Øster Egesborg sogn

(Ø. E. kom.) omgives af Allerslev, Mern og Kalvehave so., Vordingborg kbst. samt Ørslev og Udby so. En tidligere enklave af so. i Kalvehave so. er 1951 mageskiftet med et areal af Viemose Overdrev ved sognets sydøstgrænse. Den nordl. del af so. er et jævnt, storformet bakkeland, hvorindi lave partier strækker sig fra nø., fx. Maglemose. Langs n.grænsen løber Mern å i en dyb dal, der bl.a. rummer de små Ugledige søer. Selve dalen med omgivende skrænter og skove er et yndet udflugtssted, og dalen må opfattes som en tunneldal, hvorigennem smeltevandet er blevet ført frem under isen mod v. Midt i so. ligger de isolerede høje Kattebjerg (63 m) og Råbanke (49 m). Terrænet stiger mod s. 328 s., og samtidig antager relieffet en langt mere urolig karakter, bliver skovrigt og domineres af en del højt opragende bakkeknuder. Mest imponerende er Kulsbjerge (107 m, trig. stat.), hvorfra der er en storslået udsigt over landet og de mange små sunde i s. Af betydelig højde er også Kalvebjerg (96 m, med radarstat.), og et par andre punkter når henh. 93 m og 83 m. Det høje, bakkede terræn må opfattes som en israndslinie fra en gletsjer, der har skudt sig frem fra ø. gennem Fakse bugt. Jorderne er især mod n. fortrinlige morænelersjorder, mod s. derimod noget ringere, idet bakkerne indeholder en del sand. Skove findes dels mod n. ved Lekkende (Hovskov, dele af Stokket, og Skrumle) og dels i israndszonen i s. (Skovhuse skov, Vallebo skov, Røstofte skov, Vådebjerg skov og Horsebjerg). Gennem so. går Vordingborg-Kalvehave jernbane og landevejen fra Mern til Vordingborg.

Areal i alt 1950: 2991 ha. Befolkning 7/11 1950: 1063 indb. fordelt på 291 husstande. (1801: 806, 1850: 1219, 1901: 1211, 1930: 1143). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 835 levede af landbrug m.v., 95 af håndværk og industri, 21 af handel og omsætning, 21 af transportvirksomhed, 24 af administration og liberale erhverv og 111 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 28 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Øster Egesborg (o. 1370 Eghespyr, Egespøør Ostra, 1499 Øster Egespur; u. 1796) m. kirke, præstegd. (ombygget 1953), skole (opf. 1890; en del af den gl. rytterskole anvendes som udhus), forskole og sportsanlæg; Røstofte (o. 1370 Røstoftæ; u. 1806); Tolstrup (1355 Tholfsthorp; u. 1806) m. skole (opf. 1890) og forsamlingshus (opf. 1889, udv. 1936); Stårby (1304 Storbid, 1320 Stoorbiit; u. 1796) m. alderdomshjem (opf. 1884), kom.kontor og ml. (elektr.); Lekkende (1310 Lækynge, o. 1370 Lækkinge; u. 1799); Skovhuse (1378 Skoghuus, 1419 Skowhusæ; u. 1806) m. skole (opret. 1796, bygn. opf. 1872), Øster Egesborgs Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1889; 1/4 1954: indskud 0,7 mill. kr., reserver 0,04 mill. kr.) og jernbanehpl. – Saml. af gde og hse: Røstofte Skov; Kulsø Huse (o. 1370 stagnum Kulsiø); Hestofte; Braskeskov; Lille Skovhuse; Stivænge m. jernbanehpl.; Hulebæk Huse. – Gårde: Hovedgd. Lekkende (1493 Læckindegaard) m. efterskole (opret. 1954), under Beldringe gods (79,1 tdr. hartk., 332 ha; ejdsk. 930, grv. 593); hovedgd. Lilliendal, tidl. fideikommisgods (77,5 tdr. hartk., 355 ha; ejdsk. 1020, grv. 653); Vallebogd. (o. 1370 Vallæbothæ). – Lilliendals Skove danner nu en særlig ejendom (i alt 49,9 tdr. hartk., 593 ha, hvoraf 437 skov, ejdsk. 924, grv. 494; herunder den tidl. skovriderbolig Adamsminde). – Lerhuset i Lekkende skov et yndet udflugtssted.

Ø. E. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Udby so., dog under 21. skattekr. (Vordingborg) og amtets 4. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 166. lægd og har sessionssted i Vordingborg.

