Stege landsogn

består af to dele, skilt ved Stege kbst.s jorder. Den sydl., større del omgives i øvrigt af Keldby so., Østersøen (Hjelm bugt), Damsholte so., Ulvsund, Stege bugt og Stege nor. Det jævnt bakkede, skovløse land har en rigt udviklet kystlinie, idet so. i hovedsagen består af 3 halvøer. Længst mod v. ligger den tidl. ø Kosterland, som ved inddæmningen af Kostervig 1872–74 blev gjort landfast med Møn, og hvorfra Dronning Alexandrines Bro fører over til Sjælland. So.s midterste del er halvøen mellem Stege bugt og nor og spidser til i retningen af Steges forstad Lendemarke, og den østl. del er den ca. 2 km brede tange ml. Stege nor og Østersøen, på indersiden med en lagunekyst med rørbevoksninger, på ydersiden med en udglattet kyst med klinter (Vagtbo Bakke, 19 m) og afspærringslaguner (Oddermose, 1670 Aadermoese). Gennem so. går landevejene Stege-Kalvehave og Stege-Grønsund. – Landso.s nordl. del omgives af Elmelunde og Keldby so., Stege kbst. og landdistr. samt Østersøen. Overfladen her har jævne former og en frugtbar, leret bund. Ml. istidslandskabet og Østersøen s. 346 søen er indskudt en 400–500 m bred bræmme af marint forland, der udadtil sluttes af med en knap 3 m høj stenet strandvold. Den eneste skovbevoksning ligger ved Hovedskovgd. Ved s.grænsen løber landevejen Stege-Liselund. Til so. hører øen Lindholm (*1231 Lindholm) i Stege bugt.

Areal i alt 1950: 2800 ha. Befolkning 7/11 1950: 2774 indb. fordelt på 861 husstande. (1801: 1193, 1850: 1796, 1901: 2625, 1930: 2883).

1844 udskiltes Stege landsogn af Stege købstad.

Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 876 levede af landbrug m.v., 1111 af håndværk og industri, 209 af handel og omsætning, 175 af transportvirksomhed, 102 af administration og liberale erhverv og 363 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 19 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Svensmarke (1366 Swensmarkæ; u. 1803); Tøvelde (1257 Tubald, 1317 Tupældæ; u. 1800 og 1817) m. skole, forsamlingshus (opf. 1903) og (ved Tøvelde strand) feriekolonien Østersøen; Bissinge (o. 1370 Bilsingæ, 1508 Bitzinge; u. 1798); Neble (o. 1370 Nybøle; u. 1802) m. ml.; Tjørnemarke (1506 Tyrnemarke; u. 1796) m. skole; Koster (*1231 Cost, Saxo: Cozta, 1513 Kosther; u. 1822); 1943 blev Dronning Alexandrines Bro (se s. 338) ml. Sjælland og Kosterland indviet, og Koster færgehavn blev nedlagt; Lendemarke (1664 Lendemarke; u. 1802) bymæssig bebyggelse, forstad til Stege m. 1950 i alt 1038 indb. fordelt på 355 husstande; fordelingen efter erhverv var 1940: 56 levede af landbrug m.v., 655 af håndværk og industri, 118 af handel og omsætning, 104 af transportvirksomhed, 38 af administration og liberale erhverv og 167 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 9 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. skole (opf. 1942–43, arkt. Gustav Nielsen), alderdomshjem (29 pl., opf. 1932, arkt. G. Nielsen), kom.kontor (opf. 1944, arkt. G. Nielsen), aldersrentebol. (8 fam.), kommunal børnehave, andelsmejeri, mælkekondenseringsfabrik (Møens Tørmælksfabr. A/S; opret. 1920) og sukkerfabrik (se ndf.); Udby (1550 Udbye; u. 1803) m. skole og andelskostald (opret. 1951, som den første i Danmark; 30 køer). – Saml. af gde og hse: Hovedskov (1505 Hoffuitskow; u. 1799); Rødeled (delvis i Keldby so.); Lille Bissinge. – Gårde: Koster Færgegd. (14,3 tdr. hartk., 70 ha; ejdsk. 221, grv. 144); Nybøllegd. (tidl. Marienlyst; 15,2 tdr. hartk., 67 ha; ejdsk. 261, grv. 157); Gammeltoftegd. (15,4 tdr. hartk., 117 ha; ejdsk. 210, grv. 124); Lilletoftegd. (14,2 tdr. hartk., 59 ha; ejdsk. 175, grv. 132); Kostervig (også kaldet Egholm; solgt fra Marienborg 1934; 13,3 tdr. hartk., 213 ha; ejdsk. 398, grv. 229); Hovedskovgd. (15,4 tdr. hartk., 105 ha; ejdsk. 191, grv. 124); Fællesskovgd.; Skovsgd. (16,9 tdr. hartk., 68 ha; ejdsk. 260, grv. 166); Torsviggd. – Rødkilde Højskole, forskole for sygeplejeelever (se ndf.). Øen Lindholm (*1231 Lindholm) blev 1925 købt af staten, der 1926 opret. en forsøgsstat. for mund- og klovsyge. Fra 1938 er der også fremstillet vaccine.

