Klovborg sogn

(K.-Tyrsting kom.) omgives af Tyrsting hrd. (Grædstrup og Tyrsting so.), Åle, Linnerup, Hammer og Nr. Snede so. På skellet til Tyrsting hrd. løber Mattrup Mølleå mod s. til Gudenåen. N.f. Skade er ådalen bred og har tunneldalkarakter, og i den ligger Halle sø (32 ha) og Stigsholm sø (27 ha), sidstn. m. den lille Stigsholm. Men hvor dalen ved Klovborg ændrer retning mod ø., skifter den også udseende til et system af stejle, snævre erosionsdale m. skovklædte sider. Her ligger Mattrup vandml. Midt i so., ved Gribstrup, strækker sig en række høje bakker fra n. til s. (Dalagerhøj 122 m, Storhøj 121 m), repræsenterende et af afsmeltningstrinene fra sidste istid. I øvrigt er terrænet bakket, m. mange små moser og en hel del plantage (Mattrup, Donnerup og Tranholm plantager) på de sandede morænejorder. Gennem so. går landevejen Horsens-Nr. Snede.

Areal i alt 1960: 3590 ha. Befolkning 26/9 1960: 1277 indb. fordelt på 370 husstande (1801: 255, 1850: 612, 1901: 841, 1930: 1250, 1955: 1301).

I so. byerne: Klovborg (1. halvdel af 1400t. Kloburgh, 1453 Klabwrgh; u. før 1805) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 436 indb. fordelt på 150 husstande (1930: 378, 1955: 480); fordelingen efter erhverv i K. by var 1960 flg.: 10 levede af landbr. m.v., 204 af håndv. og industri, 49 af handel og omsætning, 34 af transportvirksomhed, 26 af administration og liberale erhverv, 95 af rente, formue, understøttelse olgn. og 14 af anden erhvervsvirksomhed; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, centralskole (opf. 1960), bibl. (i skolen; opret. 1935; 1500 bd. samt børnebibl. m. 1800 bd.), missionshus (opf. 1963, arkt. E. Eriksen), kom.-kontor, forsamlingshus (opf. 1959), alderdomshjem, Spare- og Laanekassen for s. 657 Klovborg Sogn (opret. 1910; 31/3 1962 var indskuddene 1,2 mill. kr., reserverne 56.000 kr.), filial af Horsens Bank, hotel, ml., andelsmejeri (opret. 1898), posteksp. og telf.central; Gribstrup (1. halvdel af 1400t. Grybstorp, 1455 Gripstropp; u. før 1805) m. missionshus (opf. 1887); Skade (1. halvdel af 1400t. Skadet; u. 1810) m. præstebol. – Saml. af gde og hse: Nørskov (1576 Nørskof; u. 1796); Flåris (1455 Floriis; u. før 1805); Dalsgårde (1688 Dalsgaard; u. 1796); Krondal; Rishede; Tranholm (1. halvdel af 1400t. Traneholm gardh, 1455 Tranholm; u. 1800); Mattrup Ladegård; Velgårde (1573 Velgaard; u. 1790); Tirsvad (1. halvdel af 1400t. Tiiswath; u. 1800). – Gårde: Malund (1455 Madelund, 1458 Lille Mathelund, Store Madelund); Veldal m. dambrug. Sønderdal kro; Mattrup ml.

K. so., der sa. m. Tyrsting so. (T. hrd.) udgør ét pastorat under Tyrsting og Vrads hrdr.s provsti, Århus stift, og ligeledes sa. m. T. so. én sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ejstrup so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 184. lægd og har sessionssted i Horsens.

