Nebbelunde sogn

(N.-Sædinge kom.) omgives af Hillested og Sædinge so., Rødby kbst. samt Tirsted og Skørringe so. En enklave ligger i Hillested so. Overfladen er især mod n. meget jævn og flad og når her 10 m o.h. Mod s. omfatter so. de nordvestl. forgreninger af Rødby fjord med de heri liggende tidl. øer Landø, Kastø, Storholm og Nødholm. Afvandingen sker gennem Rødby kanal, der danner so.grænsen i s. Både morænejorderne og de ved udtørringen vundne arealer i Rødby fjord er af gennemgående god bonitet. Den eneste skov ligger ved Dansted. Gennem so. går landevejen Nakskov-Rødby med en sidevej fra Bukkehave til vejen Maribo-Rødby.

Areal i alt 1950: 1488 ha. Befolkning 7/11 1950: 495 indb. fordelt på 126 husstande. (1801: 332, 1850: 534, 1901: 462, 1930: 513).

I sognet byerne: Nebbelunde (1450 Nebbelunde; u. 1781 og 1831) m. kirke, præstegd. (opf. 1914), forskole (opf. 1928), aldersrentebol. (opf. 1942, 8 lejligheder) og kom.kontor; Bukkehave (1429 Buckehaue; u. o. 1779) m. skole og andelsmejeri (Fælleshåb); Norre (*1446 Norrug, 1455 Norghe; u. o. 1779) m. forskole (opf. 1928); Tofte (*1440 Toffte; u. o. 1779). – Saml. af gde og hse: Norre Skovhuse; Runsten; Lilleholm. – Gårde: Hovedgd. Danstedgd. (*1447 Danstuid, 1479 Danstedhæ gord; 38,3 tdr. hartk., 190 ha, hvoraf 14 skov; ejdsk. 618, grv. 364); Norregd. (24,7 tdr. hartk., 122 ha; ejdsk. 388, grv. 242); Bukkehavegd. (18,2 tdr. hartk., 78 ha; ejdsk. 275, grv. 166); Nebbelundegd. (9,1 tdr. hartk., 105 ha; ejdsk. 302, grv. 142); Landøgd. (10,6 tdr. hartk., 143 ha; ejdsk. 309, grv. 194).

N. so., der sa.m. Sædinge so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ringsebølle so. So. udgør 2. udskrivningskr., 247. lægd og har sessionssted i Rødby.

Kirken, er en lille munkestensbygning bestående af kor og skib fra romansk tid, gotisk våbenhus og over skibets v.gavl en tagrytter af træ fra 1828. Kirken står m. blank mur, hvori mange åbne bomhuller. De romanske dele har profileret sokkel, hjørnelisener og gesimsfriser m. tandsnit og savskifter. Skibets rundbuede s.dør i lille portalfremspring er udvidet, n.portalen er helt udslettet, men har vistnok haft fremspring. De opr. vinduer, i alt syv, er tilmurede, til dels i middelalderen; de nuv. vinduer skyldes en hovedrest. 1859. På skibets v.gavl står en fortanding til et aldrig opf. tårn. Indtil 1828 stod et klokketårn af træ på kgd. I gotisk tid er der i koret indbygget een, i skibet to krydshvælvinger. På korets ø.væg findes et delvis overhvidtet kalkmaleri (den hellige familie). På skibets hvælv fremdroges 1908 en s. 824 serie billeder (bl.a. Dommedag), som atter er overkalkede. – Alterbordet er muret af munkesten og dækkes af et udskåret renæssancepanel fra o. 1625 m. samtidige malerier (Moses, Aron og David). Altertavlen er et billedskærerarb. fra sa. værksted; i storstykket er bl.a. indsat et maleri af nadveren (efter Peter de Witte). Romansk granitdøbefont m. rebsnoninger. Sydty. dåbsfad fra o. 1575. Prædikestolen er fornyet 1859. En klokke fra 1603 bærer den mecklenborgske statsråd Heinrich Husanus’ navn og angives støbt til en af ham opf. kirke. Den anden klokke er støbt af J. J. Ritzmann 1831.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 772–81.

På kgd. er begr. præsten og landøkonomen J. K. Trojel, † 1812 (sgpr. her 1774–1805), og landmanden F. Bokelmann, † 1902.

