Jerslev sogn

(J. kom.) omgives af Dronninglund hrd. (Torslev, Skæve, Hellum og Hallund so.), Ø. Brønderslev so., Brønderslev kbst., Serreslev, Vrejlev, Tårs samt en enklave af Vrejlev so. Den østl. del af so. strækker sig ind i de høje, bakkede israndsstrøg, der under navnet Jyske Ås går tværs gennem Vendsyssel fra n. til s., og som adskillige steder når højder på over 100 m. Højest er Søhedens s. 349 bakke i Pajhede skov (112 m, trig.stat.). Selv på lang afstand er den skovklædte bakkeryg, der ligger ml. Sterup og Myrlund, et imponerende syn. Mere roligt og noget lavere er landskabet omkr. Sterup og Jerslev, der sænker sig dels mod v. og dels mod s., hvor Vrangbæk danner skel til Dronninglund hrd. Jordbunden er næsten overalt sandet moræne, der i den vestl. del af so. fl. st. kan udvise nu beplantede flyvesandsområder, fx. i Klæstrup Mark og v.f. Flyvbjerg, hvor der næsten er tale om klitter. Især den østl., bakkede del er rig på skov.

Areal i alt 1955: 6450 ha. Befolkning 1/10 1955: 3031 indb. fordelt på 857 husstande. (1801: 1088, 1850: 1743, 1901: 2721, 1930: 3202). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 1855 levede af landbrug m.v., 546 af håndværk og industri, 154 af handel og omsætning, 80 af transportvirksomhed, 69 af liberale erhverv og administration og 265 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 43 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. ligger Jerslev (*1391 Jersløff; u. efter 1804) – bymæssig bebyggelse m. 1955: 608 indb. fordelt på 215 husstande (1930: 648 indb.); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 56 levede af landbrug m.v., 274 af håndværk og industri, 78 af handel og omsætning, 42 af transportvirksomhed, 40 af liberale erhverv og administration og 107 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 12 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebolig, kom.kontor (opf. 1938, arkt. Jens Knudsen, Brønderslev), skole (opf. 1888 og 1910), forsamlingshus (opf. 1888), so.bibl. (opret. 1945; 3300 bd.), alderdomshjem (opf. 1950, arkt. Jens Knudsen, 34 pl.), lystanlæg, biograf, filial af Brønderslev Bank, Jerslev-Hellum Pastorats Spare- og Laanekasse (opret. 1869; indskud 31/3 1959: 3,5 mill. kr., reserver 266.000 kr.), kro, andelsmejeriet Nørager (opret. 1887, ombyg. 1913), andelsvaskeri (opret. 1953), posteksp. og telf.central; Sterup (*1408 Stiirup, 1522 Stirup; u. efter 1804) m. skole, missionshus, forsamlingshus, andelsmejeri (opret. 1897, omb. 1917), cementstøberi, savværk og telf.central; Svennum (*1413 Suenum); Klæstrup (*1366 Klebstorp, 1501 Clepstrop) m. skole; Myrlund (1661 Myrlund) m. kirke, Myrlund-Kirkholt skole (opf. 1956, arkt. Jens Knudsen), andelsmejeri (opret. 1887), posteksp. og telf.central; Løt (1688 Løtte); Ø. Mellerup (*1491 Mielderup); Ålstrup (*1492 Arstrop, 1579 Alstrup). – Saml. af gde og hse: Kirkholt (1662 Kierholt, 1688 Kirchholt) m. forsamlingshus; Grydbæk (1662 Grydbech); Falden (1662 Folden); Søheden (1662 Sørheeden); Pajhede (*1401 Padehede); Hjulskov (*1457 Hiullskou); Hummelhede; Brønden; Langthjem; Lunderhede; Mølholm (1606 Mølholm); Åholm; Tingtræhuse; Klæstrup Mark; Klæstrupholm; Flyvbjerg m. skole; Bredningen; Havsager (1688 Hafs Agger); Sterup Hede; Tveden (*1516 Thuedenn); Kratteting (1688 Kratte Ting); Krattet (1606 Sterupkrat). – Gårde: V. Mellerup (1578 Vester Mellerup); Villestrup (1662 Willestrup); Svarrebakke; Skagen; Hult (1662 Huolt); Høholt (1662 Hiøholt); Smikken (1606 Smicken); Trædholt (1662 Thedholt); Knasborg (1662 Knoszborig); Lunken (1662 Lunchen); Ulvemose (1662 Vlmosze); Pølen (1662 Pøllen); Ovstrupgd. (1606 Oustrup); Bondesholt (1662 Bundensholt); Holtet (1606 Holtedt); Abildgd. (*1500t. Abildgardt); Højris (1662 Høyris); Pæregd. (1688 Pærgaard); Musted (1393 Mwdestedhe, Mwdestæth); Dårbak (1662 Dorbech, 1688 Store-, Lille Dorbachen); Pajhede, skovejendom (6 tdr. hartk., 345 ha; ejdsk. 310, grv. 126).

J. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Hellum so. (Dronninglund hrd.) ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vrensted so., bortset fra, s. 350 at so. hører under 56. skattekr. (Dronninglund). So. udgør 5. udskrivningskr., 521. lægd og har sessionssted i Brønderslev.

Kirken består af romansk kor og skib, gotisk v.tårn og ndr. våbenhus samt ndr. korsarm fra renæssancetiden. Den romanske kirke er opf. af granitkvadre på profileret sokkel. S. muren er omsat og ligeledes korgavlen, hvorpå årst. 1769. Begge døre og et par af de opr. vinduer er bev., til dels tilmurede. Koret har en gotisk hvælving, skibet bjælkeloft. Tårnet er opf. af granitkvadre og munkesten, store dele er moderne skalmuret. Tårnbuen har i nyere tid været tilmuret m. en dobbelt, rundbuet arkade på en midtpille; en tårnbrand skal have forårsaget denne ombygning, der 1926 er fjernet, samtidig med at tårnhvælvingen er nyopf. på gl. vederlag. Den lave ndr. korsarm har en bred, rund bue ind til skibet og bjælkeloft. – I koret er 1950 på vægge og hvælv fundet kalkmalerier fra 1400- og 1500t., der atter blev overhvidtet. – Altertavle fra o. 1600 (Ålborgarbejde) med nyt maleri (Kristus). Et sæt af Johs. Kragh 1939 malede alterbilleder hænger nu i n.kapellet. Svære malmstager, skænket af Jens Nielsen, præst i Ålborg. Romansk granitfont. Et krucifiks fra o. 1250 er nu i Vends. hist. Mus. Udskåren prædikestol fra beg. af 1600t. rest. 1927 af Vald. Andersen. Over skibets n.dør et pulpitur i renæssancestil med malerier af profeter, apostle og evangelister m.m. samt våben for Hans Wolf v. Mühlheim og hustru; sidstn. er begr. i kirken. Opgangen til pulpituret er fra våbenhuset. – I koret ligsten over sgpr. Jacob Holm, † 1777, og hustru. På kgd. sten over degnen Marcus Chr. Zeuthen, † 1723, og provst J. A. Sørensen, † 1900.

I kirken el. på kgd. er begr. den lærde bonde Peder Larsen Dyrskjøt, † 1707.

Filialkirken i Myrlund, opf. 1926 (indviet 14/11) af arkt. E. Packness. Byggesum ca. 88.000 kr., hvoraf beboerne gav 12.000. Gotisk stil. Hvælvinger. Indre udsmykning ved Vald. Andersen. På alteret et stort kors og bag dette et glasmaleri.

