Skjød sogn

(S. kom.) omgives af Århus a. (Lyngå, Vitten og Foldby so. i Sabro hrd.), Skanderborg a. (Hammel so. i Gjern hrd.) samt Haurum og Granslev so. På skellet til sidstn. so. løber Granslev å i en smuk, skovklædt og ret smal dal, der er mål for mange udflugter, især omkr. Pøt ml. (Kvolbæk skov). Mere uroligt relief findes desuden n.f. Skjød, men ellers er landskabet jævnt bølget (højeste punkt 93 m) og med gode, lermuldede jorder. En del af den store Tinning skov i sø. hører til so.

Areal i alt 1960: 1711 ha. Befolkning 26/9 1960: 570 indb. fordelt på 164 husstande (1801: 321, 1850: 454, 1901: 629, 1930: 596, 1955: 574). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 428 levede af landbrug m.v., 62 af håndværk og industri, 24 af handel, 10 af transportvirksomhed, 7 af administration og liberale erhverv og 43 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 3 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. byen: Skjød (1467 Skøds gade, 1478 Skødh; u. 1792 og 1801) m. kirke, so.bibl. (i gl. skole; opret. 1925; 1800 bd.), forsamlingshus (opf. 1923, rest. 1959), sportspl., andelsmejeri (opf. 1898), rutebilstat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Brundt (1491 Brwnte; u. 1782); Kvolbæk (1483 Kolbæk; u. 1782); Kirkeskov Hse; Skjød Udflyttersteder; Torup (*1311 Thorthorp; u. 1793); Lindgde (1496 Lyndgord, Liindgard); Sølvsten (1483 Sølsten, 1485 Sølffsteen); Helstrup (1478 Hælstrup; u. 1799). – Gårde: Store Glæsborg (1496 Glesborg; u. 1802); Lille Glæsborg; Gejlund (1478 Geylundh); Rottenborg; Loptrup (1478 Lopdrop); Hasagergd. (1369 Haasager).

S. so., der udgør én sognekom. og hører under Lysgård, Hids og Houlbjerg hrdr.s provsti, men er anneks til Lyngå so. (Sabro hrd., Århus a.), der hører under Sabro, Vester Lisbjerg og Framlev hrdr.s provsti (Århus stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Hvorslev so. So. udgør 4. udskrivningskr., 496. lægd og har sessionssted i Hammel.

Kirken består af romansk kor og skib, sengotisk v.forlængelse og tårn i v. fra 1870–71. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, men har kun bev. få gamle enkeltheder, idet s.døren er helt forsv. og n.døren kun spores svagt. Et tilmuret vindue står i korets n.væg som niche. I sengotisk tid er bygn. udv. mod v. vistnok med et sen. nedbrudt tårn, hvis underrum nu er forhal. Ved en gennemgribende restaurering 1870–71 opførtes det nuv. tårn, opr. m. fire kamgavle om et spir, nu kun med opskalket pyramidespir. Ved denne lejlighed blev et våbenhus ved s.siden af bindingsværk fjernet, og kor og skib fik nye bjælkelofter. – Altertavlen er et maleri 1909, Kristus med kalken, i nygotisk rammeværk. Før 1909 var Sall kirkes altertavle en tid opstillet her. Renæssancestager på stor fod. Prædikestol i højrenæssance s. 505 1595, helt afrenset. Romansk granitfont m. to par løver og triquetra-tegn (Mackeprang. D. 277–79). En †dåbskedel af malm m. latinsk indskr. om, at den var bekostet 1477 af sgpr. Jakob Nielsen Hvid (ganske svarende til en i hovedsognet Lyngå i Sabro hrd. fra 1481) er forsv.

Kongens vicekansler Broder Degn mageskiftede 1311 sit gods i Torup og Jonstrup til Jens Assersen af Grimskær og Asser Jonsen.

I S. by, sv.f. kirken, har der været en helligkilde, Skt.Hejns kilde (Schmidt. DH. 141).

En genforeningssten er rejst 1928.

Af forsv. bebyggelser kan nævnes Jonstrup (*1311 Jonstorp) nv.f. Skjød, Ågestrup (1496 Aagestrup mose), Rævdal (1467 Ræffdals skow) og Skrivegård (1491 Skriiffuegaard).

Skove: Nogen skov, således en del af Hasager skov (*1500 Haszeagger skouff), resten i Granslev so. Hasager skov og Torup Nørreskov hører under Bidstrup skovdistrikt (jf. Granslev so. s. 500). Endv. ligger der en del af den under Frijsenborg gods hørende skov Tinning skov, i alt 419 ha, samt Kvolbæk skov og Bodtoft skov.

Ved Lille Skovslund (tidl. Knokkenborghuset) nv.f. Skjød findes endnu en næsten helt jævnet ganske kort Rest af det s.k. Kongedige, der var 3,5 m bredt forneden og 1,5 m højt. En Grav, hvis en saadan har eksisteret, spores ikke mere. Diget ligger midt i Stigningen fra Granslev-aasens Dal, ca. 40 m fra dennes Ø.kant og parallelt dermed. Man aner i Markerne Digets Fortsættelse mod Sv. ned til Dalen, mens Nø.forløbet synes helt udslettet.

I Egnen findes i øvrigt flere Rester af svære Jorddiger, som vel næppe kan tillægges fortifikatorisk Betydning.

Helstrup nævnes i 17. Aarh.s Matrikler som en Enestegaard. Formodentlig er det Tomten af denne, der ligger v.f. det nuv. Helstrup, tæt n.f. Gammelgårds Høj og som er kendelig ved oppløjede Munkesten.

Fredede oldtidsminder: 9 høje, alle mindre eller middelstore; de ligger i Frijsenborgs skove.– Sløjfet el. ødelagt: 66 høje.

I Skjød so. fødtes 1862 journalisten J. A. Jensen.