Trøstrup Korup sogn

(Korup kom.) omgives af Pårup og Ubberud so., Skovby hrd. (Vigerslev so.) samt Næsbyhoved Broby so., hvorfra det skilles ved Stavidså. Ved sv.grænsen løber Rydså mod ø. Landet n.f. den gl. landevej Odense-Middelfart er et jævnt bølget bakkeland og hører til den nordfynske slette, selv om jordbunden her overvejende er sandet, idet moræneler kun findes allerøstligst. S.f. landevejen hører landskabet til det centrale vestfynske bakkeland med dets højtliggende kuperede terræn, mosefyldte lavninger og små skovpartier. Den nu udtørrede Trøstrup sø s. 200 ligger i en gl. tunneldal, omgivet af skovdækkede småbakker, og egnen her omkring med Slukefter kro er et yndet udflugtssted for odenseanerne. S. herfor ligger Holeskov. Gennem so. går jernbanen Odense-Brenderup-Middelfart (Korup stat. og Slukefter og Bredbjerg trinbrætter) og landevejen Odense-Middelfart.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1950: 1118 ha. Befolkning 7/11 1950: 795 indb. fordelt på 235 husstande. (1801: 330, 1850: 546, 1901: 518, 1930: 758). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 328 levede af landbrug m.v., 251 af håndværk og industri, 63 af handel og omsætning, 21 af transportvirksomhed, 37 af administration og liberale erhverv og 91 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet byerne: Trøstrup Korup (*1288 Korøpe, 1383 Kordorp; u. 1785) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1955 som afløser af den gl. rytterskole) m. sognebibl. (opret. 1938, 1000 bd.) og forskole; Trøstrup (1468 Trudstrup; u. 1781); Korup, villaby m. mejeri, vandværk, jernbanestat., posthus og telegrafstat.; Slukefter m. kro, savværk og trinbræt. – Gårde: St. og L. Pederstrup (1437 Pederstrup, 1688 Store Peerstrupgaard, Lille Peerstrupgaard); Korupgd. (18,3 tdr. hartk., 102 ha; ejdsk. 220, grv. 133). – Bredbjerg trinbræt.

M. Walther seminarielærer, cand. mag.

T. K. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Ubberud so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Pårup so., dog under amtets 7. folketingsvalgkr. So. udgør 3. udskrivningskr., 161. lægd og har sessionssted i Odense.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken består i sin nuv. skikkelse af tårn i v., skib, langstrakt kor samt våbenhus mod s. Kernen er en senromansk bygn., som omfatter skibet og den vestl. del af koret, opf. dels af rå kamp, dels af tegl, der især synes at have været anvendt i n.muren. Der er bev. rester af de gl., nu tilmurede døres profilerede murstenskarme, som både mod n. og s. har udpræget senromansk karakter; i det indre er bev. den ret brede og lave korbue. I højgotisk tid er koret blevet overhvælvet. Sen. blev koret forlænget mod ø.; det nye parti blev overhvælvet og i det ydre forsynet m. kamtakket, blændingsprydet gavl. Også skibet er i gotisk tid blevet ombygget; dens blændingsprydede teglstensgavl fra denne tid ses nu indbygget i tårnets ø.mur. I sengotisk tid fik skibet 2 fag krydshvælvinger m. stærkt buklede kapper. Desuden opf. et våbenhus mod s. samt et lavt tårn mod v.; tårnrummet er overhvælvet og åbner sig ind mod skibet m. en bred, ret skødesløst muret spidsbuet arkade. Over indgangen til trappehuset på tårnets s.side ses en sten m. indridset årst. 1473 (det sidste ciffer er dog utydeligt).

Jan Steenberg dr. phil.

Muret alterbord; alterbordsforside o. 1600. På alteret står et sengotisk korbuekrucifiks fra o. 1500 m. sidefigurer af Maria og Johannes. Det gl. altermaleri: Kristus i Emaus, sign. A. Dorph 1870, hænger i tårnrummet. Romansk granitfont m. liljer (Mackeprang.D. 142); sydty. dåbsfad o. 1550. Ungrenæssance prædikestol, o. 1580, m. arkader. Pengeblok m. årst. 1793. Dørfløj fra o. 1600. – Kalkstensmindetavle over sgpr. Hans Olufsen Steen, † 1707, og hustru Else Bolter, † 1709. To gravsten, over Søren Christensen, † 1722, og hustru Anna Christensdatter, og over Peder Pedersen, † 1730, og hustru Ellen Kirstine Madsdatter. På kgd. monument over sgpr. P. A. Steenfeldt, † 1847, hustru Cathrine Marie Dall, † 1827, datter M. Steenfeldt, † 1838, og svoger, toldkasserer Johannes Dall.

Kirsten Weber-Andersen bibliotekar, mag. art.

Skove: Lidt spredt skov (44 ha), således s.f. den udtørrede Trøstrup sø Holeskov.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

1664 nævnes i Korup gården Krogsbore, i Trøstrup husene Munckehusit og Krudhuszit.

J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.

Der kendes ingen oldtidsmindesmærker i so., men på gården Lindegårds mark findes en større gravplads m. brandgrave fra ældre og yngre rom. jernalder. (E. Albrectsen. Fynske jernaldergrave. II. 1956. 48).

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

I en sandbanke nær Stavidså har været en hellig kilde, som besøgtes af syge endnu i 1700t. (Schmidt. DH. 127).

I Trøstrup Korup so. fødtes 1726 botanikeren Georgius Tycho Holm, 1729 præsten og forf. Chr. Henrik Biering, 1860 skolemanden N. A. Larsen.

Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.