Kirken består af et udelt langhus m. apsis mod ø., tårn mod v. og våbenhus mod s. Langhusets vestre del er skibet af en romansk kirke, opf. af granitkvadre på sokkel m. skråkant. Et vindue mod s. og to mod n. er tilmurede. Af dørene er den sdr. udv., den ndr. tilmuret og delvis ødelagt af et nyere vindue. I senmiddelalderen tilføjedes v.tårnet, af granitkvadre og munkesten; dets hvælvede underrum er ved en stor rundbue sat i forb. m. skibet, hvori der samtidig er indbygget tre fag ottedelte ribbehvælvinger. Ved en sen. ombygning er tårnet gjort en del lavere. 1591 lod rigsråd Erik Hardenberg († 1604) det romanske kor nedbryde, hvorefter skibet, m. benyttelse af de gl. kvadre, forlængedes mod ø., hvor det afsluttes m. en halvrund apsis af munkesten i krydsforbandt. I apsismuren er indsat en tavle m. Erik Hardenbergs og fru Anne Rønnows våben i relief. I det indre har apsis halvkuppelhvælv, mens ø.forlængelsen sen. har fået en pudset tøndehvælving af brædder. Fra en sen. tid stammer også våbenhuset, af små mursten og m. pudset trætøndehvælving. Kirken er delvis hvidkalket (tårn, apsis og våbenhus), s. 658 og tagene teglhængte (apsis har dog blytag). – Nyt egetræs alterbord (1952) m. udskårne og forgyldte motiver fra lidelseshist., udf. af billedhugger Aksel Theilmann. Tredelt altertavle m. malerier (Kristi genkomst) af Ellen Hofman-Bang 1945. Alterkalken er skænket 1706 af Thyge Jespersen og Anne Mikkelsdatter. Alterstager fra 1936; et par stager fra 1574 m. Erik Hardenbergs og Anne Rønnows navnetræk og våben har længe været opbev. på Mattrup. Romansk granitdøbefont m. tovsnoning under randen. Dåbsfad af Nürnberg-type (o. 1550–1600) m. fremstilling af bebudelsen. Prædikestol af murværk, antagelig fra kirkens ombygning 1591. Stolen, der bæres af en muret søjle og en kalkstensplade, har forhen haft kalkmalede dekorationer (fra baroktiden) og er 1961 udsmykket m. nye freskobilleder (den hellige familie, kongernes og hyrdernes tilbedelse) af Ingolf Røjbæk. Stolestadernes gavle er fra 1591, de øverste m. Erik Hardenbergs og hustrus våben. Lysekronerne er skænket 1931. Mod v. er over et fyrrum indr. et orgelpulpitur. Orglet (5 stemmer, bygget af Emil Nielsen, Århus) ventes fornyet. Klokke fra 1591 m. Erik Hardenbergs og Anne Rønnows våben. Ved korets n.væg et anseligt epitafium af kalksten m. portrætfigurer (5 voksne og 4 børn) over rigshofm. Ejler Hardenberg († 1565), hans sønner Stygge, Korfits og Erik (m. dennes hustru Anne Rønnow og tre døtre Karine, Rigborg og Berete) og datter Kirstine. Ved s.væggen et af Johs. Wiedewelt udf. epitafium over justitsråd Emanuel Thygesen til Mattrup († 1764), af forsk. farvet marmor og m. den afdødes portrætbuste. Under koret står i en tilmuret gravhvælving 37 kister m. lig af slægterne Hardenberg og Thygesen (Thygeson), bl.a. godsejer Thyge de Thygeson, †1822. På kgd. et ligkapel.

Tranholm m. over 30 bøndergde købte dronn. Margrethe o. 1406 af rigsråd hr. Johan Skarpenberg. Borgen blev nedbrudt, og af godset oprettedes T. len, som Svend Torbernsen (Udsen) 1467 af kronen fik i pant »som Las Dan det i værge har«. Pantet blev 1490 udløst af Erik Stygge (Rosenkrantz), der besad det til sin død 1535, hvorefter det overgik til hr. Ejler Hardenberg († 1565) og hans søn Erik Hardenberg, der 1573 ved mageskifte m. kronen blev ejer af T., som herefter fulgte Mattrup, fra 1670 Væbnersholm (Våbensholm) og 1688 kom til kronen. Denne skødede 1695 T. (13 tdr. hartk., besat m. 2 bønder) til Tyge Jespersen til Mattrup, på ny 1721 til Christian Fischer til Allinggd., sen. til Mattrup.

