Skelby sogn

(S. kom.) omgives af Herlufmagle og Rislev so., Sorø amt (Herlufsholm og Gunderslev so. i Ø. Flakkebjerg hrd.) samt Bavelse og Glumsø so. Landskabet bærer præg af at være underkastet vandets eroderende virksomhed i slutn. af istiden, da smeltevandet fra sø. søgte vej i retning af Tystrup-Bavelse søerne. Resultatet er blevet et uregelmæssigt formet bakkeland (højeste punkt 36 m), der ved stejlsider er begrænset fra lave, mosefyldte partier som ml. Skelby og Trælløse, langs Torpe kanal og langs Valmosegrøft. På fl.st. falder bakkerne stejlt af mod Susåens nedre løb, der danner so.s begrænsning mod v. Jævnt terræn findes kun få steder, som ved Ulstrup og ved Nåby. De noget vekslende jorder i det skovløse so. er af ret skiftende bonitet. Gennem so. går landevejen Sorø-Bavelse-Næstved.

Areal i alt 1950: 1507 ha. Befolkning 7/11 1950: 756 indb. fordelt på 217 husstande. (1801: 591, 1850: 861, 1901: 792, 1930: 875). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 503 levede af landbrug m.v., 129 af håndværk og industri, 44 af handel og omsætning, 28 af transportvirksomhed, 12 af administration og liberale erhverv og 75 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 3 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Skelby (*1292 Schielbye, o. 1370 Skelby; u. 1794) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1903), forskole (opf. 1908), forsamlingshus, Gunderslev Hospital (opret. 1668 af Karen Marsvin til Gunderslevholm. 2. pl.), filial af Sparekassen for Næstved og Omegn og telf.central.; en centralskole fælles for S. og Gunderslev so. er under opf.; Ulstrup (*1349 Vgletorp, 1496 Vlstrop; u. 1781); Trælløse (*1200t. Træløsæ, 1378 Threlløsæ; u. 1783?) m.kalkleje; Kagstrup (1391 Kaxstørppæ; u. 1789) m. skole (opf. 1867) m. sognebibl. (opret. 1952; 675 bd.); Nåby (*1200t. Nagby, *1233 Nawby, 1416 Nowby; u. 1794). – Saml. af gde og hse: Skelby Huse. – Holløse ml. (*1350 Holløsæ), indtil 1947 under Gunderslevholm (13,3 tdr. hartk., 96 ha; ejdsk. 394, grv. 165).

S. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Gunderslev so. (V. og Ø. Flakkebjerg hrdr.s provsti, Sorø a.) eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Tybjerg so. So. udgør 2. udskrivningskr., 130. lægd og har sessionssted i Næstved.

