Fakse sogn

(F. kom.) omgives af Karise, Alslev, Hylleholt, Roholte, Kongsted og Øster Egede so. I v. ligger en enklave af Ø. Egede so. Fra den østl. so.grænse, hvor Vivede Mølleå strømmer mod s., stiger det noget ujævne terræn i vestl. retning og kulminerer i den dominerende Fakse banke, hvorpå Møllebjerg er 76 m. Fakse banke er opbygget af koralkalk fra kridttiden, afhøvlet af istidens gletjsere og derefter dækket med et tyndt morænelag. Brydningen af kalken sker fra et 1 km langt og 1/2 km bredt brud i byens østl. udkant, og spildet fra graven er i årevis blevet kørt bort og ophobet i store, flade »bjerge« langs vejen mellem Fakse og Fakse Ladeplads. N.f. Fakse banke et dybt, tørvefyldt hul »Gyllemose«, mod nv. en svagt skrånende sand- og grusslette, hvis mindre frugtbare jord præger egnen omkr. Sandhuse og Kikkenborg. Tilsvarende ringere jorder findes på Tokkerup Overdrev. Sv.f. Fakse skråner landet kraftigt ned mod den lange, smalle dal (»Godthåbsdalen«), der gennemstrømmes af Fakse å, og hvori flere kilder springer frem og har været med til at føde de deri liggende mølledamme. På den anden side Godthåbsdalen ligger der et småkuperet landskab, der i nv. når op til 55–56 m, mens so.s sv. hjørne er præget af en toppet, urolig overflade af tilsvarende højde. Bortset fra de ovenn. sandpartier er det moræneler af god bonitet, der præger jordbundsforholdene. So. er rigt på skove som Ebbeskov Vænge, Stubberup skov, Hesselvænge, Dyrehave, Tystrup mose, Tværeng, Hovby skov og Tokkerup Hestehave. På toppen af Fakse Banke ligger den bymæssige bebyggelse Fakse, der foruden at være stat. på banen Køge-Fakse Ladeplads også er knudepunkt for vejene fra Køge, Fakse Ladeplads, Præstø og Næstved. På banestrækningen ligger i so. også Stubberup stat. og Tokkerup trinbræt.

Areal i alt 1950: 3504 ha. Befolkning 7/11 1950: 3610 indb. fordelt på 1072 husstande. (1801: 1720, 1850: 2664, 1901: 3343, 1930: 3769). Tallene for 1801 og 1850 er inkl. Hylleholt so., som 1/1 1880 udskiltes som selvstændigt so. Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 988 levede af landbrug m.v., 1336 af håndværk og industri, 363 af handel og omsætning, 203 af transportvirksomhed, 274 af administration og liberale erhverv og 354 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 43 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Fakse (1280 Faxæ; u. 1851) en købstadlignende stationsby – 1950 i alt: 1966 indb. fordelt på 612 husstande; fordelingen efter erhverv var 1940: 185 levede af landbrug m.v., 791 af håndværk og industri, 289 af handel og omsætning, 140 af transportvirksomhed, 248 af administration og liberale erhverv og 207 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 20 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., kommunal mellem- og realskole, teknisk skole, handelsskole, ting- og arresthus (opf. 1906, arkt. F. C. C. s. 205 Hansen), kom.kontor, folkebogsaml. (i den gl. bankbygn. i Torvegade; opret. 1924, 6725 bd.), alderdomshjem (opf. 1925), amtssygehus (opf. 1889–90, arkt. Ph. Schmidt; udv. fl. gange, sidst 1950; i haven en mindesten m. portrætmedaljon (A. Bundgaard) over prof., overlæge Vilh. Hertel), vandrehjem, sportsanlæg, markedspl., lystanlæg (ved den gl. Strandvej) m. genforeningssten, friluftscene, politistat., apotek, biograf, to hoteller, Banken for Faxe og Omegn (opret. 1897; aktiekapital 300.000 kr., indskud 31/12 1953 10,5 mill. kr., reserver 0,9 mill. kr.), Sparekassen for Fakse og Omegn (opret. 1869; indskud 31/3 1954 6,4 mill. kr., reserver 0,4 mill. kr.), filialer af Andelsbanken og Bondestandens Sparekasse, garveri, Faxe Kalkbrud (opret. 1884; kontor og direktion i Fakse Ladeplads, se ndf.), savværk, bryggeri, vandværk (anl. 1900), jernbanestat., postkontor (ombygget 1953), telegrafeksp. og telf.central.; Tokkerup (o. 1370 Tokkorp; u. 1815) m. jernbanestat. og posteksp.; Værløse (*1279 Witherløsæ, 1310 Hværløsæ) m. skole; Ebbeskov (o. 1370 Ebbæskow; u. 1807); Stubberup (1275 Stubbethorp; u. 1851) m. skole og jernbanestat.; en del af Rejnstrup (*1378 Reinstrup, 1499 Reghenstruppe; u. 1850), resten i Hylleholt so.; Jyderup (1365 Jutarp; u. 1793); Tystrup (*1375 Tygsterop, 1421 Thywfftorp; u. 1796); Hovby (1348 Howby; u. 1796) m. skole og andelsmejeri (Rosenkilde); en del af Borreshoved (1492 Borrishouet; u. 1796), resten i Hylleholt so. – Saml. af gde og hse: Tuehuse; Møllehuse, delvis i Hylleholt so.; Tokkerup Overdrev; Sandhuse; Søndagshuse; Bavnekule Huse; Kikkenborg. – Gårde: Hovedgd. Rosendal (i alt 122,9 tdr. hartk., 766 ha, hvoraf 208 skov; ejdsk. 1737, grv. 985; heraf under hovedgd. 72,6 tdr. hartk., 306 ha; ejdsk. 900, grv. 502); Margrethelund, under Rosendal (27,8 tdr. hartk., 178 ha; ejdsk. 395, grv. 255); Godthåb, under Rosendal; Gyldenhøj. – Blåbæks Mølle (1664 Blaabechsz Mølle).

F. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Spjellerup so., dog under amtets 2. folketingsvalgkr. So. udgør s. 206 2. udskrivningskr., 106. lægd og har sessionssted i Fakse. F. kom. udgør 14. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 15. politikr.

Den højtliggende kirke er en sengotisk bygn. af betydelig størrelse, o. 40 m lang, m. tårn i v., skib og kor i eet og flere tilbygn. mod n. Den har siden 1492 tilhørt Kbh.s universitet, der modtog den som gave fra kong Hans til særligt underhold for en doktor i kanonisk ret. Fakse kirke overgik 1. okt. 1934 til selveje. Den nuv. kirke har haft en romansk forgænger, hvoraf sparsomme rester ses, foruden døbefonten nogle sokkelsten og brudstykker af karmsten fra en portal af faksekalk m. billedkvadre, der har en påfaldende jysk karakter, og som nu ligger uden for n.døren. – Kirken er opf. af teglsten i munkeskifte, stribet m. kridtstensbælter; den har form af et langhus m. 5 hvælvingsfag, opf. nogenlunde i een støbning trods enkelte stående fortandinger, næppe længe før universitetet overtog patronatet. I ø.gavlen sidder 3 nu tilmurede spidsbuede vinduer, det midterste højest; derover en kamtakket gavl m. højblændinger. I det indre hviler de 5 krydshvælv på retkantede vægpiller. Tårnets nedre partier er samtidige m. skibet; dets krydshvælvede rum, nu anv. som våbenhus, efter at en dør i 1800t. er brudt gennem v.muren, var mul. opr., at dømme efter kalkmaleriernes karakter, bestemt til dåbskapel; klokkestokv. m. afstribninger af kridtsten og rige blændingsgavle er fuldført kort efter 1500. Det overhvælvede sakristi ved korets n.side er sengotisk, opf. af munkesten m. kridtstensbælter (gavlen er ommuret). Det store n.kapel var opr. et våbenhus af munkesten i munkeskifte, 1638–39 ombygget og stærkt udvidet af røde sten i krydsskifte; over n.døren universitetets våben og en indskr., der beretter, at kapellet 1639 er opf. af universitetet på kirkens bekostning; gavlen har glattekamme af faksekalk og prydet m. kugler. Ml. sakristi og kapel findes en udbygn., opf. 1612 som herskabsstol over gravkrypt af Jytte Gyldenstierne. I tårnrummet findes en række kalkmalerier fra o. 1500, fremdraget under kirkens rest. 1862 (arkt. H. Chr. Hansen) og rest. af J. Kornerup 1877 (atter rest. 1950 af H. Borre); malerierne på hvælvingen viser optrin af Johannes Døberens historie; på væggene helgenbilleder, bl.a. Skt. Jørgen og dragen; i kappefligene fandtes nogle kulturhistorisk interessante djævlebilleder, som atter blev tildækket.

