Rostrup sogn

(R. kom.) omgives af Visborg, Vive, Ove, Valsgård, Vebbestrup, Store Arden og Astrup so. De højtliggende, bakkede jorder (Tinghøj 112 m, Ambjerg 74 m) gennemstrømmes af den betydelige Villestrup å og dens tilløb, Lundgård bæk og Stubberup bæk, der gennem en dybt nedskåret, skovklædt kløft slynger sig frem mod Mariager fjord. Jorderne er især mod ø. noget sandede og med højtliggende kridtunderlag. Der er en del skov (Stenstruplund) og plantage samt enkelte højere lyngbakker (Ambjerg).

Areal i alt 1955: 4000 ha. Samlet befolkning 1/10 1955: 1064 indb. fordelt på 265 husstande (1801: 464, 1850: 531, 1901: 998, 1930: 1165). Efter erhverv fordelt befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 813 levede af landbr. m.v., 118 af industri og håndv., 44 af handel og omsætning, 29 af transportvirksomhed, 15 af administration og liberale erhverv og 44 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 41 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Rostrup (1348 Rostorp; u. 1789) m. kirke, skole (opf. 1906), kom.bibl. (opret. 1944; 2800 bd.), kom.kontor (i gl. skole), lystanlæget Egelund m. pavillon, hotel m. forsamlingssal, Rostrup og Omegns Andelskasse, ml., andelsmejeri, kalklejer og telf.central; Stenstrup (1461 Stænstrop; u. 1788–89) m. skole; Lundgd. (1611 Lundtzgaardtt; u. 1791); Brøndbjerg (*1422 Brondberg, 1452 Bronbergh; u. 1793); Vrå (1461 Wra, Wraa, 1486 Wraagarth) m. skole (opf. 1896) og ungdomshus (opf. 1956); Tostrup (*1449 Tostrup; u. 1777); Hedegde (1611 Hiegaardtt; u. 1787–88); Monstrup (*1476 Mogenstrop; u. 1791) m. privatskole (opf. 1905). – Saml. af gde og hse: Stenstrup Hede; Lundgård Hede; Blegedy (1464 Blegedy); Præstegde; Brøndbjerg Hede; Vrå Hede. – Gårde: Marienborg; Viveterp (1268 Wipthorp, Wipetohtp, 1499 Wiffwe torp; u. 1791); Harhøj (1688 Harshøys Krog); Stubskov (1688 Stou Schouhuus); Stubberup Møllegd. (delvis i Ove so.); Hvilshøjgd. Langs Villestrup å og Stubberup og Lundgård bække findes en række dambrug.

R. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Vive so. ét pastorat under Hindsted og Hellum hrdr.s provsti i Ålborg stift, har tingsted i Terndrup, men horer i øvrigt s. 1136 under de sa. kr. som Als so. Sognet udgør 5. udskrivningskr., 414. lægd og har sessionssted i Terndrup.

Kirken består af romansk kor og skib med sengotisk tårn i v., udbygning mod n. vist fra 1700t. og våbenhus fra 1869. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på sokkel med høj, ret flad profilering – hulkant ml. smallere platter. Den fladt overdækkede s.dør er bevaret i brug, men vistnok noget udvidet, men ellers er alle opr. enkeltheder udslettet ved omfattende omsætning af murene, der er forhøjet med teglsten. I skibets nø.hjørne sidder en kvader med et udvisket fragment af ornamentik. I det indre, der har bjælkelofter, er tårnbuen vistnok udvidet. Tårnet, hvis underdel er af udflyttede granitkvadre, har otteribbet krydshvælv i underrummet, der åbner sig mod skibet ved en spidsbue i tårnrummets fulde bredde. I dets n.mur er der en kort, ligeløbende trappe til mellemstokværket. Tårnets overdel er i vid udstrækning ommuret i slutn. af 1800t. med nye munkesten – kun dets n.mur står nogenlunde uændret, nu rødkalket – og det dækkes af et pyramidespir. Den store udbygning mod n., som åbner sig mod skibet ved en fladrund bue, er i vid udstrækning opf. af granitkvadre (vel fra en af egnens talrige nedbrudte kirker) og små mursten. Våbenhuset mod s. er opf. 1869, men indeholder mul. rester af et ældre. Kirken restaureredes 1940 (arkt. Skøt og Thygesen). – Alterbordet, et enkelt snedkerarbejde fra o. 1600, er nystafferet 1956 af J. Th. Madsen, der 1941 istandsatte den anselige altertavle, som består af en fløjtavle fra 1575 med indsatte dele af en lille nederl. fløjtavle med alabastrelieffer af Bebudelsen, Kristi dåb, Nadveren, Gethsemane, Korsdragningen og Opstandelsen. Et højt topstykke med udskæringer bl.a. af Adam og Eva er fra slutn. af 1500t., og hele tavlen er renoveret 1755 af fru Birgitte Sophie Sehested, da der i fløjene indsattes særdeles naive malerier fra Golgata og Opstandelsen. Den nederl. alabasttavle skal efter overleveringen hidrøre fra det nedbrudte kapel på Villestrup, men har vist allr. fra o. 1600 siddet i denne altertavle. Prægtig sølvkalk 1660 givet af Ingeborg Parsberg med våben for hende og Iver Juul. Fra et †sidealter er bev. en stående Madonna, o. 1500, istandsat 1941 (J. Th. Madsen). Romansk granitfont, glat kumme med rundstav foroven og gnidret profilering på underdelen. Sydty. fad o. 1575 med syndefaldet. Overordentlig interessant prædikestol, et enestående billedskærerarbejde i overgangsstil mellem gotik og tidlig renæssance, dateret 1544 på skriftrulle, der holdes af en munk. Desuden i rig ornamentik våben for Axel Juul og Kirsten Lunge (CAJensen. Danm. Snedkere og Billedsn. 1911. 35–36). †Klokke 1616 af Arendt Kleimann, omstøbt 1906, Smithske Støberier. – I tårnets opgangsdør er indsat en romansk gravsten med to menneskeskikkelser, vistnok en sten af sa. type som den i Øls (s. 1152). Under n.udvidelsen er der en lukket, tømt gravkælder.

