Kirke Flinterup sogn

(K. F. kom.) omgives af Stenmagle, Gyrstinge, Bjernede og Munke Bjergby so. samt Holbæk amt (Stenlille so. i Merløse hrd.). Det småbakkede landskab har gennemgående højder på 40–45 m og kulminerer med 51 m ved Kirke Flinterup. Herfra strækker der sig et delvis kultiveret eng- og moseområde (Maglemose) i vestl. retning. I nø. ligger Flædemose. Jordbunden er overvejende leret. Mod v. og nv. i so. et par skove (St. og L. Enemærke, Nordskov).

Areal i alt 1950: 1286 ha. Befolkning 7/11 1950: 455 indb. fordelt på 132 husstande. (1801: 367, 1850: 448, 1901: 529, 1930: 508). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 333 levede af landbrug m.m., 73 af håndværk og industri, 12 af handel og omsætning, 16 af transportvirksomhed, 9 af administration og liberale erhverv og 30 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 1 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Kirke Flinterup (1259 Flintæthorp; u. 1795) m. kirke, skole (opf. 1939, arkt. J. P. Christensen) m. bibl. (1939; 1323 bd.) og telf.central; Frenderup (*1414 Frendorp; u. 1795) m. andelsmejeri (Duebjerg) og forsamlingshus; Tygestrup (1520 Tygestrup); Vielsted (*1414 Wylstuedh; u. 1795) m. ml. – Saml. af gde og hse: Ødemark m. kølehus (opf. 1953); Indholt; Korslingkrog. – Gårde: Hovedgården Hellestrup (*o. 1400 Helnstorp, her?, 1520 Herloffhstrup) (27,9 tdr. hartk., 156 ha, hvoraf 13 skov; ejdsk. 440, grv. 207); Bakkely (m. en nabogd. 13,9 tdr. hartk., 91 ha; ejdsk. 244, grv. 130); Juliedal; Toftegd. (12 tdr. hartk., 71 ha; ejdsk. 158, grv. 102); Duebjerggd.; Frenderupgd.; Egemarksgd.; Nordskovgd.; Vielsted Møllegd.

K. F. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Gyrstinge so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Pedersborg so. og udgør 2. udskrivningskr., 48. lægd. So. har sessionssted i Sorø.

Kirken (viet til Jomfru Maria) består af apsis, kor og skib fra romansk tid, tårn i v. (hvælvet) og våbenhus i s., begge fra o. 1500, af munkesten og m. blændingsgavle, samt et afvalmet renæssancekapel i n., overvejende af kamp. Den opr. bygn. er af kamp m. enkeltheder af kridt- og frådsten; apsidens ø.vindue og hvælv, korets n.vindue og triumfbuen m. kragbånd er opr.; i skibet er der rester af et s. vindue, hvis placering antyder, at hver langmur kun har haft eet; den retkantede n.dør står som blænding, s.døren er udvidet i gotisk tid. I korets ø.- s. 744 gavl en opr. åbning, hvis karme og afdækning består af i alt fem notplanker af eg, der kan stamme fra en stavkirke. 1 1400t. blev kor og skib forhøjet og overdækket m. tre krydshvælv. Siden 1866–67 står kirken m. blanke mure; apsidens gesims er fra 1885–86; kapellets tøndehvælv er afløst af træloft. – Den vestre hegnsmur er vistnok middelalderlig.

Alterbord af munkesten. Bruskbarok altertavle 1633 med maleri på træ af nadveren; på tavlen våben for Christian Gyldenstierne, † 1617, og Dorthe Rud, † 1648; rest. 1929. Det tidl. alterbillede, et maleri af den velsignende Kristus, sign. F. Storch 1878, er i tårnrummet. Unggotisk døbefont af gotlandsk kalksten med indristede trekløverbuer og blade (Mackeprang. D. 397). Prædikestol i renæssance, o. 1620, med hjørnehermer og evangeliststatuetter. Den ældste klokke er støbt 1623 af Hans Kemmer, Helsingør. – Gravsten, bl.a. over sgpr. Johan Olufsen Saabye, † 1762, og hustru. – I kapellet har stået kister med lig af flere af Hellestrups ejere.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 395–401.

På kgd. er begr. forf. Mikkel Hansen Jernskæg, † 1711, og politikeren Poul Christensen, † 1935.

