Klemensker sogn

(K. kom.) er det eneste bornh. so., der ikke grænser til havet, idet den kyststrækning mellem Baggeå og Hasle, der opr. hørte til Klemensker, fra ca. 1860 er udskilt og nu udgør Hasle købstads landdistrikt. Sognet omgives i øvrigt af Hasle kbst., Rutsker og Olsker so., Rutsker plantage, Rø so., Øster hrd. (Øster Larsker so.) og Vester hrd. (Nyker plantage, Vester Marie og Nyker so.). Overfladen er i relativt ringe grad præget af undergrundens relief, dog træder granitten frem i et stærkt kuperet terræn mod so.s nordøstl. grænse fra N. Skrubbegd. i n. til Årsballe. Frugtbarheden i dette område er stærkt varierende. Langs grænsen mod Rutsker so. løber Baggeå i den smukke sv.-nø.gående s. 514 sprækkedal Svartingedalen, der mod n. fortsætter i Skrubbedal. Parallelt hermed går ved grænsen til Rutsker plantage den sydl. ende af sprækkedalen Kløven. Længst mod ø. når den sydl. ende af Sdr. Borgedal fra Rø plantage ind i K. so. Muredalen n.f. Hullegd. repræsenterer et andet system af sprækkedale m. forløb i n.-s. retning; m. en afbrydelse ml. Hullegd. og Bedegade fortsætter dalen fra Spydelund mose mod s. og kulminerer i et dalstrøg umiddelbart v. om Klemenskirke. Det meste af so. er et bakket moræneland m. 2 endemoræner: en fra Bedegade over Splidsgd. til Årsballe og en noget tydeligere udformet længere mod v. fra de lyngklædte Torpebakker over Simlegd., m. sognets højeste punkt (127 m, trig. stat.), mod sø. I det frugtbare område ø.f. landevejen Rønne-Hasle skråner terrænet ret stærkt mod v. og går v.f. landevejen over i en slette af glacialt smeltevandssand, der dækker de kulførende lerlag fra jura og grønsand fra senon. Baggeå løber gennem Svartingedalen og modtager fra ø. Samsingså. Der findes flere store moser: Dammemosen i forlængelse af Kløven, Krasmose v.f. Rutsker plantage og Spydelund mose s.f. Bedegade, men efter øens forhold kun små skovområder: Klemensker plantage mod ø. og enkelte private småskove. Gennem den vestl. del af so. går amtsvejen Rønne-Hasle og i den sydøstl. del ved Årsballe amtsvejen Rønne-Østerlars. Fra vejknudepunktet ved kirken går amtsveje med rutebilforbindelser mod Rø, Åkirkeby, Rønne, Hasle og i nordvestl. retning Bedegadevejen mod Allinge. Den 1953 nedlagte jernbane Rønne-Rø-Allinge-Sandvig er på strækningen gennem Kløven omdannet til cyklesti.