Altertavlen er et maleri af H. Krock 1717 (nadveren) i en udsk. fyrretræsramme m. akantusværk i regencestil. I n.kapellet hænger et korbuekrucifiks af St. Fugledetypen (jf. Næstved Skt. Mortens Kirke). Fonten af granit, m. ny fod, har romansk kumme m. tovsnoninger og små ornamenterede cirkelslag (jf. Spjellerup kirke); glat dåbsfad af messing med initialer, der viser, at det er skænket af fru Ide Munk til Totterupholm († 1586). Den anselige prædikestol i højrenæssance er formentlig skåret af Eiler Abelsøn Schrøder i Næstved; der er evangelister ml. korintiske søjler i hjørnerne og reliefskårne bibelske billeder i de kvadratiske felter; yderligere en indskr., der beretter, at stolen skænkedes til Fakse kirke af Jytte Gyldenstierne til Totterupholm; forneden Moses m. lovens tavler som bærefigur (repareret 1923–24). I koret et par gotiske bænkegavle fra o. 1475 m. udsk. drage og Johannes Evangelist. Model af korvetten »Valkyrien« er 1953 ophængt i sideskibet. I tårnet 2 klokker, fra 1655 (Claus van Dam) og fra 1870. – Af gravminder nævnes: et epitafium på korets n.væg fra 1651 over Anna Jensdatter og hendes 2 mænd, sgpr. Hans Andresen Schrøder og sgpr. Hans Thomsen m. malede portrætter, sign. Bartholom. Paproczski (Lund. Portrætter. IX. 160). I sakristiet marmortavler over sgpr. mag. Espen Haste († 1785) og sgpr. Andreas Dreyer, † 1788. I n.kapellet ligger 2 gravsten over degnen Peder Lauritzen, † 1684, og sgpr. Christen Bagger, † 1710. Kisterne i gravkapellet, hvor bl.a. Peder Juel, † 1612, generalmajor Chr. Juel, † 1717, gehejmeråd Holger Rosenkrantz, † 1785, hvilede, blev o. 1855 nedsatte på kgd.; gravpladen over sidstn. er opsat i sakristiet.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 513–529.

På kgd. er begr. præsten og seminarieforstanderen H. P. Barfoed, † 1841 (sgpr. her 1822–41) og maleren Malthe Engelsted, † 1930.

Rosendal hed opr. Totterupholm efter en nedlagt landsby Totterup, hvor fru Ide Munk († 1586), enke efter hr. Oluf Rosenkrantz til Vallø († 1545), senest 1560 begyndte at holde hus i en bondegd., den første begyndelse til hovedgden. Efter hende arvedes T. af datteren Mette Rosenkrantz til Vester-Vallø († 1588), enke efter Steen Rosensparre og Peder Oxe. Hendes datter fru Birgitte Rosensparre († 1583) var g.m. Preben Gyldenstierne til Nørre Vosborg († 1616). Deres mindreårige datter Jytte Gyldenstierne arvede da ved mormoderens død 1588 T.; hun blev sen. g. først m. Peder Juel til Gjorslev († 1612), derefter m. Christian Grubbe til Lystrup († før 1642). Ved hendes død 1642 arvede sønnen Peder Grubbe såvel Lystrup som T.; sidstn. gd. solgte han 1644 til fru Edel Rosenkrantz, da enke efter Gabriel Laxmand til Frøslevgd. († 1642), men fra 1646 g.m. generalkrigskommissær Knud Ulfeldt s. 207 til Svenstrup, der faldt 1657. Hun sad så enke på T. til sin død smst. 1684 og havde testamenteret 1/3 af sit gods til admiral Niels Juel († 1697), der var g.m. Knud Ulfeldts datter Margrete U. († 1703), 1/3 til Pernille Rosenkrantz, der 1684 gik fra arven, og. 1/3 til sine »søsterdøtre de Biller«, som 1686 solgte deres arvepart til Niels Juel. – T. arvedes derefter af datteren Sophie Juel († 1722), der var g.m. gehejmeråd Niels Krag til Voldbjerg m.m. († 1713). Deres datter Anna Margrethe Krag († 1757), der havde været g.m. generalmajor Christian Juel, arvede som enke T.; hun måtte 1731 sælge sin anden hovedgd. Strandegård (s.d.), og T. overgik til svigersønnen, major, sen. gehejmeråd Holger Rosenkrantz, g.m. Hedevig Sophie Christiansdatter Juel († 1750). Han ophøjedes 2/2 1748 til friherre af Rosenlund, idet T. 3/5 s.å. oprettedes til et baroni under navnet R. med ca. 400 tdr. hartk. Baronen var en driftig godsejer, der bl.a. øgede brydningen af kalkstenen ved Fakse og fra 1739 drev fælleshandel m. stenen sa.m. Vemmetofte ved udskibning, også til udlandet. Kort før sin død 1785 havde han givet sin successor, brodersønnen Iver baron Rosenkrantz til Villestrup († 1815) tilladelse til at sælge Rosenlund mod at oprette en fideikommiskapital på 60.000 rdl. (kgl. bevilling af 26/8 1785); Iver R. skødede da 1788 gden til generalkrigskommissær Haagen Christian Astrup († 1827) for 90.000 rdl. på den betingelse, at den atter skulle kaldes Totterupholm. Astrup, der 1789 havde fået tilladelse til at kalde gden Rosendal, solgte den 1801 for 175.000 rdl. til søkaptajn Lauritz Moss Hofgaard og kancellisekr. Carl Adolph Stampe († 1831) i forening, hvoraf sidstn. 1803 skødede sin halvdel til medejeren. Hofgaard solgte 1806 R. for 255.000 rdl. til gehejmekonferensråd Chr. Conrad Sophus greve Danneskiold-Samsøe, amtmand over Præstø amt fra 1808 til sin død 1823, og medinteressenter (arvingerne efter Adam Christopher friherre Holsten til Holstenshus († 1801)). Hans enke Johanne Henriette Valentine, f. Kaas (Mur-K.) († 1843) på Gisselfeld styrede derefter godserne med dygtighed, indtil hun og medinteressenterne solgte R. til hofjægerm. Gustav Chr. greve Holck-Winterfeldt († 1885), der 1857 ægtede Christiane komtesse Danneskiold-Samsøe († 1873), ovenn. ejers datter. 1886 skødede samtlige myndige arvinger R. til sønnen, hofjægerm. Flemming greve H.-W. til stamhuset Fjellebro m.v., med hvem slægten 1930 uddøde på mandslinien. R. arvedes derefter af søstersønnen Helge greve Knuth, der tidl. havde forpagtet gden. Da han døde ugift 1941, overgik godset til hans ligeledes ugifte broder Flemming greve Knuth, der døde n.å. uden at have overtaget det. R. arvedes derefter af brodersønnen, nuv. gesandt Kield Gustav greve Knuth-Winterfeldt. – Godsarkiv LAS.

