Uggeløse sogn

(Lynge-U. kom.) omgives af Ølstykke hrd. (Farum, Ganløse og Slagslunde so.), Jørlunde, Slangerup, Uvelse og Lynge so. samt af Lynge-Kronborg hrd. (Blovstrød so.). So. gennemskæres af 3 lange noget bugtede dalstrøg med stejle sider og ujævn bund, såkaldte tunneldale. Sydligst ligger Mølleåens dal med Bastrup sø og Bure sø samt ved sidstnævntes ø.kant en stump af Ganløse ås. Vandskellet i dalen ml. Mølleå til den ene side og Græse og Værebro åer til den anden side ligger ca. 300 m v.f. Bastrup sø i en højde af 33,5 m o.h. Den næste dal er Kedelsødalen, der fra sø.f. Lynge kro kan følges gennem den udtørrede Kedelsø og s. om U. skov til so.s v.grænse; den tredie går fra Uggeløse i v.n.v. langs jernbanen til Lindholm stat., hvor den bøjer mod n. ind i Lystrup skov. Ml. dalene ligger et jævnt bakket land, der nø.f. U. når 63 m (trig.stat.); dog er so.s østl. del omkr. Vassingerød et småbakket land med mange vandhuller og overraget af ca. 20 m høje fladtoppede plateaubakker med stenfrit issøler, der finder el. har fundet anvendelse som teglværksler (Høveltsbjerg 65, Høveltsvang 63 m, Olden og Herredsled). I øvrigt er jordbunden i so. overvejende leret, dog visse steder med et underlag af vældige grusaflejringer, der udnyttes som vejmateriale. Af skove findes Krogenlund, Uggeløse skov, Terkelskov og en del af Ravnsholt. So. gennemskæres af jernbanen Kbh.-Slangerup med stat. i Vassingerød, Lynge og Lindholm og hpl. i Uggeløse skov og af landevejene Kbh.-Slangerup og Lynge-Hillerød.

Areal i alt 1950: 2407 ha. Befolkning 7/11 1950: 1418 indb. fordelt på 390 husstande. (1801: 736, 1850: 1159, 1901: 1019, 1930: 1272).

I sognet byerne: Uggeløse (1252 Vgalose; u. 1789) med kirke, skole og forskole, Lynge stat. og kro; Vassingerød (*1285 Vassingruth, 1437 Watzingeruth; u. 1785) med skole og stat.; Bastrup (*1100t. Bastetorp; u. 1789) med skole og forskole. – Saml. af gde. og hse.: Vassingerød Old; Høveltsvang (1555 Høffuillt); Bastrup Mark; Hestetang (1460 Hæstongg Mølle); Krogen (Uggeløse Krog); Stolelyng. – Gårde: Mørdrupgd. (*1340 Myrethorp), der drives sammen med Rosenlund (i alt 24,5 tdr. hartk., 219,5 ha; ejdsk. 505, grv. 209); Lindholm (tidl. landsby, *1340 Lyndholm; u. 1789; 12,1 tdr. hartk., 82,9 ha; ejdsk. 275, grv. 128) med jernbanestat. og telf.-central; Hejreholm; Julemosegd. med maskinforsøgsstat. (opret. 1924); Nymøllegd. (1561 Nymølle); – Uggeløse Skov, jernbanehpl.; Lynge Kro; Farum Kalkværk, sten- og gruskompagni, A/S.

U. so., der sa.m. Lynge so. udgør eet pastorat og een sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kredse som dette, dog under 1. udskrivningskr., 111. lægd.

