Tvilum sogn

(Skorup-T.-Voel kom.) omgives af Skorup og Gjern so. og Viborg a. (Svostrup so. i Hids hrd., Grønbæk so. i Lysgård hrd. og Vejerslev so. i Houlbjerg hrd.). Grænsen til dette a. følger Gudenåen og dens tilløb Gjeldå (1683 Gieel Aae), mens Trudyb bæk danner skel til Skorup. Nærmest Gudenåen ligger en bred, sandet terrasse med planteskole, plantager og noget skov, bl.a. den smukke bevoksning ved Tvilum kirke. Det ovenfor liggende, bakkede og temmeligt sandede moræneplateau når i Døvmarenshøj 76 m, sv.f. hvilket punkt der neden for Tvilumgd. er spor af en højereliggende terrasse, der som en lavning i terrænet følger grænsen til Gjern so. I so. ligger Tvilum Storskov og fl. plantager. Gennem det går jernbanen Silkeborg-Langå, som ved Fårvang stat. krydser landevejen Århus-Viborg.

Areal i alt 1960: 2755 ha. Befolkning 26/9 1960: 1187 indb. fordelt på 364 husstande (1801: 623, 1850: 1013, 1901: 1008, 1930: 1147, 1955: 1234).

Af so. udskiltes 1898 Voel so.

I so. Tvilum kirke (*1256 Tvilum, 1268 Twilum) og byerne: Fårvang (her? 1200t. Fardale, 1586 Faaruong; u. 1783) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 422 indb., fordelt på 139 husstande (1930: 268, 1955: 341 indb.) – m. skole (opf. 1891) og forskole (opf. 1909; begge nedlægges ligesom so.s andre skoler, når centralskolen n.f. F. (i Skorup so.) er færdigbygget), afdelingsbibl., kom.kontor, sportsplads, andelsmejeri (Nørrevang, opret. 1903), hotel (opf. 1907–8), filialer af Andelsbanken og Spare- og Laanekassen for Skorup og T. Pastorat, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Horn (1579 Horn; u. 1783 og 1800) m. missionshus (Nain,opf. 1896) og forsamlingshus (opf. 1892, flyttet og omb. 1934); Truust (*1393 Trust; u. 1800) m. skole (opf. 1887), afdelingsbibl. og vandml. (ved Gjeldå). – Saml. af gde og hse: Tvilum m. skole (opf. 1869), afdelingsbibl. og Hedeselskabets centralplanteskole (36 ha; anl. 1942); Kongensbro (1683 Kongens brou); Elkær; Nørskov; Fårvang Mark; Truust Mark; Tvilumbro. – Gårde: hovedgd. Tvilumgd. (1579 Tuillom Ladegaard, 1664 Tuilumb grd.; 23,7 tdr. hartk., 217 ha, hvoraf 50 skov; ejdv. 675, grv. 328).

T. so., der sa. m. Skorup so. udgør ét pastorat under Hjelmslev og Gjern hrdr.s provsti, Århus stift, og sa. m. Skorup og Voel so. én sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Linå so. bortset fra, at det hører under Gjern hrd.s ejendomsskyldvurderingskr. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 216. lægd og har sessionssted i Silkeborg.

