Kongsted sogn

(K. kom.) omgives af Øster Egede, Fakse og Roholte so., et lille stykke af Præstø fjord, Bårse hrd. (Everdrup so.), Hammer hrd. (Toksværd so.), Tybjerg hrd. (V. Egede so.) samt Ulse og Dalby so. Den nordøstl. del af s. 211 so., næsten til Kongsted, hører endnu til den østsjæll., jævnt bølgede moræneflade, selv om højden her (indtil 54 m) er noget større end alm. Resten er derimod et stærkt ujævnt bakkeland, der allr. ved Kongsted når 75 m (Signalbanke), og som omkr. Eskilstrup bliver endnu højere. I Gavevænge ligger således Mørkebjerg (117 m) og Kobanke, der med sine 123 m er Sjællands næsthøjeste punkt. Mange andre punkter overstiger 100 m, og kun lidt lavere er terrænet ved Kongsted Borup, hvor Bavnebakke er 98 m, og s.f. Gavevænge, hvor Pugebjerg (m. trig. stat.) ligeledes er 98 m. I Tingerup Tykke udspringer Huleå, der regnes for Susåens kilde. Jorderne er gennemgående lerede af god bonitet, selv om de højeste punkter har gruset el. sandet jord. So. er ret skovrigt, mod n. ligger således Åstrup skov og Dyrehave, mod v. Svennerup skov, Gavevænge (1466 Gabevænghe), Tingerup Tykke, Studerum, Grunderup skov og Hestehave og mod s. Leestrup skov og Leestrup Hestehave. Desuden en del spredte småskove som Sneden, Fruenshave, Kongsted Lyng, Asketykke og Hyllede Have; endv. en del mose (St. og L. Lyng, stærkt udnyttet under krigen). Gennem so. går hovedvej 2 (Køge-Vordingborg), landevejen Fakse-Næstved, samt ved kysten vejen ml. Køge og Præstø via Fakse.

Areal i alt 1950: 4325 ha. Befolkning 7/11 1950: 2019 indb. fordelt på 576 husstande. (1801: 1206, 1850: 1625, 1901: 2043, 1930: 2165). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 1375 levede af landbrug m.v., 284 af håndværk og industri, 82 af handel og omsætning, 39 af transportvirksomhed, 41 af administration og liberale erhverv og 198 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 27 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Kongsted (o. 1370 Konungsthwet, Konungstath; u. 1794 og 1802) m. kirke, præstegd., skole (opr. 1925), forskole (opf. 1910), bibl. (opret. 1869; 1650 bd.), forsamlingshus (opf. 1888), kom.kontor (opf. 1950, arkt. J. Nielsen og Th. Green), alderdomshjem (opf. 1869–70; 16 pl.), sportsanlæg, Kongsted Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1869, bygn. opf. 1936; indskud (31/3 1954) 1,6 mill. kr., reserver 0,1 mill. kr.), møbelfabrik, andelsmejeri, andelsfryseri og kalkværk (på grænsen ml. Kongsted Mark og Tornemark); Skov Torup (1402 Tortorpp, 1472 Skovdorp, 1664 Skouftorup; u. 1800) m. andelsfryseri; Tornemark; Hyllede (*1387 Hylæthæ, 1421 Hyllæde; u. 1796) m. andelsfryseri; Eskilstrup (1466 Æskellstrvp; u. 1802) m. skole (opf. 1901), forskole (opf. 1910) og missionshus (opf. 1898); Leestrup (*1231 Lefsthorp, 1400 Læstørp; u. 1802) m. skole (opf. 1879), forskole (opf. 1910), andelsmejeri og andelsfryseri; Svennerup (o. 1370 Swenorp, *1398 Wester-, Øster-Suenerop, 1465 Høwæ s. 212 Swenorp; u. 1822); Tingerup (o. 1370 Tingorp; u. 1799); Grunderup (*1199 Grubethorp, o. 1370 Grubendorp; u. 1795); Kongsted Borup (1421 Bothorp, 1560 Kongsted Borup; u. 1792) m. skole (opf. 1860), forskole (opf. 1910), andelsmejeri og andelsfryseri. – Saml. af gde og hse: Nymarkshuse; Vandvænge; Hjortebjerg; Kongsted Strandhuse; Svennerup Skovhuse. – Gårde: Hovedgd. Lystrup (1403 Lysthorp, *1401 Grubbe Lystrup) (m. Jomfruens Egede, St. Rodegd. og Nyrupgd. i alt 250 tdr. hartk., 1711 ha, hvoraf 601 skov; ejdsk. 3152, grv. 1994; hvoraf under hovedgd. 78 tdr. hartk., 343 ha; ejdsk. 863, grv. 586); Åstrup (tidl. landsby; 1423 Astorp; u. 1800).

K. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Haslev og hører under de sa. kr. som Karise so., dog under amtets 2. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 114. lægd og har sessionssted i Fakse.

Kirken er sengotisk af langhustype m. tårn i v., skib og kor i eet, tresidet korslutning og forsk. tilbygn. Af den ældre i romansk tid af kamp og kridtsten opf. kirke står kun dele af skibet tilbage. I tiden o. 1425–50 blev det romanske kor nedrevet, kirken blev forlænget i skibets bredde og fik sin nuv. form m. polygonal korslutn. (munkesten, kridt og kalksten). Ved sa. tid opførtes et våbenhus (nu materialhus) af munkesten ud for skibets s.dør. Fra middelalderens slutn. stammer sakristiet i n. og tårnet i v., begge af munkesten m. skifter af kridtsten; sakristiet har kamtakket, blændingsprydet gavl, mens tårnet 1862 er skalmuret m. små sten, og dets overhvælvede rum er omdannet til våbenhus ved gennembrydning af en dør i v.muren. Yngst er kapellet i s., af tegl og kridtsten, indvendig dækket af et stjernehvælv og på gavlen en sandstenstavle m. Grubbes og Laxmands våben og indskr.: »1575 lod Eyler Grubbe fundere oc opbygge dete Capel«; under gulvet en gravkælder; den flade bue ind til kirken er tilmuret, og en ny dør er åbnet i gavlen; bygn., der nu er sognets ligkapel, har tidl. haft vælske renæssancegavle og menes opf. af Lystrups bygmester (Hans Paaske?). – Korvæggene og hvælvingerne i ø.partiet er rigt smykkede m. kalkmalerier fra o. 1450, fremdragne og rest. af J. Kornerup 1885–86; i hvælvene ses dels Jesu barndomshistorie, dels lidelseshistorien; på væggene dels helgener og helgeninder, dels Grubbernes, Billernes, Ulfeldernes og Bassernes våbener.

