Brøndum sogn

(B. kom.) omgives af Esbjerg kbst., Guldager og Alslev so., Varde kbst., V. Nebel og Skast so. Grænsen mod n. og ø. dannes for en del af Alslev å og dens tilløb Stokbro bæk. So. ligger helt på Esbjerg bakkeø m. dens ret jævne, svagt bølgede terræn m. højder indtil 35 m (Fasterhøj); jordbunden er hovedsagelig sandet, dog m. lerunderlag (dels moræneler, dels issøler) flere steder, således ø.f. Brøndum, ved Tarp og Kærsing; sidstn. sted, hvor Esbjergs lufthavn ligger, er terrænet meget fladt. Der er næsten ingen hede i so.; mod s. ligger Nørreskov, hvori der er golfbane; her i so.s sydl. del er der forstadsbebyggelse til Esbjerg. Gennem so. går banen Esbjerg-Ringkøbing-Struer (den vestjy. længdebane), hovedvej A 12 (Varde-Esbjerg) og landevejen Hjerting-Tarp.

Areal i alt 1960: 3962 ha. Befolkning 26/9 1960: 1991 indb. fordelt på 526 husstande (1801: 488, 1850: 639, 1901: 786, 1930: 1401, 1955: 1704). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 796 levede af landbr. m.v., 476 af håndv. og industri, 184 af handel og omsætning i øvrigt, 123 af transportvirksomhed, 189 af administration og liberale erhverv, 38 af anden erhvervsvirksomhed, 157 af formue, rente, understøttelse olgn.; 28 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Brøndum (1289 Brunnum; u. 1785) m. kirke, præstebol. (opf. 1939), forsamlingshus (opf. 1890), filial af Esbjerg og Omegns Sparekasse, maskinfabr. Asbro og gartneri; Tarp (1347 Thorththorpmark) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 334 indb. fordelt på 90 husstande (1955: 247); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 32 levede af landbr. m.v., 123 af håndv. og industri, 50 af handel og omsætning i øvrigt, 24 af transportvirksomhed, 31 af administration og liberale erhverv, 13 af anden erhvervsvirksomhed og 52 af formue, rente, understøttelse olgn.; 9 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. skole (opf. 1960, arkt. Jac. E. Kjær) m. realafd., bibl. (i skolen; opret. 1925; 4450 bd.) og kom.kontor (opf. 1951), alderdomshjem (opf. 1956, arkt. Jac. E. Kjær; 19 pl.), filial af Varde Bank, kro (opf. 1933 efter brand), andelsmejeri (opf. 1885), køleskabsfabr. Vestfrost, Dooleweerdts minkfoderfabr. og gartnerier; Gesing (*o. 1450 Gesyng; u. 1787) – bymæssig bebyggelse, forstad til Esbjerg, m. (i Gesing og Spangsbjerg, jf. ndf.) 1960: 431 indb. fordelt på 110 husstande; fordelingen efter erhverv var 1960: 17 levede af landbr. m.v., 156 af håndv. og industri, 68 af handel og omsætning i øvrigt, 52 af s. 880 transportvirksomhed, 104 af administration og liberale erhverv, 13 af anden erhvervsvirksomhed og 17 af formue, rente, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. skole (opf. 1964, arkt. Jac. E. Kjær) m. afdelingsbibl., forsamlingshus (opf. 1964, forb. m. skolen), fjernvarmecentral og lysskiltefabr. Colorlux; Kærsing (1606 Kierssinng; u. 1799) m. Esbjerg lufthavn m. restauration og kyllingefabr.; Forum (1335 Forthum; u. 1795) m. skole (opf. 1951, arkt. Jac. E. Kjær) m. afdelingsbibl., forsamlingshus (opf. 1910), hønsefoderfabr. og gartneri. – Saml. af gde og hse: Brøndumdam (1638 Brøndomdamb); Astrup (*1513 Astrup; u. 1786); Forumlund (*1480 Fordumlund); Fuglbæk (1638 Fugelbeck); Balle; Spangsbjerg (1606 Sponngsbierig Mølle), forstad til Esbjerg (jf. under Gesing), m. sanatorium, nu afdeling af Esbjergs centralsygehus m. tuberkuloseafd., lystskoven Nørreskov m. pavillon, golfbane og dyrepark m. restauration Kruses Stue. – Gårde: Spangsbjerg Møllegd.; Solbakkegd.; Blåbjerggd. – Der er i so. flere minkfarme.

