Holmsland Klit sogn

(Holmsland kom.) er Danmarks længste so., idet det omfatter hele den ca. 50 km lange tange, der under navnet Holmsland klit skiller Ringkøbing fjord fra Vesterhavet ml. Søndervig og Nymindegab. Det grænser mod n. til Nysogn so. og mod s. til Nr. Horne hrd. (Sdr. Bork so.) og Ribe a. (Lønne so. i V. Horne hrd.). Tangen, hvis største bredde er 2,5 km (ved Klegod), består mod v. af en lang række af havklitter, der kun sjældent når en højde af over 20 m, og hvorfra klitvolde strækker sig vnv.-øsø. i de fremherskende stormvindes retning. Ml. disse ligger lyngklædte furer el. langstrakte sletter, hvoraf flere, især mod s., er gl. havrendinger, d.v.s. spor efter havgennembrud. Mod s. når klitbæltet tværs over tangen, men ellers ligger der på ø.siden en bræmme af strandeng, der udnyttes landbrugsmæssigt. En række fremspring ind i fjorden, især i den sydl. del, tydes som krumoddespidser og skulle da repræsentere tilvækstmærker i tangens stadige vækst mod s. O. 1700 lå tangens s.spids således ved Bjerregård skole, 1769 ved Gl. Bjerregård, 1796 ud for Nymindegab kro og 1845 6 km s.f. denne (Gabsandet). Midt på tangen ligger Hvide Sandes fiskerihavn, hvorfra der gennem sluser, bygget 1929–30, er skabt forb. til Ringkøbing fjord, efter at et tidl. forsøg 1908–09 m. gennemgravning af tangen på sa. sted var mislykkedes. En landevej danner forb. på langs ad tangen fra Søndervig over Hvide Sande til Nymindegab.

Areal i alt 1962: 5123 ha. Befolkning 26/9 1960: 2260 indb. fordelt på 633 husstande (1930: 1134, 1955: 2032).

Holmsland Klit so. er fra 1/7 1922 udskilt fra Gammelsogn og Nysogn som et særligt so., men hører i kommunal henseende stadig sa. m. dem.

I sognet byerne: Hvide Sande – bymæssig bebyggelse m. 1960: 1514 indb. fordelt på 418 husstande (1955: 1273); fordelingen efter erhverv var flg. 813 levede af fiskeri m.v., 271 af håndv. og industri, 152 af handel og omsætning i øvrigt, 83 af transportvirksomhed, 46 af administration og liberale erhverv, 41 af anden erhvervsvirksomhed og 96 af formue, rente, understøttelse olgn.; 12 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke (Helligåndskirken), centralskole (opf. 1949, arkt. K. Bruun, udv. flere gange, sidst 1963) m. realafd. (500 elever, 21 lærere), bibl. (i skolen; opret. 1945; 4450 bd.), forsamlingshus, feriehjem for F.D.F., stadion, biograf, hotel, sømandshjem, campingplads, filialer af Ringkjøbing Bank og Ringkjøbing Landbobank, sildeoliefabr., A/S Hvide Sande Skibs- og Bådebyggeri, minkfarm, bådehavn, rutebilstat., toldkontrolstat., redningsstat., postkontor og s. 487 s. 488 telf.central. – Saml. af gde og hse: Klegod (1618 Klegaaedt, 1667 Klegaard) m. motel og minkfarm; Tyvmose; Nr. Lyngvig (1611 Liungvig, 1688 Nørre Liungwig) m. kirke, missionshus (Ebenezer), campingplads, friluftsscene (ved fyret), fyr (opf. 1906, hvidt, rundt, 38 m højt tårn, hvidt lynfyr, flammens højde o. h. 53 m, synsvidde 19,5 sømil) og landingssted (på fjordsiden); Sdr. Lyngvig (1611 Liungvig, 1688 Synder Liungvig) m. campingplads og minkfarm; Hundested; Renderne m. præstegd.; Årgab (1553 Orgab) m. campingplads, sommerlejrene »Bavneborg« og »Klitborg«, andelsmejeriet »Søholm«, mink- og chinchillafarme og landingssted (ved Skelhage); Nr. Havrvig (1553 Hafueruiig) m. kirke, missionshus og landingssted (Kirkehavn); Sdr. Havrvig (1553 Hafueruiig) m. Skodbjerge badehotel, skolehjemmet »Vesterled« (for sydslesvigske børn) og landingssted; Bjerregård m. Landerupgd.s feriekoloni »Bjerghuse«, statens grusgrave, minkfarm, landingssted, signalfyr (opret. 1889) og telf.central. – Gårde: Gl. Bjerregd. (strandfogedgd., opf. 1796; har mange navneplader fra forliste skibe, samlet gennem 4 generationer). Der er flere saltvands-dambrug på Klitten.

H. Klit so., der udgør ét pastorat under Ulfborg og Hind hrdr.s provsti, Ribe stift, og sa. m. Gammelsogn og Nysogn so. én sognekom., Holmsland sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Rindum so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 36. lægd og har sessionssted i Ringkøbing.