Den store kirke, der ligger ensomt i naturskønne omgivelser på engene ved Gudenå, har engang dannet den nordl. fløj af det forlængst forsv. Tvilum augustinerkloster. Den fremtræder nu som en enskibet teglstensbygn., opdelt i tre hvælvingsfag, helt uden tilbygninger. Undersøgelser af murværket har bragt for dagen, at der i de to østligste fag gemmer sig rester af en kirkebygn. fra tiden o. 1250; hertil har sluttet sig et overhvælvet sakristi ved ø.fagets n.side, hvoraf endnu ses et tagspor og et par døråbninger. I korvæggen bag alteret sidder en dobbeltniche m. kløverbladsbuer, der også stammer fra denne ældste kirke. Sen. i 1200t. blev kirken ført op til sin nuv. højde; der byggedes to fag ottedelte, kuplede hvælv, og murene fik store, tredelte vinduesgrupper, undt. i den mur, hvor sakristiet stod. I den sen. middelalder forlængedes kirken mod v. m. endnu et hvælvingsfag; der kom en lav, gotisk præget dør mod n. og s., og i sv.hjørnet indføjedes en vindeltrappe op til rummet over hvælvene. Efter klosterets nedrivelse har man, uvist når, bygget et våbenhus ved s.døren. Ved en rest. 1872 blev dette våbenhus nedrevet, en ny dør blev brudt gennem v.gavlen, og bag den indføjedes en lav forhal under orgelpulpituret. De støttepiller, der nu findes ved kirkens mure, er alle af nyere oprindelse. Når det i Pont.Atlas (IV. 217) hævdes, at kirken engang har haft et tårn, kan dette ikke mere bekræftes. På korgavlen, under en korsblænding fra unggotisk tid, sidder i murankre Fr. V.s navnetræk og årst. 1758, hvilket må hentyde til en murreparation. Kirkens indre m. de tre kuppelformede hvælv, der skilles ved svære, spidsbuede arkader, har bev. meget af rummets s. 566 unggotiske præg. Rester af de smukke, tredobbelte vinduesgrupper ses endnu i de to ældre ø.fag, mens rummet nu får alt sit dagslys fra store, spidsbuede vinduer i s.siden. – På det murede alterbord står en anselig, senmiddelald. fløjaltertavle, der m. sin baldakin foroven og hele opbygning minder om Bernt Notkes tavle i Århus domkirke (Beckett.DK. II. 173); i midtskabet ses Gud Fader m. Kristus som smertensmand ved sin side, flankeret af Johannes og Jomfru Maria; i fløjene 12 apostle og yderst 4 helgener; på fodstykket en pietagruppe og 8 såkaldte nødhjælpere. Ved en rest. af altertavlen 1942 fremdroges på baldakinen en række våbenskjolde for Peder Rosenørn og Anna de Hemmer. Samtidig restaureredes et stort, senmiddelald. korbuekrucifiks, nu ophængt på skibets n.væg. Romansk font af granit m. arkademotiver (Mackeprang.D. 338); sydty. dåbsfad m. graverede bomærker: MP og AND. Prædikestolen fra o. 1620 af sa. type som stolen i Dallerup, nyopmalet m. ny opgang 1955. I korets n.væg et stenepitafium over Rosenørnernes stamfader, ovenn. Peder R., † 1706, og hustru Anna de Hemmer. Smst. er ophængt et par kisteplader: 1) over ovenn. Anna de Hemmer, † 1703, og 2) over Anna Rosenørn, datter af ovenn. Peder R., † 1714. Smst. er indsat en gotisk ligsten m. minuskelindskr. over Poul Mikkelsen, provst i Tvilum kloster, † 1490 (på stenen står fejlagtigt 1590). Klokken hænger i en stabel på kgd. I kirkens v.mur er 1924 indsat fragmenter af romanske tympana, overført hertil fra Tvilumgd. Ved indkørselen til kgd. står en gl., stråtækt kirkestald, mul. fra tiden o. 1800.

I et morads nær Gudenåen lå Tvilum kloster for regelbundne kanniker af augustinerordenen. Det var grl. i beg. af 1200t. af munke fra Dalby i Skåne og viet til Jomfru Maria; det lededes af en provst. 1256 klages over kongens overdrevne gæsteri, og 1513 købte provsten hos Chr. II frihed for at holde borgelejeheste i klosteret. Dets gods lå især i Tvilum, Gjern og Skorup so. 1280, 1288 og 1357 holdt augustinerordenen kapitler i T. Nonneklosteret i Søby (se s. 580) var forbundet m. T. kloster. Ved reformationen ophævedes klosteret, og dets gods lagdes 1537 under Silkeborg slot.

Litt.: Poul Rasmussen. T. kl.s jordegods 1336–1586, ØstjyHj. 1957. 41–49.

