Vandborg sogn

(Klinkby kom.) omgives af Engbjerg, Hove, Dybe (en enklave i dette), Ferring og Harboør so. Grænsen til sidstn. forløber gennem den 310 ha store strandsø Ferring sø, der ved indtil 15 m høje klinter skilles fra det ujævnt bakkede, mod s. mere småkuperede terræn, der repræsenterer afsmeltningszonen for sidste istids gletscherfremstød fra n. Nogle smeltevandsslugter mod v. blev i stenalderen omformet til fjorde. En af disse, ved Strande benyttes til nedføring på det lave, marine forland af jernbanen Lemvig-Thyborøn (Strande stat.). Gennem so. går også landevejen fra Lemvig til Bøvling.

Areal i alt 1962: 1572 ha. Befolkning 26/9 1960: 613 indb. fordelt på 169 husstande (1801: 343, 1850: 444, 1901: 731, 1930: 727, 1955: 668).

I sognet byerne: Vandborg (1330–48 Wanburgh) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1910, arkt. A. Clemmensen; nedlægges 1965), missionshus (Zion, opf. 1900, rest. 1925), forsamlingshus, sportsplads og telf.central; Strande (o. 1525 Wedt Strandhe) m. jernbanestat. og posteksp. – Saml. af gde og hse: Dalgd. (o. 1525 Dalgordt); Gåskær (o. 1525 Kooskye, 1595 Gaaszkier); Kvistgd. (o. 1525 Qwistgord), en del af Hovdam (resten i Hove so.; u. 1801). – Gårde: Vestergd. (*1487 Vestergaardt; 12,6 tdr. hartk., 73 ha; ejdv. 315, grv. 736); Ager (o. 1525 Aggher); Nr. Munksgd.; Munksgd. (o. 1525 Mwnck gordt, 1610 Munckisgaardt); Nørgd. (o. 1525 Norregord, 1595 Nørgaard); Blåbjerg (1595 Blaabierg); Vandborgbjerg (1611 Vandborgbierg); Grydsbæk (o. 1525 Grøtysbeck, 1552 Grydzbeck); Vandborg Ml. (*1487 Møllgaardt), mølleri nedlagt; Skræddergd. (1610 Schredergaardt); Mægbæk (1595 Møgbeck, 1610 Megbeck); St. og L. Katkær (1493 Katkyer, 1688 Wester-, Lille Katte Kier); Bjerg (o. 1525 Paa Byerig); Østergd. (1610 Østergaardt); Brændgd. (*1500t. Brendgardz eye, 1610 Brenndgaardt); Madegd. (o. 1525 Maygord); Galtmose (1595 Galtmosze); Nygd. (1638 Nygaard); Musholm (1610 Mushollm); Lundgd.; Kirkensgd. (1595 Widt Kirkenn, 1664 Kierkegaard); Damgd. (o. 1525 i Dame, 1595 Damgaardt); Mosegd.; Skovmose (*1392 Skouffmoszegaardt, 1499 Skomos); Brunsgd. (1595 Bromsgaardt, 1610 Bronnsgaardt); Kubstrup (o. 1525 Kwbstrop); Guldbjerg (1610 Guldtbierg); Skidengd. (o. 1525 Skydengord); Fuglsang (1610 Foggelsanngh); Råbjerg (1610 Raebiergh). På Råbjerghøj husmandsforeningernes forsøgshave og det årl. børne-dyrskue.

V. so., der sa. m. Ferring so. udgør ét pastorat under Vandfuld og Skodborg hrdr.s provsti, Viborg stift, udgjorde indtil 1962 sa. m. Ferring so. én sognekom. Ved kgl. resol. af 3/2 1962 er denne kom. fra 1/4 1962 at regne sammenlagt m. Hygum-Hove kom. og Tørring-Haldum kom. til Klinkby kom., hvis befolkning ved folketællingen 1960 var 2640, fordelt på 720 husstande. V. so. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Harboør so. So. udgør 5. udskrivningskr., III. udskrivningsområde, 202. lægd og har sessionssted i Lemvig.