S. landso., der udgør een sognekom. og sa.m. Stege kbst. og Stege landdistr. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Stege landdistr. So. udgør 2. udskrivningskr., 173. lægd og har sessionssted i Stege. Forstaden Lendemarke udgør sa.m. Stege kbst. 80. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 17. politikreds (Vordingborg).

Rødkilde folkehøjskole blev opret. 1865 af den kendte politiker Frede Bojsen i et lejet lokale i Tjørnemarke og 1866 flyttet til sin nuv. plads, efter at bygn. var opf. (arkt. L. Fenger) med badstuen ved Fr.borg som forbillede. Navnet blev taget efter en jernholdig kilde i s. 347 haven (nu overbygget m. et kildehus af kridtsten). Forstanderboligen er forb. med skolebygningen ved en havemur. Sen. er der opf. flere bygninger, således et forsamlings- og gymnastikhus m. stald i kælderen (1878, arkt. Povlsen Nørbjerg), en ny skolebygn., lærerbygninger m.m. På skolen buste af F. Bojsen, udf. af C. Rohl Smith. I den ca. 5 ha store have, der indeholder fl. sjældne træer (bl. a. en Paulownia japonica, som skal være den eneste, som har blomstret her), findes mindesmærker for Bojsens 1. hustru Karen Anker († 1866, billedhugger C. Hartmann) og 2. hustru Augusta Konow († 1906, no. billedhugger W. R. Rasmussen). I en mindelund ved vejen lige over for skolen er der rejst fl. mindesmærker: for Jakob Sunesen, † 1246 (på en rest af Stege slot), Jon Litle, † 1307 (der formentlig har ejet gods her), Hans Schrøder Løvenhielm, Møns forsvarer 1659 (se s. 343), præst i Stege F. E. Boisen, Frede Bojsens fader, »Budstikke-Boisen«, † 1882 (monum. af C. Rohl Smith), valgmenighedspræst Vilh. Birkedal († 1892, f. på Ålebækgd.) og 1929 for Frede Bojsen (overlegemlig statue i holl. granit af Gunnar Hansen). Til skolen har været knyttet en håndværker- og en havebrugsskole (nedl. 1905), en landbrugsskole og en friskole. Skolen var indtil 1936 besøgt af over 8000 elever; Bojsen selv var forstander 1865–70 og 1905–09; nuv. forstander er hans svigersøn Vagn Møller. 1936 omdannedes skolen til forskole for vordende sygeplejersker; samtidig opførtes en ny fløj.

Litt.: D.Folkehøjsk. II. 1940–41. 37–44.