På det af munkesten i munkeskifte murede alterbord står en altertavle, skåret af Bertel snedker og stafferet 1600; storfeltet, der flankeres af vinger og søjler m. prydbælter, er 6-delte m. malerier af lidelseshistorien; på postamentet fru Kirsten Lykkes og hendes 2 mænds Eiler Grubbes og Niels Gyldenstiernes våbener. Prægtigt udsk. korgitter m. tralværk og topkartoucher (samtidig m. prædikestolen) af Eiler Abelsøn Schrøder. Fonten m. 12-kantet kumme er et gotlandsk arb. fra 1200t. Prædikestolen i højrenæssance m. stærkt markerede vandrette profiler og reliefskårne bibelske scener i felterne er som korgitteret et arb. af Eiler Schrøder, opsat 1619 af Chr. Grubbe og Jytte Gyldenstierne. Af stoleværket (istandsat 1942) nævnes en degnestol fra o. 1550 m. gotisk udsk. gavle (Køgearb.), en herskabsstol fra 1586 m. Eiler Grubbes og Kirsten Lykkes våbener (den ældre Abel Schrøders værksted), samt det øvr. stoleværk m. gavle fra o. 1650; endv. 2 pengetavler fra Eiler Schrøders værksted. I tårnet 4 klokker: en middelald. m. minuskelindskr., fra 1397 (Uldall. 147–48); en senmiddelald. m. minuskelindskr., mul. støbt o. 1520 af Johannes Fastenove (Uldall. 268–69); en klokke fra 1590, støbt af Borchard Gelgheter; samt en stålklokke fra 1877. Af gravminder nævnes: en ligsten i tårnrummets n.væg over Sivert Grubbe, † 1559, og hustru Mette Ulfeldt, † 1562 (CAJensen. Gr. I. 70 nr. 482); et epitafium over Eiler Grubbe, † 1585, og Kirsten Lykke, opsat 1624 af sidstn., der på en sortmalet figursten er fremstillet ml. E. G. og hendes anden mand Niels Gyldenstierne (nu i tårnrummet); et epitafium m. anevåben og fremstilling af Moses og Johannes Døber over Else Bjørnsdatter Laxmand, † 1575, opsat af hendes børn 1625 (i skibet); et epitafium fra 1626 over Chr. Grubbe, † o. 1642, og hustru Jytte Gyldenstierne m. deres og sønnen Peders legemsstore figurer knælende på begge sider af indskrift tavlen (i skibet); en ligsten over provst i Fakse hrd. Valdemar Chr. Herbst, † 1783 (KirkehistSaml. 5. Rk. II. 598). Fra kapellet udtoges 1868 11 kister, hvoraf 4 førtes til Ø. Egede kirke og de andre nedgravedes på kgd. her; if. kisteplader indeholdt de bl.a. ligene af Henrik s. 213 Oldeland, † 1656, 3 af fam. Grubbe, 1 af fam. Urne og 2 af fam. Danneskiold-Samsøe. I s.kapellets mur mindetavle over lærer og forf. Severin Kjær, † 1907, der er begr. på kgd.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 530–48, 1078–80.

Lystrup var ved beg. af 1400t. en mindre hovedgd. i landsbyen af sa. navn. Gden tilhørte i henved 100 år den gl. adelsslægt Godov fra Nyrup (i Egede so.). Peder Olsen (Godov) skrev sig 1403 til L., hans søn Oluf Pedersen († efter 1469) arvede den og sen. helt el. delvis dennes datter Regitze Olufsdatter, der før 1470 ægtede rigsråden Palle Andersen (Ulfeldt) († før 1513); han fik 1473 på skiftet efter svigerfaderen på hustruens vegne i sin lod L. hovedgd. Deres datter Mette Ulfeldt († 1562) bragte ved sit giftermål m. Sivert Grubbe († 1559) L. ind i slægten Grubbe, i hvilken den derefter blev i mer end 200 år. Med sønnen, den lærde rigskansler Eiler G., kulminerede slægten; han opførte 1579 den endnu stående hovedbygn.; i hans tid forsvandt vist også de sidste rester af landsbyen L. Efter hans død 1585 kom gden (1638: 74 tdr. hartk.) til sønnen Christian G. († før 1642), derefter til hans søn Peder G. († senest 1668 som sindssyg), hvis søn Tønne G. døde 1721 på L. som sidste mand af denne linie af slægten. (1688: ca. 40 tdr. hartk. med 111 tdr. land under plov). Da hans hustru Wilhelmine Hedewig von Winsheim var død 1710, testamenterede Tønne G. godset til dennes søsterdatter Christina Catharina Elisabeth von Stadtländer († 1753), der bragte L. til sin ægtefælle oberstløjtn. Claus Bendix Beenfeldt († 1756), som 1740 tillige erhvervede Jomfruens s. 214 Egede. Han solgte 1750 L. (324 tdr. hartk. for 20.000 rdl. kur.) til svigersønnen kancelliråd Chr. Holmsted († 1754 på L.), g.m. Anna Vilhelmine B. Deres eneste barn, sønnen Frederik H., døde som mindreårig 1756, og hun ægtede da s.å. konferensråd Niels Rosenkrantz v. Holstein-Rathlou, som efter hustruens død 1775 blev g.m. hendes yngre søster Christine Ulrikke Beenfeldt († 1781), enke efter en adlet tvillingbroder til ovenn. Holmsted, kancelliråd Thomas Holmsted Hielmskiold († 1773 på L.). Hun bragte Jomfruens Egede til sin mand, efter hvis død 1786 såvel denne gd. som L. o.a. gods kom til sønnen, sen. gehejmekonferensråd Chr. Fr. v. Holstein-Rathlou († 1828), efter hvis død L. 1831 købtes af svigersønnen, sen. stænderdeputeret Johan Caspar Mylius, som besad dette gods til sin død 1852. L. ejedes derefter af sønnen Johan Jacob Mylius, men købtes efter dennes død 1857 af den sen. politiker Christian Henrik Carl greve Moltke († 1918), der indrettede sit hjem her og drev L. frem til en mønstergd. (kvægavl). Hans søn kmh. Aage greve Moltke ejede og beboede L. 1918–43. Den nuv. ejer er dennes søn tidl. kontorchef i udenrigsministeriet Ivar greve Moltke. – Godsark. LAS.

