Tårs sogn | Trap 5

(T. kom.) omgives af Vigsnæs og Majbølle so., Sakskøbing landso. og Tårs vig. Grænsen til landso. følger Låge å, der i en kanal er ført hen over det inddigede, men ikke tørlagte farvand Fladet. Terrænet er en svagt bølget moræneflade med de største højder mod s. (13 m). Fra Tårs vig skyder vigen Kalløgrå sig mod sø., omgivet af enge. På de gode, lermuldede jorder ligger en del skov (dele af Storskov, Kallø skov, Hartofte s. 872 Have, Kogangen, Folehaven og Vindemose). I so. stor udstykning, grupperet i rækker langs vejene.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

Areal i alt 1950: 2264 ha. Befolkning 7/11 1950: 978 indb. fordelt på 266 husstande. (1801: 710, 1850: 911, 1901: 836, 1930: 1008). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 603 levede af landbrug m.v., 223 af håndværk og industri, 50 af handel og omsætning, 17 af transportvirksomhed, 15 af administration og liberale erhverv og 58 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 12 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet byerne: Tårs (1362 Thornes, *1489 Østeer Tornes, 1504 Tors; u. 1770) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1904) m. folkebibl. (opret. 1930, 3800 bd., fordelt ml. Tårs og Kallø skoler), forsamlingshus (opf. 1905), hospital (opret. 1848 af baronesse C. H. Rosenørn-Lehn; 10 pl.), sportsplads, vandværk og telf.-central (Kallø); Kallø (1498 Kalløø, 1509 Calffø; u. 1798) m. skole (opf. 1906) og andelsmejeri (Kallø-Vigsnæs A.); Killerup (1502 Kylerup; u. 1771). – Saml. af gde og hse: Kallø Skovby; Tårs Skovby; Eremitagen. – Gårde: Hovedgd. Berritsgd under Orebygd. (*1382 Biergitt, 1397 Byæræth, 1501 Berisgord; 40,3 tdr. hartk., 205 ha; ejdsk. 656, grv. 424).