Dansted, der nævnes 1447, 1457 og 1470, var da formentlig en landsby, hvori lå en adelig sædegård Danstedgård, der 1479 ejedes af fru Elne (g.m. Christoffer Jensen (Ny Basse († 1494)) og hendes søskende, der var arvinger efter Las Johansen. Gden ejedes siden af slægten Daa. Erik Daa († senest 1539) nævnes til D. 1533; han overlevedes af ægtefællen Ingerd Present til Vollerup (V. Flakkebjerg hrd.) († tidligst 1546). Deres søn Jørgen Daa til Snedinge († 1598) arvede gden, men boede ikke her, datteren Karen Jørgensdatter Daa († tidligst 1655) fik D. efter ham. Hun bragte år 1600 ejendommen ved ægteskab til Claus Pors til Øllingsø († 1617). (1624 boede der to bønder på D.). I sin enkestand lod hun, senest 1631, opføre nye bygn. på gden, hvor hun nu selv tog ophold, og som hun beholdt ved skiftet m. børnene 1633. Sønnen Rudbek Pors skrev sig allr. 1631 til D., hvor han boede o. 1664; hans søskende Claus Pors til Øllingsø († 1660) og Kirsten Pors († tidligst 1675) havde dog også del i gden, og Cl. P. skødede 1648 søsteren sin part i den. 1650 pantsatte hun, der ægtede Jockum Fr. v. Preuss, sin del til Erik Rosenkrantz (sen. til Lungholm († 1681)) for 1000 rdl. Gden opsplittedes i den flg. tid stærkt ml. panthavere. 1666 ejede Chr. Skeel Jørgensen en del i D., som han solgte til Henning v. Daldorf til Øllingsø m.v. for 1100 rdl. Ved Rudbek Pors’ død 1672 fragik datteren Birgitte Pors (g.m. Herman Kaas (Mur-K.), † 1675) arv og gæld. Ovenn. Jockum Fr. v. Preuss og hustru solgte jan. 1675 deres part i D. til prok. Mads Hyldtoft i Nakskov, men da havde fru Vibeke Rosenkrantz, sl. Erik Krags til Selsø, lige gjort indførsel i gden. S.å. samlede imidlertid ridefogden på Tåstrup (det sen. Kristianssæde) Niels Hansen († 1719) ejendommen ved at opkøbe alle prioriteterne og ejede den, til han 1696 blev byfoged i Rødby. D. solgtes da n.å. (m. hovedgdstakst 25 tdr. hartk.) til forp. på Øllingsø Henrik Wrede, af hvem kammerass. Fr. Diderichsen Felthuusen 1720 købte gden. Efter hans død 1733 arvedes den af Diderich Chr. Frederiksen Felthuusen, efter hvis død 1737 arvingerne n.å. solgte D. ved off. auktion til Peter Gjertsen Bech, der var g.m. Maren Frederiksdatter Felthuusen († 1743), for 3530 rdl. Bech døde allr. 1742, og enken indgik nyt ægteskab med forv. på Kristianssæde Kjeld Tverskov († 1743); hans enke Anna Cathrine Pedersdatter Hvid ægtede forp. på Asserstrup Diderich Chr. Berntsen Suhr, der nu kom i besiddelse af D. Han videresolgte dog gden 1751 for 4700 rdl. til Søren Müller, der solgte bøndergodset fra og 1758 afstod hovedgden til Chr. Ditlev lensgreve Reventlow († 1775) for 4400 rdl. Hans søn Chr. Ditlev Fr. lensgreve Reventlow, den sen. statsminister, lagde nyt bøndergods (Bukkehavegodset) under gden og opførte et nyt stuehus. 1777 underlagdes gd. (næsten 24 tdr. hartk.) og gods (109 tdr. hartk.) grevskabet Kristianssæde, hvorunder D. så hørte til 1812, da lensgreven ved kgl. resol. fik tilladelse til at afhænde gden m. næsten 24 tdr. hartk. for 115.000 rdl. Den nye ejer var landvæsenskommissær Morten Kirketerp († 1864), der solgte gden til propr. Johan Adolf Cordua, fra hvem den kom til godsejer, premierløjtn. Carl August Reventberg († 1857), hvis enke for 95.000 rdl. solgte gden til propr. N. E. Petersen. Efter hans død drev enken Elise P. gden ved forp. til 1902; svigersønnen Chr. M. Petersen ejede den 1902–06, hvorefter den nuv. ejer propr. N. P. T. Skafte købte den.

Litt.: Louis Bobé i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 91–95. C. C. Haugner. Lolland. V. 1928. 376–80. DLandbr. IV. 1932. 344.

Hovedbygn. opførtes 1858 i røde mursten i eet stokv. over kælder og m. gennemgående frontispice.