Areal i alt 1950: 5713 ha. Befolkning 7/11 1950: 2612 indb. fordelt på 713 husstande. (1801: 1272, 1850: 1840, 1901: 2210, 1930: 2734). I tallene for 1801 og 1850 er medregnet Hasle købstads landdistrikt, som ca. 1860 udskiltes af K. so. Efter erhvery fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 1789 levede af landbrug m.v., 513 af håndværk og industri, 104 af handel og omsætning, 48 af transportvirksomhed, 50 af administration og liberale erhverv og 197 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 24 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet findes: Klemenskirke (*1434 Klemitz kircke; sognet: *1335 beati clementis parrochia, 1434 Klæmmizkirkio sokn, 1530 Clemitsker sougn), højt beliggende i stationsbyen Klemensker – bymæssig bebyggelse m. i alt 1950 473 indb. fordelt på 148 husstande; fordelingen efter erhverv var 1940 flg.: 24 levede af landbrug m.v., 167 af håndværk og industri, 58 af handel og omsætning, 29 af transportvirksomhed, 15 af administration og liberale erhverv og 79 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 12 ikke havde givet oplysning om erhvery – m. præstegd. (opf. 1888, rest. 1942), 2 missionshuse (for Indre Mission, opf. 1909, og for Elim-forsamlingen, indv. 1943), baptistkirke (opf. 1939), projekteret skole (til afløsning af de 4 kommunale skoler), sognebibl. (opret. 1941; 4000 bd.) i præstegården, kom.kontor (opf. 1933, udv. 1953), alderdomshjem (opf. 1954, 23 pl., arkt. A. K. Berg), idrætsplads (anl. 1954), vandværk (opf. 1950), kro, 2 bankfilialer, ml. (Bjørnemølle), andelskølehus (opf. 1949), Bornholmske mejeriers andelsosteri (opf. 1950, udv. 1954, årl. prod. ca. 1 3/4 mill. kg til en værdi af 7–8 mill. kr., 40–50 pers.), andelsselsk. Klemensker grovvare- og foderstofforretning (opret. 1915, årl. omsætning 1,7 mill. kr.) m. tilbygget kornsilo 1953, savværk (opret. 1913, udvidet 1950, 12–13 arb.), betonvarefabrik (opret. 1920, udv. 1951, ca. 12 arb.), rutebilstat. (i den 1953 nedlagte jernbanestat.) og posteksp. samt telf.central siden 1932. – Saml. af gde og hse: Årsballe m. 2 missionshuse (for Luthersk Missionsforening, opf. 1897, udv. 1907, og for baptisterne, lejet lokale), mølleri og savskæreri (Træbenemølle, den gl. ml. nedbrændt 1949), andelskølehus (opf. 1949), maskinstation og F. M.-radiosender for Bornholm (indret. 1955); Skarpeskade (1434 j Skarpestathe); Asseregårds Huse m. søndre skole (skal nedlægges) og svineavlscenter (Lillehave); Kongensmark; Splidsgård Huse; Bolleris; Spydelund m. nordre skole (skal nedlægges) og gartneri (Rosenvænge); Bedegade; Duebjerg (*1486 paa Duebierig) m. vestre skole (skal nedlægges); Skrubbekrak; Søsende; Krummeled; Tofte. – Gårde: Simlegd. (1577 Simlegd., 21, 9 tdr. hartk., 103 ha, hvoraf 17 skov; ejdsk. 177, grv. 114); Splidsgd. (1627 Splidtsgd., 21, 6 tdr. hartk., 115 ha, hvoraf 7 skov; ejdsk. 170, grv. 110); Ladegd. (23, 2 tdr. hartk., 115 ha, hvoraf 7 skov; ejdsk. 200, grv. 133); Tornbygd. (28, 5 tdr. hartk., 118 ha, hvoraf 1 skov; ejdsk. 226, grv. 158); Møllegd. (16, 9 tdr. hartk., 81 ha, hvoraf 2 skov; ejdsk. 170, grv. 107); V. Pilegd. (1676 Pilgaard; 16, 8 tdr. hartk., 80 ha, hvoraf 8 skov; ejdsk. 160, grv. 104); Sæderegd. (12, 6 tdr. hartk., 66, 5 ha; ejdsk. 97, grv. 58, 4); Brogd. (12, 4 tdr. hartk., 60, 7 ha; ejdsk. 118, grv. 80, 2); Skovgd. (1582 I Skoven; 12, 0 tdr. hartk., 54, 7 ha; ejdsk. 120, grv. 74, 6); Skindemyregd.; Ø. Pilegd.; Stangegd. (1634 Stangegd.); Bakkegd. (tidl. L. Splidsgd.); Årsballegd.; 2 Risbygde (1645 I Riisbye); Bolbygd. (1688 Bolle Bye Gd.); Risegd. (o. 1750 I Risen); Kofodgd.; Tornegd.; Kølleregd.; N. og S. Skrubbegd. (1676 Scrubbe); St. og L. Knudegd.; Baggd. (1609 Baggisgd.); Kuregd.; Marevadgd. (1650 I Maare Waad); Ndr. og Sdr. Muregd. (1623 Paa Murre); St. og L. Krashavegd. (1580 Krashafue); Dyndegd. (1657 Dyngegd.); Lyngholt (udskilt fra Splidsgd.); Krykkegd; Hindsegd.; Asseregd.; Boesgd.; Samsingsgd.; Ågd. (1598 Aagd.); Nygd. (1547 Niegarde); Karlsgd. (1687 Carlsgd.) (tidl. Hundelortegd.). – Svalhøj andelsmejeri (opf. 1887) m. andelskølehus (opf. 1949).

K. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Rønne og hører under de sa. kr. som Hasle købstads landdistrikt. So. udgør 6. udskrivningskr., 10. og 11. lægd og har sessionssted i Hasle.

Kirken, som er opf. af uregelmæssig, kløvet stenbrudsgranit (arkt. L. H. Knudsen), blev indviet 3/12 1882 og består af kor m. korrunding, et meget dominerende skib og et m. lavt, 4-sidet spir afsluttet v.tårn, hvis underrum er indr. som forhal. Skibet, hvis træloft er hvælvet, har ca. 1000 siddepladser, 1882 nok til mere end sognets halve befolkning, og adskilligt flere end i den gl. kirke, som havde stolestader og pulpiturer langt ind i koret, men hvis mure havde holdt sig godt, selv om de stod uden fundamenter, næsten helt oven på jorden.

Ved den 1882 helt nedbrudte, til Skt. Clemens indviede middelald. kirke afholdtes endnu i 1500erne Nørre herreds ting. Den ret anselige bygn., som hovedsagelig var af rå og kløvet kamp m. detaljer af silurkalk, bestod af apsis, kor, skib og v.tårn, alle romanske og vistnok jævngamle, mens et stort våbenhus foran s.døren antagelig har været en senmiddelald. tilføjelse. De romanske bygn.safsnit havde en simpel, vistnok skråkantet sokkel, ret højt over denne havde apsiden desuden et rundled. Tilmurede romanske vinduer var bev. nordvestl. i apsiden (som opr. havde haft 3), i korets n.mur og lidt ø.f. den udvidede s.dør. Af tårnet havde man 1798 (el. kort forinden) nedtaget så meget, at resten kunne dækkes m. et saddeltag i forlængelse af skibets. Det nederste stokv. var tøndehvælvet på vederlag i n. og s., tårntrappen, til hvilken der kun var adgang udefra ad en trang, opr. dør m. stængebomhuller, lå i den tykke s.mur. Mellemetagens af brudte tøndehvælv kunne følges som halvrunde spor i væggene mod ø. og v. Af trappen højere op, ligeledes i s.muren, var der kun bevaret 6 trin. Tårnets opr. højde er ukendt, men det har sikkert været anseligt og i hvert fald svært at styre i dets forfald, hvilket fremgik af en indtil 1882 bevaret umådelig fripille (sml. Øster Marie), fra hvilken der var spændt en stor, måske senere nedskåren støttebue op mod tårnets sv.hjørne. I det indre havde apsiden opr. halvkuppelhvælv, mens koret havde et krydshvælv, skibet to stjernehvælvinger, alle af munkesten (de eneste senmiddelald. teglstenshvælv på øen), sikkert indbyggede o. 1500. Fra denne tid stammede i al fald de fordringsløse, men livfulde kalkmalerier, som under nedbrydningen frembankedes på hvælvene. I korhvælvingen sås: hyrdernes og de hellige 3 kongers tilbedelse, dommedag og Skt. Mikael som sjælevejer, mens man i skibet kun kunne skelne: »Lykkehjulet« og en fremstilling af den store Kristoffer. Under koret var der en (bevaret, men nu tilfyldt) gravkælder for øens adelige embedsmænd. Den blev 1661 skænket til oberst Michael Eckstein († 1673) og arvinger, men benyttedes vistnok for sidste gang 1726, af en borgerlig. – Et fritstående klokketårn på kirkegården, af sædvanlig bornholmsk type, blev nedbrudt 1882.

