Vinding sogn

(V. kom.) omgives af Gauerslund og Skærup so., Vejle kbst., Mølholm so. og Vejle fjord. Mølholm bæk skiller so. fra Vejle. Det stedvist noget ujævne moræneplateau er af ret sandet el. gruset beskaffenhed i den vestl. del, s. 1169 men mere leret mod ø. Mod n. falder terrænet ret stejlt af mod fjorden, hvorved de skovklædte bakker gennemskæres af en del stejle kløfter som Hørmølledalen, Djævledalen, Ravnsbækdalen og Ibækdalen. Egnen her omkr., m. den store Vindingskov, er et alm. udflugtsmål for Vejles beboere (Ravnsbæk). Langs kanten ligger Dronningebakke (49 m) og Blåbjerg (66 m), mens højeste punkt inde på plateauet er 90 m. Gennem so. går den østjy. længdebane, følgende fjorden, hovedvej A 18 (Snoghøj-Vejle), hvortil støder landevejen fra Fredericia.

Areal i alt 1960: 1256 ha. Befolkning 26/9 1960: 3875 indb. fordelt på 1296 husstande (1801: 346, 1850:672, 1901: 1030, 1930: 1855, 1955: 3511). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 281 levede af landbr. m.v., 1489 af håndv. og industri, 751 af handel og omsætning i øvrigt, 229 af transportvirksomhed, 514 af administration og liberale erhverv, 101 af anden erhvervsvirksomhed, 474 af formue, rente, understøttelse olgn.; 36 havde ikke givet oplysning om erhverv).

I sognet byerne: Vinding (*1329 Wynnyngh, o. 1330 Winningh; u. 1773) m. kirke, landbo- og husholdningsskole (opret. 1959; opf. 1867 som højskole, 1940 købmandsskole), håndværkerskole, A/S Brdr. Taul, Vindingvej 9, landbrugsmaskiner (80 ans.), klokkestøberiet »Thubalka« og maskinfabr. »Dynel«; Bøgeparken, villabebyggelse – 1960: 254 indb., fordelt på 78 husstande – m. Vinding skole (opf. 1744 i V., flyttet 1877, udv. 1910, 1939, 1952 og 1957), missionshus (opf. 1911), motel Bøgekroen (opf. 1956); Ibæk og Ravnsbæk, villakvarterer ved kysten. – Saml. af gde og hse: Kraggde; Boeskær. – Gårde: Vinding Overgd.; Vidskue; Ryeholm. Ulvehave badehotel (opf. 1908).

V. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Skærup so. ét pastorat under Elbo, Holmans og Jerlev hrdr.s provsti (Haderslev stift), hører under 53. retskr. (Vejle byret) og har tingsted i Vejle, under 39. politikr. (Vejle), 32. lægekr. (Fredericia), Vejle amtstuedistr. m. amtstue i Vejle, 39. skattekr. (Fredericia), amtsskyldkr.s 5. vurderingskr. (Holmans-Elbo hrdr.) og a.s 1. folketingsopstillingskr. (Fredericia). So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 463. a og b lægd og har sessionssted i Vejle.

