Rørup sogn

(R. kom.) omgives af Odense hrd. (Vissenbjerg so.), Båg hrd. (Skydebjerg og Kerte), Gelsted og Fjelsted so. samt Skovby hrd. (Hårslev so.). Det stedvis stærkt bakkede og skovrige so. rummer mange højder på 70–80 m. Ved Erholm ligger således Dortebjerg (85,4 m), mens det højeste punkt (93,2 m) ligger nø.f. Etterup, og en trig.stat. ved Gribsvad er 82,8 m. S.f. hovedvej 1 og ø.f. en linie gennem Rørup og Søndergårde er jorderne mest lermuldede, i so.s vestl. del derimod stærkt sandede, ligesom det er tilfældet n.f. hovedvejen. Ved Ålsbo er de dog igen lidt bedre. De største skove er Ålsbo Banker skov, Søndergårde skov, Hækkebølle skov, Østerskov, Hegnet og Rydskov. Gennem so. går hovedvej 1, der ved Gribsvad krydses af vejen Bogense-Fåborg, og fra Grønnemose går en anden vej til Gelsted.

Areal i alt 1950: 2170 ha. Befolkning 7/11 1950: 867 indb. fordelt på 228 husstande. (1801: 554, 1850: 726, 1901: 829, 1930: 867). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 545 levede af landbrug m.v., 167 af håndværk og industri, 39 af handel og omsætning, 28 af transportvirksomhed, 11 af administration og liberale erhverv og 72 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 5 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Rørup (1440 Rodorpe; u. 1791) m. kirke, skole m. bibl. (opret. 1925, 1600 bd.), forskole, og (sv. herfor) savværk; Etterup (*1555 Ebedrup, 1844 Etterup; u. 1788) m. skole, forskole, kølehus, elværk, vandværk og cyklefabr.; s. 430 Hækkebølle (1447 Hegebøl; u. 1791); Ålsbo (*1400t. Aalszboo; u. 1794) m. kølehus; Dybmose (*1511 Dymoesegaard, 1606 Domos, Dymos; u. 1788); Grønnemose m. fabr. for børnebiler; Bremmerud (1606 Bremmerod); Munkegde (1606 Munckegaard; u. 1788); Gribsvad (1606 Grydz Veed, 1664 Grydswad) m. kro og vandværk. – Gårde: hovedgd. Erholm (1560 Erholm), tidl. stamhus (i alt 140,9 tdr. hartk., 1187 ha, hvoraf 567 skov; ejdsk. 2082, grv. 1228, heraf under hovedgd. 38,1 tdr. hartk., 236 ha; ejdsk. 599, grv. 257) m. savværk; hovedgd. Søndergde (1493 Syndergard), under Erholm (46,6 tdr. hartk., 240 ha; ejdsk. 580, grv. 375) m. skovriderbol.; Kelshøj (13,3 tdr. hartk., 67 ha; ejdsk. 185, grv. 103); Hækkebøllegd. (18,2 tdr. hartk., 87 ha; ejdsk. 250, grv. 156); Etterupgd.; Blankenborg (1682 Blanchenborig Hus); Ormehøjgd. (1664 Ormehøy).

R. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Gelsted so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Middelfart købstads landdistrikt. So. udgør 3. udskrivningskr., 208. lægd og har sessionssted i Middelfart.

