(Nors-T. kom.) omgives af Vigsø so., enklaver af Hillerslev og Kåstrup so. samt Hjaremål, Hunstrup, Kåstrup, Hillerslev, Nors og Hansted, en enklave af Nors samt Ræer so. Den østl. del af so. består af udstrakte eng- og mosestrøg omkr. Storå og dens tilløb Grågård å, en del af det tidl. sund ml. Limfjorden og Vesterhavet, som også omfattede de sandføgne arealer ø.f. engene. Fra v. har sandflugten overfløjet bakkerne v.f. Tved kirke, som klitterne er nået helt ind til. Her ligger Tved Klitplantage. De bedste jorder findes i det storbakkede terræn i so.s sydl. del, hvor Kumlhøj (1638 Commelhøj) hæver sig til 46 m. Den ejendommelige Gadsbjerg bakke (1638 en stor firkantig vold, kaldis Gadtzberg vold) tæt op til Storå var i stenalderen en ø og omgives af stejle skrænter. Gennem so. går jernbanen Thisted-Fjerritslev (Tanggård hpl.) samt landevejen Thisted-Hansted.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1955: 2121 ha. Befolkning 1/10 1955: 344 indb. fordelt på 89 husstande (1801: 252, 1850: 336, 1901: 341, 1930: 481).
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I so. ligger Tved kirke (*1435 Starthued, *1453 Thwed; u. 1804) og byerne: Sønderby (*1493 Sønder Twed, 1552 Sønderby; u. 1804); Nørby (*1493 Nørtwedt, 1608 Nørbye; u. 1804). – Saml. af gde og hse: en del af Ballerum (1526 Ballderen, 1600 Ballerum) (resten i Kåstrups enklave); Tved Havreland; Søhuse (1664 Soehusz); Tanggård (1600 Paa Thange) m. jernbanehpl. – Gårde: Smedegd.; Tinggd.; Skelsgd. (*1429 Skielsgaard); Grågård (1683 Groffgaardt); Langgd. (1600 Langaardt); Troldborg (1600 Throldborig, 1685 Troldborg); Gadsbjerggd. (1602 Gadbieregrdt); Kærgd. (*1462 Kiærgord).
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
T. so., der sa. m. Nors so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ræer so. So. udgør 5. udskrivningskr., 562. lægd og har sessionssted i Thisted.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Kirken, der ligger ensomt, omgivet af plantage, består af romansk kor og skib m. sengotisk v.tårn og våbenhus mod n. fra 1929. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Begge dørene er retkantede, den mod n. i brug, s.døren tilmuret. Af opr. vinduer har koret bev. to, et mod n. og et tilmuret mod ø., skibet mod n. to, alle med monolitoverligger. I det indre, der har bjælkelofter, står den noget uregelmæssige korbue med profilerede kragbånd. Det lille, sengotiske tårn er forneden af udflyttede kvadre, foroven af gule munkesten. Det har mod n. en fladbuet dør i spidsbuespejl. Tårnet dækkes af et firesidet pyramidespir, i sin nuv. skikkelse fra hovedistandsættelsen 1929 (arkt. J. Foged). – Det romanske alterbord er muret af granitkvadre med skråkantet monolitplade, der har helgengrav. Altertavle af lutheransk fløjtype fra o. 1600, mul. af Tømmerby-snedkeren, med malede billeder, Nadveren, Korsfæstelsen og Moses, samt i topstykket Opstandelsen, alle fra 1686 af Chr. Pedersen Lyngbye, Viborg. Over tavlen en firkantet renæssancehimmel. Kalk med underdel fra 1633 og nyere bæger. Stager 1636 med balusterskafter. Alterskranke fra 1700t. m. udsavede balustre. Romansk granitfont med tre løver og et vildsvin samt et træ på kummen (Mackeprang. D. 163). Godt sengotisk korbuekrucifiks o. 1500. Prædikestol i renæssance fra 1590erne, Kolleruptype, nærmest svarende til den i Arup. Præstestol fra 1600t. Klokke 1498, vistnok af Peter Hansen, Flensborg. – I våbenhuset to romanske gravsten af granit med reliefkors. På kgd. to sikkert sammenhørende sten af no. marmor fra 1700t. med udslidte indskrifter. Fire †gravtræer var bev. 1875.
Erik Horskjær redaktør
DanmKirk. XII. 1. Tisted a. 1940. 260–67.
Erik Lunov ejede 1662 en gård (13 tdr. hartk.) i Sønderby, det er rimeligvis den gård »Søndertved«, som hans brodersøn Laurids Lunov skrev sig til 1649.
Knud Prange arkivar, mag. art.
Ved Skelsbjerg har ligget en gd. af sa. navn (1600 Skielsbølle, 1602 Schielsbere, 1682 Skielsbiere, 1688 Schielsborg, 1788 Skielsberg). I Ballerum nævnes gden Tvedborg (1688 Thuedborg) (mul. fejl for Troldborg ovf.) og møllerne Gadsbjerg mølle (1664 Gaadtzberig Mølle) ved Gadsbjerggd. og Langgård mølle (1699 Langgaardts mølle) ved Langgd.
J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.
Skove: En del af Tved Klitplantage (jf. Nors so. s. 559) ligger i so.
Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat
Fredede oldtidsminder: 8 høje, deribl. den anselige Kumlhøj ved Sønderby. – Sløjfet el. ødelagt: 14 høje. – Ved Ny Langgård er påvist en boplads fra romersk jernalder.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Ved den nu nedlagte skole i Ballerum var forf. Edvard Søderberg lærer 1897–1903.
Sognenavnet anvendes i alm. i genitiv: Tveds (sogn, kirke osv.).
Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.
Litt.: AarbThisted. 1940. 302. Jf. i øvrigt Nors.