Stege sukkerfabrik, tilhørende A/S De danske Sukkerfabrikker, ligger ved Stege havns ene arm, Sukkerhavnen. Fabrikken og 4 saftstationer blev opf. 1883–84 under G. A. Hagemanns ledelse af ing. H. Hammerich og arkt. L. P. Fenger. Det skyldes højskoleforstander F. Bojsens indflydelse, at Møn blev foretrukket til anlægget. Centralfabrikken modtog saften fra Stege, Pollerup, Holme (anl. 1894), Damsholte og Damme saftstationer på Møn samt Mern saftstation på Sjælland (anl. 1902), men i årene 1929–50 er de fire landstationer på Møn nedlagt og roeoparbejdningen koncentreret i Stege og Mern, hvorfra en saftledning på 19,3 km længde er ført til fabrikken i Stege. Dampkedlernes hedeflade er henh. i Stege og Mern 2300 og 233 m², maskinkraften henh. 3356 og 462 hk. Fabrikken er gentagne gange udvidet. Den forarbejdede 1884 18.906 t. sukkerroer fra 680 ha og 1953 278.269 t. fra 6975 ha. I kampagnen beskæftiges ca. 500, uden for denne ca. 175 mand. Skorstenen er 64,3 m høj.

Lindholm tilhørte opr. Koster Færgegd., men solgtes 1913 til maskin- og skibsinspektør A. Chr. Brorsen, Kbh., som lod grave brønd, beplantede øen og lod opføre et grundmuret hus og et par træbygninger. 1925 købte staten øen, og i efteråret 1926 oprettede staten der en forsøgsstation for mund- og klovesyge, som påbegyndte arbejdet med virusforskning i foråret 1928. 1938–39 udvidedes virksomheden til også at omfatte vaccineproduktion. Besøg på øen er forbudt. (Achton Friis. DDØ. II. 1927. 450–52).

Kosterland var før den 1872–74 foretagne tørlægning af Koster vig kun ved en smal landstrimmel forbundet m. Møn. På landtangen lod Karl X. Gustaf anlægge en nu næsten nedpløjet skanse med bastioner i de 4 hjørner. Også i færgegårdens have findes en skanse. – Af de tre Hovedskovgde har den ene (med en smuk skov) været landsdommersæde i middelalderen. – Ved Lendemarke har der stået et gl. teglværk, ved hvilket der er fundet mange halvbrændte munkesten; grunden, ca. 7,5 m i firkant, var af kampesten.

Ved det sydvestl. hjørne af Stege nor på Hvidtebanke fandtes for en del år siden en gl. kirkegård m. mange grave og rest af kirkegårdsmuren, men der var ikke spor af nogen kirkebygning; måske har der her stået en trækirke. Stedet kaldtes fra gl. tid Øde Kirke, hvilket nu er indhugget på en sten. (DanmKirk. VI. Præstø a. 1026). – I so. har i 1500 og 1600t. ligget Søgaard og Enkebølle gde; i Svensmarke nævnes 1688 Storkegaarden som øde.

Stege landsogn oprettedes 1844 som selvstændig kom. Før den tid udgjorde det sa.m. Stege købstad, det sen. Stege landdistrikt og øen Nyord een kom. Ved adskillelsen 1844 forblev landdistriktet under Stege købstad (indtil 1871), mens Nyord blev en del af Stege landsogn (indtil 1846). Tidl. havde også Damsholte hørt til Stege so. (indtil 1743).

Skove: Spredt forekommer småskove fx. ved Hovedskovgd.

Fredede oldtidsminder: Ved Neble den meget anselige og velbev. jættestue Jordehøj m. et 10 m langt kammer; dernæst en stor høj i Nybøllegårds have. Ved Bissinge en smuk gruppe på 5 større høje. Ved Udby en ret stor høj. – Sløjfet: Under Neble en runddysse, 2 jættestuer, hvoraf den ene, Sognehøj, var meget anselig, en ubest. stengrav og 13 høje. S.f. noret s. 348 2 ubest. dysser og 20 høje; i so.s nordl. del en jættestue og 11 høje. – I stranden ved Koster er gjort betydelige fund af oldsager fra ertebøllekulturen.

Ved Hjelm bugt ligger Tøvelde-stenen (Schmidt. DK. 163).

I Tøvelde fødtes 1864 overdyrlæge Svend Larsen.