Vester Skerninge sogn

(V. S. kom.) omgives af Sunds hrd. (Ollerup og Ø. Skerninge so.), Det sydfynske Øhav samt Ulbølle og Hundstrup so. Ved grænsen til Sunds hrd. løber Syltemade å mod s. i en dyb erosionsdal med skov- og kratbevoksede sider. Det småbakkede, stedvis næsten jævne lermuldede moræneland s. 736 når i den isolerede sandbakke Dejrbjerg til 45,3 m. Mod s. ligger et par småskove (Rønnekær skov), og ved stranden er den lille Præstens skov et lokalt udflugts- og badested. Ved Syltemade ås munding en lille strandeng, men ellers lave kystklinter. Gennem so. går landevejen Svendborg-Fåborg.

Areal i alt 1950: 1064 ha. Befolkning 7/11 1950: 1002 indb. fordelt på 305 husstande. (1801: 459, 1850: 869, 1901: 936, 1930: 970). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 447 levede af landbrug m.v., 264 af håndværk og industri, 71 af handel og omsætning, 32 af transportvirksomhed, 58 af administration og liberale erhverv, 116 af aldersrente, formue, pension o.l., medens 14 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Vester Skerninge (1418 Schærninggæ, 1540 Vester Skierninge; u. 1778–81 og 1801), stationsby – bymæssig bebyggelse m. 1950 i alt: 579 indb. fordelt på 184 husstande; fordelingen efter erhverv 1950 var flg.: 119 levede af landbrug m.v., 240 af håndværk og industri, 60 af handel og omsætning, 29 af transportvirksomhed, 56 af administration og liberale erhverv, 68 af aldersrente, formue, pension o.l., medens 7 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd. (fra 1600t., rest. 1952), skole (opf. 1906, udv. 1956, arkt. Mindedal Rasmussen) m. bibl. (opret. 1925, 2000 bd.), forskole (opf. 1898), friskole (opret. 1875, udv. 1925; ny bygn. indviet 1957), forsamlingshus (opf. 1903), stadion, apotek (opf. 1889, arkt., prof. A. Rosen), biograf, kro (opf. 1793 og 1806, bindingsværksbygn.), filialer af Sydfyns Discontobank og Sydfyns Sparekasse, elektricitetsværk (opf. 1910, privat), vandml. (s.f. byen), vandværk, andelsfryseri (opret. 1950), bryggeri, trævarefabr. (10 arb.), rutebilstat., posthus og telefoncentral. – Saml. af gde og hse: Søndermarken m. forskole (opf. 1872); Nørremark; Æblemose Huse; Lunghuse; Bukkebjerg Huse; Syltemaden m. feriekoloni »Enghytten« (F.D.F., Svendborg). – Gårde: Skerningegd. (12 tdr. hartk., 57 ha; ejdsk. 180, grv. 122); Bernekilde; Bøjlsgd., s. herfor landingssted; Sdr. Lunggd.; Lindholm. – Vestermølle, vandml., m. trævarefabr. (10 arb.). – I so. Sydfyns Kvægavls tyrestat.

V. S. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Ulbølle so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Diernæs so., dog under amtets 5. folketingsvalgkr. So. udgør 3. udskrivningskr., 32 lægd og har sessionssted i Fåborg.

Den højtliggende, hvidkalkede kirke er en ret lille bygning af langhustype m. tårn i v. og våbenhus mod s. Af langhusets samtl. 4 hvælvingsfag er vistnok kun det andet regnet fra v. romansk, opf. af rå kampesten; her er den opr. n.dør synlig indefra, mens s.døren, der er ommuret, sidder i sit gl. leje; i våbenhuset foran s.døren er opbevaret en romansk døroverligger m. et kors i midten omgivet af bladornamenter. Det romanske skib blev 2 gange udvidet, først et mindre stykke mod v.; i sengotisk tid blev det romanske kor nedrevet og kirken forlænget mod ø. i hele skibets bredde. Ved ombygningen er koret afmærket indvendig ved en lav, spidsbuet arkade, der er samtidig m. hvælvene. Koret fik krydshvælv, mens skibet dækkes af 3 ottedelte hvælvinger. Korgavlen er prydet m. høj blændinger, men har hverken kamme el. takker. Det sengotiske tårn, der er lidt smallere end skibet, har »forkerte« (n.-s.vendende) gavle, der ligesom korgavlen har blændinger uden kamtakker; det nedre tårnrum, hvis indermure ved afsæt aftager i tykkelse opefter, dækkes af en krydshvælving og åbner sig mod skibet m. en lav, spidsbuet arkade; i sø.hjørnet en fladbuet niche.

Det sengotiske våbenhus har høj kampestenssyld, men er i øvrigt opf. af tegl m. kamtakket blændingsprydet gavl. Ved n.- og v.siden af kgd. er bev. et gl. kampestensdige. Mod sv. en velbev. sammenbygget køreport og ganglåge, begge spidsbuede; svære stabler til låge og portfløje er bev.; i køreportens indre fals findes dybe murede huller til skydebom.

Et ligkapel, opf. 1922, arkt. Harald Nielsen, skænket af A. E. Sibbernsen.

