Sædinge sogn

(Nebbelunde-S.kom.) omgives af Hillested, Holeby, Tågerup og Ringsebølle so., Rødby kbst. og Nebbelunde so. De temmelig lavtliggende, jævne jorder er af ret god bonitet. So. omfatter også den nordøstligste forgrening af den udtørrede Rødby fjord (Horsedyb) samt et hjørne af den ligeledes tørlagte Ringsebølle sø. Gennem det skovløse so. går jernbanen Maribo-Rødby Havn, landevejen Maribo-Rødby, en sidevej herfra til Bukkehave samt den under anlæg værende »fugleflugtslinie« (Storstrømmen-Rødby Havn).

Areal i alt 1950: 804 ha. Befolkning 7/11 1950: 505 indb. fordelt på 164 husstande. (1801: 219, 1850: 274, 1901: 364, 1930: 571).

I sognet byen Sædinge (*1231 Sæthyng; u. 1796) m. kirke og skole; endvidere en del af Ringsebølle forstadsbebyggelse) der ligger dels i Sædinge so., dels i Ringsebølle so. og er forstad til Rødby) – med i alt 1950: 264 indb. fordelt på 98 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 24 levede af landbrug m.v., 77 af håndværk og industri, 42 af handel og omsætning, 27 af transportvirksomhed, 20 af administration og liberale erhverv og 69 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 5 ikke havde givet oplysning om erhverv – med villakvarter, missionshus, vandrehjem og lystanlæg. – Saml. af gde og hse: Sædingeskov. – Gårde: Hovedgd. Sædingegård (1479 Sædinghæ Hgd.; 77,2 tdr. hartk., 659 ha; ejdsk. 1307, grv. 962); Solvang.

S. so., der sa.m. Nebbelunde so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ringsebølle so. So. udgør 2. udskrivningskr., 246. lægd og har sessionssted i Rødby.

Kirken, (viet Den hellige Trefoldighed) består af romansk kor og skib, hvortil i gotisk tid er føjet et v.tårn m. ottesidet, spåntækt spir, alt af røde munkesten og ukalket. Den romanske, men stærkt fornyede sokkel løber af på hjørnelisener; koret har gesimser af tandsnit og savskifte, skibet kun tandsnit. En rundbuet præstedør i korets s.side står som blænding, og i begge skibets portalfremspring sidder moderne vinduer. Romanske vinduer, til dels rekonstruerede 1892, ses som blændinger i korgavlen og midt på skibets langmure. Indgangen til kirken har siden tårnets opførelse været gennem en portal i v.muren. Et våbenhus nævnes i ældre tid, og en tømret klokkestabel omtales 1586. Hele kirken er overhvælvet i gotisk tid, kor og tårnrum m. ottedelte hvælvinger, skibet m. to stjernehvælv. 1883 fandt Kornerup kalkmalerier fra to perioder; ældst, fra o. 1300, er en række billeder (bl.a. Skt. Kristoffer) på væggene i kor og skib, de er nu delvis synlige over hvælvene. I slutn. af 1400t. har Elmelundemesteren dek. både hvælv og vægge, men alle billederne (Dommedag, Skt. Jørgen m.m.) er overhvidtede. – Trefløjet, gotisk altertavle fra slutn. af 1400t. med plumpt skårne passionsbilleder. Tavlen har 1588 fået tilføjelser (søjler, baldakin, vinger) i ungrenæssancestil, og en broget staffering fra 1603 er genfremstillet 1945 (kirkemaler Einar V. Jensen). På alteret Chr. III.s bibel i nyt bind. Moderne kalkstensdøbefont. Sydty. dåbsfad fra o. 1575. En krucifiksfigur fra o. 1600 er opsat på et unggotisk korstræ. Prædikestolen, m. enkle fyldinger og snoede halvsøjler, er fra o. 1690. V.pulpitur m. drejede balustre fra 1600t. I skibet hænger en lysekrone fra o. 1700. I tårnrummet er indmuret et gipsrelief (Jesus og den samaritanske kvinde) sign. T. Stein, som tidl. fandtes i Stege kirke. Begge klokker er støbt 1595, den ene af Michel Westphal, den anden af Albrecht Huve i Stralsund. I koret er indmuret en stor gravsten med portrætrelieffer af Mads Eriksen Mormand til Sædinge, † 1585, og fru Anna Abildgaard.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 782–95. C. A. Jensen Gr. nr. 773.