Kirken er en senromansk teglstensbygn. fra o. 1200–50; kun skibet er bev., m. fire slanke, tilmurede vinduer og ret høje, rundbuede døre, den ndr. tilmuret. Meget snart tilføjedes en v.forlængelse, hvorover der o. 1500 rejstes et tårn m. trappehus i det indre nv.hjørne og gavle i s.-n. Lidt sen. fik skibet to krydshvælv, koret ombyggedes i skibets bredde og overhvælvedes, og korbuen udvidedes i spidsbueform. Sikkert efter 1500 opf. en hvælvet korforlængelse, n.f. denne et sakristi og foran s.døren et våbenhus, der kort efter forhøjedes og fik en rig blændingsgavl af Præstø-Næstvedtype. Alle tilbygn. er af munkesten, sakristiet dog af kridtkvadre. På n.siden er et moderne ligkapel. – 1906 fandtes på kirkens ø.væg og i det østligste hvælv kalkmalede dek. fra o. 1500, der atter overhvidtedes. – Ovalt alterbord af jern fra o. 1825. s. 329 Altertavle, maleri: Kristus i Gethsemane, sign. A. Dorph 1868, i samtidig ramme; ældre altermaleri: Dommedag, af fru Lucie Ingemann, i Vordingborg mus. Helgenfigur o. 1250–1300, Skt. Mikael og dragen, i Nationalmus. Alterstager o. 1600–50. Romansk granitfont, svarende til Ørslev (Mackeprang. D. 87), nederl. dåbsfad 1621. Prædikestol 1594, vist af Bertel snedker i Vordingborg, m. fladsnit og relieffer, bl.a. rigsvåbenet og våben for kansler Niels Kaas, lensmand på Lekkende. Klokker 1626 (Felix Fuchs) og 1768 (M. C. Troschell). Gravsten fra slutn. af 1500t., af Næstvedarb., nu trin i våbenhusdøren, gravsten over Jacob Olsen, † 1762, og hustru Inger Jensdatter, † 1763, i skibets gulv. – Kgd. hegnes i s., ø. og v. af sengotiske munkestensmure, i s. en samtidig portal og tæt v.f. denne en sengotisk kirkelade af munkesten m. fladbuet s.vindue og n.dør og kamtakket blændingsgavl i v.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 931–38. 1110.

På kgd. er begr. politikeren Christopher greve Knuth, † 1942.

Lekkende tilhørte i middelalderen Roskilde bispestol og var bispernes ladegd. i denne egn, hvor de havde store besiddelser (benævnes 1499 »kirkens len«). Af de bispelige fogder kendes Villum Sort af slægten Baden (1480), væbn. Joachim Bjørnsen (1493, 1494) og Laurens Grubbe (1507). Efter reformationen gik L. over til kronen og var snart forenet med Saltø el. med Vordingborg len, snart et selvstændigt len, således bl.a. under kanslerne Johan Friis til Hesselager (1539–70) og Niels Kaas (1588–94). Chr. IV havde »stod og foler« på L. og drog omsorg for, at stuehuset blev nyindrettet. Efter 1660 vedblev L. at være en kgl. avlsgd. under Vordingborg a., som kort efter blev givet prins Jørgen til livgeding, og da det efter hans død 1708 faldt tilbage til kronen, blev det udlagt til ryttergods. Hovedbygn. blev nedbrudt, og hovedgårdsmarkerne opdeltes til ryttergårde. Ved ryttergodsets salg 1774 blev L. (som en hovedgårdspart) tillige m. den anden hovedgårdspart Beldringe solgt til kmh. Fr. Raben. L. (i alt ca. 415 tdr. hartk.) blev betalt m. 40.520 rdl. Efter Rabens død 1820 deltes godserne, således at L. tilfaldt den yngste søn, kmh. (fra 1881 greve) Josias Raben-Levetzau (skøde 1830, † 1889), fra hvis enke, Siegfriede, f. v. Krogh († 1899) den gik over til sønnen, Fr. greve Raben-Levetzau til Christiansholm († 1933), som 1931 overdrog den og Beldringe til sin yngste søn J. O. baron R.-L.

Gården ligger smukt på skråningen af et højdedrag i udkanten af skoven. Den hvide plasticmalede hovedbygn. består af to i vinkel sammenbyggede fløje i to stokv. over en høj kælder. De to fløje mødes i en tårnlignende bygn. i tre stokv. overdækket med en kuppel. Bygn., der nu (1955) benyttes til ungdomsskole, er opf. 1838. Forpagterboligen opf. 1900.