Litt.: Chr. Axel Jensen i DSlHerreg. II. 1943. 72–80.

Hovedbygn. er ifølge indskr. både over døren og i jernankre på ø.muren opf. 1579 for Eiler Grubbe. Bygmesteren til dette fine eksempel på nederl. renæssance er ukendt; kun kan det påvises, at han også har arbejdet både på Vallø og Kronborg. Grundplanen har form som et E og bygn. er opf. af røde mursten m. vandrette, hvide kridtstensbånd i 2 1/2 stokv. m. kælder. Bortset fra gravene, som endnu omgiver bygn. på de tre sider, findes der ingen spor af de forsvarsforanstaltninger, som er kendt fra andre samtidige borge. Bygn. prydes af fint udførte sandstensskulpturer, især på ø.siden, som tidlige har den rigt smykkede portal i trappetårnet og trekantgavlene m. hoveder, som kroner vinduerne. De øvr. façader er noget enklere, på v.siden er anbragt en konsolbåren sandstensaltan. Gd.s indre har i rigt mål stemt overens med det ydre. I tårnet findes en stenvindeltrappe m. profileret spindel og i de østre udbygninger dannes lofterne af stjernehvælv, og endv. er bev. nogle pragtfulde sandstenskaminer. Endnu findes desuden nogle egetræsdørportaler og en enestående panelfrise ligeledes skåret i træ af Abel Schrøder fra Næstved. – Da Chr. greve Moltke købte gden 1857 var den i forfald efter at have ligget ubeboet hen i adsk. år. Han lod derfor bygningerne undergå en gennemgribende rest. 1864–69 ved arkt. Th. Zeltner, som ombyggede det indre efter tidens krav. Trappetårnet blev prydet med et »renæssancespir« og gavlene, hvis opr. kamme var blevet ødelagt i tidens løb, blev opmuret i cement. Ved en rest. under arkt. Fritz Schlegel 1944–45 blev disse gavlkamme dog atter nedbrudt. – Ved sin beliggenhed midt i parken, der er anlagt i eng. stil, er bygningen isoleret fra avlsgården.

Litt.: Chr. Axel Jensen og Charles Christensen i Ældr. nord. Arch. IX. 1936.

I Kongsted har Peder Grubbe til Lystrup o. 1665 opret. en skole, der vistnok er nedlagt ved 1721, og bygningen blev kro (se AarbPræstø. 1914. 94).

O. 1915 fandtes ca. 100 m ø.f. kirken v.- og n.siden af et middelald. bygningsfundament af kampesten og munkestensbrokker. Rummet, der har været mindst 7 m langt, var brolagt med store kampesten, derover fandtes mange dyreknogler og trækul. Udenom er intet spor af befæstning. Mul. har man det her i D. Atl. omtalte »Kong Valdemars Lysthus«, hvor kongen efter sagnet tog ind på jagtture. – Under et hus i K., lige v.f. kirken, skal være fundet mange grønglaserede kakler og en ovn, hvor de formodentlig er brændte.