Litt.: Aage Simonsen i AarbAarh. 1921. 144–45. Chr. Heilskov. Borgen T., i AarbAarh. 1956. 92–101. Orion. II. 1851. 77f. og 144f.

Peder Mikkelsen solgte Flåris til Mikkel Nielsen (Tornekrans), som 1455 skødede den til Christian Jensen. Denne kunne dog 1462 købe en broderdel i F. af Terkel Jensen. 1504 skødede Niels Christensen en broderdel til Peder Jensen. 1560 mageskiftede kronen F. til Ejler Hardenberg, og gden delte herefter skæbne m. ovenn. Tranholm. 1836 overgik F. til selveje.

Litt.: Elna Ulvbjerg. Træk af »Flaaris« Historie, AarbAarh. 1956. 102–23.

På Nørskovgård boede 1700 Anna Cathrine Ahlefeldt, enke efter Corfitz Ulfeld til Mattrup, og hendes 2 døtre i stor fattigdom; Margrethe Ulfeld døde 1713, Anna Margrethe Ulfeld 1734. På Sønderskovgård boede 1737 Cecilie Elisabeth Scharffenberg, enke efter en oberstløjtn. Zeuerkelles (AarbAarh. 1956. 100–01).

Tranholm har ligget paa en tidl. vandomflydt Banke ved Mattrup Aa. Der er fundet Munkesten paa Banken, hvis Overflade dog ikke nu synes at afgive Spor af hist. Interesse. Indtil 1906 laa her en Bondegd., Tranholmgd., hvis Grundmure endnu ses. Ved Grusgravning er der fremkommet et stort Skaar i Bankens nordvestre Side.

Paa den lille flade Holm i Stigsholm Sø skal der efter Sagnet have ligget en Borg. Umiddelbart synl. Spor af en saadan findes dog ikke.

Skade nævnes allr. 1497 som præstegd. Skade kirke, vel det sa. som Klovborg kirke, nævnes 1492.

I so. lå gden Ælsgård (1504 Ælsgardh).

Skove: Tranholm plantage, 102 ha, Mattrup plantage og Donnerup plantage hører alle under Mattrup, der ejes af dir., civiling. S. T. Westenholz, Næstved. Andre dele af Mattrup skove og plantager ligger i Tyrsting, Ring, Føvling og Træden so. Tranholm plantage er 2 km lang og ca. 1/4 km bred. Terrænet er langt overvejende bakket. Plantagen er plantet dels i hedebakker, dels på mager, opgivet agerjord. Jordbunden består ganske overvejende af magert, lerfrit sand. Plantagen er 1935 sa. m. Ring skov (jf. s. 631) købt af godsejer Westenholz, Mattrup. De øvr. plantager under Mattrup er overvejende anl. på gl. agerjord, og oftest er tilplantningen af nyere dato. Ved Mattrup Ladegård ligger en plantage på 19 ha, og til præstegården ved Skade hører 9 ha skov (egekrat) og 2 ha plantage, men derudover hører der mindre skove og plantager til mange af so.s gde, fx. Dalgård krat.

Fredede oldtidsminder: 13 høje; en af dem, Storhøj, i en gruppe på 3 ved Rishedegd., er ganske anselig. I Tranholm plantage ligger en gruppe på 4 høje. – Sløjfet el. ødelagt: 74 høje. – I Bavnehøj er fundet to forgyldte bronzestykker fra yngre jernalder. – Bopladser fra gudenåkulturen kendes fra Stigsholm og Halle søer. I Vejle mose er fundet et par bronzehalsringe fra yngre bronzealder, et lign., spinklere par ved Dalsgd., ved Skade ældre romertids lerkargrave og ved Velgårde en gravplads fra ældre og yngre romersk jernalder.

Til so. hørte tidl. Grædstrup so. i Tyrsting hrd. som anneks, indtil dette fra 1/1 1904 blev et eget sognekald.

I K. so. fødtes 1655 den lærde dame Anne Margrethe Bredal.