Lilliendal. Beg. til L. var en »ejendomsgård« i landsbyen Skuderup (1492 Skwdherrop), kaldet Skuderupgård, som 1664 havde ca. 2 1/2 td. hartk. og 1688 ca. 5 1/2 td. 1662 overdrog rådmand Gjord Rasmussen, Stege, den til kornet Leonhart Lihnert. Salget synes dog ikke endnu at være blevet bragt endeligt i orden 1664; thi matr. anfører Anne Gjordes i Stege som ejer og kornetten, der her kaldes Hans Lehnert, som beboer. Herligheden af gden ejedes af kronen, men var pantsat til Jens Lauridsen på Vordingborg. 1688 ejedes S. af Carl Hendrich Thomas Hein (Heins), som 1673 havde erhvervet en del af den af Michael Henriksen Tisdorph, sgpr. til Skt. Nicolai kirke i Kbh. 1683 synes han at have fået endeligt skøde. Han ejede formentlig endnu 1694 S. 1717 ejedes den af Chr. Frantzen Toxsværd, der 1726 skødede den til ritmester Georg (Jørgen) Fr. Segebaden, som 1730 solgte den til Jørgen Poulsen Wetman, hvis enke Anne Hansdatter 1741 på auktion solgte den (ca. 11 1/2 td. hartk.) for 811 rdl. til rådmand i Kbh., sen. etatsråd Joh. Jac. Hæseker, der 4 år sen. erhvervede de i sin tid af kronen reserverede herlighedsrettigheder samt udvidede dens tilliggender. Han solgte den 1753 for 3000 rdl. til Anna Margrethe Sprang, enke efter oberst Ludvig Christoff Enselin, der 1757 solgte den til Peder Quistgaard, som n.å. afhændede den til Sophie Hedewig Ziemers, enke efter en kbhsk. rådmand. 1760 solgte hun den på auktion til kammerjunker og kapt. i søetaten Hans Gustav Lillienskiold, der ved auktionen over det vordingborgske ryttergods købte den af hovedgårdsparterne, som stødte op til S., og som bl.a. bestod af de nedl. landsbyer Skuderup og Eskebjerg (1378 Æskebyærgh) samt bøndergods i Ø. Egesborg m.v., i alt 388 tdr. hartk. (skøde 1779). Samtidig købte han Høvdingshus (se s. 332) o.a. gods, således at han i alt blev ejer af ca. 750 tdr. hartk. Han gav S. dens nuv. navn. Han solgte 1785 L. og Høvdingsgård (Høvdingshus) for 150.000 rdl. til etatsråd Niels Lunde Reiersen (tillige ejer af Nysø, Jungshoved og Oremandsgård), efter hvis død (1795) L. og H. (for i alt ca. 216.000 rdl.) solgtes til generalfiskal, justitsråd Peter Uldall, der havde til s. 330 hensigt at oprette et baroni af dem, men døde (1798), forinden planen blev gennemført, hvorefter enken Antoinette, f. Hansen, 1800 solgte L. for 143.000 rdl. til Th. Bech, som 1802 afhændede den for 180.000 rdl. til baron, fra 1810 greve Adam Christopher Knuth til Christiansdal på Lolland († 1844). Sidstn. gods fik han kgl. bev. til at afhænde, og ved kgl. bev. af 7/8 1821 fik han tilladelse til at oprette et fideikommis af L. Allr. før sin død afhændede han L. til sin søn Chr. Fr. greve K. († 1852). Denne efterfulgtes af sin søn Adam greve K. († 1897), der forbedrede ejendommen, og denne igen af sin søn Christopher greve K. († 1942), der spillede en rolle såvel på det landbrugsfaglige som det politiske område. Han overdrog 1936 L. til sin søn Chr. Fr. greve K., som 1950 overdrog hovedgd. til sin ældste søn, hofjægerm. Ulrich greve K., men selv beholdt skovene. Ved lensafløsningen afgaves Østergd. og et mindre areal af hovedgd. til udstykning. – Godsark. LAS.

Litt.: H. Berner Schilden Holsten i DHerreg. 1920. I. 249–54. Sa. i DSlHerreg. II. 1943. 202–07.