1403 nævnes landsbyen Akselshoved (se s. 217, 219). – Lystrupgd.s mølle hed Sorte Mølle (o. 1664); herom minder Sortemøllehus, ved Fakse å på sognets ø.grænse. Brødløsehuset ved Lystrup (1688 Brødløsz Huusz) kaldes nu gerne »Bryllupshuset«. Af forsv. gde m.m. kan anføres: i Hyllede 1664 Aassgaardsz jord, i Kongsted 1664 Taaszegaarden; Smidegaardsz jorden (måske nuv. Snedgd.), i Svennerup 1664 Gunder Holmbsz Huusz; i Borup Kistholms Mølle (1664 Kist Holmbs Ml.), Over-Bredebæk Mølle (1664 Brødebech Wand Ml.).

Leestrup har mul. tidl. været et sogn (således anført i et dokum. af 1509 (ÆDA. IV. 80).

Skove: Henved 1/4 af so. er dækket af skov. Skovpartiet Tingerup Tykke (108 ha) med Studerum og Grunderup skov (35 ha), der gennemskæres af hovedvej 2, har bakket terræn og forholdsvis gode jordbundsforhold. Bevoksningerne dannes hovedsagelig af bøg. Suså, der udspringer i K. so., og som på sit løb gennem Tingerup Tykke benævnes Huleå, har her ved udvaskning dannet et ejendommeligt, smukt skovparti med kløfter og stejle skrænter. Om Grunderup skov hedder det 1755: »Har været Overskov, men nu ruineret; findes ellers nogle Bøgepurrer til Hægning, Stavre- og Gjerdselhugst til Fornødenhed«. Lidt sydligere s. 215 v.f. hovedvej 2 ligger Svennerup skov (184 ha). Terrænet er her højt og bakket (mod s. 119 m o.h.), men m. lavninger og enge. Jordbunden er oftest af lettere beskaffenhed. Bøgen er den herskende træart. Partier med rødgran forekommer. Nordligere ligger Hestehaven m.m. (ca. 70 ha). Alle de omtalte skove tilhører Gisselfeld kloster. Svennerup skov og Tingerup Tykke er tilkøbt 1931 fra Lystrup og Jomfruens Egede. Hertil hører imidlertid stadig en del af so.s skove, således mod n. Åstrup skov (144 ha) på temmeligt fladt el. svagt bølget terræn m. stærkt leret jordbund og muldovergrund. Bøge- og egeskov. Sø. herfor ligger Dyrehaven (62 ha) m. nogenlunde sa. terræn og jordbundsforhold, selv om man her kan finde lavere partier m. sandet jordbund. Skoven drives overvejende som lystskov og indeholder ofte gl. bøge af prægtig vækst. Sydligere i so. ligger småskovene Sneden (12 ha) og Fruens Have (12 ha) samt det delvis træbevoksede moseareal Kongsted Lyng. Til Lindersvold hører de sydligste skove, således Gavevænget (134 ha) på bakket terræn m. Kobanke 123 m o.h., og mod ø. Mørkebjerg 117 m o.h. I v.siden forekommer derimod mosearealer. Ved Mørkebjerg findes en ejendommelig dalsænkning. Endv. nævnes Leestrup skov (212 ha) med Leestrup Hestehave. Her fandtes tidl. »Kludetræet«, en eg, hvoraf en gren dannede en port. Ved at krybe igennem denne tre gange søgte man i gl. dage at befri sig for visse sygdomme, og patienten efterlod ved træet et el. andet klædningsstykke på dets grene, deraf navnet (Kr. Nyrop i Dania. I. 1890. 1 ff. Aug. F. Schmidt. DaStud. 1932. 51 f).

Fredede oldtidsminder: Nv.f. K. en noget forstyrret runddysse. – Sløjfet: 7 stengrave, hvoraf en har været en langdysse, en et dyssekammer; 7 høje. – I Gøgsmose er fundet en tværøkse af elsdyrtak med træskaft.

Genforeningssten i alderdomshjemmets have 1921.

På Lystrup fødtes 1532 rigskansler Eiler Grubbe, 1566 hans søn, dagbogsforf. Sivert Grubbe til Hofdal, i K. so. i øvrigt 1588 latinisten, sgpr. Bertel Knudsen Aquilonius, 1870 officeren og geodæten P. F. Jensen.

Litt.: AarbPræstø. 1947–52. 170–94.