Skamstrup sogn

(S.-Frydendal kom.) omgives af Merløse hrd. (Undløse og Niløse so.), Løve hrd. (Reerslev so.), Skippinge hrd. (Holmstrup so.) samt Jyderup, Stigs Bjergby, Mørkøv og Frydendal so. Mod s. grænser so. til den store s. 453 Åmose. Terrænformerne varierer fra en næsten jævn moræneflade helt i n., over et småbakket landskab afvekslende med store, fladtoppede bakker i midten til de vide engstrækninger i Åmosen. Det brede bakkestrøg, der opfylder det meste af so., er et led i den store israndslinie, der som en bred bue omgiver morænefladen s.f. Lammefjord, og som på sydsiden begrænses af Åmosen, der i istiden har virket som afsmeltningsrende for smeltevandet. De betydeligste højder nås i det centrale fladbakkeområde, hvor Knøsen (trig.stat.) sv.f. Skamstrup når 99 m, og hvor mange bakketoppe overstiger 80 m (Hjortebjerg 85 m, Harpebjerg 83 m, Tømmerbanke 86 m, Favrbjerg 83 m). Fladbakkernes lagdelte materiale er afsat af rindende vand i bassiner i selve isens randzone. Flere af disse issøer indeholder stenfrit ler, fx. sø.f. Skamstrup og s.f. Orelund. Mellem fladbakkerne er moræneleret overvejende, men sand forekommer dog på fladen i n. samt ved randen af Åmosen s.f. Skellingsted. Under Torbenfeld hører Vinskoven m.m. Gennem so. går helt i n. jernbanen Holbæk-Kalundborg (Mørkøv stat. ligger i Mørkøv so.), og landevejen Nykøbing-Ringsted passerer Mørkøv. Mod s. fører en vej over Åmosen ved Skellingsted Bro.

Areal i alt 1950: 2804 ha. Befolkning 7/11 1950: 1687 indb. fordelt på 492 husstande. (1801: 740, 1850: 990, 1901: 1297, 1930: 1675).

I sognet byerne: Skamstrup (*1199 Schamstorp; u. 1794) med kirke, præstegd., hovedskole og forskole, sognebogsaml. (1837; 1374 bd.), forsamlingshus (Hejmdal), sportsplads (1950), alderdomshjem (1937), autom. telf.central (under Mørkøv centr.), brevsamlingssted, andelsmejeri, andelskølehus, vind- og motormølle samt brødfabr.; Mørkøv stationsby (delvis i Mørkøv so., s.d.) – bymæssig bebyggelse med 1950 625 indb. fordelt på 197 husstande; fordelingen efter erhverv i denne bebyggelse var 1940 følgende: 49 levede af landbrug, 268 af håndv. og industri, 70 af handel og omsætning, 31 af transportvirksomhed, 6 af administration og liberale erhverv og 47 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 9 ikke havde givet oplysning om erhverv – med kommunekontor, missionshus, mindelund med majsten, flere pengeinst., savværk, cementvarefabr., keramikfabr., trævarefabr., telf.central m.m. (se også Mørkøv so.); s.f. stationsbyen Frydendal med hovedskole og forskole; Skellingsted (*1388 Skiellenndstued; u. 1795) med forskole, mejeri og skærvefabr.; Bennebo (*1200t. Bennæbothe; u. 1792) med skole, missionshuset Libanon og andelskølehus; Sørninge (*1199 Sørninge; u. 1793); Syvendekøb (*1320 Siundækøp; u. 1791). – Saml. af gde og hse: Hjortebjerg; Stataf; Grækerhuse; Navstok Huse; Syvendekøbmark; Søen. – Gårde: Orelund (41 tdr. hartk. 260 ha; ejdsk. 406, grv. 297), Antoinettesminde, (under Torbenfeld), Lindholtgd., Skovgd., Nordmindegd., Mosegd.

Skamstrup so., der sa.m. Frydendal so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Udby so., dog under amtets 3. folketingsvalgkr. og udgør sa.m. Frydendal so. 2. udskrivningskr., 41. lægd. So. har sessionssted i Holbæk.

