Tømmerby sogn

(T.-Lild kom.) omgives af Vust, V. Torup, Øsløs og Vesløs so., Hillerslev hrd. (Østerild og Hjaremål so.) samt Lild so. I so. en enklave af Vesløs. Mod ø. ligger den kun delvis udtørrede Selbjerg vejle (jf. 1638 Glumback fiord, sønderst, oc Han veyle, nordest), hvoraf største delen hører til so., og mod s. Tømmerby fjord. So.s hoveddel er den ml. disse to vejler liggende moræne-»ø«, der strækker sig fra Frøstrup i n. til Højstrup i s. Terrænet her er jævnt bakket, ikke særlig højt (Vegelhøj 26 m, 1638 Vegelhøy) og ganske frugtbart. Mod v. ligger omkr. Langvad en tilsvarende moræneknold, der på v.siden er begrænset af en stenalders kystklint langs hovedvejen. Men både Langvad og den hævede havbund længere mod v. er flyvesandsdækket og har udpræget klittopografi. Her ligger so.s største plantage, Langvad plantage. Gennem so. går jernbanen Thisted-Fjerritslev (Tømmerby og Frøstrup stat.), hovedvej A 11 samt en landevej fra Frøstrup til Feggesund.

Areal i alt 1955: 3856 ha. Befolkning 1/10 1955: 1169 indb. fordelt på 353 husstande (1801: 540, 1850: 711, 1901: 854, 1930: 961).

I so. ligger Tommerby kirke og byerne Tømmerby (*1231 Tymberby, 1465 Tymmerby; u. 1793–94) m. centralskole (opf. 1946) med so. bibl. (opret. 1945; 5000 bd.), andelsmejeriet Kaphøj (opret. 1897) og jernbanestat.; Frøstrup stationsby (1470 Frøsdrop; u. 1799) – bymæssig bebyggelse m. 1955: 385 indb. fordelt på 126 husstande (1930: 257 indb.); fordelingen på erhverv i stationsbyen var 1950 flg.: 29 levede af landbrug m.v., 152 af håndværk og industri, 50 af handel og omsætning, 39 af transportvæsen, 17 af administration og liberale erhverv og 83 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhrerv – m. kom.kontor (i alderdomshjemmet), missionshus (opf. 1908), forsamlingshus (opf. 1907), alderdomshjem (opf. 1919, udv. 1958), apotek (opf. 1917), mindeplads, afholdshotel, filial af Thisted Amts Sparekasse (tidl. Tømmerby og Lild Signes Spare- og Laanekasse), filial af Fjerritslev Sparekasse, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Kærup (1470 Kyrdrop, 1483 Keerup; u. 1799) m. præstegd. (i den gl. skole, siden 1955) og jernbanehpl.; Højstrup (1408 Hogstorp, Høghstorp; u. 1796); Langvad (*1231 Langwath; u. 1801). – Saml. af gde og hse: Tømmerby Hede; Tømmerby Kær; Tømmerby Mark; Kærup Holme; Lynge; Højstrup Mark; Frøstrup Hede. – Gårde: Selbjerggd.; Nr. og Sdr. Skadhave (1578 Store Skaadhafve, 1688 Sønder-, Storre Schade Hauge); Nr. Fuglsang (1552 Fogilsogen); Søndermølle (1552 Synderby Mølle, 1610 Sønder mølle); Dalsgd. (1470 Dalsgordh); Rødbro (1573 Rødbrof); Mellemmølle (1610 Meldmølle).

T. so., der sa. m. Lild so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og s. 533 hører under de sa. kr. som Kollerup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 550. lægd og har sessionssted i Fjerritslev.