Over alterbordet er anbragt et nyt krucifiks i udsk. ramme. En altertavle af bornh. type fra o. 1600 m. malerier (mannaregnen og nadveren) fra 1731 i storstykkets to arkadefelter findes nu i Bornh. museum. Anselige, trearmede alterstager fra senmiddelalderen. Et sengotisk røgelsekar opbev. i Bornh. museum. Døbefont af granit fra 1882. Af en romansk granitfont opbevares kummen i Bornh. museum. Prædikestolen er ny; den tidl. prædikestol var »forflyttet og oprejst 1655« (Thurah). Jernbunden pengeblok »Skolens Block« fra 1600t. (i Bornh. mus.). Series pastorum fra 1700t. I koret hænger en 12-armet lysekrone fra o. 1600. Et standur fra 1795, sign. I. P. Arboe, står i tårnrummet. To klokker: 1. middelald. m. »ave Maria«, 2. omstøbt 1882. En »pesttavle«, opsat til minde om epidemierne 1618 og 1654, er fornyet 1823.

Litt.: DanmKirk. VII. Bornholm.

På kgd. er begr. Bornholms sidste landsdommer, komponisten D. L. Rogert, † 1813.

I og ved kirken er opstillet adsk. runesten: 1) Klemensker 1 (»Lundhøj-stenen«), der fandtes liggende som bro over en bæk, og hvis indskr. læses: »Gunild lod denne sten rejse efter Ødbjørn, hendes ægtefælle; Krist hjælpe Ødbjørns sjæl i lys og paradis. Krist og Sankt Mikkel hjælpe Ødbjørns og Gunilds sjæl i lys og paradis«. 2) Klemensker 5 (»Kuregård-stenen«, kaldet således efter gården, hvor den fandtes 1856) m. indskr.: »Svend og Kæld rejste stenen efter deres fader Julger(?)«. 3) Klemensker 6 (fire brudstykker, fundet dels 1881 ved kirkens nedbrydning, dels 1889 ved oprydning efter præstegårdens brand) m. indskr.: »N. N. rejste denne sten efter sin broder Sven. Gud og Guds moder (hjælpe) hans sjæl …kil ristede disse runer og Svenne«. 4) Klemensker 7: to brudstykker m. ordet »ærkebiskops«, det ene stykke fundet ved klokketårnets nedbrydning 1881. 5) Klemensker 8: to brudstykker m. ordene »Asser og…«. 6) Klemensker 9: to brudstykker, anvendt som kvadre; på det ene enkelte runer. (DRun. nr. 399 og 404–07).