Hellestrup er formentlig opstået af en landsby af sa. navn; o. 1400 nævnes en Peder Nielsen af Helnstorp (her?). I beg. af 1600t. ejedes gden af Christian Gyldenstierne († 1617) til Restrup og til Stiärneholm (i Vemmenhögs hrd.?), der mul. har fået den med sin 2. hustru Dorthe Rud († 1648). Hun testamenterede 1634 H. til jomfru Anne Grubbe († 1658), hvis fætter Erik Grubbe til Tjele († 1692) 1662 skødede den til Søren Jensen, forv. på Tersløsegd. Hans arvinger skødede den 1679 til oversekr. i da. kancelli, gehejmeråd Diderik Schult(e) til Findstrup († 1704), der 1683 igen afstod den til sælgerne, som 1686 skødede den til generalmajor Filip Adam v. Massenbach († 1702). (If. 1688-matr. udgjorde hovedgdstaksten 37,5 tdr. hartk.). Efter ham overtoges den af svigersønnen, generalmajor, amtmand Simon Henrik v. Donop († 1727), der 1708 skødede den til oberstløjtn. Anders Trolle († 1715), hvis dødsbo 1718 igen solgte den (nu 284 tdr. hartk.) for 17.016 rdl. til Donop, som 1726 afhændede den til schoutbynacht, sen. viceadmiral og chef for Holmen Johan Anthon von Paulsen († 1736), der 1731 solgte den til Mogens Hachsen. Denne solgte den 1732 til oberst Rabe v. Kalckreuth († 1743), som ved testamente af 13/11 1743 oprettede H. og Niløsegård i Merløse hrd. til en stiftelse for 10 gl. officerer og 10 almisselemmer fra godset. Da godserne var stærkt forgældede, overtoges de 1751 af Sorø Akad., der ønskede at arrondere sine besiddelser, men næppe fik noget udbytte af de Kalckreuthske godser og 1806 afhændede H. som arvefæste for 5050 rdl. og en årl. afgift på 119 tdr. rug, 119 tdr. byg og 119 tdr. havre samt 64 sk. sølv. P.gr.af restancer måtte akad. dog 1825 igen overtage gden, som endelig i h.t. lov af 10/3 1852 solgtes 1854 for 85.100 rdl. til propr. Thomas Julius Ter-Borch († 1876), der 1861 solgte den til forp. Martin Frederik Jørgen Poulsen for 65.000 rdl. (ca. 26 tdr. hartk., ca. 260 tdr. land). Han solgte den 1871 for 76.500 rdl. til forp. V. A. L. Zachariae, fra hvem den 1875 købtes for 208.000 kr. af hofjægerm. Poul Johan Carl Bruun de Neergaard til Skjoldenæsholm († 1932). Han solgte den 1904 for 145.000 kr. til Johannes Hansen, hvis søn kapt. H. A. V. Hansen overtog den 1924. 1942 købtes den af A/S H. E. Gosch & Co. for 420.000 kr.

Litt.: DLandbr. II. 1950. 395f.

Peder Jensen af Flintorp (her?) nævnes 1403.

Skove: Nord i so. ligger noget over halvdelen af Nordskov (i Nordskov findes den store Sengesten, (Stenlille so.) jf. Schmidt. DK. 152), der er på i alt 138 ha. Terrænet er bølget. Jordbunden lettere. Sydligere følger Enemærket (91 ha), hvor terrænet er mere fladt og jordbunden stærkere leret. Bøgen er hovedtræarten i disse skove, men ask forekommer meget alm. som indblandingstræart, især på de lavere partier. Begge skovene tilhører Sorø Akademi (2. distrikt). Herudover findes nogle småskove under Hellestrup: L. Enemærke (8 ha) og St. Granplantage (10 ha). Disse skove drives i forb. m. Hellestrup planteskole, der navnlig arbejder med forædling af asp, som bl.a. udplantes i de omtalte skove.

Fredede oldtidsminder: På Vielsted mark ligger en af landets smukkeste og bedst bev. runddysser med et aflangtfirkantet kammer, dækket af en vældig overligger, og en af 2 sten bestående gang; omkr. højen 19 store, tætstillede randsten. I Vielsted ligger i øvrigt endnu en runddysse og 3 langdysser, den ene med 2 kamre. Ved K. Flinterup en runddysse og en langdysse, på Hellestrups mark 2 langdysser, den ene med et usædvanligt stort kammer, hvis s. 745 sider dannes af 2 vældige stenblokke; dæksten mangler. I Nordskoven en høj med et dyssekammer. – Sløjfet el. ødelagt: En runddysse, 5 langdysser og 11 ubest. dysser og andre stengrave. – På Juliedals mark en boplads fra yngre stenalder.

Digteren Chr. Hviid Bredahl tilbragte sine første barneår på Hellestrup, hvor faderen var forvalter.

I Kirke Flinterup sogn fødtes 1815 forstmanden E. A. greve Vargas de Bedemar.

Litt.: Jf. Gyrstinge.