B. so., der udgør én sognekom. og sa. m. V. Nebel so. ét pastorat under Skast hrd.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skast so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 32. lægd og har sessionssted i Esbjerg.

Den højtliggende og anselige kirke er en bygn., der frembyder mere end almindelig interesse. Den består af senromansk-unggotisk apsis, kor og skib m. sengotiske tilbygninger: tårn mod v., våbenhus mod n. og sakristi ved korets n.side. Den romanske bygn., der viser tydelige træk af s. 881 overgang til unggotik, er opført i beg. af 1200t. af granitkvadre m. benyttelse af tuf og, især i apsis, teglsten indvendig. Apsis og skib har dobbeltsokkel, apsis to skråkantsokler m. betydelig indbyrdes afstand, skibet attisk profil over skråkant og koret enkelt skråkantsokkel. Kor og skib har profilerede gesimser, skibets ret uregelmæssige. Skibets s.dør, der bryder sokkelen og har glat tympanon, er bev. tilmuret, mens n.døren er forstyrret. Dens tympanon m. to modvendte løver er indsat i tårnets v.side. På korets n.side er der en højst ejendommelig præstedør m. stor, smiget monolitrundbue som overligger. Også vinduerne er ejendommelige m. femsidede, tagformede overliggere udvendig. Et vindue på skibets s.side har flettet kors. Størst interesse har dog korpartiets indre: Apsisvæggen har to rækker arkadeblændinger, forneden elleve rundbuede, muret af tegl, og derover 7 svagt spidsbuede hvilende på rundstave m. ringkapitæler i vederlagshøjden. I de tre af disse sidder de indvendig spidsbuede, udvendig rundbuede vinduer. s. 882 Apsis har opr. halvkuppelhvælv, ligesom væggens overdel af tuf. Apsisbuen er svagt tilspidset. Koret har mod n. to tilmurede spidsbuevinduer, der er indfattet af rundstave, og dets to hvælv er vistnok opr. el. i hvert fald meget tidligt indsat. De adskilles af en gjordbue m. meget svær rundstav (som i Ribe domkirke), og de runde ribber, der hviler på små kugler, mødes foroven i store, hængende terninger. Kappernes fødselslinier markeres på senromansk vis af rundstave. Den runde korbue har profilerede kragsten. I sengotisk tid fik skibet fire fag alm. krydshvælv, og mod v. tilføjedes tårnet, der har krydshvælvet underrum. Det er forneden bygget af granitkvadre, foroven af munkesten, men stærkt skalmuret 1786, da det vistnok fik sit nuv. pyramidespir, og 1871. Døren til trappen er rundbuet i spidsbuet spejl. Sakristiet er ligeledes af kvadre og munkesten m. enkel blændingsgavl i n. m. tre spidsbuede højblændinger og savskiftegesimser. Våbenhuset, der også sandsynligvis er sengotisk, har glat gavl og savner karakteristiske enkeltheder. Hele bygningen er blytækt. – I apsisbuen er der rester af en kalkmalet dek. fra kirkens opførelsestid, små medaljoner m. englehoveder og ornamentik. I korets hvælv malerier fra 1300t., Jesus i urtegården, Skt. Laurentius samt realistiske dyr, alt på blå bund. De er fremdraget og rest. 1927 af Ole Søndergård, der ved sa. lejlighed i apsis malede en sen. overhvidtet dek. m. engle. I korbuen et indvielseskors. – Alterbordet, der er munkestensmuret m. helgengrav, dækkes af panelværk fra o. 1600 m. portalfelter, og altertavlen er fra sa. tid: det er en anselig opbygning i sen højrenæssance m. fire søjler, vinger og topstykker. Den er 1959 stafferet voldsomt i gråt, guld og sølvlazur m. malerier på guldgrund af Poul Høm: Nadveren, Kristi fødsel og kongernes tilbedelse. Smukt korbuekrucifiks, sengotisk o. 1475. Romansk granitfont m. palmetornament på kummen og på dennes overkant en runeindskrift: »Asær« (el. »Rasæ«, DRun. 57. Mackeprang.D. 167–68). Prædikestolen fra 1617 m. hjørnesøjler og portalfelter bærer provst Joh. Madsens navn. Den er stafferet på sa. hårdhændede måde som altertavlen m. evangelistsymboler i felterne. Stoleværket er i ungrenæssance af egnens type. I s.dørens tilmuring er ophængt et maleri, Ansgar døber et barn, af Oskar Jørgensen, 1927. Usædvanlig stor skibsmodel m. fire master, givet af Ditlev Møller, 1927. – Epitafium over sgpr. Chrf. Klagenberg, † 1776, og gravsten over Jens Hansen, † 1792, og Ingeborg Nielsdatter, † 1786. – I apsidens og korets nicher har der været †malerier af en række Ribe-bisper, den sidste E. Monrad, † 1650. Efter reformationen holdtes landemodet i kirken, vistnok til midten af 1600t.

