Søften sogn

(S.-Folby kom.) omgives af Trige og Ølsted so., Hasle hrd. (Kasted og Tilst so.), Sabro hrd. (Fårup og Folby) samt Grundfør so. Den bakkeryg, der strækker sig fra Hornsbjerg over Tværbakkegård til Havshøjgd. og herfra mod nv. til Søften m. fortsættelse til Mølballe, markerer ydergrænsen for det østjy. isfremstød. De mere jævne jorder v.f. denne linie bærer fl. st. præg af smeltevandets aflejringer, men største delen af gletschervandet fandt dog frem i en bred strøm gennem den nuv. Lilleås dal på skellet til Folby so. Skov findes næsten kun i sv. (Hattemagerskov). Gennem so. går den østjy. længdebane.

Areal i alt 1960: 1155 ha. Befolkning 26/9 1960: 525 indb. fordelt på 142 husstande (1801: 334, 1850: 535, 1901: 558, 1930: 566, 1955: 515).

I so. byen: Søften (1386 Suten, 1399 Suchten, 1439 Søwtun; u. 1802) m. kirke, præstegd., forskole (i den gl. hovedskole), afdelingsbibl., forsamlingshus (opf. 1941), mejeriet Aneskilde (opret. 1888 som andelsmejeri, privat 1958), store grusgrave og jernbaneholdepl. – Saml. af gde og hse: Himmeriggde; Ditlevgde; Mølballe; Præstemark. – Gårde: Elgårdsminde.

S. so., der sa. m. Folby so. i Sabro hrd. udgør én sognekom. og ét pastorat under Sabro, V. Lisbjerg og Framlev hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Grundfør so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 268. lægd og har sessionssted i Århus.

Kirken består af kor og skib fra romansk tid samt et sen. tilbygget tårn mod v. og våbenhus ved s.døren. De romanske dele, der nu er hvidtede, er opf. af kamp og frådsten, lagt i ler (ikke i kalk). På de få bev. vinduer – ét i hver af skibets langsider – er der karme af kridtsten. På murenes indersider har man fundet brandspor, vistnok fra den sen. middelalder, før hvælvene indbyggedes; en part af den gl. mur m. ildskørnede sten lagt i ler er afdækket bag glasplade i koret. Begge skibets døre er bev.; n.døren, derer tilmuret, har bev. sin udvendige rundbue; s.-døren, der stadig bruges, er ændret og udv., men den indre bue kan endnu ses. Kort efter den nævnte brand har kirken fået indbyggede hvælv, ét fag i koret og tre i skibet. Samtidig opførtes det høje, blændingsprydede tårn af munkesten m. hvælvet underrum, der er åbent mod s. 221 skibet ved en spidsbuet arkade. Tårnets og våbenhusets ydre arkitektur anvender rundbuer, der ligesom de murede småsøjler i de dobbelte glamhuller er præget af de romaniserende tendenser ved Århus domkirke i slutn. af 1400t. (jf. Vejlby kirke i Hasle hrd., s. 196). 1939 fremdroges på alle hvælvene en spinkel, kalkmalet dekoration; i korhvælvet ses Århusbispen Jens Iversen Langes våben og årst. 1463 (jf. Tilst kirke). I det indre, hvor korbuen er bev., men uden kragsten, er alterdekorationen siden 1940 et glat kors, som afløste et maleri fra slutn. af 1800t. Den romanske font af granit har glat, smykkeløs kumme. Den enkle prædikestol i ungrenæssance, m. bladranker i st. f. søjler i kanterne, blev 1911 istandsat og dek., bl.a. med nyt snitværk over lydhimlen og under stolens underkant. I tårnrummet et epitafium m. portrætmaleri i barok snitværksramme, som har bev. sin opr. staffering, opsat 1663 af sgpr. Clemmen Nielsen Aarhus, † 1686, m. hustru og datter. I Århus Museum opbevares en ligbåre fra beg. af 1700t. – Kirken blev rest. 1898 ved arkt. Frimodt Clausen, som gav alle vinduer nyromanske indfatninger. Den blev atter istandsat 1928 (arkt. M. B. Fritz) og på ny 1939–40 (fornyelse af gulv, stoleværk og prædikestolsopgang). En ny alterskranke opsattes 1947 (arkt. S. Fritz). 1958 fik kirken nyt varmeværk.

Stuehuset til Søften gl. præstegd. er nedbrudt og vil blive genopf. på Frilandsmuseet ved Sorgenfri.

En hellig kilde fandtes på en bakke n.f. gden Morballe (Schmidt.DH. 146).

Efter byen Søften har fam. Zeuthen taget navn.

S.f. Søften ved grænsen mod Fårup so. har vistnok ligget en landsby Villerup (1683 Vilrop-, Vilerop Fald).

Skove: I so.s sydvestl. hjørne ligger Hattemagerskov, 14 ha, der er delt ml. 2 gde.

Fredede oldtidsminder: 12 høje, hvoraf de 6 ligger i Hattemagerskov; bl. de andre skal nævnes Hathøj, Havshøj og Brushøje. – Sløjfet el. ødelagt: En anselig dysse, Dværgehøj, m. kammer af s. 222 6 bæresten og en dæksten sø.f. Søften. 26 høje, der hovedsagelig lå ø.f. Søften; en stor del af dem er faldet som ofre for den stærke grus- og stengravning. Desuden er sløjfet en gruppe på 22 småhøje m. urnegrave. – Også affaldsgruber fra jernalderen er fundet i so.

Litt.: Carl Westergaard. Stiftsprovst Ole Anchersen Secher, AarbAarh. 1929. 125–66.