Næsborg sogn

(N.-Skarp Salling-Oudrup kom.) omgives af Farstrup, Skarp Salling og Kornum so. samt Limfjorden ved Aggersund. Den vestl. del af so. er opbygget af høje, kuplede bakker, hvis sandede overjord trods læplantninger har tilbøjelighed til at flyve. Under istidsdannelserne ligger kridttidens kalkbjergarter, dels skrivekridt og dels danskekalk, som den gl. stenalders kystklint s.f. Aggersund er udskåret i. Kalken udnyttes her kommercielt. Fra so.s højeste punkt (58 m) ved Næsborg kirke er der en storslået udsigt over Limfjorden til Hanherrederne og mod ø. ned over det vidtstrakte Nørrekær, som først ved inddigning og s. 1238 afvanding 1941–44 er gjort tjenligt til dyrkning. De opr. enge er gl. stenalderhavbund, ligesom Vesterkær ved Tolstrup var en fjordarm, der gennem et stort krumoddesystem (Højrimmen) tidligt blev afspærret fra sin forbindelse med havet. Nogle småplantager er so.s eneste form for skov. Gennem det går landevejen Løgstør-Aggersund, hvorfra en bro fører over Limfjorden.

Areal i alt 1955: 2269 ha. Befolkning 1/10 1955: 610 indb. fordelt på 160 husstande (1801: 404, 1850: 505, 1901: 663, 1930: 634).

I sognet byerne: Næsborg (1392 Neesburgh; u. 1792, 1798 og 1803) m. kirke, præstegd., skole; Tolstrup (1392 Tholstrop; u. 1801–2) m. skole missionshus, forsamlingshus (opf. 1912). – Saml. af gde og hse: Sdr. Aggersund Gde (*1556 Aggerssundz marck, 1688 Aggersunds gaard; u. 1801) m. bro til Nr. Aggersund, kalkbrud; Busgde (1482 Boss gordstet); Havgård (1664 Hougaard); Nørgård, Gl.- og Ny– (1579 Nørgaard). – Gårde: Tinggd. (14,7 tdr. hartk., 92 ha; ejdv. 350, grv. 183); Næsborggd. (delvis udstykket).

Næsborg so., der sa. m. Skarp Salling og Oudrup so. udgør én sognekom. og sa. m. Kornum so. ét pastorat under Slet hrd.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Kornum so. So. udgør 5. udskrivningskr., 349. lægd og har sessionssted i Løgstør.