Kirken, som ligger højt og dominerende på en bakke nordl. i byen, er en ret anselig bygn. af rå og kløvet kamp, dog m. hjørnekvadre af frådsten. De næsten sporløst forsvundne opr. vinduer har været af sa. bløde materiale, dørene ligeledes, men af disse er kun den søndre, i brug værende, nogenlunde bevaret. Det stærkt ombyggede kor er de sædv. 2 murtykkelser smallere end skibet, og af en enkelt bevaret hjørnekvader på dets n.side kan man skønne, at det opr. har været ganske kort og afsluttet m. korrunding, men denne er tidligt, vel senest i beg. af 1200t., blevet erstattet med en rektangulær korforlængelse af temmelig små, blakkede munkesten, riflede på hjørner og i vinduer. Samtidig m. forlængelsen af koret er dettes n.vindue blevet fornyet og skibets langmure ombygget foroven, forhøjet og udstyret m. hver 3 ny, senromanske vinduer, af hvilke 2, de vestligste mod s., er bevarede (tilmurede). I det indre har ombygningen berørt i hvert fald hele triumfvæggen, hvis runde korbue har senromansk profilerede false mod v. Godt en alen under buefodens kragbånd ses her til hver side en rest af et smalt bueslag, som må stamme fra sidedøre i en senere forsvunden skrankemur, svarende til den i Tikøb (sml. s. 98), også her sikkert bagvæg for et lægmandsalter. Den lave, stærkt overpudsede tårnbue har profiler svarende til korbuens. Hvis disse er ægte, må kirkens ældste tårn have været opr., ell. i det mindste senromansk (sml. ndf.). – I koret er der indbygget 2 fag enkle krydshvælv af gotisk type, i skibet 3, hvilende på dobbeltfalsede piller m. profilerede kragbånd, næppe ældre end ca. 1400. Et hvælvet, noget ombygget sakristi på korets s.side kan være omtrent fra sa. tid; våbenhuset foran s.døren, ligeledes af munkesten, men i blandet forbandt og med frit arkaiserende stilformer, er opf. 1763 (regnsk.). Kirketårnet styrtede sammen under en reparation 1767 »formedelst at det kun var opf. af kampesten, 1/2 alen tyk udv. og indv., og ellers inden i opfyldt m. løs kalk, grus og sand« (regnsk.), og blev s. å. genopf. fra grunden, på enkleste vis, lavt, m. pudsede ydermure, trætrappe og fladt loft (sandsten m. indskr.: C 7-ANNO-MDCCLXVII). To støttepiller på skibets n.side er nymodens, alle taggavle er egaliserede og koret stærkt skalmuret i nyere tid. – Over skibets hvælv sparsomme rester af en senromansk kalkmalet dek. i rødt og gult, mest kvadermaling.

Kirken er fattig på godt inventar, da det bedste blev ryddet ud i 1800t. 1947 opstilledes imidlertid en smuk højrenæssancealtertavle, o. 1600, af vanlig firsøjletype; den stod opr. i Lundforlund (Sorø amt, se DanmKirk.V. 705), hvorfra den kom til Nationalmuseet, der overlod den til U., efter at sognerådet havde bekostet istandsættelse og nystaffering samt udførelsen af et maleri, Kristus på korset (kirkemaler Einar V. Jensen) i stedet for midtfeltets skriftord. Denne tavle afløste et maleri, sign. E[ckersberg] 1842, Kristus og seks apostle, i samtidig nygotisk ramme (hænger nu i sakristiet). Gotiske alterstager. Alterskranke 1745, ændret. Romansk døbefont af granit, Roskildetype uden udsmykning. Dåbsfad af sydty. arbejde, o. 1550, m. fremstilling af bebudelsen. Prædikestol fra 1830, m. fyldinger. Den tidl. stol var gjort af Hans Snedker i Kratmøllen 1629 og stafferet af Matias maler, og har altså været et fornemt arbejde (sml. altertavlerne i Gerlev, Krogstrup m.fl.). Hans Snedker havde også udført de fleste stolestader, som nu er afløst af nyere, uinteressante. Smuk glaslysekrone, o. 1730-60, antagelig ty. arb. Klokker 1835 og 1855 (AarbFrborg. 1934. 105f.). Gravsten over Jacob Nielsen, møller i Hestevangsmølle, † 1754, og hustru.