Kirken består af kor og skib i eet, våbenhus i s. og tårn i v. Den opr. del af bygn., omfattende 2 hvælvingsfag i det indre, er bygget af kampesten. Et smallere kor er forlængst forsvundet. Den opr. s.dør er bev., og der kan skimtes spor af kvindedøren i n. under et moderne vindue. Et romansk, højtsiddende vindue, som ikke er tilmuret, ses nu over våbenhusets loft ø.f. s.døren. Et andet romansk vindue spores tilmuret på skibets n.side. I beg. af 1300t. fik skibet 2 murede gotiske krydshvælvinger; o. 100 år sen. blev koret nedrevet, og skibet forlængedes i hele sin bredde mod ø. Også det nye parti fik 2 samtidige krydshvælv. Ligeledes fra slutn. af middelalderen er de 2 næste tilbygninger, våbenhuset i s. og tårnet i v., dette sidste m. samtidigt trappetårn i n. Alle de sengotiske tilbygn. fik kamtakkede, blændingsprydede gavle, materialet var tegl, for de nederste partiers vedk. rigelig blandet med kamp, rester af de nedrevne romanske partier. Tårnet fik krydshvælving. De indbyggede hvælv har i tidens løb øvet et voldsomt tryk, særlig på n.siden, hvor murværket 1908 måtte konsolideres ved fritstående stræbepiller (arkt. A. Clemmensen). S.å. fremdrog man en række kalkmalerier, som næste år blev istandsat (Henry Larsen i AarbHolbæk. 1914. 109–48). De ældste af billederne er samtidige med de gl. hvælv, fra 1300t. Her er bl.a. malet Laurentius, der mul. var kirkens værnehelgen, en løvinde, der ånder liv i sine unger (sindbillede på kirken), samt Hellig Olafs og Harald Hårderådes kapsejlads (jf. Højby kirke). På den 100 år yngre hvælving ø. derfor skildredes ret sjældne emner fra Laurentius’ og Stefanus’ historie. Altertavlen med tilgitrede døre på begge sider af alterbordet til sakristi og skriftestol er fra o. 1800. En zinkafstøbning af Thorvaldsens Kristus har afløst en ældre tavle, også fra o. 1800, et maleri af C. F. Høyer, opstandelsen (nu på korets n.væg). Rester af udskåren sengotisk altertavle fandtes endnu 1808 bag Høyers maleri (præsteindberetn.), men kom sen. bort, er dog atter 1942 skaffet til veje og anbragt på skibets n.mur. Romansk døbefont af granit. Rigt udskåren sengotisk degnestol står i korets s.side. Prædikestolen fra 1591 er af en sjælden type med dobbelte rækker af arkader i lavt relief. Over for prædikestolen en herskabsstol med Anna Rosenkrantz’ (til Torbenfeld) våben og årst. 1584. I tårnet 2 klokker, den store fra 1646, den lille fra sengotisk tid omstøbtes 1846. Gravkælder med ukendt indhold under koret. Gravsten over præsten Nie. Wandstads 3 børn, † 1666–71, i koret. Epitafium på korets n.væg over regimentskvartermester H. H. Holm, † 1745. Kgd., stærkt udvidet 1912, har gl. hegnsmur med hovedindgang mod s. Køreportens bue har slutsten med indskr. om istandsættelse 1670. På kgd. er begr. Grundtvigs undgomsven Povel Dons, † 1843, og provst Henry Larsen, † 1936.

Knud, Vald. Sejrs søn, skænkede 1250 alt sit gods i Sørninge til Sorø kloster.

Skove: I so.s sydl. parti findes en del skov, der hører under Torbenfeld, således Vinskov (tidl. Vinhus skov) Skamstrupseje og en del af Mølleskov (i alt 336 ha). Terrænet er meget bakket og højt, Kullebjerg mod nv. således 75 m. Jordbunden er i en del af skoven stærkt leret, men skifter mod s. karakter og kan være sandet. Bøg, eg og rødgran trives godt. Den ældre bøg er dog ofte af ret tarvelig kvalitet, især på den stive ler. I Vinskov ligger en mægtig sten, Firetønderstenen (el. Vinstenen, Brændevinsstenen) (Schmidt. DK. 137), ved hvilken bønderne i ældre tid skal have holdt møde. Isoleret fra det her omtalte skovkompleks ligger ved Hjortebjerg (85 m) Lindholtsgård skov (25 ha), hvoraf halvdelen består af gl. bøg, mens resten er indtaget til skov og beplantet med nåletræ i nyere tid.

Fredede oldtidsminder: Ved Sørninge en anselig langdysse, Kragedysse, med 2 kamre med dæksten; ved Bennebo en mindre langdysse, også med dæksten. På Antoinettesmindes marker en langdysse og to andre dysser, alle stærkt forstyrrede. I Vinskoven en anselig, men stærkt rest. langdysse og et dyssekamer. – Sløjfet el. ødelagt: 2 runddysser, en langdysse og 7 ubest. dysser, de fleste omkr. Sørninge og s.f. Skamstrup. – I den del af Åmosen, der hører under Skellingsted, er fundet flere bopladser og en mængde enkeltfundne benredskaber fra maglemosekulturen. En ret rig grav fra yngre romersk jernalder med flere bronzekar og guldfingerring er fundet ved Bennebo, en anden ved Syvendekøb.

Jul. Th. Borup, fader til højskoleforst. Johan B. og svigerfader til maleren Viggo Pedersen, var sgpr. i S.-F. 1857–98. Sen. biskop C. F. Wegener var sgpr. her 1898–1907.

På Gerrebjerg (Ravnebjerg), lidt sø.f. kirken, har ligget et befæstningsanlæg, på hvis nu meget ødelagte jordværker der 1872 er bygget en mølle. Anlægget har opr. bestået af en midtbanke, vel fortrinsvis en naturlig dannelse, omgivet af en voldgrav, der formodentlig s. 455 altid har været tør, og en ringvold, der skal have haft to åbninger og have været forsynet med fire »bastioner«. Midtbankens topflade har før ml.s opførelse været flad og kvadratisk. Trods ødelæggelserne, der er begyndt ved midten af 1800t., spores endnu graven og volden omkr. banken. Sagnet gør snart anlægget til en vis hr. Skammelsens borg, snart til en skanse fra svenskekrigen. Efter ældre beskrivelser at dømme har det størst sandsynlighed for sig, at det er en middelald. borg, en motte, hvis bygninger har været af træ. (Se J. H. Larsen, Holbæk Amts topogr. Beskr. II. 1842. 41. Pont. Atlas. VI. 1774. 188. H. F. Estrup, Tygestrup, som det var og som det er. 1838. 55).

I S. fødtes 1836 forf. Frederik Bøgh og 1843 broderen forf. Nicolai Bøgh, 1841 forf. N. Juel-Hansen. På Lille Mørkegd. (nu Orelund) fødtes 1844 højrepolitikeren Christian lensgreve Ahlefeldt-Laurvig.