Jungshoved sogn

(J. kom.) omfatter halvøen Jungshoved, der på tre sider omgives af havet, i sv. af Jungshoved nor og i v. af Allerslev og Skibinge so. Nordkysten er en lav udligningskyst, undt. hvor den 12 m høje Roneklint når ud til havet. I fortsættelse af denne kyststrækning ligger mod v. den lave ø Maderne, der næsten udelukkende består af strandenge. Bag denne ligger det lavvandede Noret, der i sv. begrænses af et andet strandengparti, Egehoved. De øvrige kyster (ud mod Bøgestrømmen med pynterne Jungshoved, Bøgenakke og Stavesnakke) er ligeledes lave og fortsætter sig ind i land i et lavt, småkuperet landskab med enkelte opragende bakker. Højeste punkt, ved Stenstrup, s. 319 er kun 18 m. So. er rigt på enge, for en stor del afvandede og kultiverede (Stavreby Lyng) og strandskove (St. Hestehave, Rakket, Bønsvighoved skov og Bøged). Jungshoved nor har fået sin udformning som tunneldal, og i stenalderen har havet strakt sig endnu længere ind end i nutiden. Jorderne er gennemgående gode morænelersjorder. Fra Jungshoved udgår veje dels til Præstø og dels til Allerslev (over Jungshoved nor).

Areal i alt 1950: 2293 ha. Befolkning 7/11 1950: 1020 indb. fordelt på 293 husstande. (1801: 769, 1850: 1043, 1901: 1075, 1930: 1124). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 715 levede af landbrug m.v., 123 af håndværk og industri, 51 af handel og omsætning, 29 af transportvirksomhed, 22 af administration og liberale erhverv og 100 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 5 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet Jungshoved kirke (*1231 Junxhouæth) og byerne: Stavreby (1570 Stafuerbye; u. 1796) m. præstegd., forskole (opf. 1915 på S. Lyng) og bådehavn; Stenstrup (*1473 Stienstrup; u. 1800) m. forskole (gl. rytterskole) og (ø.f. byen) forsamlingshus (opf. 1887), andelsmejeri (Jungshoved) og telf.central; noget længere mod ø. i en samlet bebyggelse (foreslået kaldet Jungshoved) ligger Jungshoved centralskole (opf. 1923, udv. 1940, arkt. Steudel og Knudsen Pedersen) m. bibl. (opret. 1922; 1700 bd.), og kom.kontor, missionshus (»Naadeled«, opf. 1915), sportsanlæg, ml. og andelskølehus; Ambæk (1610 Ambeck; u. 1798); Roneklint (1610 Runeklindtt; u. 1797) m. fyr (på »Batteriet«); Fuglsang (1688 Fuglesanghuusit); Bønsvig (1610 Bønsvig; u. 1800); en del af Øen Smidstrup (o. 1370 Smistorp; u. 1802), resten i Skibinge so. – Saml. af gde og hse: Togeholt; Brydsmose; Stenstrup Skovvænge; Bønsvig Mark m. fyr og landingssted; Jungshoved Hovmark; Stavrebymark; Roneklint Skov m. forskole (opf. 1915). – Gårde: Hovedgd. Jungshoved under Nysø (32,8 tdr. hartk., 165 ha; ejdsk. 485, grv. 270); Søbygd. (13,8 tdr. hartk., 96 ha; ejdsk. 250, grv. 129). – Bøged fyr; i Bøgestrømmen ud for Bønsvig ligger Sandhage fyr og Stenhage fyr.

J. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Præstø landdistrikt. So. udgør 2. udskrivningskr., 149. lægd og har sessionssted i Præstø.

