Fjelsted sogn

(F.-Harndrup kom.) omgives af Skovby hrd. (Hårslev so.), Rørup, Gelsted, Ejby, Ingslev, Brenderup og Harndrup so. Det i ø. ret kraftigt kuperede bakkeland når i Paddesø Bjerg 73,8 m og sænker sig til kun 15 m ved v.grænsen, hvor Gremmeløkke å danner skel til Ingslev. Ved Fjelsted afbrydes det ellers ujævne bakkeland af en række sandbakker, der strækker sig n.-s., og som s. 424 betegner grænsen for et isfremstød fra ø. Heri når et punkt til 55 m (trig. stat.). Omkr. og v.f. denne isrand ligger sandede og til dels grusede jorder de fleste steder, mens den mere lerede moræne er indskrænket til egnen ø.f. Sletterød, hvor den dog er isprængt mange mosehuller og skovparceller foruden de lidt større skove Sletterød skov og Fjellerup skov. Mod v. ligger Fjelsted skov og noget plantage. Gennem so. går hovedvej 1.

Areal i alt 1950: 1917 ha. Befolkning 7/11 1950: 1072 indb. fordelt på 291 husstande. (1801: 695, 1850: 1056, 1901: 954, 1930: 1093).

I sognet byerne: Fjelsted (1418 Fiælstathe; u. 1781) m. kirke, forskole, skole (opf. 1898) m. sognebibl. (opret. 1923, 1000 bd.), forsamlingshus (opf. 1884), politistat., ml., andelsmejeri (»Jægersminde«, opret. 1888, ombygget 1930), elværk og Nordvestfyns skalleeksport; Fjellerup (1465 Fyelleropp; u. 1782) m. præstebol. (opf. 1927), forsamlingshus, kom.kontor (opf. 1947) og telefoncentral; Sletterød (*1484 Sletterudt; u. 1781) m. skole (opf. 1920), forskole og trævarefabr. – Saml. af gde og hse: Fjelstedskov; Billesbølle; Rydskov; Krybily; Ridderstien; Vestervang. – Gårde: Lindegd. (12,3 tdr. hartk., 61 ha; ejdsk. 176, grv. 103); Fjellerupgd.; Billesbøllegd. (1664 Bildesbøl Hgd.); Fjellemosegd. (1583 Fieldemoesse); Kåberbøllegd. (1418 Kaverbølæ, 1423 Koberbøle); Kamgd.; Møllegd.; Damgd.; Gildebro Møllegd. (1664 Gieldbro Mølle, udtales Gærbe Mølle). – I so. 3 andelskølehuse og hønseri.

F. so., der sa.m. Harndrup so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Middelfart købstads landdistrikt. So. udgør 3. udskrivningskr., 213. lægd og har sessionssted i Middelfart.

Kirken, der forhen var viet Skt. Laurentius, har romansk kor og skib på profileret dobbeltsokkel. Et tilmuret romansk vindue kan spores i korets n.væg, hvorimod ingen opr. detaljer ses i de overalt omsatte ydre kvadermure. I korets ø.væg to gemmenicher. I senmiddelalderen er koret overhvælvet og korbuen udv. og forsynet m. lavtsiddende kragbånd; et våbenhus opførtes ved s.døren, der udvidedes. Det anselige v.tårn er ligeledes sengotisk. Det er jævnbredt m. skibet og åbner sig ind mod dette ved en usædvanlig høj spidsbuet arkade, hvis vederlag er over skibets tagfod. Tårnet har trappehus i s. og svære, skråtstillede stræbepiller ved v.gavlens hjørner. Tårnrummet overhvælvedes, og samtidig hermed indlagdes to fag krydshvælv i skibet. Såvel det blændingsprydede tårn som våbenhuset fik trappegavle, der dog er delvis fornyede i 1800t. Over koret var der endnu 1589 et lille klokkehus med messeklokker (Jacob Madsens visitatsbog, ed. Idum. 367). I nyere tid er der på n.siden ud for skibets ø.fag opf. en stor korsarm, der i høj grad forstyrrer harmonien i kirkerummet. – I kgd.sdiget v.f. kirken en stor muret portal fra senmiddelalderen. – Det murede alterbord, der er romansk, har renæssancepaneler som Harndrups. Altertavle fra 1615, i højrenæssance m. moderne korsfæstelsesmaleri i storfeltet (Niels Lindberg) og skriftsteder på predella og sidefelter. To malmstøbte, senmiddelald. alterstager. Smukt udsk. knæleskammel fra Hans Atkes og Mette Schnells »åbne begravelse i Fjelsted kirke« 1729; denne gravkrypt, der lå under koret, tilkastedes 1889, og ti kister herfra nedsattes på kgd. Korpaneler fra 1600t.; en kronliste herfra m. indskr. fra 1609 er anbragt på skibets s.væg, hvor den har tjent som knagerække. I koret vægskab fra o. 1600. Sengotisk triumfkrucifiks, af sa. mester som Gelstedkrucifikset, men hæsligt overmalet, er ophængt i tårnrummet. Romansk granitdøbefont m. græske kors og hjørnehoveder på foden. Prædikestolen er et smukt renæssancearbejde, ganske lig Brenderup-stolen fra 1602; formentlig fra sa. værksted som altertavlen. Stolestaderne er nye. Orgelpulpitur i tårnrummet. I skibet et lille naivt udskåret epitaf over Maria Dortea Margrete Smidt, † på Billesbølle 1787. – I Nationalmuseet findes et middelald. røgelseskar fra kirken.