Kirken (viet Skt. Botulf), som vistnok har været fjerdingskirke for Hannæs, er en meget anselig bygn., som ved sin rige udsmykning med granitrelieffer har mere end alm. interesse. Den består af romansk apsis, kor og skib samt v.tårn og våbenhus i n. fra sengotisk tid. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, men apsiden har over denne et profileret sokkelskifte, som nærmest ved korgavlen går over i smalle lisener, der bærer en noget uregelmæssig buefrise under den svære, rundprofilerede gesims. Apsidens store vindue har kraftig, leddelt karmprofil, og i dens rundmur er indsat seks store billedkvadre. Vinduerne flankeres af to stærkt fremtrædende mandshoveder, det ene bredt og lavpandet, det andet slankt og fornemt formet. De fire andre billedkvadre viser i relief en hjort forfulgt af en hund, en hornblæsende, spydbevæbnet jæger med hund, en løve med menneskehoved samt en basilisk, en hane med dragehale (Mackeprang. G. 301. 322). En præstedør er brudt i ny tid. Koret har mod sædvane haft fire vinduer, hvoraf de tre endnu er bev., to åbne mod n., et tredie som indvendig niche i s.væggen. Skibet har tre opr. n.vinduer, mens s.sidens alle er s. 534 forsvundet. Den endnu åbne n.dør er retkantet med tympanonfelt, hvori relief af en drage (Mackeprang. G. 218). S.døren, der står som indvendig firkantet niche, er udvendig næsten helt forsvundet. Dens tympanon med gudslam er nu i Lild kirke (Mackeprang. G. 145). I det indre har apsis halvkuppelhvælv af kampesten. I apsisbuen er i gotisk tid opf. en skillevæg. Den runde korbue har profilerede kragsten. Dens sokkelsten er vistnok bev., indmuret i tårnet. I sengotisk tid o. 1500 indbyggedes i koret et otteribbet krydshvælv, og i v. tilføjedes et kraftigt tårn med spids tårnbue og otteribbet krydshvælv i det sen. afskilrede underrum. Delvis indbygget i n.muren står et trappehus med fladbuede døre og spindeltrappe til mellemstokværket. De dobbelte glamhuller er rundbuede, og af kamtakgavlene har ø.gavlen bev. sine syv højblændinger med stigende tvillingrundbuer. Våbenhuset fra sa. tid er i det ydre meget ommuret. Indvendig har det fladbuede vægnicher. I kor og skib er der hvert sted et sengotisk falset spidsbuevindue, mens de øvr. er fra sen. tid. En højtsiddende fladbuet niche i skibets n.væg er måske spor af indgang til et pulpitur. I apsishvælvet har tidl. været spor af romansk kalkmaleri, formentlig en majestas-fremstilling. – Romansk alterbord af sjælden type med skråkantet monolitplade på fire søjler, de forreste ottekantede over firkantede baser, de bageste runde, alle med pladekapitæler. I bordpladen helgengrav af vanlig type. Altertavlen er et landligt arb. i højrenæssance o. 1600–10 med fire søjler og korsfæstelsesmaleri i storfeltet og våben for Peder Marsvin og Regitze Sophie Holgersdatter (Reedtz). Kalk fra 1698 af Hans Clausen. Ålborg, med samtidig disk. Høje alterstager o. 1590 med slanke balusterskafter. På alteret blykrucifiks fra kiste. Et regnebræt til tælling af nadvergæster er i Nationalmus. Romansk granitfont med attisk profileret halvkuglekumme og interessant fremstilling på foden, illustrerende fablen om storken og ræven (Mackeprang. D. 179. 182–83). Det gl. fad af tin fra 1697 hænger i apsis. Prædikestol i højrenæssance fra beg. af 1600t. af sa. snedker som altertavlen er en efterligning af Thisted-stolen med arkadefelter, hvori dydemalerier, vist fra 1609. Brudeskammel fra 1748, foræret af degnen Søren Læth. Klokke 1487 (Uldall. 106). – Epitafier: 1) provst Peder Pedersen Clementin, † 1721, grå kalksten; 2) sgpr. Henrik Nielsen Jespersen, † 1756, trætavle med rokokokartouche; 3) provst Thomas Praem, † 1774, og hustru, trætavle med figurmaleri og lang indskrift. Gravsten: 1) romansk, o. 1200, af ejendommelig form, som minder om en romansk korsarm, med mandshoved og oprakt højrehånd, der på lat. forklares som »Guds højre«; 2) romansk, formet som ottekantet ornamenteret pille, der over et tøndeformet led afsluttes af kugle; 3) sgpr. Alexander Nielsøn Chrystalsin, † 1705; s. 535 4) sammes tre sønner og en brodersøn. Kisteplade over Else Catrine Wold, † 1799, af bly. Under tårnet har været en begravelse for familien Praem. Fra et gravgitter et topstykke i senbarok fra 1721 med initialer for Peder Pedersen Clementin.