Kirken ligger umiddelbart ved bredden af Jungshoved nor, lige uden for borgbanken af †Jungshoved slot. Bygn. består af senromansk kor og skib fra o. 1225–50, af små kridtkvadre og munkesten, m. høj, profileret sokkel. I koret eet og i skibet to tilmurede vinduer, synl. fra loftet; i koret en tilmuret præstedør, skibets rundbuede s.dør sidder i et portalfremspring. I tidliggotisk tid fik skibet en v.forlængelse af kridtkvadre m. et par bælter af munkesten, dens gavl ombyggedes o. 1450 helt af munkesten. I sengotisk tid fik korets s.side og skibets ø.hjørner støttepiller, korbuen gjordes spids, og kor og skib overhvælvedes; n.f. koret byggedes et hvælvet sakristi af munkesten, og n.f. skibet (p.gr.af den nære kystlinie) rejstes underdelen af et tårn m. trappehus i v., af munkesten m. enkelte kridtkvaderbælter; foran s.døren opf. et våbenhus. I beg. af 1600t. byggedes tårnets to øvre stokv. af små sten m. kamtakkede blændingsgavle. 1882 fik hele kirken rundbuede vinduer. – På skibets overvægge rester af gotiske kalkmalerier, figurer og rankeværk, ældre end hvælvene. – Altertavle o. 1590 af »Bårse hrd.s snedker«, stærkt omdannet, m. indsat gipsrelief: Kristus i Emaus, af Thorvaldsen. Alterstager 1649 m. lensmanden Ove Gedde og hustru Dorte Urnes våben. Sengotisk processionskrucifiks o. 1510–20. Firkantet font af brændt ler m. relieffer af Thorvaldsen; rester af middelald. gotlandsk kalkstensfont i våbenhuset, nederl. dåbsfad o. 1625. Højrenæssance prædikestol o. 1605–10 fra det Schrøderske værksted i Næstved, m. dydehermer og evangeliststatuetter. Lysekrone o. 1600. Klokker 1616 (Hartvig Quellichmeyer) og 1897 (B. Løw og søn). Tårnrummet indrettedes i 1780erne til gravkapel for Brockenhuus’erne, over døren en stentavle m. B.- og Holsteinvåben. I kapellet to ens sarkofager af norsk marmor, s. 320 udf. 1787–88 af Johs. Wiedewelt (F. J. Meier: Wiedewelt, 164, 276), hvori hviler stiftsbefalingsmand Hendrich Adam Brockenhuus, † 1803, og hustru Elisabeth, f. Holstein Ledreborg, † 1786. – På kgd., hvor der 1897 er opf. et ligkapel, er begr. stiftamtmand, kmh. G. H. V. Feddersen, † 1912, og hans hustru Astrid baronesse Stampe, † 1930.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 887–96.

Jungshoved hgd. I ValdJb. er »Junxhouæth« ansat til 15 mark sølv. Af høvedsmænd og lensmænd på J. kendes – de ældste især fra Hanserecesserne – ridder Otto v. Budelsbach (1364–71), Henning v. d. Lancken (1376), ridder Jens Rud d. æ. (nævnt 1390, afstod lenet 1396), Mogens Gøye (o. 1440), ridder Korfits Rønnow (1474–86), Ebbe Mogensen Galt (1494–1526), dennes søn Anders Ebbesen G., med hvis enke Pernille Gøye lenet kom til hendes 2. mand Børge Trolle til Lillø. Han afløstes 1571 som lensmand af rigshofmester Peder Oxe (til 1574). Bl. de flg. lensmænd kan nævnes rigshofmester Christoffer Valkendorf (1583–87 og igen 1597–1601), Mourids Podebusk, der blev berygtet for sin fremfærd mod bønderne (1589–94) og admiral Ove Gedde. Chr. IV havde en tid stutteri på J., som i øvrigt 1628 ses at have været meget forfaldent. Året forud var Isaac Ledschwiin blevet udnævnt til kgl. urtegårdsmand for J., Lekkende og Beldringe. Under svenskekrigene 1658–60 led J. meget. Gden blev plyndret, bl.a. for alt jern, træværket brændtes osv. Lensmanden Jørgens Reedtz’ bibliotek bortførtes. Fra denne tid stammer de lokale sagn om bonden Svend Poulsens bedrifter på og omkr. Jungshoved, som dannede udgangspunktet for Carit Etlars roman »Gøngehøvdingen«. 1665 blev J. (ca. 635 tdr. hartk.) som afdrag på kronens gæld for 32.324 rdl. skødet til sen. gehejmeråd, vicekansler og greve Christoffer Parsberg, der 1671 mageskiftede den mod Torbenfeld (Frydendal, se III. 456) til prins Jørgen († 1708), Chr. V’s broder, der havde fået Vordingborg a. som livgeding. Efter at prinsen 1683 havde ægtet den eng. prinsesse Anne († 1714 som dronn. af England) og havde slået sig ned i England, lod han sine ejendomme i Danmark bestyre af sin kæmmerer, gehejmeråd Chr. Siegfr. Plessen. 1714 overtoges J. af den da. krone og indlemmedes i det vordingborgske rytterdistrikt. Godset var da i god stand, men selve slottet eksisterede ikke mere. 1761 solgte Fr. V J. og Oremandsgård til kmh., staldmester, sen. stiftamtmand Henrik Adam Brockenhuus (85 tdr. hovedgdstakst, ca. 615 tdr. hartk. bøndergods). Denne købte 1763 Nysø, med hvilket gods J. sen. har været forenet. Ved lensafløsningen afgaves 55 ha til udstykning. – Godsark. LAS.