Den anselige kirke, i katolsk tid viet til Skt. Morten, har opr. bestået af romansk skib og kor m. korrunding. Korpartiet, der helt el. delvis har været af granitkvadre på en profileret dobbeltsokkel, er i gotisk tid nedbrudt og erstattet af et længere kor m. skibets bredde, bygget af munkesten m. anv. af materiale fra de romanske mure, hvorimellem også krumhugne apsiskvadre. Af det romanske skib, der allr. tidligt synes at være forlænget mod v., og som er stærkt skalmuret m. munkesten, står endnu dele af flankemurene, af rå marksten. Flere kvadersatte romanske vinduer står som ydre murblændinger. Efter den gotiske korombygning er der i hele kirkerummet indlagt ensartede gotiske krydshvælv, i alt fire fag, der m. undt. af det vestligste er 8-ribbede. Et v.tårn er måske påbegyndt i senmiddelalderen, men først ved år 1600 fik kirken et egl. tårn. Dette måtte 1755 vige for det nustående smukke og bastante v.tårn, if. versificeret indskr. over v.portalen opf. af »Dette Steds Patron og Ven, Hr. Etatsraad Simonsen«. Tårnet, der er jævnbredt m. langhuset, er smykket m. kraftige hjørnepilastre og har kobbertækt (opr. spåntækt) spir m. lanterne, hvori de to klokker er ophængt. I tårnets grathvælvede underrum, der tjener som våbenhus, er orgelpulpituret indbygget. Et våbenhus ved skibets s.side, hvorfra der var adgang til et af Hans Simonsen i 1750’erne opf. herskabspulpitur, blev nedrevet 1845–46, samtidig m. at der ved n.siden rejstes en stor korsarm. – På kgd. er 1921 opf. et ligkapel. – Altertavlen er et usædvanligt rokokoarbejde fra 1750’erne, kulisseagtigt udmalet på en stor, udsvejfet bræddeflade; i midtfeltet en nadverfremstilling, malet på lærred. To sengotiske alterstager af malm. Kirkens romanske granitdøbefont (Mackeprang. D. 54) m. store figurrelieffer på kummen stod en tid lang i Erholms have og var da erstattet af en zinkfont, der stadig står i kirken, selv om den gl. font 1926 er bragt tilbage. Prædikestolen, der skal være erhvervet af Hans Simonsen fra Gråbrødre kirke i Odense, er et særdeles smukt højrenæssancearbejde fra 1590’erne m. fritstående søjler og bibelske relieffer i storfelterne, formentlig af Jens Asmussen. Paneler m. udskårne relieffer i barokstil fra det 1844 nedtagne herskabspulpitur er anbragt i en ny herskabsstol i korsarmen. Herfra stammer også en malet indskr., der meddeler at Hans Simonsen lod kirken ziire m. tårn, prædikestol, altertavle, orgelværk og kirkestole, alt fuldfærdiget 1758. Kirkeskib. Ved herskabsstolen mindeplade over kmh. H. C. F. W. Cederfeld de Simonsen, † 1938. I kirken gravplade af messing over Torben Gabriel, † på Erholm 1646, ophængt i skibets v.ende sa.m. den gl. kirkenøgle fra den nu forsv. jernbundne kirkedør fra 1513, af Olav Mal fra Assens og meget lig den bev. dør i Gelsted (Aarb. 1943. 1–30). I tårnet er opstillet skjoldprydet ligsten over Klavs Brockenhuus til Søndergaarde, † 1566, og hustru Marine Fris, † 1576 (CAJensen. Gr. nr. 531). Endv. stærkt udslidt sten over Jacob Brockenhuus, † 1555 (CAJensen. Gr. nr. 492). – På kgd. det Cederfeld de Simonsen’ske familiegravsted (tidl. i krypt under koret). Her er bl.a. begr. amtmd. Hans Simonsen, † 1768, stiftamtmd. H. W. C. de S., † 1836, amtmd. C. J. C. de S., † 1906 og kmh. H. C. F. W. C. de S., † 1938. Op ad korsarmen er opstillet ligsten over Laurits Jenssen Vintapper og hustru, begge † 1777. Ved skibets s.mur gravsten over Hr. Christian Muhle, † på Erholm 1795.

Litt.: J. V. Sørensen. Rørup kirke, AarbOdense. XXI. 1933. 359–81.

