Gerlev sogn

(G.-Dråby kom.) omgives af Roskilde fjord, Skuldelev og Krogstrup so., Isefjord og Dråby so. I so. to små enklaver af Krogstrup so. Det relativt jævne og lavtliggende terræn når de fleste steder ikke over 25 m. Kun i Færgelunden findes mere uregelmæssige bakkeformer med højder på indtil 44 m, og ø. herfor danner morænelandet en indtil 20 m høj stejlskrænt ned mod den hævede havbund fra stenalderen, der som en smal bræmme ledsager kysten. Jordbunden er næsten overalt temmelig sandet. Det lille Egelundskrat og især Færgelunden ved Roskilde fjord er yndede udflugtssteder. Gennem so. går landevejen ml. hovedvej 4 og Frederikssund, hvortil den føres over fjorden ved en bro, forsynet med dæmninger. S.f. landevejsbroen står endnu bropiller og dæmninger fra den 1936 nedlagte midtsjæll. bane.

Areal i alt 1950: 1851 ha. – Befolkning 7/11 1950: 925 indb. fordelt på 269 husstande. (1801: 635, 1850: 741, 1901: 821, 1930: 954).

I sognet byerne: Gerlev (*1288 Gierthaelef; u. 1785) med kirke, præstegd. og forskole; Tørslev (*1100t. Thuresløue; u. 1796); største delen af Lyngerup (1310 Lungæthorp; u. 1787) med skole og andelsmejeri m. andelskølehus (opret. 1950); Landerslev (1354 Landersløf; u. 1792) m. forskole. – Enghave, hse. – Gårde: Egelundsgd. (under Jægerspris) (17,2 tdr. hartk., 105,8 ha; ejdsk. 190, grv. 121), Druedal (12,5 tdr. hartk., 83,7 ha; ejdsk. 170, grv. 92), Jægerspris Færgegård (under Jægerspris). – Ml. G. og Landerslev ligger centralskolen Femhøj skole; ved Egelundskrattet et børnehjem for problembørn (opret. 1943, 21 pl.) og ved Færgelunden et hotel og Østersøgades Gymnasiums lejrskole.

G. so., der sa.m. Dråby so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Frederikssund og hører under 10. retskr. (Frederikssund), 8. politikr. (Frederikssund), s. 268 Frederikssund amtsstuedistrikt, Jægerspris lægekr., 11. skattekr. (Frederikssund) og 13. skyldkr. (Frederiksborg), amtets 4. folketingsvalgkr., dets 3 forligskr. og 1. udskrivningskr., 87. lægd.

Kirken er en romansk kampestensbygn. på skråkantsokkel og m. detaljer af frådsten; kun skibets vestligste vindue i n. er bev. Bygn. består af romansk kor og skib, der mul. endnu i middelalderen begge er udvidet mod s., samt fire tilbygn.: et vistnok tidligt gotisk tårn i v. af kampesten, våbenhus og sakristi, begge sengotiske, af munketegl og anbragt på kirkens n.side ligesom en stor afvalmet korsarm fra 1753 (sml. Dråby). I forb. m. den usædvanlige udvidelse af kirken mod s., hvorved den faktisk omdannedes til en langhusbygning, forhøjedes korets ø.- og n.mur, triumfvæggen nedreves og hele kirkerummet blev dækket med tre krydshvælvinger; korets blændingsgavl, de tre falsede s.vinduer og en tilmuret dør er samtidige med udvidelsen. 1650–51 blev tårnet forhøjet og fik glatte, kamtakkede gavle. De tre tilbygn. i n. har fladt loft.

Muret alterbord, sikkert senmiddelalderligt. Altertavle i livlig bruskbarok (sml. Krogstrup, Dråby), udført 1631 af »Hans Snedker i Kratmøllen« og stafferet af Maties maler; Urne- og Arenfeldt-våben (lensmand Fr. Urne g.m. Karen Hansdatter Arenfeldt); opr. malerier på træ, i storfeltet nadveren (efter Barocci), i topstykket ecce homo. På loftet to fragmentariske middelald. figurer, en helgeninde o. 1500 fra forsv. altertavle og en unggotisk krucifiksfigur. Alterstager o. 1625. Døbefont af malm, pokalformet, støbt 1604 af Hans Wolf Entfelder i Helsingør. Messingdåbsfad, nederlandsk, anskaffet 1630. Prædikestol i renæssance, 1601, med akantus i storfelterne; samtidig himmel. Stolestader med døre, leveret af Jens Hansen snedker 1760. Jernbeslået pengeblok. Klokker 1) o. 1450 med meningsløs indskr., 2) støbt 1714 af Hinrich Tessien (AarbFrborg. 1934. 74.) Gravsten over præsten Nicolai Jørgensen Stolpe, † 1744.

I Gerlev har ligget mindst een hovedgd. 1361–62 nævnes Mogens Pedersen (Skytte) af G., 1417–35 væbn. Peder Truelsen af slægten Griis (af Nordrup). Sidstn. år skrev også Barvid Pedersen (Barritsen) sig »in Gerleff«. Senere beboedes gården i hvert fald 1445–77 af væbn. Peder Jensen (Jernskæg); men 1473 forekommer også en Mathis Perssøn i G., hvis våbenmærke var en enhjørning. Desuden nævnes 1483 Lars Bille og 1482–86 Herluf Pedersen i G., begge væbnere. 1507 lå Gerlev hovedgd. øde; 4 pund skyld deri, som havde tilhørt Sidsel Ovesdatter Lunge († 1503, enke efter Torben Bille til Svanholm), deltes da ml. børnene. – I Tørslev nævnes 1408 og 1416 en væbn. Ove Pedersen, 1416 tillige hans hustru Inger Jensdatter, der 1434 var enke. Samtidig (1403–17) levede i T. en anden væbn. Alexander Griis (af Nordrupslægten). – Erik Jepsen (Due) († 1423) testamenterede alt sit gods i Lyngerup til Maribo kloster. Olaf Andersen (Skytte) i L. nævnes 1445 i et vidne af Horns herredsting.

Skove: I so.s nordøstl. hjørne ligger en mindre del (46 ha) af Færgelunden, der med Egelundskrattet (8 ha) hører til Jægerspris skovdistrikt (jf. omtalen under Dråby so.).

Fredede oldtidsminder: Ved Landerslev en langdysse og et dyssekammer, ved Tørslev et dyssekammer, alle med dæksten på plads; ved Tørslev desuden en noget ødelagt dobbelt jættestue. 29 høje, hvoraf de 22, hovedsagelig mindre høje, ligger i Færgelunden; nø.f. G. ligger de 2 anselige Bavnehøje, n.f. Landerslev, hvor der har ligget en stor højgruppe, har vi Hestehøj og s.f. samme by Vihøj. – Sløjfet: 3 dysser og 47 høje, der hovedsagelig samler sig i grupper n. og v.f. Landerslev. – Langs Roskilde fjord er der flere mindre køkkenmøddinger.

I Landerslev fødtes 1837 højrepolitikeren borgmester H. C. Holch.