Flødstrup sogn

(F. kom.) omgives af Store Bælt, Bovense, Avnslev og Ullerslev so. samt Odense amt (Rynkeby og Revninge so. i Bjerge hrd.). Ved sv.grænsen en enklave af Rynkeby so. Den overvejende lermuldede, jævne moræneflade sænker sig mod Storebæltskysten, hvor Risinge Hoved rager ud i vandet. Kun i sv. når højderne over 20 m, og her er jorderne for en del sandede el. stenede. Her ligger ved skellet til Ullerslev den lille Flødstrup sø (6 ha). I det lave terræn mod n. løber Kavslunde å, omgivet af enge, til Store Bælt, hvor der på kysten er bygget høfder til værn mod havets nedbrydning. Ved Risinge strand en del sommerhuse og nogen badning. Den største skov er Nordskov-Vesterskov, mens Ærtehaven, St. og L. Børnetofte og Kohave er ganske små. Gennem so. går landevejene Nyborg-Kerteminde og Svendborg-Kerteminde.

Areal i alt 1950: 2003 ha. Befolkning 7/11 1950: 1180 indb. fordelt på 316 husstande (1801: 601, 1850: 943, 1901: 1047, 1930: 1243). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 706 levede af landbrug m.v., 257 af håndværk og industri, 64 af handel og omsætning, s. 881 7 af transportvirksomhed, 31 af administration og liberale erhverv, 110 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 5 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Flødstrup (*1348 Flostorpe, Fløstorpp, 1447 Fløsterop; u. 1789) m. kirke, præstegård, kom.kontor og andelskølehus; Mullerup (o. 1540 Mulleroppe; u. 1799); Langtved (o. 1540 Langetuedt; u. 1799) m. skole (opf. 1896, udv. 1908) m. bibl. (rekonstrueret 1911, ejes af kom., siden 1955; 3000 bd.), forsamlingshus (opf. 1887, omb. 1934) og maskinstat; Kissendrup (*1408 Keszenndrup, 1414 Kørsendorp; u. 1791) m. Langtved friskole (nyopf. 1908, opr. opret. 1870 i Langtved), feriekoloni (Nyborg gymnasium), andelsmejeri (»Rosvang«, opf. 1895, omb. 1951), andelskølehus og elværk (opf. 1910, privat). – Saml. af gde og hse: Hestehave; Pebertved; Alehave; Hagendrup Huse; Mosehaven; Svejelskrog; Visby (o. 1540 Hwitzby); Malmose Huse; Stivelshuse; Søgyden; Gasseløkken; Dinestrup (1578 Dinstrup, Deinstrup). – Gårde: hovedgd. Rørbæk (*1438 Rørbeck, 1469 Rørbecks gardh; udstykket 1925 til 22 brug; 16,5 tdr. hartk., 74 ha; ejdsk. 240, grv. 149); hovedgd. Risinge (*1532 Riszeningen lycke, o. 1540 Riszinnge; 32,5 tdr. hartk., 205 ha, hvoraf 28 skov; ejdsk. 695, grv. 374); Hannesborg (opr. 214 ha; nu kun hovedbygn. m. park, resten er udstykket og danner sa.m. udstykningerne fra Rørbæk 52 statshusmandsbrug) m. andelskølehus; Kissendrupgd.

F. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Ullerslev so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Avnslev so. So. udgør 3. udskrivningskr., 78. lægd og har sessionssted i Nyborg.

Kirken, fordum viet Vor Frue, ligger på fladt terræn. Den består af anseligt tårn i v., skib, smallere kor m. apsis samt våbenhus mod s. Kernen, omfattende skib, kor og apsis, er en romansk kvaderstensbygn., som hviler på en dobbelt profileret sokkel. I apsis, der dækkes af et halvkuppelhvælv, er bag altret et lille romansk vindue stadig i funktion. Skibets s.dør sidder i opr. leje, men er i nyere tid omdannet; toppen af dens romanske rundbue kan endnu ses. På n.siden ses fra kirkens ældste dage dels den tilmurede dør, dels et ligeledes tilmuret højtsiddende romansk vindue. I det indre er den runde korbue bev. fra romansk tid, mens det opr. bjælkeloft i gotisk tid erstattedes m. murede hvælvinger, en krydshvælving i koret og 2 ottedelte hvælvinger i skibet. Klokketårnet mod v. fra sengotisk tid er overvejende af tegl, men i dets nedre partier er der brede bælter af kvadersten, antagelig materiale, der blev tilovers fra den nedbrudte romanske v.gavl; i mellemstokværkets indre er murværket afstribet m. kridtsten. Det usædvanligt høje klokkestokværk har tre høje, fladbuede glamhuller mod n. og s. Ligesom i Ullerslev (og i flere andre fynske kirker) har tårnet en opr. v.indgang, fladbuet i spidsbuet spejl; dens gl. dørfløj fra 1588 er i ny tid flyttet til våbenhuset. Dette sidste er ligesom tårnet en sengotisk tilbygn. m. kamtakkede gavle. – Kirken er rest. 1926 (arkt. K. Lehn Petersen).