J. Tyge Møller lektor, dr. phil.

T. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Våbensted so., dog under 25. skattekr. (Sakskøbing). So. udgør 2. udskrivningskr., 215. lægd og har sessionssted i Sakskøbing.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken (indviet til Skt. Andreas) består af romansk kor og skib, gotisk tårn og våbenhus fra 1860, der har afløst et ældre. På korets s.side har ligget et gravkapel, kaldet det Harstallske, der blev nedbrudt 1807. Et benhus på kgd. nævnes i en afladsbevilling fra 1489. Den romanske kirke er opf. af munkesten i uregelmæssigt munkeforbandt m. profileret sokkel og hjørnelisener. Gesimsfriserne dannes på koret af tandsnit, på skibets n.side af krydsende rundbuer og spærfrise; på skibets s.side er den ommuret. Korgavlen har et tilmuret vindue ml. lisener, gavltrekanten er ved savskifter delt i fire ligebenede trekanter og har desuden tandsnit langs taglinierne. Største delen af korets s.side har været hugget ud som åbning til gravkapellet, n.siden har haft et vindue. Skibets s.portal sidder i et fremspring og er endnu i brug, men dens indre false er afhugget, portalfremspringet har f.o. en tvillingblænding m. spærstik. N.portalens kraftige fremspring er nu borthugget, men det havde opr. en rundbuet dør under et savskifte og en rundbuet tvillingblænding i toppen. Skibet har i hver side haft to vinduer. Skibets v.gavl svarer til korets, men den har desuden et blændingskors i toppen. I det indre ses, at kor og skib opr. har haft bræddeloft m. stor hulkel, sen. er indbygget gotiske krydshvælv, og korbuen er moderne omprofileret. Tårnet er sengotisk, bygget af røde og sorte munkesten i munkeforbandt. Tårnhvælvet er opr., men tårnbue og v.portal er moderne. På tårnmurene sidder m. jernbogstaver initialer for Chr. Ulrich v. Harstall, Christiane og Otto Ditlev Rosenørn-Lehn samt årst. 1668, 1859 og 1861, det sidst markerer den store istandsættelse, hvor tårnet fik nye gavle, samtidig m. at hele kirken fik nye vinduer og på anden måde blev stærkt ændret under ledelse af arkt. J. Th. Zeltner. – På skibets n.væg er rester af en kalkmalet, senromansk bladranke. – Alterbordet er middelald. og muret af munkesten; fra dets helgengrav er optaget en relikviekapsel m. nogle benstumper, der skal have ligget i en trææske, som bar en indskr. på lat., der angav, at det var af Skt. Johannes’ arm. Altertavlen er en nygotisk ramme tegnet af V. Dahlerup m. et maleri (Kristus i Emaus) kopieret efter en ital. barokmester. Altersølvet, kalk, disk, oblatæske og vinkande, er i sidste halvdel af 1600t. s. 873 skænket af forsk. medl. af fam. Harstall og bærer våben og årstal. Ligeså alterskrankens smedejernsgitter fra 1702. Alterstagerne m. skafter formede som piniekogler, er skænket 1656 af borgerlige. Døbefonten af grå sandsten er et renæssancearb., der helt er ødelagt ved ophugning i nyere tid; dåbsfadet er opr. skænket til Orebygårds kapel 1622 af Jytte Gyldenstierne og bærer hendes og hendes to ægtefællers. Ch. von der Groebers og Eiler Urnes våben og initialer. Korbuekrucifiks i barokstil fra o. 1650. Prædikestol i høj-renæssance fra o. 1610 svarende til Maribo domkirkes. Pengetavle fra o. 1650 m. en 20 cm høj figur af Skt. Andreas. Af kirkens to klokker er den ene fra 1300t., skriftløs. En middelald. gravsten af gotlandsk kalksten bærer et indridset bill. af en præst, der frembærer messeofferet omgivet af en lat. indskr.: hr. Niels .. kinsen sognepræst til denne kirke i Tårs, i Herrens år 1411, dagen før den hellige abbed Benedikts fødselsdag. Den er ligesom en sten over sgpr. Mathz Hansøn og hans to hustruer indmuret i ligkapellets væg.

Aage Roussell overinspektør, arkitekt, dr. phil.

Berritsgård set fra sydøst.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 949–61.

På kgd. er begr. udenrigsminister Otto lensbaron Rosenørn-Lehn, † 1892, og præsten L. N. Hallager, † 1868, sgpr. her fra 1853 (monument rejst af menigheden). Endv. gravsted (med granitsten og jerngitter) for de soldater fra krigen 1864, der døde på lazarettet på Berritsgård.

Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.