I so. fandtes 1691 2 proprietærgde, 69 selvejergde og 15 vornedegde. – Simlegd. ejedes i 2. halvdel af 1500t. af Oluf Hansen Uf, sen. af broderen Peder Hansen Uf († 1596), landsdommer s. 517 1574–88, der førte våbenskjold m. en gavlsparre og var g. m. en adelsdame. Hans datter Merete ægtede 1606 Hans Grabow til Pederstrup († 1625). Sønnen Joachim Grabow († 1634) mageskiftede 1633 S. tillige med 23 andre gde på Bornh. til kongen, der overlod den som kaptajnsgd. først til landskapt. Anders Hansen til 1646, dernæst til landskapt. Johan Lillie, som 1647 måtte overlade den til lensmanden Ebbe Ulfeldt, der selv tog bol. her. Efter hans fratræden 1651 overlodes den til oberstløjtn. Michael Eckstein († 1673), der 1658 efter svenskernes fordrivelse blev udnævnt til øens kommandant og endnu 1662 beboede S. 1666 overlod kongen gden for livstid fri af landgilde til ritm. Caspar Henrik Westerwalt († 1702). 1744 solgtes den for 958 slettedaler (firemarksdaler) til dens dav. fæster, sandemand Hans Kofoed († 1785), hvis søn, dragonkapt. Mads Kofoed († 1820) 1793 solgte den til skipper Jesper Hansen Holm, i hvis slægt den blev til 1901, da den overtoges af Bornh.s Spare- og Laanekasse, der s.å. solgte den til Marcus P. Skou, som 1906 solgte den til Herm. Chr. Jespersen. Denne solgte 1912 S. til Fr. G. Stender, der 1917 solgte den til nuv. ejer Alfr. Lind. (Karl M. Kofod i BornhSaml. 1917. 107–30. DLandbr. IV. 1932. 666–68). – Tornbygd. ejedes 1789–1813 af landsdommer Ditlev Ludvig Rogert († 1813), der antages at have komponeret »Kong Christian«. Han var stærkt landbrugsinteresseret og fremmede hvedeavlen på B. Han skrev sig »landsdommer og bonde på Bornh.« og kaldte gden sit »Tusculanum«. Efter ham kaldes gden også Landsdommergd. (DLandbr. IV. 1932. 670–71). – Ladegd. ejedes i 1650erne af Claus Kofoed, derpå af sønnen Jens Kofoed, hvis enke ægtede Lavrids Brodersen, der 1669 solgte L. til oberst, kommandant på B. 1662–73 Hans Schrøder (s.å. adlet v. Løvenhielm, † 1699). Han solgte den 1671 til frimanden Hans Olufsen Kofoed, der ejede den til sin død 1694, hvorefter den blev i slægtens eje til 1828, da den købtes af Mads Stender, i hvis slægt den endnu er. (Karl M. Kofod, Lidt af L.s Hist. gennem halvtrediehundrede Aar, BornhSaml. 1915. 46–71. DLandbr. IV. 1932. 664–65. Krarup og Tuxen. Landbrugets Udvikling. VI. 1912. 138–40). – Store Krashavegd., nu efter udstykning en lille gd. på knap 3 tdr. hartk., tidl. en af øens større gde (1876 ca. 13 tdr. hartk.) tilhørte i slutn. af 1400t. frimanden Oluf Tuesen og kom siden til slægten Uf. Mogens Ufs datter Margrethe bragte den ved ægteskab til Christen Clausen Køller († efter 1586), som 1580 af kongen fik den fri for skat og skyld. – Splidsgd. har formentlig navn efter slægten Splid. En landsdommer Jep Splidh nævnes 1491. Gden købtes 1868 af Otto P. H. Jespersen († 1917), der havde drevet den fra 1864. Han tilkøbte og opdyrkede 122 ha højlyngsjord og byggede og udskilte 1899 fra S. den nybyggede gd. Lyngholt. Splidsgd. solgtes 1942 til J. P. Kofoed. (DLandbr. IV. 1932. 668–70. Krarup og Tuxen. Landbrugets Udvikling. VI. 1912. 127–38). – Baggd. skal have navn efter den 1468 adlede Oluf Bagge, hvis sønnesøn Oluf Bagge, herredsfoged i Nørre hrd., beboede den 1570 ff. Sen. ejedes den af sønnerne Mads, Oluf og Niels. Sidstn. solgte den 1606 til Peder Kofoed til Kofoedgd. i Ø. Marie so. († 1616). (DLandbr. IV. 1932. 662–63). – Høgegd. ejedes 1625 af Peder Høgh, 1648 af Hans Høgh, 1698 af Peder Hansen Høg og 1735 af Peder Høgh. – Kuregd. beboedes 1543–55 af Peder Kure, 1598 og 1606 af Niels Kure, 1625 af Peder Khure, 1672 af Hans Kurre, 1736 og 43 af Mons Larsen Kure. – Hindsegd. er mul. den Rasmus Hindtzes gd., som nævnes i so. 1569. 1598 og 1616 beboedes H. af Jep Hindtzen. – Kølleregd. hed opr. Krakkegd. Rasmus Køller kom i besiddelse af den ved ægteskab m. den kendte Borrita (M. K. Zahrtmann. Borringholmerens Historiebog. I. 1934. 168) og nævnes hertil 1572 og 74. Efter hans slægt har den fået sit nuv. navn. 1624 ejedes den af Klavs Køller, 1625 og 62 af Lauritz Køller, 1663 og 96 af Hans Køller. 1720–95 nævnes Hans Svend Kjøller og 1822 Hans Jespersen Kjøller hertil. – Asseregd. beboedes 1648–68 af Asser Andersen. – Boesgd. ejedes mul. 1569 af Boo Anders. 1599 beboedes den af Peder Boesen, 1625 af Niels Boesen. – Samsingsgd. ejedes 1598 og 1625 af Samsing Andersen. – Vestre Pilegd. ejedes i slutn. af 1500t. af Jens Jespersen, fra 1610 af svigersønnen? Ared Pedersen og fra 1622 af Peder Christensen, hvis efterkommere i lige linie ejede gden i over 250 år. Hans sønnesøn, holtsførster fra 1688 Hans Christensen († 1733) tog efter gden navnet Pihl. Han fulgtes 1729 af sønnen, skovrider Hans Hansen Pihl († 1748), og denne af sønnen, sen. herredskapt. Jens Siegfred Hansen Pihl († 1814), der 1811 solgte gden (nu kaldet Store Pilegd.) til sønnen, løjtn. Claus Flyng Pihl, der afstod den o. 1870. (C. A. Kofoed. Medd. om Beboerne af den 69. Selvejergd. V. Pilegd. i K. Sogn, BornhSaml. 1927. 103–43; 1929. 63–100. DLandbr. IV. 671–72).