Altertavle, maleri: Kristus, sign. N. P. Holbech 1865. Sengotisk figur fra o. 1450, Kristus som smertensmand, fra † altertavle. Alterstager, skænket 1589, m. våben for Christen Qvitzow og fru Margrethe Høeg. Korskranke i rokoko, o. 1750; to store kvindefigurer herfra står i nicher i tårnrummet. Romansk granitfont af Vindingtype (Mackeprang. D. 111). Sengotisk korbuekrucifiks, o. 1525. Prædikestol i ungrenæssance, o. 1580, fra sa. værksted som Brændekilde (Odense a.), opr. anbragt som lektoriestol foran korbuen, m. 12 arkadefyldinger, hvori malerier af apostlene, sign. Hans Jacobsen 1606. Herskabsstole m. årst. 1588 og Christen Qvitzow og hustrus forbogstaver. Dørfløj m. årst. 1588 og indsk. bibelcitat, svarende til Ullerslevs, i våbenhusdøren. To klokker, den ene fra 1525 (Uldall. 219), den anden støbt 1780 af M. C. Troschell. – Epitafium fra 1725 (trætavle) over Cai Madsen Praem, † 1697, Poul Bagger til Risinge, † 1722, og deres hustru Pernille Købke, † 1731. Gravsten: 1) figursten over Didrik Qvitzow til Rørbæk, † 1561, hustru Mette Hardenberg og datter Anne (CAJensen. Gr. nr. 705); 2) 1595, figursten over Christen Qvitzow til Rørbæk, † 1589, og hustru Margrethe Høeg (smst. nr. 741); 3) sgpr. Hans Nielsen Vingaard, † 1681, og to hustruer, Anne Hansdatter og Karen Olufsdatter; 4) 1648, tre af hans børn m. Anne Hansdatter. We

På kgd. er begr. landøkonomen O. Th. N. Krarup, † 1862 (sgpr. her fra 1852), og landmanden Rasmus Kattrup, † 1927.

Til Rørbæk skrives 1438 væbn. Coort Bærend, 1469–70 væbn. Clement Timmesen af slægten Maanestjerne († senest 1488). Sen. kom gden til slægten Qvitzow og skal have tilhørt Henning Jensen Qvitzow til Engestofte († tidligst 1502), hvis søn Didrik Henningsen Qvitzow († 1561) skrives hertil fra 1535. Han fulgtes af brodersønnen Henning Jørgensen Qvitzow til Sandager († 1569), og denne af sønnen Christen Qvitzow († 1589), hvis søn Just Qvitzow († 1603) efterlod R. til sin moder, Margrethe Justdatter Høeg († ml. 1613–16). Fra hende kom den til brodersønnen Gregers Styggesen Høeg († tidligst 1675), der fulgtes af sønnen Jens Gregersen Høeg († 1691), som kort før sin død skødede R. gd. og gods (ca. 148 tdr. hartk.) til regimentskvartermester Hans Mortensen Møller († 1713). Han fulgtes af enken, Margrethe Eilers († 1728), efter hvis død sønnen, kapt., sen. major Jens Møller († senest 1757) 1728 (skøde 1729) solgte R. (270 tdr. hartk.) for 18.600 rdl. til forp. på Lundsgård, sen. kommerceråd Otto Jacobsen (sen. Engelsted) († 1754) og sgpr. i Munkebo, provst i Bjerge hrd. Claus Hansen Wedel († 1748), af hvilke førstn. 1731 blev eneejer. Han fulgtes af sønnen, kancelliråd Maltha Ulrich Engelsted († 1762), der 1759 tillige købte Risinge (se ndf.), og denne af enken, Elisabeth Birgitte, f. Lund († 1797), som i h.t. dispositioner af 1766 og 1786 sidstn. år overdrog godserne for 66.000 rdl. til sin ældste søn, justitsråd Otto Jacob Engelsted († 1820). Han fulgtes af sin enke efter 2. ægteskab, Marianne Catrina Elisabeth, f. Wederkinch († 1851), der 1823 frasolgte Risinge og 1826 overdrog R. til sønnen Maltha Ulrich Engelsted († 1864), som havde haft den i forpagtning. Næste ejer var dennes dattersøn, jægerm. Rudolph Henry Malthe Wright Engelsted († 1894), som fulgtes af enken, Cecilie Sophie Amalie Albertine, f. v. Eyben († 1913). Efter hendes død arvedes R. af datteren Frederikke Caroline Rudolphine (Rudi) Cecilie Wright-Engelsted († 1925), 1. gang g.m. iøjtn. Fr. Sophus Salicath († 1911), 2. gang 1920 m. komponisten Alfred From Tofft († 1931). Hun solgte 1924 R. for 800.000 kr. til Udstykningsforeningen, der solgte 140 ha til baroniet Scheelenborg som afløsningsjord, bortsolgte skoven og solgte hovedparcellen til Niels Mølgaard. Nuv. ejer fru K. Skovgaard-Nielsen, som har bortforpagtet gden til J. C. baron Bille-Brahe til Risinge. – Godsarkiv LAF.