Erholm har mul. i slutn. af 1400t. været ejet af den til Fyn indvandrede linie af slægten Rantzau. Inger Clausdatter Rantzau († tidligst 1529) har formentlig ved ægteskab bragt s. 431 den til Erik Jepsen Ravensberg († 1507?). Den deltes ml. disses børn, sønnen hr. Claus Eriksen Ravensberg, kaldet »Claus Slippeslot« († 1541 på E.) og datteren Eline Eriksdatter Ravensberg († tidligst 1529). Førstn.s datter Inger Clausdatter Ravensberg († 1599), 1558 g.m. Anders Pedersen (Galt) til Birkelse († 1585), arvede faderens part, som hun ved 1590 solgte til fru Helvig Hardenberg til Arreskov, Erik Rosenkrantz’s enke († 1599), af hvem Ditlev Sested 1595 havde den i leje. Eline Eriksdatter Ravensberg var g.m. Emmike Ottesen el. Emmiksen († o. 1545). Deres part af E. bragte datteren Anne Emmiksen († senest 1598) ved ægteskab senest 1545 til Claus Basse (nye Basser) († tidligst 1566). Deres døtre Ellen († senest 1595) og Margrethe Basse († 1615), g.m. brødrene Otte († 1592) og Johan Norby († 1614), begge i barnløse ægteskaber, ejede efter forældrene parter i E. I første del af 1600t. er E. blevet samlet, men for en årrække kendes dens historie ikke. I 1640erne tilhørte E. Torbern Gabrielsen Akeleye til Krengerup († på E. 1646), hvis enke, Lisbeth Korff († 1665) ejede den endnu 1651. Fra hende er den formentlig kommet til sv. oberstløjtn., sen. da. generalmajor Fr. v. Arenstorff († 1689), som 1664 sa.m. sin hustru Christence Frandsdatter Lykke († 1667) skødede E. (hovedgdstakst 27 tdr. hartk.) m. 2 bøndergde og en dobbeltgd., Hestholm, til oberstløjtn. Poul Ulrik Pestel († 1685?), som 1685 skødede E. til rådmand i Assens Erik Nielsen, der lod Pestel og hans hustru Bodil Madsdatter Ravn († 1701) blive boende på gden. 1699 skødede Erik Nielsen E. for 2580 rdl. til forv. på Tåsinge Lyder Spleth († 1713). Han og sen. hans enke, Karen Johansdatter Borchenfeldt († 1726) forøgede E.s tilliggende betydeligt (1718: hovedgdstakst ca. 23 1/2, bøndergods m.v. ca. 140 tdr. hartk.), bl.a. ved tilkøb 1719 af ryttergods. Ved nyt ægteskab 1720 bragte hun E. til land- og krigs-kommissær Andreas Simonsen († 1733), som if. testamente af 1723 fulgtes af broderen, amtmand og justitsråd, sen. konferensråd Hans Simonsen († ugift 1768), der yderligere forøgede godset til i alt ca. 460 tdr. hartk. og ombyggede hovedbygn. 1759 købte han det nærliggende Søndergårde (se ndf.), og af de to hovedgde opret, han ved testamente af 26/11 1761 stamhuset Erholm og Søndergårde for en datterdattersøn af Karen Borchenfeldt, sen. kammerjunker og vicelandsdommer Lorentz Chr. Ernst Bertelsen de Cederfeld († 1822) på betingelse af, at han, når han blev voksen, giftede sig m. en datter af erigentens brodersøn s. 432 Christopher Simonsen og antog navnet Cederfeld de Simonsen. 1776 ægtede han i overensstemmelse hermed Anna Sophia Simonsen († 1802) og tiltrådte derefter stamhuset, som efter ham besades af sønnen, stiftamtmand, kmh. Hans Wilh. Cederfeld de Simonsen († 1836) og derefter af dennes søn, sen. amtmand, kmh. Hans Chr. Joachim Cederfeld de Simonsen († 1906), som efter 1851 frasolgte største delen af fæstegodset, men af en del af det opret. gdene Hækkebøllegård (DLandbr. III. 1930. 617–18) og Kelshøj (DLandbr. III. 1930. 619), der forblev under stamhuset. 1899 afstod han dette til sønnen, cand. jur., sen. hofjægerm. og kmh. Hans Chr. Fr. Wilh. Cederfeld de Simonsen († 1938), under hvem stamhuset blev afløst 1927; ved denne lejlighed bortsolgtes og udstykkedes Kelshøj og Hækkebøllegd. 1936 overdrog han de endnu forenede hovedgde til sønnen, hofjægerm. Hans Chr. Carl Fr. Cederfeld de Simonsen, som endnu ejer dem. – Godsarkiv LAF.

Litt.: H. B. Seesten i DSlHerreg. II. 1943. 610–19. DLandbr. III. 1930. 613–16. Fr. Hjort. Træk fra et Stamhus’ Grundlæggelse og fra et »Bondestamhus’« Nedlæggelse, AarbOdense. IX. 1921. 687–721. G. L. Wad. Conferentsraad Hans Simonsen til E., Personalhist T. III. 1882. 97–116.