Tvilumgård var opr. ladegd. til klosteret (1428 Lathegurth, Lathegarth) og kom 1537 under Silkeborg slot. 1586 gav Fr. II befaling om at bygge et jagthus her; det var 1622 meget forfaldent, men skulle repareres; 1631 måtte man dog lade både ladegd. og jagthus nedrive, og s. 567 kun ladegden skulle genopbygges; dennes bryggerhus opgav man 1638 at genopføre. 1661 blev T. (89, tiender 23, gods 540 og ålegd. 22 tdr. hartk.) for 35.034 rdl. udlagt til Randersborgmesteren Mads Poulsen, hvis søn kancelliråd Peder Madsen, 1679 adlet m. navnet Rosenørn, 1682 købte sædegdsfrihed for gden for 2826 rdl. og 1701 udkøbte medejeren Oluf Lassen. Fra Peder Rosenørn († 1706) kom T. til sønnen oberst Poul Rosenørn til Mejlgd., men 1720 tilbagekøbte kongen gden (47, i alt 58 tdr. hartk.) og lagde den under det skanderborgske rytterdistr. Ved dettes ophævelse 1767 solgtes T. (55, gods 354 tdr. hartk.) ved auktion for 43.060 rdl. til amtmand, konferensråd Ditlev Trappaud, efter hvis død 1768 skødet 1769 blev udfærdiget til hans enke Anne Dorthea Vieth († 1785), der straks solgte gden for 46.070 rdl. til Andr. Fischer til Gravballegd. († 1773), hvis enke Charlotte Amalie Hansen 1774 solgte T. (54, gods 349 tdr. hartk.) for 37.530 rdl. til gdens bønder. De fik 1784 kgl. bevilling på, at T. måtte beholde sin frihed, når godset frasolgtes, og 1785 afhændedes gden uden gods for 17.100 rdl. til 8 af bønderne. I den flg. tid deltes gden i flere parceller (approberet 1798), som hyppigt skiftede ejere. Hpcl., den nuv. T., købtes 1839 af Villads Petersen, der solgte den (15 tdr. hartk.) til M. N. Bjørn, som 1856 tilkøbte en pel. på 6 tdr. hartk. og 1861 solgte gden for 74.000 rdl. til Chr. Rieffesthal, som ligeledes udvidede den og 1879 solgte den (25 tdr. hartk.) for 300.000 kr. til enkefru M. A. Busck til Sæbygd. (Holbæk a.). 1881 købtes den for 207.000 kr. af Ernst v. Holstein († 1935), som 1909 afhændede den (30 tdr. hartk.) for 200.000 kr. til et interessentskab. Sen. tilhørte den Th. Dolberg Miller og fra 1924 J. Hjort. 1946 købtes den af P. Due for 450.000 kr., og 1961 købtes den af revisor M. Glytting for 1.559.000 kr. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 584–86. Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny S. III. 226–31.

Om klostrets bygninger, der har ligget i tilslutning til den bevarede kirke på det lave næs ude i Gudenå-engene, har vi kun en meget beskeden viden. Ved gravninger 1904 har C. M. Smidt s. 568 på kgden fremdraget sparsomme fundamentrester af et trefløjet klosteranlæg, hvortil kirken føjede sig som den ndr. fløj. Bygningerne er vistnok gået til grunde ret hurtigt efter reformationen, uden at vi dog ved noget nærmere herom.