Nørre Lyngvig kirke består af et udelt langhus fra 1869 m. tårn i v. fra 1955. Den opr. bygn. er opført af mursten i en ganske pyntelig, nyromansk stil m. liséndelte mure. Hertil føjedes 1955 et tårn m. blændingsprydede gavle i ø.-v., og inventaret blev i vid udstrækning fornyet og moderniseret, således at interiøret domineres af lyse træsorter. Altertavlen består af et kors flankeret af to rundbuede malerifelter, Jesus og Peter vandrer på søen og Jesus prædiker for fiskerne.

Kirken i Hvide Sande, kaldet Helligåndskirken, er opf. 1954 (arkt. Aage Bugge) af gule mursten. Den består af kor (over høj kælder), skib m. tårn i v. og våbenhus i n. Ved skibets østl. hjørner er der svære stræbepiller, vinduerne er rundbuede, falsede, og tårnet har glatte gavle i n.-s. Indvendig står murene m. hvid berapning, og der er flade bjælkelofter. På alteret står et glat trækors, og alterbordsforsiden og prædikestolen (på muret fod) har enkle fyldinger. Tremastet skibsmodel »Fanny«.

Kirken i Nr. Havrvig, der ligger meget ensomt, består af langhus fra 1869, meget lig det i Nr. Lyngvig, og tårn i v. fra 1947. Langhuset, der er bygget af røde mursten, men hvidtet, er ved lisener opdelt i felter m. bloktandgesimser foroven, hvert omfattende to rundbuevinduer. Tårnet, der har gavle i ø.-v., rummer forneden et lille våbenhus. I det indre er der bjælkelofter, og inventaret er ganske enkelt snedkerarbejde. På kgd. begravelse for faldne allierede flyvere.

Nyminde birketing. Da lensmanden på Bøvling havde klaget over, at der blev bedrevet stor skalkhed på de fire fiskelejer Havrvig, Årgab, Brunbjerg og Kokkedal, fik han 8/2 1553 af kongen ordre til at have de nævnte lejer i befaling og indsætte birkefogden.

Holmsland klit har nogle af vestkystens ejendommeligste og mest storslåede klitpartier som Kristen Pedersens Sand og Hvide Sande; af og til sås her luft- og havspejlinger (»hildringer«). Før havnen ved Hvide Sande blev anlagt 1933–34, havde fiskerbefolkningen her hårde vilkår m. mange ulykker, således gik 1772 5 både ned m. 55 mand. I klitterne lå tidl. fiskerboderne, hvis lyng- og tangklædte tage gik helt ned til jorden og hvor fiskerne og »esepigerne« (der satte madding på krogene) opholdt sig fra april til Skt. Hans. Klitten er ofte blevet hærget af stormflod og sandflugt, det sidste bl.a. ved at beboerne brugte hjelmen og marehalmen som brændsel og foder; først i slutn. af 1700t. blev den dæmpet. Stormfloder var der 31/12 1663, 29/5 1720, 30/12 1781 og den store 4/2 1825.

Hvide Sande er opstået, siden sluseanlægget, der regulerer vandstanden i Ringkøbing fjord, blev færdigt 1931 og bådehavnen m. dækmole ud mod kanalen blev bygget 1933–34. Det er nu landets 5. største fiskerihavn og den største m. h. t. tilførsel af levende rødspætter og tunger. s. 490 Byen har siden haft en rivende udvikling. 1933 byggedes en auktionshal, der 1948 afløstes af en større, udv. 1963; 1945 byggedes isværk, 1950 bådebyggeri m. ophalebeddinger, 1954 kom et nyt havnebassin v.f. auktionshallen og 1963–64 en stor dækmole n.f. indsejlingen. 1933 indregistreredes den første kutter over 5 t; 1940 var antallet af kuttere 20, 1945 77, 1960 131 og 1963 140 fartøjer, der fiskede for ca. 12 mill. kr. En ny præstegd., kom.kontor og alderdomshjem ventes opført i nær fremtid.

Ved slusen i Hvide Sande rejstes 1953 et mindesmærke for 5 redningsmænd, der omkom 9/12 1951 (billedhugger Henning Wienberg Jensen); også på kgd. er der 1953 rejst en mindesten over dem.

Et stort, gammelt anker, der for nogle år siden blev fisket op s.f. Hvide Sande, er anbragt på en flisebelagt trekant n.f. Hvide Sande kirke.

I klitten ml. Sdr. og Nr. Lyngvig fandtes 1881 en guldgylden fra kejser Ludvig IV (1314–47) og en anden nu forsv. guldmønt. Smst. fandtes 1929 en guldgylden fra grev Vilhelm V (1346–59) af Holland.

Litt.: Num.For.Mbl. XII. 1930. 100.

Der kendes ingen oldtidsmindesmærker i dette hovedsagelig af flyvesand dækkede sogn.

Litt.: Chr. Nielsen. Hvide Sande, Jysk Maanedsskrift 1912. I. S. P. Pedersen Bjerregaard. Klittens folk. 1950. Sa. Fra de små skoler, AarbHards. 1946. 71 f. Sa. Strandingsret og strandinger i ældre tider på H. kl., smst. 1947. 57–86. Vider. IV. 343–52. Se endv. Nysogn.