Venø sogn

(V. kom.) i Limfjorden ml. Venø bugt og Venø sund består dels af et bakket, sandet istidslandskab (Forstov bakke 27 m, Firbjerge 21 m), der står m. stejle klinter mod v., og dels af marint forland, der mod s. binder de enkelte bakker sammen til en enhed, endende i Venø odde, mens der mod n. har dannet sig et par krumoddesystemer, der næsten har afsnøret Klovvig fra fjorden. En del af øen ligger hen med plantage el. lyngbevoksning, og Venø er blevet et ret besøgt udflugts- og feriested. Forbindelsen til øen sker med en færge fra Kleppen (Askær odde) i Humlum so. til Venø odde. På v.siden ligger den 1940–43 udbyggede Venø fiskerihavn (havnedybde 2,4 m).

Areal i alt 1962: 641 ha. Befolkning 26/9 1960: 164 indb. fordelt på 46 husstande (1801: 72, 1850: 82, 1901: 165, 1930: 279, 1955: 164). – Fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 103 levede af landbr. m.v., 1 af håndv. og industri, 2 af handel og omsætning i øvrigt, 22 af transportvirksomhed, 7 af administration og liberale erhverv og 26 af formue, rente, understøttelse olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv.

På øen (1542 Vennø): Venø By (1542 Venneby; u. 1799) m. kirke, præstebol., skole (opf. 1915, arkt. Andersen; børn fra 5. klasse køres i skolebus til Struer), missionshus og sommerrestaurant. – Saml. af gde og hse: Nørskov (1508 Nørreskoff, Norreskoff); Nørbygde; Vejsbjerg Gde (1683 Weiszberrig Gaard). – Gårde: Sønderskov (1667 Sønderschouff); Nørreris; Sønderris; Hylbjerggd. Sommerlejrene Firbjerg Sande og Venøborg (begge for F.D.F.). Nær Venø odde en havn, anl. 1926, udv. 1940–43 (3 m dyb, bassinets størrelse 65 × 45 m). Herfra er der bilfærge til fastlandet (Askær odde); den drives af et andelsselskab af øens beboere, opret. 1958.

V. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Vandfuld og Skodborg hrdr.s provsti, Viborg stift, hører under 91. retskr. (Struer) m. tingsted i Struer, under 61. politikr. (Holstebro), 59. lægekr., (Holstebro), under Holstebro amtstuedistrikt m. amtstue i Holstebro, under amtets 1. skattekr. (Holstebro), amtsskyldkredsens 2. vurderingskr. (Ginding hrd.s) og under amtets 2. folketingsvalgkreds, Lemvig. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 214. lægd og har sessionssted i Struer.

Den lille, hvidkalkede og teglhængte kirke, der ligger på en endnu for største partens vedk. græsklædt kgd., består af et enkelt, udelt langhus m. våbenhus mod v. Bygn., der måler 9,8 × 4,2 m, er opført af rå kamp m. sparsom anv. af munkesten, og den er vanskelig at tidsfæste. Skønsmæssigt dateres den til omkr. el. lidt efter reformationen. Endnu 1683 var den stråtækt. På s.siden ses en tilmuret, fladbuet dør, mens de fladbuede vinduer alle synes at høre en sen. tid til. Indgangen er fra v. gennem et lille våbenhus af små mursten, og rummet har bjælkeloft. – Altertavlen består af et maleri, Martha og Maria, kopi 1882 efter A. Dorph. Et par fløje af en lutheransk fløjtavle fra slutn. af 1500 m. malerier fra midten af 1700t., Lovens tavler og lys i stage, er ophængt på n.væggen. Kalken fra år 1700 er givet af sgpr. i Hjerm Mads Hassel og hustru. Sengotiske malmstager på siddende løvefigurer. En messehagel, o. 1700, m. broderet krucifiks er nu i Struer Mus. Romansk granitfont af vestjy. type, med lidt slap mundingsprofil og bægerblade. Lille, ottekantet prædikestol i renæssance, o. 1625–50. Præsterækketavle 1750. En lysekrone fra beg. af 1900t. er givet af overlæge Biilmann, Herning. Tomastet skibsmodel, slutn. af 1800t. Klokke 1636 m. ikke ganske klar indskr. der nævner navnet Knud Olafsen, måske støberen.

En km. n.f. kirken er rejst en mindesten for Dalgas og de mænd, der deltog i øens beplantning.

Klovvig købtes 1920 af Østerskompagniet, der afspærrede den og en tid her havde en udklækningsanstalt for østersyngel; nu er fjorden brudt igennem dæmningen.

Skove: Foruden den 60 ha store Venø plantage, anl. 1890, der tilh. et interessentskab, er der en 20 ha stor plantage, der tilh. Peder og Laust Bjerre, Nørreris, samt enkelte andre mindre plantager.

Der synes ikke at have været oldtidsmindesmærker på øen; men der er fundet ret mange bopladser fra ældre og yngre stenalder.

Venø var tidl. anneks til Hjerm og Gimsing, indtil øen 1750 fik sin egen præst, der tillige er lærer; 1915 blev der bygget skole og ansat en lærerinde.

Litt.: M. S. J. Sønderris. V. før og nu, AarbHards. 1925. 115–36. Johan Hvidtfeldt. En mærkelig præsteskæbne, smst. 1936. 14–19. Esbern Jespersen. Lidt om V. og en god Bog, smst. 1947. 145–53.