Litt.: Elin Ryder Bach i DSlHerreg. II. 1943. 67–71. Peter Jensen. Optegnelser om Snesere Sogn. 1883. 76–79. Chr. H. Brasch. Vemmetoftes Hist. I og III, passim.

Herregården anlagdes ca. 1560 på et voldsted omgivet af grave. Den nuv. gård fremtræder som en 4-fløjet bygn. omfattende hovedfløj og 3 sidefløje. Disse sidste er lave enetages bygninger i bindingsværk opf. i 1600t. Hovedbygn. opførtes 1847–49 af faksekalk og i 2 etager for Gustav greve Holck-Winterfeldt.

Avlsgården n.f. hovedbygn. er trefløjet med midterfløj i bindingsværk og 2 grundmurede sidefløje. – Over voldgraven fører en gl. kampestensbro, hvori nogle opr. fangehuller er bevaret.

Sv.f. Rosendal ligger et overpløjet voldsted, nu kun kendeligt som en højning i terrænet, formodentlig pladsen for det ældste Totterupholm.

Kalkgruberne i Fakse banke (se s. 7, 12, 204) har allr. været benyttede i middelalderen, da materialet brugtes til kirkebygninger. De sen. hovedejere af gruberne, Vemmetofte kloster, Rosendal, Bregentved og Gavnø, udnyttede dem længe, men manglen af en udførselshavn – og det, at virksomheden var på fl. hænder – hemmede afsætningen af den fortrinlige kalksten. Sidst i 1830erne produceredes i alt 1600 kubikfavne. Ved 1800t.s midte blev der anlagt en skibsbro ved stranden; men først da Vemmetofte kloster og A. W. greve Moltke til Bregentved 1862–64 i fællesskab anlagde en udskibningshavn ved Fakse strand (se s. 210), samtidig med at der kort efter anlagdes en hestebane, fra 1866 befaret med lokomotiv, kom der opsving i produktionen; 1870 anlagde Rosendal en ny havn lige ø.f. den første, og havnebanen blev ved de Østsjæll. Jernbaners åbning 1879 sat i forb. m. denne. Driften forbedredes ved anlæg af kontinuerlige kalkovne, stenenes fabriksmæssige behandling ved dampkraft osv. Endelig samledes hele driften på een hånd 29/12 1883 ved oprettelsen af det s. 205 nævnte aktieselskab Faxe Kalkbrud, der for ca. 6 mill. kr. købte alle gruberne af ejerne og tillige overtog Fakse Stenværksteder (anl. o. 1868 af justitsråd C. F. Garde ved kalkbruddet og 1871 flyttede til Fakse Ladeplads). Hovedmanden i det nye foretagende var C. F. Tietgen. Selskabets aktiekapital er nu 3.750.000 kr.; med tilliggende teglværker, bl. a. i Nordsjælland beskæftiger det ca. 600 arbejdere og funktionærer. Produktionen er 1954 årlig ca. 220.000 t råvarer, af færdigvarer ca. 53.000 t brændt kalk, ca. 35.000 t pulveriseret råkalk til teknisk brug, ca. 65.000 t pulveriseret, rå kalk til jordbrug og 33 mill. mursten. Medens der tidl. solgtes rå kalksten til brænding rundt om i landet, sker forsyningen med brændt kalk nu udelukkende fra to store roterovne ved Fakse.