Litt.: J. Helms. Danske Tufstenskirker. 89 ff. Aarb. 1896. 200ff. Sa. Jydske Granitkirker. 3. T. 9.–14. Georg Hansen i AarbRibe. 1944–47. 559–86. Svend Hansen. Om B. Kirkes Sakristi og Spir, smst. 1948–51. 60–70.

Spangsbjerg sanatorium er opf. 1907–8 af Skt. Josephsøstrene (arkt. B. Ingemann) i en 14 ha stor plantage. 1920 overtoges det af staten som tuberkulosesanatorium m. plads til 100 patienter. Nu er det en afd. af Esbjerg centralsygehus m. tuberkuloseafd.

I haven en Hermesstatue af bronze (billedhugger Brandstrup), skænket af Ny Carlsbergfondet.

V.f. kirken findes en mindesten for Chr. III, der vides to gange at have besøgt Brøndum; den er rejst af fabr. Lykke Thomsen.

Skove: Gesing skov, 50 ha, hvoraf bøg 1 ha, eg 1 ha, andet løvtræ 8 ha og nåletræ 18 ha, tilh. Esbjerg kom. Skoven er anl. o. 1880 af et aktieselskab som plantage og tjener nu som lystskov for Esbjergs befolkning. Ved indgangen er rejst en mindesten for plantningssagens forkæmper, dr. med. O. Bruun, † 30/10 1898 (natursten m. bronzeportrætmedaljon). 1906 solgtes 10 ha til sanatorium (Spangsbjerg sanatorium) og resten til Esbjerg kom. Et areal (18 ha) er udlagt til golfbane. Der findes en pavillon m. restaurant.

Fredede oldtidsminder: 26 høje, hvoraf de 6 er ret store: Fasterhøj sv.f. Forum, en høj i Gesing skov, en s.f. Brøndum, to ø.f. Tarp (den ene 6 m høj) og en ved Astrup. – Sløjfet el. ødelagt: Ikke mindre end 290 høje, samt en langhøj. Store grupper har ligget på Kærsing mark og v.f. Brøndum. En stor del af disse sløjfede høje har været fra stenalderens enkeltgravskultur, og mange af disse høje er blevet udgravede. Ved Forum er der i en lille høj fundet en jordgrav fra dyssetid. – Ved Forum og Kærsing har der været tuegravpladser fra keltisk jernalder og på Solbakkegd. i Kærsing en boplads fra ældre romersk jernalder. – En middelalderlig runesten blev fundet som trappesten på præstegården; den er nu i Nationalmuseet; den kortfattede indskrift kan ikke tydes. Om runeindskriften på kirkens døbefont se ovf.

Litt.: K. Friis Johansen i Aarb. 1917. 131–35. Hans Norling-Christensen i Aarb. 1943. 53–74. DRun. 57–58. N. Thomsen i AarbRibe. 1952–55. 592–600.

Brøndum hørte tidl. i kommunal henseende sa. m. V. Nebel, men blev fra 1943 en selvstændig kom.

Litt.: Karl Hansen. Fra Brøndum Sogn, AarbRibe. 1915–18. 454–86. Kr. Bruun. Drengekår i Vestjylland under landbrugskrisen, smst. 1956–59. 430–79. Holger Willadsen. Brøndum-V. Nebel. 1947. Karl Hansen. Slægtsminder og Oplevelser, AarbRibe. 1952–55. 60–95.