I so. har tidl. ligget hovedgden Billesbølle, som hr. Steen Eriksen Bille til Kærsgård († 1672) oprettede o. 1650 (bygn. var under opf. 1652) af 4 gde i Kåberbølle. Den tilhørte derefter s. 425 sønnen, kmh. Otte Bille († tidligst 1676) og dennes søster Mette Bille († 1708), g.m. oberstløjtn., etatsråd Henrik Ditlev greve Holck til Skaføgård († 1681). 1691 fik Mette Bille 2 års henstand med at komplettere B., og 1698 skødede hun den (hovedgdstakst 46, bøndergods 174 tdr. hartk.) til datteren Birgitte komtesse Holck, enke efter schoutbynacht Gabriel Bille til Holsegård († 1689), 2. gang g.m. kommandørkapt. Chr. Munk til Brejninge († 1700). Efter hendes død solgtes B. ved auktion 1702 til assessor Broder Landorph († 1711), hvis søn Hans Brodersen Landorph 1738 ved auktion solgte B. (i alt 346 tdr. hartk.) til Peder Enevold v. Braës til Kokkedal († 1771), som 1755 skødede den til hofjunker, sen. kmh. Holger Sehested († 1811), der 1760 stillede den til auktion og 1761 skødede den for 11.126 rdl. til Lars Lindegaard. Han skødede 1765 B. til justitsråd Fr. Chr. v. d. Maase, som allr. 1766 for 21.000 rdl. solgte den (hovedgdstakst ca. 40 tdr. hartk.) til fru Sophia von Eyndten († 1795), enke efter gehejmeråd Hans Fr. v. Levetzau til Oxholm m.m. († 1763). Hun solgte 1789 ved købekontrakt (skøde 1790) B. (34 tdr. hartk. hovedgdstakst) for 17.550 rdl. til premierløjtn., sen. major Friederich Jørgen Sehested († 1849), der 1798 skødede den (godt 23 tdr. hartk.) for 23.000 rdl. til Christopher Jørgensen af Kåberbøllegården. Denne udparcellerede i de flg. år hovedgden, hvis bøndergods allr. for største delen var frasolgt 1760, og 1805 solgte han B.s til godt 5 tdr. hartk. reducerede hovedparcel. Denne er siden igen noget forøget, men ikke ud over en alm. bondegd.s størrelse. – Godsarkiv LAF.

Fjellemosegård tilhørte i 1500t. Skt. Knuds kloster i Odense og kom efter reformationen med dette til kronen, som 1583 mageskiftede gden til jomfru Margrethe Mouridsdatter Emmiksen († 1600). 1609 skal den have tilhørt hendes søster fru Tale Emmiksen, enke efter »gale« Ejler Brockenhuus til Søndergårde. 1626 tilhørte F. Jørgen Eriksen Lykke († 1633) og efter ham sønnen Erik Lykke († senest 1643), som nævnes hertil 1639.

1527 nævnes en Fjelstedgård, der tilhørte Laurids Skinkel og hans søskende.

Skove: En del spredt skov, der tilhører gårde i so., således Sletterød og Fjellerup skov, hvoraf en del (ca. 10 ha) til præsteembedet. Mod v. Fjelsted skov.

Der er ingen fredede oldtidsminder i so., men nv.f. F. har der ligget 12 høje; i flere af dem er der fundet bronzesager. – Fra Billesbølle kendes en del brandgrave fra keltisk og ældre rom. jernalder.

Litt.: E. Albrectsen. Fynske jernaldergrave. I. 1954. 17; II. 1956. 36.

I Fjelsted sogn fødtes 1686 præsten Morten Caspar Wolfburg, 1838 skolemanden R. J. Holm, 1844 broderen skolemanden P. A. Holm.