Berritsgård, der ligger nær landevejen til Guldborg, omgivet af skov, nævnes allr. i 1300t. og tilhørte da medlemmer af den loll. adelsslægt Pøiske, der i mandslinien synes at være uddød allr. 1503. Hovedgden lå da i landsbyen Berrit, hvis sidste gde først nedlagdes i beg. af 1500t. (jf. Widding i Aarb. 1948. 29). 1382 skrev Markvard Pøiske sig af Biergitt; hans søn Hartvig Pøiske († tidligst 1417) boede 1397 i B. Dennes søn igen hr. Hans Pøiske († senest 1487) arvede gden, men overlevedes af enken Karen Andersdatter (Jernskæg) († tidligst 1487). Af deres børn var Eiler Pøiske død før 29/9 1487, medens Folmer Pøiske († 1503) og Markvard Pøiske begge var kanniker i Roskilde. Sidstn. ejede en arvet lod i B. og købte 1479 af sin frænke Birgitte Eriksdatter, Emmike Venstermands, hendes del i B. m. v.; han s. 874 skødede 1502 sin del i gden m. forsk. gods til sin søster fru Inger Hansdatter Pøiske († 1524), g.m. Erik Olufsen (Blaa) til Orebygård. Deres datter Barbara Eriksdatter (Blaa) († tidligst 1558) bragte gden til sin ægtefælle Otte Clausen (Huitfeldt) til Orebygård m.v. († 1529), der allr. 1501 skrev sig til B. Næste ejer var disses søn rigsråden Christopher Ottesen Huitfeldt († 1559), fra hvem gden kom til sønnen Jacob Huitfeldt († 1583); hans enke Lisbet Friis (af Hesselager) byggede det nuv. B. gd. (se ndf.); hendes værge var svogeren rigskansler Arild Huitfeldt († 1609). Hun døde 1631, og sønnen hr. Henrik Huitfeldt arvede B., der ved hans død 1652 tilfaldt datteren Øllegaard Huitfeldt († 1655); hun bragte gden til sin ægtefælle, den sen. rigshofmester hr. Joachim Gersdorff, som 1654 solgte B. til en ty. adelsmand Hans Wilhelm v. Harstall, hvis søn overstaldmester Chr. Ulrich v. Harstall († 1719) arvede gden. I hans tid øgedes godset betydeligt, således skænkede Chr. V ham 1687 13 gde i Rørbæk by (Sakskøbing landso.) og 1689 værdifulde tiender, ligesom kongen 1697 bevilgede, at Bramstoftegård, Faurstedgård m.v., i alt 30 tdr. hartk., måtte underlægges hovedgdstaksten. Ved sin død efterlod v. H. sig to døtre, hvoraf Dorothea Magdalena v. Harstall († 1743, g.m. Fr. v. Lützow til Gammelgd. m.v. († 1710)) 1724 solgte sin halvpart i B. til svogeren generalmajor Johan Christopher v. Körbitz til Hellerup († 1727), hvis enke Charlotte Sophie v. Harstall († 1760) ved købekontrakt af 1729 (skøde 1736) solgte B. (m. den 1697 bevilgede udvidelse, hartk. i alt 66 3/4 tdr. hovedgdstakst, 2 tdr. skov, 315 tdr. bøndergods og 177 tdr. tiender) for 37.000 rdl. kur. til den 1731 adlede Abraham Lehn d. Y. († 1757), der i nabolaget også ejede Højbygård, Fuglsang og Priorskov godser, men hvis faste bopæl blev B., hvor hans forsk. værdifulde saml. af bøger, mønter, malerier m. kobberstik og raderinger samt naturhist. samlinger installeredes. Sønnen Poul Abraham Lehn arvede B. og Højbygård og erhvervede 1775 ved køb Orebygård, hvis gods til dels lå spredt ml. B.s, og 1784 Lungholm gods. Han ophøjedes 1780 i friherrestanden, og hans fynske, 1760 fra farbroderen arvede godser erigeredes 1781 til baroniet Lehn (s.d.), ligesom godserne Orebygård og B. 1784 ophøjedes til baroniet Guldborgland (se s. 869) og godserne Højbygård og Lungholm 1803 til stamhuset Sønderkarle (se s. 800). På B. opførte han 1783 forpagterbolig, 1787 lade og 1804 stald, ligesom han anlagde teglværk ved gden og i Rørbæk en klædefabrik. – Efter P. A. Lehns død 1804 tog baroniets besiddere ophold på Orebygård, hvortil de ovenn. saml. og et værdifuldt godsarkiv overførtes. – Under krigen 1864 tjente B. en kort tid som lazaret, ligesom bygn. 1942–43 udlejedes til krigsmin. som kaserne m. bolig i hovedbygn. for officerer og underofficerer og m. barakker i haven til mandskabet. – Ved baroniets overgang til fri ejendom 1922 afgaves der n.å. fra B. 212,89 ha, der sa.m. et areal fra Ødegård (s.d.) udstykkedes i 47 husmandsbrug og 10 tillægsparceller. Hovedbygn. m. stamparcel vedblev at høre under Orebygård gods og tilhører nu Chr. Carl Otto lensbaron Rosenørn-Lehn. – Godsark. på Orebygård og i LAS.