Altertavle, maleri: Kristus i Gethsemane, malet 1817 af Eckersberg. Alterstager o. 1550. Romansk granitfont. Gotisk korbuekrucifiks o. 1400–50, på n.væggen. Enkel prædikestol i empire m. malet årst. 1817. Klokke, støbt 1594 af Matthias Benninck. – Gravsten over gartner Christian Rasmussen Voigt, † 1768, og hustru Anna Nielsdatter, i våbenhuset.

På kgd. er begr. diplomaten, amtmand P. C. Schumacher, † 1817, skibsværftsdir. Th. Bredsdorff, Flensborg, † 1913, forf. Peder R. Møller, † 1926, apoteker A. E. Sibbernsen, † 1931.

I so. fandtes fra gl. tid en selvejergd. Skerningegård, der i sidste halvdel af 1700t. ejedes af sognefoged Anders Rasmussen Graae († 1788), hvis søn sognefoged Rasmus Andersen Graae arvede den. Efter hans død 1807 solgtes S. til fuldmægtig, sen. birkedommer og landvæsenskommissær, kammerråd Niels Lambertus Eriksen († 1848), der 1842 solgte gden til sønnen Andreas Eriksen († 1885), der igen solgte til sin søn restauratør i Svendborg Nikolaj Eriksen († 1903), som 1890 solgte gden til Niels Frandsen. Denne skødede 1906 S. til forp. Lars Pedersen for 70.000 kr. Den nuv. ejer er S. Lykke Hansen.

Litt.: L. Bøttiger. Vesterskjerninge-Ulbølle og Omegn. 1924. 142–46.

Skove: Kun lidt skov. Mod s. smukt beliggende ved kysten Præstens skov el. Skerningetorn, (3 ha), tilh. præsteembedet. Spredt forekommer flere småskove til gårde i so., således Rønnekær skov (ca. 17 ha), opdelt i 12 parceller. Hovedparcellen (8 ha) ejes af Skerningegd. Terrænet s. 738 er fladt og jordbunden sandblandet ler m. muldlag. Trævæksten er bøg blandet m. ask og elm samt løn, ær og mindre arealer m. sitkagran, japansk lærk og rødgran m.v.

Litt.: VII. Nordiske Skovkongres. 1951. 200–02, 208–09.

1610 nævnes gården Westergaard, 1688 gården Nørregaard.

Fredede oldtidsminder: Ved V. Skerninge en stærkt forstyrret jættestue. – Sløjfet: En runddysse, 3 ubest. stengrave, 4 høje. – Fra V. S. stammer et gravfund fra yngre bronzealder m. 2 sværd, kniv, guldpincet, 3 dobbeltknapper m. guldbelægning, brudstykker af bronzekedel.

Litt.: H. C. Broholm. Danmarks Bronzealder. III. 1946. 40.

Ved kirken har tidl. ligget et hus, Sophie Krags Hospital (opret. 1778 af Sophie Juel, enke efter etatsråd N. Krag), med pl. til 4 kvinder af Skjoldemose gods og et fond på 2000 rdl. Huset er nedrevet 1898 og grunden lagt ind under kirkegården.

I V. Skerninge grundlagde forf. Mads Hansen († 1880) i forb. m. Anton Nielsen en folkehøjskole 1868, som han 1882 solgte til Anton Nielsen, hvorefter den flyttedes til Ollerup (DFolkehøjsk. I. 1939. 250. P. M. Andersen, FynskeAarb. 1955. 487–92). – I V. S. er 1885 rejst et mindesmærke (en 2,5 m høj granitsten med bronzebuste) for Mads Hansen. – Foran apoteket i V. S. er opstillet Thorvaldsens »Hebe« i bronze, skænket til byen 1911 af apoteker A. E. Sibbernsen. – En genforeningssten, skænket af sa., er rejst 1920, ligeledes foran apoteket.

Forf. Peder R. Møller drev 1874–1908 sin fædrenegård i V. Skerninge. – 1743–1848 var fader, søn og sønnesøn af navnet Bredsdorff sgpr. i V. Skerninge. – Apoteket indehavdes 1903–31 af mæcenen A. E. Sibbernsen, 1932–43 af forf. Mads Nielsen.

I V. Skerninge so. fødtes 1790 naturvidenskabs- og sprogmanden lektor J. H. Bredsdorff, 1817 folkekomponisten Hans Hansen, 1836 J. H. Bredsdorffs brodersøn, skolemanden og forf. Chr. Bredsdorff, 1842 landbrugsmaskinfabr. Jens Nielsen, 1845 maleren J. H. Bredsdorff, 1847 broderen skibsværftsdirektør i Flensborg Th. Bredsdorff, 1848 forf. Peder R. Møller.

Præstegården er rest. 1952; dens nordl. fløj bærer årst. 1662.

V. Skerninge so. var indtil 1921 i kommunal hens. forenet med annekset Ulbølle.

Litt.: Peder R. Møller. Vesterskerninge-Hundstrup Sangforening. SvendbAmt. 1908. 163–76. L. Bøttiger. Vesterskjerninge-Ulbølle og Omegn. 1924. Om friskolen: A. Ankerstrøm. Friskolen gennem 100 Aar. III. 1949. 50–51.