Litt.: Aage Fasmer Blomberg i DSlHerreg. III. 1943. 276–80. DLandbr. III. 1930. 104–05.

Den tidl. hovedbygn. bestod af en hovedfløj m. to stokv. samt to sidefløje i eet stokv. Bygn. var opf. af egebindingsværk, hvoraf de ældste dele var fra omkr. 1600; indtil midten af 1700t. var bygn. omgivet af grave. Gården blev nedrevet 1925, efter at jorderne var udstykket. Rørbæk består nu, foruden af avlsbygn., kun af en grundmuret, hvidpudset bygn. i eet stokv. m. frontispice og kviste mod indkørselen, modsatte side har een kort sidebygn.

Risinge har tidl. været en lille landsby. Christoffer Pallesen Ulfeldt til Jershave gav 1562 kronen i mageskifte bl.a. en gd. i R. 1661 solgte kronen 2 gde i R. til rådmand, sen. borgm. i Nyborg Jens Madsen Rosenberg, som i forvejen ejede bøndergods i so. og siden yderligere forøgede dette. Senest 1664 havde han, som det fremgår af 1664-matr., heraf oprettet hovedgden R., der efter hans død af arvingerne 1689 skødedes til svigersønnen Thomas Købke, g.m. Helvig Jensdatter Rosenberg. Deres datter Pernille (Petronelle) Thomasdatter Købke († 1731) var 1. gang g.m. Cai Madsen Praëm († 1697 på R.), 2. gang m. Poul Pedersen Bagger († 1722), som udkøbte hustruens medarvinger og 1719 af kronen købte reluitionsretten til R. (godt 28 tdr. hartk.) og en del af det tilliggende gods. 1727 skødede enken R. for 7000 rdl. til sin søn af 1. ægteskab Hugo Praëm († 1758), som 1730 ved sammenlægning af 4 bøndergde betydeligt skal have forøget hovedgden, som han forsynede m. en ny hovedbygn. Hans enke, Mette Prëm († 1762) solgte 1759 R. ved auktion for 16.060 rdl. til Maltha Ulrich Engelsted til Rørbæk (se ovf.), m. hvilken R. derpå var forenet til 1823, da Marianne Catrina Elisabeth Engelsted, f. Wederkinch († 1851) solgte den til en propr. Petersen, efter hvem den ved auktion 1827 købtes af Chr. Fr. Fog († 1844) for 12.000 rdl. samt resterende skatter og renter. Han fulgtes af sin enke efter 2. ægteskab, Birgitte Cathrine, f. Larsen († 1873), efter hvis død sønnen, etatsråd Lars Fog († 1904), som siden 1858 havde haft R. i forpagtning, for 200.000 kr. af sine medarvinger fik skøde på den. 1900 solgte han R. for 210.000 kr. til et interessentskab, hvori bl.a. var forp. på Hellerup Rasmus Kattrup († 1927), kendt som husdyropdrætter. Han udkøbte 1902 sine medinteressenter af R., som 1929 af hans dødsbo solgtes for 425.000 kr. til kmh., hofjægerm. Oluf baron Bille-Brahe til Fraugdegård († 1952), hvis søn, den nuv. ejer, Jørgen Chr. baron Bille-Brahe, bestyrede den fra 1940 og overtog den 1945.