† Tostrup kirke, der er nævnt 1469, har ligget meget højt, og tomten spores endnu tydeligt med fundamentvolde af skib, kor og vistnok apsis, i alt 21 m lang og ca. 5 m bred. Enkelte kvadre og mørtelklumper ses på stedet.

† Stenstrup kirke spores tæt ø.f. vejen ved Stenstrup skole som en stenet forhøjning ca. 21 × 12 m med enkelte kvadre.

Vrågård var tidl. hovedgd. Den skal have tilhørt en datter af Valdemar Albertsen Eberstein, men slægtebøgernes oplysning om, at hun var g. m. Brune Erik Banner, kan ikke være rigtig. 1486 fik Anders Nielsen Banners datter Anne af Niels Eskildsen Høeg (Banner) lovhævd på V. Gden fulgte siden Karen Gøye (enke efter Annes bror Erik), der ægtede Niels Høeg (Banner) til Eskær († 1524). Hans datter Helvig blev g. m. Jep Friis (af Haraldskær), hvis datter Kirsten Friis (g. 1. m. Holger Rosenkrantz, 2. m. Gabriel Gyldenstierne) arvede V., men døde barnløs 1565, hvorefter V. igen kom til familien Banner. Hun havde på livstid forlenet Kirstine Rotfeld († 1576) med V. og Viveterp, som også hendes mand Erik Lykke til Skovgd. († 1593) fik brev på. Kansler Niels Kaas (Sparre-K.) udkøbte sen. flere parthavere: 1588 Birgitte Banner, 1592 Kristence Rotfeld, 1593 Erik Lykke (for en part, han havde købt af fru Kirstine Kaas). Ved hans død 1594 kom V. til hans søster Ide Kaas († 1597), g. m. Peder Juul, derefter til Jakob Seefeld til Visborggd., og blev ved skifte efter ham 1602 udlagt til hans svigersøn Hans Johansen Lindenov, hvis hustrus brordatter Sofie Seefeld ejede den 1647 og 1669 skødede den med skov til 138 svins olden til Frederik Ejler Gjedde til Dalsgd. 1680 opgives den til 40 tdr. hartk., hvoraf 20 1/2 var møllesk., men 1682 blev den af rentekammeret erklæret for en bondegd. Endnu 1759 lå den (16 tdr. hartk., hvoraf 8 1/2 møllesk.) under Dalsgd.

Stubberup mølle kaldtes i slutn. af 1400t. Lillemølle (*1480erne Lidell møll); den tilskødedes da Viborgbispen. Marienborg hed tidligere Birkevåre (1499 Byrkewore).

Skove: So. er forholdsvis skovfattigt. Bortset fra en del spredte, mindre skove og plantager findes kun Stenstruplund skov, 40 ha, hvoraf bøg 13, andet løvtræ 3 og nåletræ 24 (bjergfyr 1). Skoven ligger på et bakket terræn, der gennemskæres af Lundgård bæk. Ejer: Laurits Pedersen.

Fredede oldtidsminder: En langdysse med dæksten over kammeret ved Stenstrup, en langhøj og 46 høje, hvoraf flere er anselige: De to Loddenhøje ved henh. Tostrup og Stenstrup, Ålborghøj ved Vrå, Store Ørnhøj ved Monstrup og Stenstruphøj. Dernæst en stenkiste og en stensat grav i den ellers overpløjede Galgehøj ved Stenstrup. – Sløjfet el. ødelagt: En runddysse, to hellekister og 52 høje. I en af disse, den midterste af de tre Loddenhøje i Tostrup, er fundet en hellekiste med 8 begravelser fra dolktid, hvorover en jordfæstegrav fra ældre bronzealder og 16 urnegrave fra yngre bronzealder.

I Rostrup so. fødtes 1842 andelsmanden Seuerin Jørgensen, 1849 bogtrykkeren og redaktøren Konrad Jørgensen.

Litt.: Vider. IV. 232–42.