(Grundfør-S. kom.) omgives af Trige og Grundfør so. samt Randers a. (Ødum so. i Galten hrd. og Mejlby og Todbjerg so. i Ø. Lisbjerg hrd.). Det nærmest storformede bakkeland (højeste punkt 79 m) gennemskæres af Spørring å, der afvander Bredeng på skellet til Todbjerg, inden den gennembryder det betydeligt højere land i den vestl. del af so. De ret lette jorder er skovløse. Gennem so. går hovedvej A 10 (E 3).
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1960: 928 ha. Befolkning 26/9 1960: 524 indb. fordelt på 146 husstande (1801: 179, 1850: 325, 1901: 465, 1930: 498, 1955: 511).
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I so. byen: Spørring (*1306 Spyrind, 1439 Spørynge; u. 1795) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 273 indb. fordelt på 78 husstande (1955: 238) – m. kirke, skole, sognebibl. (i skolen; opret. 1921; 2400 bd.), kro, hotel (m. forsamlingssal), mejeri (Bogenhøj; vil blive nedlagt 1963), vandml. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Spørring Mark; Kærhuse. – Gårde: Restrup (købt af Vejlby Landbrugsskole som forsøgsgd.).
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
S. so., der sa. m. Grundfør so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Sabro, V. Lisbjerg og Framlev hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Grundfør so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 269. lægd og har sessionssted i Århus.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Den hvidkalkede, teglhængte kirke, som ligger i byen på en banke m. stejlt fald mod n., er en romansk kvaderstensbygn., indv. til Vor Frue, og består af skib og kor m. apsis, samt sen. tilføjet tårn ved v.gavlen og våbenhus ved s.siden. Den romanske kerne, skib, kor og apsis, er bygget af granitkvadre på skråkantsokkel. Apsis har profileret gesims og bag alteret et nu tilmuret cirkelvindue, synligt udefra; øverst i apsismuren ses en kvader m. mønsterhugget skaktavl. Et tilmuret romansk vindue ses i korets og i skibets n.mur. Begge skibets døre er bev.; den lave n.dør, som er tilmuret, ses indefra m. bjælkeoverligger. S.døren har dobbelt bueslag, båret af søjler; kun det yderste par søjler er bev., men ved rest. 1955 blev baserne til det inderste par fremdraget i en gård i so. og genindsat m. fornyede skafter og kapitæler (Mackeprang. JG. 121). I det indre er korbuen omdannet m. spidsbue i gotisk tid; i s.muren ses indvendig en tilmuret åbning som et skydeskår, vistnok et middelald. spedalskhedsvindue. I den sen. middelalder indbyggedes stjerneformede hvælv, ét i koret, tre i skibet, alle m. kalkfarvet dekoration: spærmønstre på ribbeprofilerne, skaktavl på gjordbuerne; i ø.kappen et skjold; desuden dyremotiver m. heste, ræve og gæs. Hvælvingernes tryk har fået n.muren ud af lod, hvorfor der i sen. tid har måttet bygges en række støttepiller. I den seneste middelalder blev et tårn af store munkesten opf. ved v.gavlen m. ligeløbende trappe udsparet i n.muren. Tårnet blev sen., uvist hvornår, brudt ned til skibets gesimshøjde, men et nyt blev bygget 1935 (årst. i vindfløj) på det gl. underlag m. højt, brudt spir efter tegn. af arkt. M. B. Fritz. Det ligeledes senmiddelald. våbenhus foran s.døren har kamtakker og spidsbuet dørspejl. I våbenhusgulvet er henlagt en romansk gravsten m. to processionskors; ved ø.væggen står en 1700t.s gravsten m. udslettet s. 220 indskriftfelt. På et nyt alterbord står kirkens gl., udsk. fløjaltertavle fra o. 1500, stærkt restaureret, m. Maria himmelkroning i midtskabet, apostle og helgeninder i fløjene. På alterbordet et par malmstager fra 1655 m. Jens Madsens og hustrus navne. Romansk granitfont i koret. Prædikestol fra o. 1700, m. snosøjler i kanterne og malede evangelister i felterne, er rest. 1919. Kirken blev atter rest. 1935 (det ny tårn) og 1955 (arkt. Aksel Skov), da der indlagdes elvarme og nyt gulv, ligesom s.portalen blev ført tilbage til den opr. form, og de middelald. kalkmalerier blev fremdraget.
Jan Steenberg dr. phil.
Asser Rampe skødede 1306 bl.a. sin gd. i Spørring til Århus domkirke.
Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.
I so. nævnes tidl. gden Adsersgård (1544 Aszersgr.).
J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.
På Spørring mølles mark fandtes 1879 i en nygravet grøft 1620 mønter fra Erik Klippings og Erik Menveds kongetid, nedlagt ca. 1318.
Georg Galster fhv. overinspektør, dr. phil.
Litt.: Aarb. 1884. 279 nr. 25.
Skove: Kun meget lidt skov, der tilh. enkelte gde.
Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat
Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 15 høje. Der er fremkommet flere jernalders gravfund.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Litt.: Niels Kristensen. Træk af Grundfør og S. Skolers Historie, AarbAarh. 1933. 128–38.