Kirken består af kor og skib, tårn mod v. og våbenhus mod s. Kor og skib er fra romansk tid, af granitkvadre på sokkel m. skråkant. Korets opr. n.vindue er i brug, mens et vindue i ø.gavlen og et i skibets s.side ses tilmurede i lighed m.n.døren. S.døren er udvidet. I skibets mure er indsat to kvadre m. figurer; den ene, mod s., er en glorieprydet mand med højre hånd under kinden, meget lig den sædvanlige middelald. fremstilling af Johannes ved korset. Figuren ses nu liggende, men har vel opr. været anbragt stående, mul. i s.dørens karm. Den anden, på n.siden, forestiller en på ryggen liggende mand (djævelen?), som med et reb om hals og håndled er bundet til en stav (Mackeprang.JG. 310f.). Det indre har fladt loft; korbuen, m. profilerede kragsten, er bevaret. To firkantede sten m. rund fordybning (mul. romanske kirkelamper) er indmuret i korets og skibets vægge. Tårnet, af sa. bredde som skibet, er en senmiddelald. tilbygn. af munkesten; årst. 1764 på v.siden minder om en reparation. Tårnrummet, m. stor rundbue ind til skibet, har anlæg for en aldrig fuldført el. på ny nedtaget hvælving (1573 omtales kirken som meget brøstfældig). Det lille våbenhus af mursten er ommuret 1962 i forb. m. s. 1170 en hovedistandsættelse af kirken (arkt. Aksel Skov, Århus). Tårn og våbenhus er hvidkalket, koret har blytag, det øvr. tegl. – Nyt alterbord m. antependium. Altertavle fra o. 1780 m. maleri (den opstandne Kristus viser sig for kvinden) af Aage Sørensen 1962. Fra midtfeltet af en sengotisk altertavle er bev. et relief (Maria m. barnet omgivet af 3 hellige). Kalk fra 1765, skænket af kbmd. i Vejle Jens Fævejl, som da havde købt kirken af kronen. Nyere alterstager af messing. Romansk granitdøbefont m. glat, cylindrisk kumme. Dåbsfad af sydty. type m. Jens Fævejls og hustru Maren Ustrups navne og årst. 1772 samt, fra ældre tid, årst. 1594 og tre adelsvåben (Bille, Friis og Brockenhuus). På triumfvæggen en sengotisk krucifiksgruppe fra o. 1480, istandsat og nystafferet 1962. Prædikestol og stolestader af egetræ fra 1962. Prædikestolen hviler på et middelald. sidealter i skibets sø.hjørne. Nyt egetræs pulpitur i tårnrummet m. orgel på 4 stemmer (I. Starup 1909). Klokke af støbestål fra o. 1870. På kgd. et ligkapel. – Under den sidste rest. fandtes i gulvet 29 mønter, de ældste fra Valdemar II.

Terkel Jensen (Limbek) i Vinding nævnes 1435.

Vinding Folkehøjskole er opret. 1867 af H. Rosendal, som ledede den til 1892, da den blev bortforpagtet til Kr. Petersen Maibom; 1898 købtes den af Martin Nielsen, † 1908, hvorefter den overtoges af P. Andresen. 1924 solgtes den til Sigfred Munch. 1940 blev den købmandsskole, 1959 landbo- og husholdningsskole. Hovedbygn., i to etager m. kamgavle, er opf. 1867 (V. Folkehøjskole gennem 50 Aar. 1917).

I Hørmølledalen er der 1945 rejst en mindesten for frihedskæmperen Arnold Jørgensen, faldet 29/4 1945.

I so. har ligget en gd. Vinding Skovbølling (*1329 Winnynghscoghbølingh), som drosten Lars Jonsen (Panter) 1329 skænkede til et præbende ved Ribe domkirke.

Skove: På stejle skrænter langs Vejle fjord ligger Vinding skov (1579 Vindinge Skov), der sa. s. 1171 m. Andkær Strandskov og Sellerup skov i Gauerslund so., danner et stort bønderskovkompleks på i alt 660 ha m. 74 ejere. De største skovparceller tilh. Ryeholm, 24 ha, Vinding Overgård, 22 ha, og Vinding kom., 27 ha.

Der kendes ingen sikre oldtidsmindesmærker i so.; mul. har de i præsteindberetning fra 1638 nævnte »kæmpesten« ml. Vejle og Vinding været stengrave. – Ø.f. Vinding er fundet urnegrave fra keltisk jernalder.

Vinding so. var et eget pastorat, indtil det ved kongebrev af 29/10 1607 annekteredes til rektorembedet i Vejle, fordi dettes løn var for ringe; efter latinskolens ophævelse henlagdes so. 1741 til det residerende kapellani i Vejle; 1807 blev det ved reskr. af 12/8 1803 anneks til Gauerslund; ved reskr. af 1/11 1879 blev det atter et eget pastorat m. Skærup som anneks.

I V. so. fødtes 1870 sangerinden Johanne Krarup-Hansen, 1874 jernbanedirektøren og trafikministeren Johannes Stensballe.

Litt.: J. J. Ravn. Stamtavler over gl. Slægter fra Vinding So. 1925. Sa. Fra V. So., AarbVejle. 1939. 116–20 H. Axø og Johs. E. Tang Kristensen. Træk fra V. so.s historie. 1954.