Kirken, der ligger meget højt, består af romansk kor og skib, sengotisk tårn i v. m. trappehus i n. og våbenhus i s. fra 1935. Kor og skib er sat af granitkvadre på skråkantsokkel og en syld af vældige, flade kampesten. Murværket er stærkt omsat (sidst 1935 i ø. og s., arkt. C. Schiøtz), og trappehuset er inddraget under n.sidens kvaderskal. Af opr. enkeltheder er bev. den høje, runde korbue m. forskelligt profilerede kragbånd, s.døren, som dækkes af våbenhusets ø.mur, og ø.karmen af n.døren. Tårnet, der har gavle i ø.-v., er af munkesten og genanvendte kvadre. Tårnrummet har spidsbuet arkade i skibets ommurede gavl og en 1935 opf. hvælving, som ikke benytter de ældre hvælvspor; i s. er der en stor (tilmuret) portal, der hører sa. m. rummets anvendelse som våbenhus (om ældre våbenhuse se JySaml. 3. Rk. II. 135). Tårnet er hvidtet foroven, resten af kirken står i blank mur. Rundbuede jernvinduer fra 1800t., nye gulve af gule mursten, gråmalede bjælkelofter og røde tegltage på nyere fyrretræstagværker. – En sten ved nv.lågen i en 1942 foretaget kgd.-udvidelse har indskriften CAST 1826. – Inventar: Lutheransk fløjaltertavle fra sidste fjerdedel af 1500t. m. malerier fra 1635 (restaureret 1936), i midtskabet krucifiksgruppe, i fodfeltet nadveren (efter Peter Candid), i n.fløjen bønnen i Gethsemane, i s.fløjen Opstandelsen; på fløjenes bagsider Kristus m. verdenskuglen og Petrus. Renæssancekalk. Drevne barokstager som i Malle. Halvrund alterskranke. Romansk granitdøbefont m. uregelmæssige stregmønstre. Glat messingdåbsfad o. 1700. Prædikestol 1596 (rest. 1936) m. store, reliefskårne evangelistsymboler i de rektangulære storfelter (velkendt sjæll. type); i Lukasfeltet reliefversaler: »Her Simen Pedersøn 1596«. Stolestader 1935 (kopi efter renæssancestaderne, af hvilke et par er inkorporeret. Lysearme, se under Malle. Orgel leveret af Horsens Orgelbyggeri ved M. Sørensen (5 stemmer), 1935 nedtaget fra †pulpitur og anbragt i tårnrum. Klokke 1547. – Gravminder: 10 mindetavler af blik m. malede indskr. ophængt i tårnrummet og på skibets v.væg, den ældste en oval på retkant m. empirebaldakin over mag. Chr. Engelstoft, † 1803, endv. over præsten Niels Lassen Thorning, † 1813, og præsten Chr. Holst, † 1817 (fire dage efter tiltrædelsesprædiken), samt to over sogneboerne Jens Christensen Malle og Kristian Mikkelsen, faldet i treårskrigen.

En adelsmand Jens Nielsen af Næsborg nævnes 1404. 1568 omtales Anders Vinters børn i N.

Næsborggård, 1 km ø.f. Næsborg by, tilhørte o. 1850 propr. Kresten Godiksen Tvergaard, siden hans søn Jens Chr. Tvergaard og fra 1898 (o. 15 tdr. hartk.) propr. Jacob Tvergaard. Den stærkt formindskede gd. ejes nu af Viggo N. Larsen. Gdens bygn. opførtes overvejende 1861–63.

Litt.: DGaarde. II. 1908. 698 f. DLandbr. VI. 1934. 774 f.

Tinggård erhvervedes 1837 af Hans Chr. Welling, fra hvem den kom til sønnen Rasmus Welling, der lagde to mindre gde under den; han overdrog 1896 T. (16 1/4 tdr. hartk.) for 70.000 kr. til sin søn propr. Jørgen H. Sorvad Welling. Dennes søn H. H. Welling til Hornsgd. solgte den 1939 til den nuv. ejer P. V. Mortensen. Ny hovedbygn. opførtes 1899. Gdens udlænger brændte 1923.

Litt.: DLandbr. VI. 1934. 775 f. DGaarde. II. 1908. 697 f.

Wellinggård ejedes af ovenn. Rasmus Welling og siden af hans enke Christiane Sorvad Welling; fra hende overgik gden til svigersønnen Vilhelm Flensborg, hvis dødsbo 1918 solgte den for 180.000 kr. til N. S. Tvergaard, hvis søn Knud Tvergaard nu ejer den.

Litt.: DLandbr. VI. 1934. 76–78. DGaarde. II. 1908. 696.

Fredede oldtidsminder: En høj ved Tolstrup og en ret stor nær kystbrinken mod n. – Sløjfet el. ødelagt: En runddysse, en langdysse, et dyssekammer, en langhøj og 17 høje. En stengrav fra ældre romertid har været ved Søndergård.

Ved Aggersund har der været en køkkenmødding.

En mindesten over en engelsk flyver, der styrtede ned på N. mark, er rejst 1954.

1805 er i N. født biskoppen og kirkehistorikeren C. T. Engelstoft, 1846 klostergartner M. Haar og 1857 lægen Anders Johansen.

Litt.: Anders Johansen. N. Sogn, HimmerlKjær. XX. 1931. 257–97. Sst. XXI. 1932. 397–440.