Litt.: Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny saml. I. 1944. 691–97. Om Svend Poulsen se ovf. s. 289.

En forpagtergd. (Jungshovedgd.) blev opf., efter at Holger Stampe havde overtaget godset 1801. Den ligger o. 950 m n.f. det gl. voldsted og var opr. et firfløjet anlæg af bindingsværk m. stuehuset liggende mod n. Efter brand 1909 genopførtes J. m. grundmuret stuehus, der blev 9 vinduesfag langt og fik svajede renæssancegavle samt frontispice mod gården.

I so.s sydvestl. hjørne tæt ved stranden og ved indløbet til den lille vig, der skærer ind ml. so. og Allerslev so., ca. 60 m s.f. kirken, ligger Jungshoved voldsted, »Slotsbakken«, en noget uregelmæssig og stejl, ca. 47 m bred og henved 5 m høj banke, hvis ujævne overflade dækker over fundamenter af borgen. Til de ældste slotsbygninger kendes intet. Synsforretninger af 1601, 1602, 1605 og 1612 m.fl. siger kun, at de var meget brøstfældige. Derimod ses af en synsforretning 1649, at der dengang kun fandtes bindingsværksbygninger, nemlig 3 i vinkel sammenbyggede toetages fløje, 1) »Det nye Hus«, hvori fandtes kongens værelser, 2) »Det gamle Hus« med fruerstuen, to karnapper og trappetårn med spir m.m. samt 3) ligeledes et gl. hus med stegers, bryggers og nogle kamre; desuden lå frit for den 4. side et enetages hus, hvori bl.a. ladefogdens kammer fandtes. Fra ca. 1660 har slottet vistnok ligget i ruiner. De sidste bygninger synes at være nedbrudte 1714, og der stod kun tilbage ladegården og en 1707 opf. forpagterbol.; 1717 nedbrødes de sidste bygninger, og materialerne benyttedes til rytterstalde og barakker i Vordingborg, markerne udlagdes tillige med Oremandsgd. til rytterkobler. På Nationalmuseets foranstaltning blev der 1894 hugget en korsvej gennem krattet på det til dels bevoksede voldsted. Bakkens fod omgives af en næsten tilgroet grav; og uden om den løber en lavere vold, hvis s. og ø.side atter dækkes af en grav, der fører ud til stranden. Omkr. kirken er der fundet bygningsrester, der siges at hidrøre fra en tidl. by, men som vistnok stammer fra slottets ladegård. Borgen er meget gl., men man kender intet til dens tidl. historie.

Litt.: C. E. A. Schøller. Bidr. til Jungshoved Slots Bygningshist., i ArkivMus. V. 1912–15. 24–44.

N.f. Roneklint ligger ved stranden en skanse, »Gamle Batteri«.

J. so. synes i ældre tid at have været en ø, idet der ml. Præstø fjord og den ovenomtalte vig på sydvestgrænsen ligger moser og vandløb, og beboerne kalder endnu sognet »Øen«. – Sognet, hvoraf en del i 1400t. hed Smidstrup so., var i gl. dage et eget sognekald, men blev 1718, da præstegården brændte, anneks til Præstø kbst., indtil det 1762 atter blev et selvstændigt pastorat.

Skove: På halvøens n.kyst træffes en række skove – Roneklint skov, St. Hestehave, Rakket og Brønsvighoved skov – i alt 208 ha, der står på fladt el. svagt bølget terræn m. bøg som almindeligste træart. En skovprotokol fra 1730 oplyser, at Brønsvighoved skov, der omtr. var »1/2 Mil i Omkreds« bestod af unge bøge og ege, foruden god underskov af hassel og el. Sydligere også ved kysten ligger den lille skov Bøged (28 ha). Helt mod s. ved kirken mærkes den træbevoksede Slotsbakke m. smuk udsigt over Bøgestrømmen til Nyord og Møn. Alle skovene tilhører Nysø (Stampenborg skovdistrikt).

Fredede oldtidsminder: I Bønsvighoved skov en langdysse og 2 jættestuer, hvoraf den ene, Svend Gønges Hule, er ret velbev. Ved Stavreby højen Mislehøj. – Sløjfet el. ødelagt: En jættestue og 2 andre stengrave, alle ved Bønsvig, og 26 høje, hvoraf 18 lå i en aflang gruppe ø.f. Ambæk. – På lavt vand ud for Jungshoved slotsbanke findes en boplads fra ertebøllekulturen.

I Stenstrup fødtes 1740 præsten Alexander Holm, i Stavreby 1768 P. D. Faber, sgpr. her 1795–1810.

Litt.: M. G. P. Repholtz. Beskrivelse over Baroniet Stampenborg. 1820.