V. Mellerup (16 tdr. hartk.) blev 1631 ved indførsel udlagt for 880 rdl. fra Henrik v. d. Wisch til Hans Rantzau, der 1632 solgte gden til Anders Friis til Vrejlevkloster, hvorunder den hørte i den flg. tid, indtil jomfru Ide Juel, der ejede Søndergård (s.d.) i Terpet (Tårs so.), og fru Anne Stygge til Tidemandsholm († 1688), enke efter Markor Kaas (Sparre-K.) († 1658) s. 351 1662, resp. 1663 skødede deres rettigheder deri til fru Johanne Kaas (Sparre-K.) til Nibstrup († 1684), enke efter Lage Urne til Bontofte († før 1658); hun overdrog den til datteren Thale Urne († 1688 på V. M.) og hendes ægtefælle kaptajn Hans Wolf v. Mühlheim, som beboede den og allr. 1666 skrev sig dertil, hvor også datteren Bente v. Mühlheim døde 1700. Efter hans død 1701 deltes den ml. børnene, men svigersønnen, sen. generalmajor Peder Nikolaj Motzfeldt til Nibstrup († 1732), g. 2. m. Anne Sofie v. Mühlheim († 1731), samlede den 1706; i hans tid brændte gden 1708. 1711 solgtes den sa. m. Nibstrup og var 1751–70 en bondegd. (10 1/4 tdr. hartk.) herunder, 1773 en avlsgd. (12 3/4 tdr. hartk.) m. 7 underliggende hoverigørende bønder. 1787 tilhørte den m. fæstegods (i alt 63 tdr. hartk.) propr. Jørgen Larsen († 1796). – 1856–57 ejedes den af propr. Balle, 1857–74 af Karl Fr. Julius Hane-Schmidt, derefter af propr. Carl Johan Albert Balslev; nuv. ejer Jakob Sørensen.

Til enestegden Abildgård (1688: 12,54 tdr. hartk. m. 62 tdr. land dyrket areal) nævnes Jens Thomesen Orning 1616; hans enke Edel Lauridsdatter Basse (af Vendsyssel) († tidligst 1634) og sønnen Thomes Jensen Orning tilskiftede sig 1626 andel i A. mod deres part i Eget.

Til Abildgård lå i 1600t. en vandml., som allr. 1675 var helt øde. N.f. gden var endnu i 1880erne rester af mølledæmning og -dam (jf. JySaml. IX. 1882–83. 313f.).

Mustedgård ejedes af en person ved navn Sonneman, af hvem hr. Nikolaus Limbek (kaldet Kudy) († tidligst 1379) købte den (tingsvidne herom til Iver Eriksen (Benvåben?) 1448). Sen. overtog dronning Margrete gden og skænkede den 1393 til Hundslund Kloster (nu Dronninglund). 1916–32 udstykkedes det meste af dens jord, bl. a. ca. 55 ha til 5 statshusmands brug (à ca. 11 ha). Hovedparcellen (m. 4 7/8 tdr. hartk.) solgtes 1932 til M. Sehested Kjærgaard.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 365 f. JySaml. IX. 1882–83. 317 f.

Pajhede skødedes 1401 af fru Elsebe af Hesselbæk som en ødegd. til Børglum kloster. 1688 var der her 3 gde: Store P., Lille P. og Ø. P.

Den lille gd. Kner el. Knærø, der nu for længst er nedlagt, købtes 1670 af den lærde bonde, lokalhistorikeren Peder Larsen Dyrskjøt († 1707). Hertil flyttede han 1690, da han måtte sælge gden Østergård i Bagterp. K. blev (efter 1769) delt i 3 småbrug, kaldet Bolten.

26/10 1924 afsløredes på torvet i Jerslev by en mindesten for Peder Dyrskjøt, rejst af Hist. Samf. f. Hjørring Amt, med indskriften: En Bonde brav, en Forsker klog, der Fædres Færd fra Glemsel drog.

Litt.: Georg Østergaard og Chr. Petresch Christensen i AarbVends. VI. 1925–26. 98–140, jf. sst. 205 f.

Jomfru Lene Mühlheim, en datter af kapt. Hans Wolf v. Mühlheim på V. Mellerup, boede 1730 i Svennum og døde her 1744.

Til Jerslev præstegård lå en lille vandml., nævnt 1662, men vist snart efter forsvundet; mølledæmningen stod endnu i slutn. af forr. årh. 1705 nævnes præstens vejrml., nu forlængst solgt fra kaldet (jf. JySaml. IX. 1882–83. 305).

Til Ø. Ovstrup, også kaldet Ovstrupmølle, lå endnu i 1600t. en vandml., der 1674 var helt øde (jf. JySaml. IX. 1882–83. 319).