Litt.: C. A. Clemmensen. Faxe Kalkbrud 1884–1934. 1934. Industriens Historie i Danmark. III. 2. 1944. 173–75.

2 km s.f. Fakse ligger den idylliske Blåbæks Mølle ved Fakse å. Den kendes 1664, men er sikkert ældre. Møllebygn. danner, sa. m. stuehus, stalde og lade, en firelænget gård med et meget smukt gårdinteriør. Bygn. stammer hovedsagelig fra første halvdel af 1800t.

N.f. vandml. ligger en vindml., som blev bygget 1828, og som nu er ude af drift.

Ved Hovby har der været en hellig kilde; det var før en alm. stensat brønd, men 1838 omsattes den nogle favne derfra; ved siden af den stod en gl. egeblok, hvori nedlagdes penge til sognets fattige ved »Skt. Hans’ marked«; sen. er kilden atter flyttet nogle favne, og markedet er nedlagt. (Schmidt. DH. 122). – I so. har ligget en gd. Kertevad (*1378 Kiereuad, *1434 Kærtewadh), der 1434 betegnes som øde. Under Rosendal har ligget en gd. Marskovgd., der 1688 kaldes øde, og en ml., Borup Ml. (1688 Boerup Ml.), der er nedl. I Værløse nævnes 1688 »Swarrergaarden«. Galgebakke n.f. Fakse er herredets rettersted; på Vidsk. Selsk. kort 1770 står der en tegn. af en galge og ordet: Rætterstæd.

Fakse hrd.s tingsted siges 1588 at have ligget »af Arilds Tid« ml. Fakse og Værløse ved et sted, der kaldes Skudelege; derfra flyttedes det til Fakse (AarbPræstø. 1929. 118).

Skove: Den største skov er Stubberup skov (200 ha + 15 ha i Hylleholt so.), der ligesom det mindre Ebbeskov Vænge (16 ha) tilhører Vemmetofte kloster. Terrænet og bevoksningsforholdene er af nogenlunde sa. karakter som i de øvr. af klosterets skove (jf. omtalen under Vemmetofte s. 203). Under Rosendal gods hører Margretenlund skov (el. Hovby skov, 29 ha), Hovby Vænge (5 ha), Rejnstrupvænge (el. Hesselvænge, 9 ha), Dyrehaven (32 ha), der mod nø. grænser til parken og mod v. til Tystrup mose (25 ha) og Tværeng (10 ha). Grænsen mod s. dannes for sidstnævnte to skoves vedkommende af Lillå, der er sogneskel mod Roholte so. I Rosendals skove er hovedtræarten som i alm. på egnen bøg. Skovtilstanden er som helhed god. I de sen. år er tilplantet en del arealer, som tidl. henlå i ubenyttelig tilstand. Som mange steder i sydsjæll. kystskove med flad, stiv lerjord og ringe højde over havet trives ældre rødgran s. 209 ikke godt (angribes af rodsvampen Fomes annosus). – Til A/S Faxe Kalkbrud hører en ca. 40 ha stor plantage.

Fredede oldtidsminder: I Stubberup skov langdyssen Junkershøj, 50 m lang, med mange randsten og 2 kamre, det ene med dæksten; i skoven ved Kikkenborg et forstyrret dyssekammer; i Kohave Skov (under Rosendal) en høj. – Sløjfet: 6 høje, de 5 i sognets nordl. del.

Genforeningssten på torvepladsen i Fakse 1921.

I Fakse fødtes 1765 forf. P. H. Haste.

Litt.: AarbPræstø. 1919. 3–35; 1934. 78–83.