I Sædinge havde kongen if. Kong Valdemar II.s jordebog gods. Erik Klipping gav 1284 bl.a. gods her til Jutta, Erik Plovpennings datter, som erstatning for hendes fædrene godser i Nyborg og Hjulby. Sen. ejede Valdemar Atterdag gods i S., som han pantsatte til sin råd hr. Benedikt Ahlefeldt († tidligst 1404). Ved indløsningen må det være kommet tilbage til kronen. Dronn. Margretes rigskansler Jens Svendsen Brims (Bryms, † 1416) udstedte 1415 breve her og har vel ejet en gd. i S., væbneren Bertold Bryms, formentlig hans søn, skrev sig 1449 til S. 1479 må Sædinge hovedgård have tilhørt arvingerne efter Las Johansen, men var udlejet til væbn. Mads Eriksen (Gøye), der også 1482–99 skrev sig til S. og mul. har erhvervet gden; hans søn Erik Madsen (Gøye) († tidligst 1509) har utvivlsomt 1507 boet på S. Hans datter Else Madsdatter »Issing« (Gøye) bragte gden til ægtefællen Erik Mogensen Mormand til Bramsløkke m.v. († tidligst 1545). Hans søn Mads Eriksen Mormand arvede S. og gav s. 827 1574 sin hustru Anne Jørgensdatter Abildgaard († tidligst 1591) brev på gden for hendes livstid. Ved hendes død kom S. til ægtefællens brodersøn Erik Christoffersen Mormand († senest 1621) og derefter på skiftet 1622 efter ham og ægtefællen Anne Christoffersdatter Lindenov til sønnen Herlof Eriksen Mormand, der endnu 1631 nævnes til S., men formentlig snart efter solgte gden til den store loll. godssamler Palle Rosenkrantz til Krenkerup m.v. († 1642). Hans datter Birgitte Rosenkrantz († 1677) arvede bl.a. S., som hun 1652 ved ægteskab bragte til Christen Jørgensen Skeel (»den Rige«) til Gl. Estrup († 1688). Deres søn Jørgen Christensen Skeel arvede bl.a. S. (1688: 33 tdr. hartk. m. 114.7 tdr. land under plov), som tillige m. andet loll. gods ved hans død 1695 kom til hans enke Benedicte Margrethe Brockdorff († 1739). Hun solgte 1698 S. ved off. auktion til sgpr. Hans Mikkelsen Vinding i Radsted († 1702), der dog kun beholdt den ganske kort og videresolgte den (skøde 1699) til stiftamtmand Henning Ulrik v. Lützow til Søholt († 1722), som byggede en nu forsv. hovedbygn. De flg. ejere var hans søn oberst, sen. generalmajor Christian Frederik v. Lützow († 1759) og dennes svigersøn stiftamtmand Godske Hans v. Krogh († 1808), der 1784 overdrog S. og Søholt til brodersønnen kammerjunker Godske Hans v. Krogh d. Y. († 1790) mod, at denne overtog hans gæld (83.000 rdl.) og svarede ham en apanage. S. (m. hartk. 31 3/4 tdr. hovedgdstakst og 81 1/2 tdr. bøndergods) måtte dog sælges 1788 for 21.300 rdl. kur. til forp. Chr. Friderich Dall, der 1831 overdrog gden til sin søn landvæsenskommissær Godske Hans Dall, som 1859 solgte den til propr. Wilhelm Tesdorpf til Gottesgabe. Han videresolgte 1871 S. til den fra Tyskland indvandrede fremragende landbruger, sen. gehejmekonferensråd Edward Tesdorpf; han øgede S.s hartk. til næsten 78 tdr. Efter hans død 1889 arvede svigersønnen hofjægerm. Oscar Brun til Krogerup († 1921) godset, som han allr. 1874 efter ægteskabet m. Ida Tesdorpf († 1939), havde fået overladt. Brun solgte 1916 for 1.100.000 kr. S. til godsejer J. Nymann († 1944), der 1928 tilkøbte 163 ha fjordjord. Den nuv. ejer er hans brodersøn S. O. S. Nymann.

Litt.: Sigurd Jensen i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 40–43. C. C. Haugner. Lolland. V. 1928. 373–76. DLandbr. IV. 1932. 351–53. Ole Widding i Aarb. 1948. 79 f. ValdJb. II. 1926–43. 326.

Hovedbygn. opførtes 1881 i een etage med mansard under ledelse af arkt. H. C. Glahn. Bygningen fremtræder i røde mursten m. skifertag og omfatter hovedfløj og to korte tværfløje. Hovedindgangen findes i et tårnagtigt fremspring mod n., og mod s. vender en stor veranda.

Fra 1500t. skelnedes ml. Store Sædinge og Lille Sædinge (*1460 Lille Seddinge); sidstn. – nordligere beliggende – bebyggelse havde 1664 6 gde og 3 øde gdes jorder, som var lagt under Sædingegd, samt 6 huse, 1688 6 gde og 9 huse (hvoraf 1 med jord). Lille S.s jorder er mul. opslugt af Sædingegd., men endnu ind i 1800t. var der en bebyggelse (huse) på stedet.

Forsv. er også Sædinge skov(e), nævnt 1457, 1460 og 1563. I S. afholdtes indtil 1636 et marked.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. V. 1928, passim.

Sædinge birk var et kronlen, der 1502 var bortforlenet til Claus (Clausen?) Krummedige. 1522 havde Laurids Madsen Vasspyd til Ålstrup og Rudbjerggård († 1535) lenet. Sen. lagdes det under Ålholm; men birket vedblev at bestå m. egen foged og skriver, skønt kun et ringe antal bønder hørte derunder, indtil enkedronn. Sophie 1613 afskaffede det og lagde det under Fuglse hrd.

1681 omtales Marckemøllen i St. Sædinge Vestermark.

Der er ikke og synes ikke at have været oldtidsmindesmærker i so. Men 1854 blev nær det gl. vadested, der fører over Tinghusrenden, fundet en runesten, der blev slået i stykker, men atter samlet, og den er nu opstillet uden for Stiftsmuseet i Maribo. Indskr. er interessant, om end ingenlunde let at tyde, og den synes at give vidnesbyrd om en sv. bosættelse på Lolland i 900t. Den sandsynligste tydning er: »Thyre lod denne sten udføre efter sin husbond Krog; og han var den allerstærkeste af særsveerne og syddanerne. Kval (ɔ: lidelser) fortærede høvdingen, den bedste af nordboer; han var – – særsveernes – –.« (DRun. 264). På runestenens plads er 1945 rejst en mindesten.

En hellig kilde fandtes ved kgd.s ø.mur (Schmidt. DH. 125).

Litt.: Lis Jacobsen. Svenskevældets Fald. 1929. 87–150 (jf. AarbLollF. 1930. 135–39).