Ved Mølholm skal efter sagnet have været en vandml., der var forsv. før 1662. I beg. af 1800t. skal resten af dæmningen være bortkørt som vejmateriale (jf. JySaml. IX. 1882–83. 315f.).

Ved Sterup fandtes i 1600t. to vandmøller, Sterup Vestermølle (nævnt 1662) og Øster Sterup mølle, sidstn. vist identisk m. den indtil 1616 nævnte Tvedens mølle, men 1680 helt øde (jf. JySaml. IX. 1882–83. 312).

I Jerslev so. fandtes endnu 1525 8 selvejergde, hvoraf ingen blev genkøbt efter Clementsfejden (jf. C. Klitgaard i AarbVends. XVIII. 1949–50. 70f.).

På Klæstrup mark har Tingtræhusene navn af, at nær dem lå i 1600t. »tingtræet«, hvorpå var overgang over vandløbet. Det vedligeholdtes af en mand i Stubdrup mod afgift (»tinghavre«) af hver gd. og hvert bol i Jerslev so. (jf. JySaml. IX. 1882–83. 306f.).

I so.s nordøstl. del nævnes 1662 gdene Barnborig (1688 Bornborg) og Kiørup og huset Waszen (1688 Waasen), 1688 gden Dahl og huset Lorthule. I Sterup lå 1688 gdene Dambsgaard og Nørgaard.

Skove: I so.s sydøstl. del på højtliggende bakket terræn (en del af Jyske Ås) nogen skov, således Pajhede skovdistrikt (393 ha, hvoraf bøg 37 ha, andet løvtræ 12 ha, nåletræ 270 ha og ubevokset 74 ha), der omfatter skovene Pajhede skov og Grønskov. Jordbunden er sandet og gruset, tidl. krat, hede el. gl. agerjord, og gennemgående mager. På de bedste lokaliteter kan der gro nogenlunde god nåleskov. Bøgeskoven er gennemgående ringe, men af en egen malerisk skønhed. Jerslev kom. ejer den nærliggende Søheden plantage, 38 ha, anl. 1909.

Fredede oldtidsminder: En langdysse, en langhøj, en skibssætning og 44 høje. Langdyssen ligger på det kendte udsigtspunkt Fejborg Bakke; den er ret anselig med dæksten over kammeret. Af højene skal nævnes Benhøj, Bålhøj og de to Smedehøje ved Svennum, en gruppe på 6 høje ved Risholm, Storhøj og 5 andre høje på S. Hjulskov og Møgelhøj ved Sterup. Af skibssætningen, der ligger ved Milbak ø.f. Pajhede skov, er kun halvdelen bev. – Sløjfet el. ødelagt: 3 langhøje og 116 høje. En af dem, ved Jerslev, indeholdt et bronzesværd.

Fra Klæstrupholm stammer et dyssetids gravfund med en tyndnakket økse og en kraveflaske. Et offerfund med 5 tyknakkede økser og en flintdolk er fundet på Åholm ved Klæstrup. Ved Pajhede er fundet en guldarmring fra bronzealderen. Et betydeligt smykkefund fra ældre romertid er fundet ved V. Mellerup; grave fra samme tid kendes fra Klæstrupgård, Hjulskovvad og Søndergård i Svennum.

Litt.: Acta Arch. 1942. 332.

Nu forsvunden stor sten på præstegårdens mark, se Schmidt. DK. 225.

Genforeningssten rejst i skolehaven 1920.

Efter Jerslev havde det tidl. Jerslev hrd. (se s. 233) sit navn; tingstedet har vel nok opr. ligget her, men fandtes allr. i middelalderen i Ø. Brønderslev.

Indtil 1859 havde Jerslev V. Brønderslev som anneks.

Mindesten for Peder Larsen Dyrskjøt, se ovf.

I Jerslev so. fødtes 1670 præsten Georg Ursin.

Litt.: L. Røjkjær. Historiske og topografiske Efterretninger om Jerslev Sogn, JySaml. IX. 1882–83. 289–334.