Hovedbygn. består af en fløj i tre stokv. samt kvistpartier m. trekantede frontoner over midtrisalitterne og gavlene: på havesiden ud for midtrisalitten en stor veranda. Første stokv. er opdelt af rustikfuger, pudset og okkerfarvet, mens den øvr. del af bygn. er pudset og hvidkalket m. okkerfarvede detaljer. Taget er dækket af sorte tegl. I bygn. er det horisontale stærkt fremhævet. Kernen i nuv. hovedbygn. var i een etage m. frontispice, er sandsynligvis opf. af H. G. Lillienskiold og ligger antagelig ø.f. den gl. Skuderupgård, som han overtog 1760. Under flg. ejere er der bygget til dels i højden, dels i længden. Andet stokv. er sikkert opf. i første del af 1800t. 1852 opf. Adam greve Knuth yderligere et stokv. og bygn.s udseende forandredes ved tilføjelser af store gesimser, konsoller samt trekantede frontoner over andet stokv.s vinduer. Dette stokv. har den største etagehøjde. 1919 forlængedes bygn. m. eet fag til begge sider, og der blev ombygget og opf. stald og avlsbygninger, som grupperer den brede opkørsel til bygn. Ml. opkørselen og bygn. ligger en stor oval plæne omgivet af en lindeallé. Til ejendommen hører en smuk park.

Den ældste plads for Lekkende menes at være to lave, nu udslettede højninger n.f. Lekkende by. Der skal her være fundet sammenhængende flisegulv og udstrakt brolægning.

På »Svenskeholmen« i Valleboskoven skal være begravet en del sv. soldater, som blev dræbt af bønderne.

Johs. Tuesen af Storby nævnes 1380.

I Pont.Atlas omtales i so. en Olai kilde, der besøges Skt. Hans dag, ligesom kirken kaldes Olai kirke (Schmidt. DH. 123).

Skove: Ca. 1/5 af so.s areal bærer skov. Til Beldringe-Lekkende hører Hovskov, mod s. m. partiet Skrumle, mod n. m. Lekkende skov samt endelig Stokket, hvoraf dog kun en del i Ø. E. so. Det samlede areal er ca. 190 ha. Terrænet er bakket i Lekkende skov, mens det nærmest er fladt el. svagt bølget sydligere. Højdepunkterne Rævehøj og Kulshøj (56 m o.h.) mærkes. N.f. Lekkende skov ligger tre smukke søer. Ved den vestl. indkørsel til parken ligger traktørstedet Lerhuset. Sydligst i so. en række skove under Lilliendal, således Skovhuse skov (248 ha) på noget bakket terræn, især i en sydl. udløber, hvor man mærker Kalvebjerg (96 m o.h.). Mod ø. Djævlebjerg (74 m o.h.). Vallebo skov (120 ha), Røstofte Kohave (53 ha) m. Nissebanke (45 m o.h.), Vådebjerg skov (11 ha) og Horsebjerg skov (4 ha). Træartsfordelingen i Lilliensdals skove er flg.: bøg 254 ha, eg 17 ha, ask og løn 10 ha, andet løvtræ 21 ha og nåletræ 108 ha. Bøgens kvalitet er ofte mindre god. Til præsteembedet hører Præsteskov (12 ha) med 7 ha bøg, 1 ha eg, 2 ha andet løvtræ og 2 ha nåletræ.

Fredede oldtidsminder: I Skovhuse skov een, i Vallebo skov 2 langdysser; ingen af dem synes at have bev. kamre. S.f. Ø. E., ml. denne og skoven, på et terræn, hvor der har været en mængde høje, findes nu kun 3, hvoraf den ene er stor og anselig. I Præsteskov findes en aflang høj, dannet ved sammenvoksning af 2. I øvrigt findes der i Lilliendals skove 14 høje, hvoraf et par er store, og i Lekkendes skove 3 høje. – Sløjfet el. ødelagt: 3 langdysser, 3 dyssekamre, en jættestue, 2 ubest. stengrave og 41 høje, hvoraf de 26 lå ml. Ø. E. og Vallebo skov.

Befrielsessten rejst ved Skovhuse skole og ved kirken.

Forf. Nicolai Søtoft var sgpr. her 1835–44. – Chr. Richardt opholdt sig 1871–72 i præstegården hos sin hustrus onkel, H. P. C. Dorph; der findes her endnu et »Chr. Richardtværelse«.

På Lilliendal fødtes 1767 søofficeren Peter Carl Lillienskiold, på Lekkende 1850 udenrigsminister Frederik baron Raben-Levetzau, i Ø. E. so. i øvrigt 1765 forf. Chr. Hertz, 1826 arkt. N. P. C. Holsøe.