Hvornår der rejstes nogen egentlig hovedbygn på Tvilum klosters ladegård, det nuv. Tvilumgd., vides ikke; men Fr. II befalede 1586 her at opføre et jagthus m. gemakker for det kgl. herskab. Bygn. har vistnok kun været et beskedent, teglhængt bindingsværkshus på 16 fag, åbenbart dog i to stokv., eftersom det var forsynet m. en vindeltrappe. 1622 befalede Chr. IV, at »kongens hus« på Tvilum skulle repareres, men som så mange andre kongelige boliger blev det stærkt molesteret under kejserkrigen, og 1631 nedbrudt. Tømmeret anvendtes til reparation af avlsbygningerne, der var så bygfældige, at den ene lade helt måtte nedtages. Efter krigene 1658–60 var alle husene på ny ganske brøstfældige på tømmer og tag. Hvorvidt gården i Rosenørnernes tid er blevet nyopf., el. om man har nøjedes med at lappe på det gl., er uvist, men i 1720 var anlægget så brøstfældigt, at man opgav at indrette barakker i bygningerne, der nogle år efter delvis blæste om. Nu nedbrød man det hele og solgte materialerne på en auktion 1734, og kun vagthuset stod tilbage; det bestod 1767 af 28 fag. Pontoppidan omtaler gården 1768 som værende uden bygninger, men inden 1785 var der bygget en ny ladegård; da gden derefter deles i forsk. parceller, indretter de forsk. parthavere sig i bygningerne, hvis udseende i øvrigt ikke kendes nærmere. I 1870erne opføres den nuv. rødstenshovedbygn. i én etage over høj kælder m. midterkvist mod s. Det skifertækkede hus har rundbuede cementvinduesindfatninger, men ellers ingen dek. Foran bygningen var tidl. opstillet to romanske granittympana, den ene m. to modvendte løver, den anden m. hoved og arme af en korsfæstet Kristusskikkelse. Begge sten er nu ført til Tvilum kirke. En romansk vinduesoverligger, der ligesom de to tympana vistnok stammer fra den nedbrudte Tvilum ladegårds kirke, er bev. på stedet. Den anselige avlsgd., der ligger noget fra hovedbygningen, er opf. 1854 og sen. Den store have går over i skoven.

Tvilum birk. Dette hørte under Tvilum kloster, som fra gl. tid havde besiddelser i Tvilum og Gjern so. Kong Hans gav klostret »brev på Tvilum birk, at Gjern so., Tvilum so., Truust, og hvis klostret har i Skårup so., må og skal til evig tid blive et frit birk«. Klostret blev allr. 1537 lagt under Silkeborg slot, men birket blev dog ved at bestå. 24/7 1650 blev det forenet m. Vejerslev birk, idet de to birker skulle betjenes på én dag i ugen, og der skulle anordnes et fælles belejligt tingsted. 20/12 1687, jf. åbent brev af 13/3 1688, blev birket forenet m. Gjern og Framlev hrdr. og to so. af Sabro hrd.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 209, 310.

27/8 1963 ramte en voldsom skypumpe Fårvang og ødelagde den under opførelse værende centralskole (i Skorup so.) og to gde.

I so. lå en bebyggelse Buttrup (1586 Butrup marck) og en gd. Godrum (1620 Goed Rømb).

Skove: Lidt skov og plantage. Tvilumgård skov, 50 ha, hvoraf bøg 6 ha, andet løvtræ 15 ha, nåletræ 27 ha og ubevokset 2 ha, består af bl.a. Storskov og den langstrakte Kirkeskov. Terrænet er for en stor del kuperet. Jordbunden er gennemgående sandet, ofte består den af magert sand. Flere af gdene i Truust ejerlav har ret betydelige plantagetilliggender.

Fredede oldtidsminder : 13 høje, hvoraf Lådnehøj n.f. Fårvang, Fiskerhøj ved Tvilumgård og en høj s.f. Truust er ganske anselige. – Sløjfet el. ødelagt: 75 høje, hvoraf største delen lå i grupper langs Gudenå. Dernæst har der på Tvilumgård været en stengrav. Ved Truust er undersøgt 14 høje, der indeholdt enkeltgrave fra stenalderen. – En boplads fra gudenåkulturen kendes fra Sminge sø. I en eng ved Horn er fundet to vredne halsringe fra yngre bronzealder.

Truust hørte tidl. til Vejerslev so., Houlbjerg hrd. (JySaml. VI. 303).

I T. so. fødtes 1676 officeren Mathias Rosenørn, 1905 maleren Erik Raadal.

Litt.: Erik Rasmussen. Udskiftningen af Bymarken i Horn i T. So., ØstjyHj. 1947. 105–7.