Gørding sogn

(G.-Vemb-Bur kom.) omgives af Vemb so., Ulfborg hrd. (Ulfborg so.), Felsted Kog og Nissum fjord samt Skodborg hrd. (Nees og Møborg so.). De lavtliggende, jævne jorder hører til Storåens hedeslette og gennemstrømmes af Damhus å. De ret gunstige grundvandsforhold er årsagen til den ganske tætte bebyggelse, og kun længst i n. har der indtil for nylig været en del lynghede. Mod v. synker hedesletteoverfladen ganske jævnt ned under Nissum fjords vandflade.

Areal i alt 1962: 1658 ha. Befolkning 26/9 1960: 264 indb. fordelt på 74 husstande (1801: 139, 1850: 204, 1901: 267, 1930: 306, 1955: 265).

I sognet Gørding (1330–48 Gyrthing) kirke. – Saml. af gde og hse: Mellemby (1683 Melby); Sønderby (1688 Sønder Giørding); Nørby; Bundgd. (1688 Bondgaard) m. skole (opf. 1863, udv. 1904 og 1916); Slyk (1503 Sløch); Susgd. (1683 Suszgaard); Galsgd. (1683 Gaaldzgaard). – Gårde: Kær; Skydsgd.; Klavstrup (1575 Klaustrup); Nørager; Munksgd.; St. Skallebæk (1577 Skallebeck, 1683 Skalbeck); Nygd. (1688 Nyegaard); Bjerg (1683 Bieregaard); Slykgd.

G. so., der sa. m. Vemb og Bur so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Hjerm og Ginding hrdr.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa kr. som Navr so., bortset fra at G. so. hører under 70. skattekr. (Ringkøbing). So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 172. lægd og har sessionssted i Holstebro.

Kirken består af kor og skib samt våbenhus ved s.siden. Materialet i den romanske kerne, skib og kor, er hugne granitkvadre på skråkantsokkel. Begge døre er i behold; n.døren tilmuret, men ses som udvendig niche m. retkantede indfatninger. S.døren er endnu i brug. Et opr. vindue, udv. i lysningen, ses i korets s.side; to romanske vinduesoverliggere er indsat i våbenhusmurene. I korets ø.gavl er sen., uvist hvornår, gennembrudt et højt vindue, indfattet af små sten; det når op over loftshøjde og er sen. atter tilmuret, senest ved nuv. altertavles opstilling. Over v.gavlen er bygget en klokkekam fra midten af 1800t. (som i Vemb). Våbenhuset er senmiddelald., bygget af munkesten m. portalen anbragt i højt, spidsbuet spejl. Efter traditionen skal kirken tidl. have haft et tårn, hvis sten ved nedbrydningen skal være anvendt til Udstrup i Sdr. Nissum so. I det indre, der dækkes af bjælkelofter, er den usædvanlig høje og brede korbue bevaret. – Alteret er en nyklassicistisk opbygning m. Thorvaldsens Kristus i gips, if. malet indskr. på bagsiden dateret 1836. To barokstager fra slutn. af 1600t., uden indskr., m. drevne blomsterornamenter. Romansk font af granit m. tovsnoningsmønstre; sydty. dåbsfad fra slutn. af 1500t. (i bunden den »flakte ørn« m. talr. våbenskjolde). Prædikestolen er ved malet indskr. dateret 1606, et renæssancesnitværk m. toskanske søjler og smalle, billedløse arkadefelter; samtidig himmel m. høje spidsgavle og pyramider; opmalet 1941. Opgangen til prædikestolen er brudt gennem triumfmuren. Nyere stoleværk. Orgel 1957 (Frobenius). Kirken fik nyt varmeværk 1939. Ved en istandsættelse 1941 blev inventarets træværk nymalet.

Skove: 154 ha af den i alt 320 ha store Rimmerhøj plantage (resten i Møborg so.).

I so. nævnes tidl. gdene Skalmandsgd. (1638 Skalmandsgaard), Møgård (1688 Møegaard) og Østermosegd. (1688 Østermoesgaar).

Fredede oldtidsminder: En lille høj, Rimmehøj, i en plantage nordl. i so. – Sløjfet el. ødelagt: Efter præsteindberetningerne fra 1638 skal der have været 3 andre høje i nærheden af kirken; men deres plads kendes ikke. – På Gørding hede er undersøgt en boplads m. hustomter fra omkr. Kristi fødsel; her findes også udstrakte spor af oldtids-agerdyrkning.

Litt.: Esbern Jespersen i AarbHards. 1949. 148–50. Harald Andersen i Kuml. 1951. 40–64.