Litt.: Hjalmar Friis i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 212–16. DLandbr. III. 1930. 102–04.

Hovedbygn., hvis ældste dele er opf. af Hugo Prëm omkr. 1750, er af bindingsværk i eet stokv. og består af een lang midtfløj og to korte sidefløje fra 1850erne – mod gårdsiden en dobbelt frontispice, hvor den nordligste er opf. 1933, da hovedbygn. restaureredes. Det store, firkantede tårn mod havesiden opførtes 1903 efter tegn. af prof. Rosen. I avlsgården, der er helt ombygget 1953–55, har man anv. tømmer fra den gl. alvsgård; et enkelt stykke er forsynet m. indhuggede bogstaver HP og årst. 1730, et andet m. årst. 1743.

Hannesborg hørte tidl. under Skovsbo i Rynkeby so. Den solgtes herfra 1836 for 38.000 rdl. til Michael Lollesgaard († 1849), som fulgtes af enken, Anna Johanne, f. Mayntz († 1879). Sønnen P. Lollesgaard ejede den derpå til 1895, da den overtoges af Kreditforeningen for Fyns stift, som 1899 solgte den (knap 35 tdr. hartk.) for 220.000 kr. til Chr. Ludvig Castenschiold († 1927), der 1914 solgte den for 357.000 kr. til konsul Th. Rasmusen, Korsør, som siden overdrog den til svigersønnen Aage Lützen. Han solgte den 1923 for 550.000 kr. til hofjægerm. N. R. Juel til stamhuset Hverringe, som ved dettes overgang til fri ejendom 1924 afgav 158,2 ha udstykningsjord fra H., der herved reduceredes til godt 7 tdr. hartk.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 100–01.

Den hvidpudsede, grundmurede hovedbygn. er opf. i beg. af 1800t. i et stokv. over en høj kælder og med gennemgående frontispice.

1588–93 nævnes Henning Jørgensen Brand til Mullerupgård (Jacob Madsens visitatsbog). 1604 nævnes Henrik Brand (samme?) hertil.

Skove: Mod nø. i so. Rørbæk skovdistrikt (79 ha), der omfatter de to adskilte skove, Skovgårdshave og Nordskov-Vesterskov. Den sidste er en langstrakt skov, der på den korteste led gennemskæres af landevejen Kerteminde-Ullerslev. Terrænet er fladt. Jordbunden meget frugtbar (kalkrig) og fortrinligt egnet til dyrkning af vore mere fordringsfulde træarter. Træartsfordelingen: bøg 62, andet løvtræ 3 og nåletræ 14 ha. Bøgen udvikler sig smukt. I bøgebevoksningerne findes ofte spredt indblanding af ask og eg. Risinge skove (ejer: hofjægerm. baron O. Bille-Brahe, Fraugdegård) omfatter Ærtehaven (ca. 4 ha), L. Børnetofte (ca. 6 ha) og St. Børnetofte (ca. 10 ha). Terrænet er fladt. Jordbunden god skovjord, der er velegnet til dyrkning af mere krævende træarter. Bøgen, hovedtræarten, og egen opnår smuk form og god vækst. Andre, mindre skove i so. er Kohave og Møstet.

Forsv. landsbyer: Ved Kissendrup har ligget en landsby Stenstrup, hvorom der er mindelser i marknavne (1682 Store-, Stachet Stenstrup Agre). Hagendrup havde 1664 5 gde og 3 huse. – Sv.f. Rørbæk lå gården Skovgård (1572 Skowgaardtt). I so. nævnes *1532 Wongegorden, 1667 Rytterhuuset.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so.; sløjfet er en stengrav og 8 høje, de fleste nær kysten. – I en mose ved Risinge er fundet 6 benmejsler fra yngre stenalder.

O. Th. N. Krarup, der var sgpr. her fra 1852 til sin død 1862, havde ry som en udmærket landøkonom og gjorde Flødstrup præstegård vidt bekendt ved den fortrinlige måde, han drev den på.

Om en sten i kirkegårdsmuren se Schmidt. DK. 212.

Flødstrup udskiltes 1937 fra Ullerslev i kommunal henseende.

På Rørbæk fødtes 1759 officeren Niels Engelsted, på Risinge 1710 godsejer Fred. Bagger, i Flødstrup so. i øvrigt 1839 højskolemanden Anders Jørgensen, 1843 gartneren F. Ulriksen.