Kirken ligger lavt ved Susåens ø.bred og tæt ved Gunderslevholm kirke, på den modsatte bred, ligesom Næsby og Vester Broby kirker, blot endnu nærmere hinanden. Den meget store og høje, hvidkalkede kirke har tårn i v., skib og smallere kor. Den romanske kerne bestående af det store skib, 20 m langt og 11 m bredt, samt dele af korets sidemure havde vistnok opr. nu nedrevet apsis og er ligesom den nu helt ombyggede Næsby kirke den eneste bygn. i amtet, der har frådsten, noget blandet m. kalk og kridt, som hovedmateriale. Af kirkens romanske vinduer er kun få rester bev., n.døren er tilmuret, s.døren er omdannet. I v.façaden, der er fuldstændig bev., findes ingen vinduer, men derimod i kirkens hovedakse en romansk, rundbuet dør m. frådstensstik, hvilket er et meget sjældent træk, idet muren ind til tårummet mod sædvane ikke er gennembrudt. I det indre er den opr. triumfbue bev., den har romansk bort af flettet bånd i svagt relief. Ved skibets overhvælving nødvendiggjorde den store bredde et toskibet anlæg m. tre midtpiller, den østl. midt for korbuen, altså 2 rækker hvælv m. 3 fag i hver. I 1400t. fik det smalle kor et stjernehvælv; sen. nedreves apsis, og koret forlængedes mod ø. m. samtidigt krydshvælv. Andre sengotiske tilbygninger er våbenhus mod s., og det fire stokv. høje tårn m. trappehus mod s., nu helt tilmuret; adgangen s. 248 til det nedre tårnrum er nu gennem en sengotisk dør, og adgangen til de tre øvre stokv. er gennem et hul brudt i tårnrummets krydshvælving. Over klokkestokv.s tvillingeglamhuller findes gavle m. rigt varieret blændingsdek. I sengotisk tid fik triumfmuren kamtakker og blændinger, mens den kamløse korgavl har dek. af syv spidsbuede højblændinger. På tårnet står i smedejern C F v P (C. F. von Plessen) 1775, hvilket mul. hentyder til en reparation. – En ældre altertavle i ramme fra 1836 er 1950 nedtaget og erstattet af moderne krucifiks. På alterbordet står to stager m. balusterled over kugle, hvorpå er graveret våben og bogstaver henvisende til Christoffer Gøje og Birgitte Bølle samt årst. 1591. Romansk granitfont af een sten m. firkløverformet kumme over rundstav (Mackeprang. D. 77). Sengotisk korbuekrucifiks fra beg. af 1500t., skåret i et Næstvedværksted (se ovf. s. 67) og i stil m. St. Fuglede mesterens arbejde (se III. 512). Prædikestolen er i højrenæssance fra o. 1580–90 og var opr. en lektoriestol anbragt på midtpille foran korbuen indtil 1885 og er derefter flyttet til kirkens s.side; under stolen en bærefigur i form af en Aronstatue fra o. 1650; ved inventariets hovedistandsættelse 1950 blev stolen befriet for mange lag maling og står nu væsentlig i træets naturlige farve; desuden fik stolen en ny opgang. Stolestaderne er af fyr og er samtidig m. prædikestolen, 14 gavle i s.rækken er gl., men dørene nye; i den nordl. række findes gl. døre m. udsk. skjolde m. bogstaver. Tårnets dørfløj er vistnok fra 1500t. Den ene klokke bærer indskrifter, bl.a.: »Henrik Tessin, borger i Kbh. 1749 støbte mig«; den anden er fra 1831 (Gamst.). – I korgulvet ligger gravsten over sgpr. Per Ingversen, † 1572, og hustru, samt over hr. mag. Elias Claussen Plum, † 1654, og hr. Peder Enevold Brochmand, † 1656, (stenen er sat 1673), samt over hører i Kalundborg skole Rasmus Sørensen, † 1675 i Holløse mølle, og hustru. Vestlig på kgd. er en gravsten over »erlig og velfornemme mand« Peder Madsen, som boede i Kagstrup og døde der 1667, og hustru, † 1688.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 648–58.

På kgd. er begr. historikeren H. D. Lind, † 1924, sgpr. her 1898–1920.

Den gl. bindingsværkspræstegd. blev nedrevet 1926.

Nåby tilhørte i middelalderen, formentlig fra o. 1200 Skovkloster, der 1233 bortskiftede den til Sorø kloster, men en del af den vendte tilbage til Skovkloster, da Juliane, enke efter Jakob Spikedyne, 1357 skænkede alt sit gods i N. til det for ophold. En gd. tilhørte imidlertid 1416 væbn. Henneke Bosendal († 1422 el. 1423). Hans søn Aage Bosendal pantsatte den 1442 til sin broder Eiler B., der 1446 pantsatte halvdelen af gården til Skovkloster og 2 år sen. solgte den anden halvdel til Antvorskov kloster. Dette solgte 1465 sin del til Roskilde domkirke, hvorfra også denne del kort efter kom i Skovklosters besiddelse.

Litt.: H. J. Helms. Næstved St. Peders Kloster. 1940. 514–15.

Herlogus de Kaxstørppe nævnes 1391.

Fredede oldtidsminder: Under Ulstrup 4 langdysser, hvoraf den ene er anselig, 57 m lang, med mange svære randsten og kammer med dæksten, samt et dyssekammer med stor dæksten. Ved Trælløse en langdysse, under Nåby et dyssekammer og en højrest med jættestue samt en høj, Ravnebakke. – Sløjfet: En runddysse, 3 langdysser, 2 ubest. stengrave og 36 høje; de fleste mindesmærker har ligget langs Susåen.

S. var anneks til Bavelse indtil 1649, da det forenedes med Gunderslev.

I S. fødtes 1769 maleren Hans Hansen, 1796 teologen C. Høffding Muus, 1866 forfatterinden Ellen Reumert, f. Kaarsberg.

Litt.: H. D. Lind i AarbPræstø 1919. 41–49.