Hvedstrup sogn

(H.-Fløng kom.) omgives af Smørum hrd. (Smørum og Sengeløse so.) samt Fløng, Ågerup og Kirkerup so. Grænsen mod Smørum hrd. følger Hove å. Oven på den jævne, stedvis småkuperede overflade ligger der en række småbakker, der næsten alle krones af gravhøje som Rævehøj (30 m), St. Oldhøj (32 m), Sømhøj (34 m). Højeste punkt er Hvedshøj (38 m). Den midterste del af so., omkr. Herringløse, har gode, lermuldede jorder, men med en del vandhuller. Helt i ø. og ved Hvedstrup er der derimod overvejende grus, mens der ved L. Herringløse findes et parti med stenfrit istidsler. Et par moser, Gammelmose og Kildemose, afvandes af Kildemose å. So. er skovløst.

Areal i alt 1955: 1099 ha. Befolkning 1/10 1955: 503 indb. fordelt på 146 husstande (1801: 384, 1850: 565, 1901: 483, 1930: 449).

I sognet byerne: Hvedstrup (o. 1370 Hwætherstorp; u. 1799) m. kirke og præstegd.; Herringløse (1257 Haeringalofae, o. 1376 Herdingeløsæ; u. 1786) m. skole (opf. 1949) m. sognebibl. (opret. 1923, 1600 bd.), idrætsplads, bankfilial, maskinsnedkeri og telf.central; Lille Herringløse. – Gårde: Birkelund; Brøndbakkegård.

H. so., der sa.m. Fløng so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Himmelev so. So. udgør 2. udskrivningskr., 420. lægd og har sessionssted i Roskilde.

Den hvidkalkede kirke, der ligger på en højning i byen, er i v., n. og ø. omgivet af gl. kirkegårdsmure af kampesten og tegl; nær nø.hjørnet brydes n.muren af en velbevaret sengotisk munkestensportal med køreport. Kirken består af romansk skib, højgotisk v.tårn, sengotisk kor med et lidt ældre sakristi ved n.siden, samt et moderne våbenhus i s. Skibet er opf. af store kampesten med granitkvadre om dørene og på hjørnerne. Omtrent midt på hver langmur er der spor af et romansk vindue med kridtstenskarme, og det er muligt, at skibet opr. ikke har haft flere vinduer end disse to. I gotisk tid forhøjedes skibets mure, og der indbyggedes to fag krydshvælv, hvis i øvrigt retkantede halvstens ribber har skarprygget profil nærmest de små topruder. I beg. af 1400t. tilføjedes det lave v.tårn, af munkesten over en syld af store granitsten, med blændingsprydet trappegavl og tvillingedelte glamhuller. Ligeløbet trappe i n.murens liv. Tårnrummet, der præges af dybe spareblændinger, har spidsbuet arkade mod skibet og samtidigt krydshvælv med rundstave langs fødelinierne. Ikke meget yngre end tårnet er det smukke sakristi, nu ligkapel, af munkesten, med savskifte under gesimserne og en fornem trappegavl, hvis fem tvillingdelte højblændinger brydes af spidse, gotiske skjolde. Sakristiets n.dør og vinduer er moderne; opr. har der kun været adgang til det ad en dør fra koret, og vinduerne var ganske små; sakristiet, der har samtidigt krydshvælv, blev stående, da det romanske kor o. 1500 blev nedrevet og et nyt kor byggedes i skibets bredde, af munkesten, men med anvendelse af de romanske hjørnekvadre, og med blændingsprydet trappegavl. Koret har oprindeligt krydshvælv på falsede hjørnepiller; i dets ø.væg ses to små gemmenicher og ved s.væggen en muret, middelald. bænk. En svær støttepille ved s.muren er middelald., men skalmuret i nyere tid. Moderne våbenhus med nygotiske stilformer; fra dets loft ses i skibets mur en tilmuret, højtsiddende dør, ad hvillken der har været adgang til et for længst nedbrudt pulpitur i skibets s.side; man må derfor antage, at det nygotiske våbenhus har haft en forgænger. – Muret middelald. alterbord af tegl, dækket af et renæssancepanel. Altertavle i højrenæssance fra o. 1600, skænket af Peder Basse til Siørup, høvedsmand på Roskildegård; tavlen er noget omdannet i nyere tid, og i storfeltet er der i st.f. et ældre maleri anbragt en gipsfigur, Thorvaldsens Kristus. Kalk, disk, oblatæske og sygekalk fra 1773, skænket af kammerråd Jacob Bornemann til Edelgave. Høje sengotiske alterstager af malm. Romansk granitdøbefont af Roskildetypen (Mackeprang. D. 405). Sydtysk dåbsfad fra o. 1550 med bebudelsesrelief og hjort- og hund-frise. Lille højgotisk triumfkrucifiks på unggotisk korstræ. Prædikestol fra 1620erne med samtidig lydhimmel, et rigt renæssancearbejde fra Brix Michgells værksted i Roskilde; i storfelterne bibelske relieffer i Brix Snedkers sædvanlige maner. Barokt stoleværk fra o. 1650, præstestol med årstallet 1655 og degnestol fra slutningen af 1630erne, alle af Caspar Lubbeke i Roskilde. I degnestolens pult er indridset og snittet en del indskrifter og årstal, det ældste 1639. Vægpanel i koret, formentlig fra beg. af 1600t. Orgel fra 1834. Stor, prægtig klokke af Johannes Fastenowe 1521, med rimet lat. indskrift og relief af Maria i solgisel. Den mindre klokke, som er dekoreret med billedmedaljoner, er støbt af Borchart Quellichmeier 1608. – I skibet mindetavle over sognets syv faldne i treårskrigen. I sakristiet har været indret. åben begravelse for Edelgaves besiddere; bl.a. blev Henrich Weldingh, Christian Weldingh, † 1758, og etatsråd Frederik Tutein, † 1853, bisat her. Gravsten over bl.a. præsten Morten Laurisøn Winding, † 1676.

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s a. 2. 1946. 710–21.

På kgd. er begr. præsten Ernst Sophus Wilhelm Zahle, † 1837, fader til Natalie Zahle og sgpr. her 1829–36.

Fredede oldtidsminder: Ved Hvedstrup en langdysse med svære randsten og et dyssekammer s. 1121 med dæksten; dernæst den meget anselige Hvedshøj, medens der af Borghøj kun er en bronzealders kiste med gravgods tilbage; i begge disse høje er der gjort rige gravfund fra ældre og yngre bronzealder. Ved Herringløse 6 høje, hvoraf Sømhøj, Maglehøj, Store Oldhøj og Rævehøj er anselige. – Sløjfet: 6 dysser, hvoraf de 2 menes at have været runddysser, de 2 langdysser og 4 høje.

Genforeningssten i Hvedstrup by 1920.

I Soderup ligger Gadestenen fra bystævnets tid.

I 1600 og 1700t. hørte Fløng under lector theol. i Roskilde og blev først 1725 anneks til Hvedstrup.

I Hvedstrup so. fødtes 1849 lægen og odd-fellowmanden Petrus Beyer og 1870 glasværksdirektør Valdemar Hansen.

Litt.: AarbKbhAmt. 1943. 23–38.