Skove: Uggeløse skov (164 ha). Midt igennem skoven går et mosedrag, Sortemose og Bøllemose, langs den nordvestl. side findes en anden stor mose, Tangelangsmose. Terrænet, der i øvrigt er bølget, mod s. mere bakkeformet, hæver sig jævnt fra disse med nåletræ bevoksede moser. Hvor landevejen Kbh.-Slangerup skærer skoven, drives denne væsentligst som lystskov. Umiddelbart s.f. U. skov ligger Krogenlund (62 ha), hvor man bemærker tre fredede hængebøge. Terkelskov (50 ha) har stærkt bakket terræn, der i den sydvestl. del danner fald med bratte skrænter, hidrørende fra et tidl. kalkbrud. Bøgen er den mest udbredte træart, rødgran trives mindre godt. Østligst i so. ligger en del af Ravnsholt skov. Alle de nævnte skove hører under Farum distrikt.

Mørdrupgård ejes siden 1913 af E. Roug.

Ved n.bredden af Bastrup sø ligger ruinerne af Bastruptårnet el. Bastrupstenhus, en tidlig middelalderl. borg, der muligvis kan sættes i forbindelse med en vis Ebbe de Bastetorp, nævnt på Kong Niels’ tid; ValdJb. nævner en Hermannus de Basthorpe, som måske også hører hertil. Det runde tårn, som på inder- og yderside er beklædt med frådstenskvadre, medens murfylden udgøres af kampesten, måler i indvendig diameter 8,5 m. Selve muren er over 6 m tyk. Indvendig i tårnet er murværket endnu levnet til en højde af 5,7 m. Tårnets indre er restaureret 1899, og en del jordfyld udvendig er bortgravet af Nationalmuseet 1895. Der er ved disse arbejder fundet sølvmønter fra Svend Grathes og Valdemar d. Stores tid. Ved en undersøgelse 1949 (Vilh. la Cour) er der fundet spor af, at tårnet på nordsiden har været beskyttet af en vold og en grav. B.tårnet er beslægtet med middelalderlig europæisk borgarkitektur, men enestående her hjemme ved sine dimensioner.

Litt.: ArkivMus. I. 1899–1902. 73 f. Vilh. Lorenzen i AarbFrborg. 1939. 45 f.

Om en skrå fra o. 1375 for et Skt. Hans gilde i U. so., se AarbFrborg. 1907. 98–102. Skraaer. I. 1899–1900. 101–06.

I den sydl. udkant af Uggeløse Hegn i den nu udtørrede Langesø, ligger Borre voldsted el. Langesøhus. Voldstedet har bestået af en nærmest kvadratisk borgbanke med en side på ca. 50 m og ca. 5 m høj. Den har været omgivet af en indre voldgrav og en vold, der atter mod n. og ø. har været skilt fra land ved en ydre voldgrav, mens søens vand har gået lige ind til volden på s.- og v.-siden. Vold og grave er nu vanskeligt kendelige, og borgbanken er stærkt afgravet mod nv. og ø. Endnu på D.Atlas’ tid var der ruiner af bygninger på stedet.

En forsv. bebyggelse Thyrstorp nævnes 1460.

Langesøhus ejedes 1274 af hr. Absalon Andersen († 1288), der ligesom hans hustru Cæcilie tilhørte den mægtige Skjalm Hvide-slægt.

Litt.: Vilh. Lorenzen: Den nordsjællandske borg Langesøhus, i AarbFrborg. 1949, 29–49.

Fredede oldtidsminder: Ved Vassingerød en høj med en stærkt ødelagt jættestue; i Krogenlund et dyssekammer med dæksten og en stærkt ødelagt jættestue; i U. skov 2 langdysser og en jættestue, alt stærkt ødelagt, samt 2 høje, hvoribl. den anselige Ølhøj. – Sløjfet el. ødelagt: I U. en runddysse og 2 ubest, dysser, i Bastrup en runddysse, 4 langdysser, en jættestue og en ubest. dysse, i Vassingerød 3 runddysser, en langdysse, 2 ubest. dysser; i Høveltsvang en dysse; i U. skov 3 runddysser og 2 ubest. dysser, i Krogenlund 3 dysser; af høje kun en i U., 2 i Vassingerød og en i U. skov.

Fredet er »Nordsjællands naturpark«: terrænet ved Mølleådalen og omkr. Bastrup og Bure søer (1945 og 48). (Jf. Jørlunde so. og Ganløse og Farum so. i Ølstykke hrd.).