I Nebbelunde har formentlig i middelalderen ligget en lavadelig sædegd.; 1470 og 1473 nævnes Henrik Jensen i N., 1478–82 Peder Beske smst. – I Tofte ejede medlemmer af storbondeslægten Orm gods, der efterhånden skødedes til rigsmarsken hr. Eskild Gøye († 1506). Mads Orm nævnes således 1440–58 i T., hans søn Jep Madsen 1455–1504 smst. Peder Orm s. 825 († senest 1456) havde boet i T.; men hans børn Orm Pedersen og Margrethe Tures solgte 1456 deres del i hans gd.; Hans Orm i T. nævnes 1448–75, men var vist død 1480.

I sognet har antagelig ligget en allr. før middelalderens slutn. forsv. landsby Erreby. *1478 omtales Errebyes ager, der er den sa. lokalitet som Jeyreby agre, der 1682 lå i Norre Søndermark (Stedn. XI. 1954. 117).

Nær den nuv. Nebbelundegård, der indtil o. 1910 hed Anesminde, ligger Torpehjørnet, der rimeligvis har navn efter en forsv. bebyggelse, jvf. Torpe mark 1682 (Stedn. XI. 1954. 124).

Landøgård var indtil 1911 en gd. på godt 5 tdr. hartk. L. P. Skafte, som derefter blev ejer af den, sammenlagde den med en anden gd. på 5 tdr. hartk., hvorved den nuv. propr.gd. opstod. – I Nebbelunde stod indtil 1926 en gl. stubml. (C. C. Haugner. Lolland. V. 1928. 384 f.).

Norregård samledes 1830–40 af 3 bøndergde. 1855 købtes gden (ca. 22 tdr. hartk.) for 51.000 rdl. af premierløjtn. Carl August Reventberg († 1857), der også ejede Danstedgård; hans enke Ida R., f. Rasmussen († 1875) solgte da s.å. N. til købmand C. C. Mackeprang, Nakskov, der 1861 videresolgte gden til Hans Svendsen, efter hvis fallit Maribo Laane- og Diskontobank 1867 overdrog den til sen. fuldmægtig Leo Swane († 1922) for 54.500 rdl. Han solgte den 1875 til forv. J. Stadfeldt Møller for 156.000 kr.; fra ham kom den 1886 for 136.000 kr. til købmandsenken Ane M. Hovmand, hvis søn Otto Hovmand arvede gden 1895; hans dødsbo solgte 1924 N. for 380.000 kr. til den nuv. ejer propr. Aage Due-Petersen.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. V. 1928. 387. DLandbr. IV. 1932. 349–51. DGaarde. III. 1907. 1174 f.

Bukkehave havde 1664 6, 1688 8 gde, 1759 5 gde foruden Bukkehavegård. I B. boede i 1770erne Peter Alrøe; han ejede bl.a. bøndergods i B., Gerringe og Brandstrup og fik vedtaget et hoverireglement for sine fæstebønder. 1776 købte Chr. Ditlev Fr. greve Reventlow hans gods og lagde det under Danstedgård.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. V. 1928. 386. Ole Widding i Aarb. 1948. 81.

Den nuv. Bukkehavegård solgtes 1872 af propr. Olesen m. ca. 100 ha for 140.000 kr. til gdr. Lang og forp. Hans Jørgensen. Sidstn. beholdt gden og hovedparcellen m. ca. 70 ha; han solgte 1906 ejendommen til svigersønnen Niels Ploug for 108.000 kr.

Litt.: DLandbr. IV. 1932. 343 f. DGaarde III. 1907. 1176 f.

I præstegårdshaven ligger et usædvanligt lille unavngivet voldsted, bestående af en nærmest firsidet borgbanke, ca. 10 × 10 m, omgivet af en 5–6 m bred vandfyldt grav. Mod n. er der adgang til banken ad en bred og høj opfyldning over graven. Bankens højde er ca. 1 1/2 m, og ved dens fod er der fundet enkelte små teglstensbrokker, derimod intet på toppen.

Skove: Ud over Dansted skov (14 ha, heraf bøg 3 og andet løvtræ 11 ha) findes ikke skov i so.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men vides at have været en høj, Runestenshøj nv.f. N. – På Tofte mark er fundet et glasbæger fra yngre romersk jernalder.

Ved at rydde egekrat i den Norregård tilh. Ellemose fandt nogle husmænd 1857 685 da. og sv. mønter, de yngste toskillinger fra Chr. V 1670.

På Norregd. fødtes 1843 landmanden F. Bokelmann.

Litt.: J. H Jacobsen. Lidt om Nebbelunde i ældre Tid, AarbLollF. 1926. 108–11.