Skove: So. har meget lidt skov: Klemensker plantage (94 ha, tilh. kommunen) østligst i so. på den tidl. udmarksjord, 79 ha er bevokset m. nåletræ, hvoraf en overvejende del er af yngre dato. Spredt i so. en del mindre skove. En mindre del (ca. 11 ha) af Rø plantage, der tilhører staten, ligger i so.

I K. so. skal der have været en hellig kilde, Troldekilden (Schmidt. DH. 124).

Robjergkilde ved Tornbygd. er radiumholdig.(Bornholmernes Land. I. 1944. 48).

Provst K. F. H. Sodemann var sgpr. i K. 1875–1903.

Fredede oldtidsminder: 12 høje og en anselig langhøj, Rapshøj; af højene er flere anselige, således en på Duebjerg, en af Jydehøjene og 4 høje under Tornbygård. 50 røser, der ligger på et fredet areal i Torpebakker. En helleristning, bestående af skålgruber på flad klippe, nu jorddækket, ved Ågård. – Sløjfet el. ødelagt: 27 høje, mindst 35 røser, en stenalders stengrav, mindst 25 bautasten og flere skibssætninger. – Langs Baggeås nedre løb findes flere mindre bopladser fra maglemosekulturen; fra sa. tid stammer antagelig en tværøkse af elsdyrtak, fundet i Torupgårds mose. Fra Krasmose stammer et offerfund fra ældre bronzealders sen. del, bestående af halskrave, bøjlenål, 3 segle m.m. Fra Balsmyr et betydeligt fund fra yngre bronzealder, bestående af 15 celter, 2 nåle og 8 armringe af bronze; fra sa. mose stammer et fund af våben, navnlig spydspidser, fra yngre romersk jernalder. Brandpletgravpladser fra ældre jernalder kendes fra flere steder i so.; den største, ved Simlegd., har været benyttet i yngre keltisk og ældre romersk tid; andre pladser ligger på Duebjerg, Dælehøj (Dillehøj), Æggebjerg og Kurehøj. Nær Balsmyr er fundet en guldskat fra germansk jernalder, bestående af 3 spiralarmringe og 11 stykker ringguld. Fra Bolbygård stammer en betydelig sølvskat: Et lerkar m. ringe, brudsølv og 1001 mønter, hovedsagelig tyske, nedlagt omkr. 1050. – Ikke mindre end 6 runesten stammer fra sognet. Om stenene ved kirken se ovf. Ved landevejsbroen over Baggeå, ved Brogd., står B.s anseligste runesten (Klemensker 3), hvis indskr. lyder: »Svenger lod rejse denne sten efter sin fader Toste og efter sin broder Alvlak og efter sin moder og efter sin søster.« Om Marevadstenen (Klemensker 4), nu på Hasle kgd., se s. 440. og om Kongevej-stenen (Klemensker 2), nu på Allinge gl. kgd., se s. 448.

Litt.: R. Skovmand i Aarb. 1942. 163. DRun. 457 ff. H. C. Broholm. Danmarks Bronzealder. III. 1946. 249.

I K. so. fødtes 1840 landmanden og kommunalpolitikeren Otto Jespersen, 1866 aktuar og rådsformand Axel Kofod, 1869 lokalhistorikeren Johan Bulmer, 1874 avlsbruger og husmandsfører Georg Hansen.

Litt.: Vider. I. 1904–06. 227–31; III. 1913. 170–73. Jul paa Bornholm. 1946. 16–21. C. V. Riis. Minder fra Klemensker Sogn 1852–74, BornhSaml. 1953. 119–33.