Hovedbygn. er opf. 1850–54 af røde mursten i nygotisk stil ved arkt. J. D. Herholdt. Den består af en hovedfløj og en tværfløj for hver ende i to stokv. Sen. er bygn. blevet restaureret, og mod gårdsiden er opf. et trappetårn (arkt. Martin Borch). Den tidl. hovedbygn. var et bindingsværkshus i eet stokv. Den gl. ladegård brændte 1886. Den smukke park og have (12 ha) m. flere sjældne træer, bl.a. en Robinia pseudacacia og en Pinus austriala, blev anl. 1854 af slotsgartner Rothe.

Søndergårde tilhørte o. 1500 væbn. Henrik Brockenhuus († ml. 1527–35, begr. i Rørup kirke), som skrives hertil fra 1493. Han fulgtes af sønnerne Ejler († 1546) og Claus Brockenhuus († 1566). Næste ejer var sidstn.s søn Ejler Brockenhuus († tidligst 1607), som 1584 på livstid hensattes i fængsel på Dragsholm p.gr.af sit forargelige levned. Hans søn, landsdommer i Fyn Claus Brockenhuus († 1646) solgte S. til hr. Hans Lindenov »den rige« til Gavnø m.m. († 1642), som efterlod S. til sønnerne hr. Hans Lindenov til Iversnæs m.m. († 1659) og Jakob Lindenov til Hundslund kloster († 1672). Sidstn. mageskiftede 1657 sin part til broderen mod dennes part i Gavnø. 1662 skødede Hans Lindenovs enke, Elisabeth Augusta til Boller og Rosenvold (datter af Chr. IV og Kirstine Munk, † 1677) S. (hovedgdstakst 90, bøndergods 234 tdr. hartk.) for 14.385 rdl. til rektor og professorer ved Københavns universitet på Trinitatis kirkes vegne. En part af S., som Corfitz Ulfeldt havde været indført i, fik kirken 1664 skøde på af kongen, ligesom den 1669 af borger i Kbh. Cordt Hinrich Mercker købte ca. 85 tdr. hartk. af S.s gods i Båg og Vends hrdr. Ved købekontrakt af 1676, kgl. konf. 1677 (skøde 1681) overdrog rektor og professorer på kirkens vegne S. (hovedgdstakst godt 90, bøndergods ca. 395 tdr. hartk.) for 14.600 rdl. til Wilh. Fr. greve Wedell til Wedellsborg († 1706), hvis sønnesøns enke, Conradine Christiane, f. komtesse Danneskiold-Samsøe († 1786) 1759 ved auktion solgte S. for 40.000 rdl. til Hans Simonsen til Erholm (se videre ovf.).

Litt.: DLandbr. III. 1930. 620–22.

Skove: En del skov, hvoraf langt den overvejende part hører til Erholm gods. Det er skovene Hegnet (35 ha), Hækkebølle Østerskov (206 ha), Søndergårde skov (149 ha, hvoraf dog en del i Skydebjerg so.) og Ålsbo Banker (120 ha). Terrænet er bakket. Bevoksningerne består overvejende af bøg og rødgran.

Forsv. landsbyer: På Kirkemarken s.f. Rørup lå landsbyen Astelbo (1447 Astelsbo, 1470 Ascelbo, 1606 Astelboe, 1688 Østerbo), der 1688 havde 3 gde og nogle huse. Den blev o. 1700 nedlagt og jorderne lagt under Søndergårde. Ved Søndergårde lå også en bebyggelse Fjellemose (1664 Fieldemoesze), bestående af 5 huse. – Ved Etterup har ligget et hus Lille Bremmerud, nævnt 1664.

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker i so., men nø.f. Kelshøj har der været en høj.

Rørup havde 1545 sin egen præst, men var allr. sidst i 1500t. annekteret til Gelsted. – I kommunal henseende adskiltes sognet fra forbindelsen med Gelsted so. 1/4 1921.

På Erholm fødtes 1777 stiftamtmd., kmh. H. V. Cederfeld de Simonsen, 1866 lægen, prof. Sophus Bang, i Ålsbo 1859 politikeren overpræsident Jens Jensen.

Litt.: F. Jensen-Vedding. Bidrag til Rørup Sogns Historie fra 1500 til 1800, AarbOdense. V. 1917. 20–28. Om Gribsvad kro: AarbOdense. XXIII. 1936. 697–704. Jf. i øvrigt under Gelsted so.