg. 1825 købtes den af forv. Niels Friis († 1872), efter hvis død den 1875 for 141.600 kr. tilbagekøbtes til Ørritslevgård, m. hvilken den 1896 igen blev sammenlagt.

En forsv. landsby Ørkeby (*1449 Ørckeby) har ligget nø.f. Hjorslev. – I Hjorslev nævnes 1688 huset Fugelsang.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men i O. by har der været en stengrav og på Ørritslev mark to høje. – I en grusbakke ved Gydeby er fundet skelet- og brandgrave fra ældre rom. jernalder.

Ved kirken mindesmærke for 5/5 1945.

Otterup var 1903–18 valgsted for Odense amts 6. (sen. 7.) folketingsvalgkreds.

Otterup kirke var Lunde hrd.s fjerdingskirke. 5/6 1578 stadfæstede kongen Lunde herredstings henlæggelse til Otterup, da denne by lå midt i herredet. Da Lundes beboere klagede, flyttedes tinget 9/9 1585 tilbage til Lunde, men var fra 10/6 1596 på ny i Otterup.

På Blåholm fødtes 1838 landmanden J. M. Friis.

Litt.: se Skeby so. FynskHj. 1936. 13–16. FynskeAarb. IV. 1950–51 (se registeret).