Litt.: DanmKirk. XII. 1. Tisted a. 1940. 164–82.

Selbjerggård er opret. i slutn. af 1700t. 1807 skødede sgpr. i Odense Skt. Hans kirke Edvard Røring Praëm (præst i Tømmerby 1785–1805) S. (13 tdr. hartk.) for 6020 rdl. til Peder Rosenørn de Lasson († 1869), der ejede den til 1826. S. tilhørte derefter kammerråd Mads Christian Raun († 1869) og dennes svigersøn Laur. Høyer, som 1895 solgte den (11 tdr. hartk.) for 85.300 kr. til H. B. F. Nørregaard. 1908 solgtes den af Jacob Nørregaard til svogeren Claus Nielsen, der 1916 overdrog S. til N. K. Jensen, som n.å. skødede den til Jacob Bach.

Litt.: J. Jespersen. Danske Gaarde. II. 1924. 352.

I so. har ligget gdene 1483 Cwad gord, 1552 Klødde- el. Klodegaard, 1664 Nobisgaard og 1664 Pilgaard, samt huset 1664 Coldall. Nørmølle (1610 Nørmølle) blev nedlagt i 1800t. Gården Try (1688 Trygge) har været nævnt til op mod nutiden.

Skove: S.f. hovedvej 11 ligger den betydelige Langvad plantage, der ejes af Det danske Hedeselskab. Plantagen er på 216 ha, hvoraf 27 ha er bevokset med rødgran, 3 med skovfyr og ca. 170 med bjergfyr og Pinus contorta. Plantagen ligger dels på højtliggende ret god jord, dels på lavtliggende mager hede, men i et meget naturskønt landskab. Tilplantningen er hovedsagelig udf. i årene 1910–25.

Fredede oldtidsminder: 14 høje, deriblandt de anselige Tornhøj, Kaphøj og Ålhøj (1638 Aalhøy). Dernæst ved Højstrup en betydelig gravplads fra vikingetiden med ca. 25 småhøje, en del skibssætninger og bautasten; gravene er hovedsagelig jordfæstegrave med ret fattige gravgaver, men der kendes også brandgrave fra pladsen. – Sløjfet el. ødelagt: 48 høje, hovedsagelig på bakkedraget ved Højstrup og dettes fortsættelse mod n. En høj ved Langvad indeholdt en ret rig grav fra ældre bronzealder med pålstav, dolk og guldbelagte bronzeplader.

Litt.: Aarb. 1881. 147–50 og 182–84. Acta Arch. VII. 1936. 85–87.

Skt. Bodils kilde skal have ligget nø.f. kirkens kor (Schmidt. DH. 132).

Om store sten i Tømmerby so. se Schmidt. DK. 231f.

I Tømmerby so. fødtes 1843 maskiningeniøren Imm. Gottlob.

Litt.: JySaml. 2. R. II. 1889–90. 232–37. AarbThisted. 1912. 37–52 (om kirken); 1914. 26–29; 1920. 125–27; 1921. 251–54; 1927. 320–28 (om fattigforsørgelse); 1935. 85–96; 1938. 16–19; 1939. 240–54; 1940. 362–73; 1958. 394–97.