Den højtliggende kirke består af romansk kor og skib samt gotisk tårn og sakristi. De romanske dele er af granitkvadre på dobbeltsokkel. Koret er mul. omb. i gotisk tid, gavltrekanten er ommuret i tegl. I skibets s.mur er en kvader m. et menneskehoved, n.siden er uden døre el. vinduer. Det hvælvede tårnrum gør tjeneste som våbenhus og har en spidsbue af rå granit og munkesten ind mod skibet, der har 3 otte-ribbede hvælvinger. Sakristi og kor har krydshvælv uden vægbuer. Et 1810–20 nedbrudt ndr. våbenhus skal efter traditionen være opf. ca. 1512 af abbeden Christen Madsen, som havde sit værelse ovenpå til sin død 1530. Hele kirken er tækt m. bly. – Over den vistnok udvidede, runde korbue ses to stukglorier fra overkalkede romanske kalkmalerier. – På det romanske alterbord af granitkvadre står en rigt udsk. altertavle fra 1624, nymalet af Magn. Petersen 1907 og forsynet m. maleri (Gethsemane) af Anker Lund. Romansk granitfont. Prædikestol fra omtr. sa. tid som altertavlen, hvis delvis opr. staffering blev restaureret 1913 af Johs. Malling. I tårnrummet gravsten over præsten Oluf Knudsøn Hjerm († 1719), og hustru, bekostet af hans søn og efterfølger Emmericke Olufsøn Hjerm. Under sakristiet er der præstebegravelser.

Vestergård hørte 1688 (9 tdr. hartk.) under Kabbel, men beboedes 1785 af birkeskriver Arnt Warelmann, som solgte den ved auktion 1803. 1850 tilhørte V. (15 tdr. hartk.) Thomas Jensen, 1854 kom den for 35.000 rdl. til N. B. Breinholt (sen. til Rysensten), som 1871 m. kgl. bevilling sammenlagde V., Møllegd. og Halegd. (tilsammen 24 tdr. hartk.) og 1903 solgte den (vurderet til 230.000 kr.) til K. L. Boysen. Derefter tilhørte den S. Hartvigsen, der 1926 for 178.000 kr. solgte den til Kr. Petersen. 1933 købtes den af C. Hillersborg.

Grydsbæk ejedes 1785 af birkedommer Søren Lund († 1803), der kaldte den Lundsgd., sen. af justitsråd Christoffer Bernt Claudi († 1880).

Møllegård (Vandborg Mølle) var en selvejergd., der 1481 tilhørte Peder Jensen og 1537 Eske Persen. Ejerne havde sa. m. Jens Persen i Smedshave i Engbjerg so. andel i Kjeldsmark i Hjerm hrd. Endnu 1688 var M. (12 tdr. hartk.) m. vandmølle (1) delvis i selveje og var beboet af Thommis Eskildsen.

1537 nævnes Søren Persen i Vandborg.

Skovmosegård blev 1392 af Kristine Jensdatter skødet til Jens Skram til Voldbjerg.

I so. nævnes tidl. gdene Gammelgård (1610 Gammelgaardt), Nordhove (1688 Nordhovet), Sønderby (1688 Sønderbye), Flyvesgård (1520 Flywe, 1595 Fluensgaardt, 1610 Fliffuisgaardt), Holgård (o. 1525 Hoelgord), i so.s nordvestl. hjørne ø.f. Gåskær, Pindam (1664 Pindam), Nordflansmose (1664 Norflands Mose), Nørrebjerg (1688 Nørrebierre), Dragesbol (*1509 Dragisboell), ikke identisk m. nuv. Dragesbol, og Foltoft, samt husene Lille Nygård, Hamrum, Sejling, Langboer, alle nævnt i matriklen 1844, og Dal (Vidensk. Selsk. Kort Dalen).

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 3 høje, deribl. Råbjerghøj ved Råbjerggård og Tinghøj ved Kubstrup.

I V. so. fødtes 1825 præsten Jens Schjørring, 1831 borgmesteren og politikeren P. Schjørring, 1835 boghandleren Vilhelm Prior, 1861 skolekøkkenlærerinden Birgitte Berg Nielsen, 1874 politikeren Hagbart Berg.

Litt.: J. Schjørring. Jysk Præstegaardsliv, AarbKult. 1895.