Nyker sogn

(N. kom.) har mod v. ca. 1 km lav klitkyst ml. mundingerne af Blykobbe å og Baggeå og omgives i øvrigt af Nørre hrd. (Hasle købstads landdistrikt og Klemensker so.), Vester Marie og Knudsker so. En isoleret enklave, opr. so.s andel i den fælles højlyng, ligger ø.f. det egl. so. helt omgivet af Vester Marie so. Mod ø. udformes terrænet af et højtliggende stærkt kuperet granitområde s. 496 med et tyndt dække af moræneler, der mange steder lader granitten stikke frem. Her findes so.s højeste punkt (nø.f. Yppernegd., 107 m). Frugtbarheden er ikke stor. V.f. Yppernegd. og Smedegd. falder terrænet til en lavtliggende slette, hvor senont grønsand er dækket af frugtbart moræneler; fra kysten er et bælte 11/2 km ind i landet dækket af flyvesand og lagdelt sand fra istiden. Enklaven er et stærkt kuperet granitterræn dækket af sandet moræne (højeste punkt Ravnebakken, 142 m) og er næsten helt tilplantet m. skov (Nyker plantage). Derudover findes af skovområder Sorthat plantage v. kysten samt talr. private skove. So. gennemstrømmes af Muleby å, der 800 m før udløbet forener sig med Baggeå (1633 Bagge Aaen). Gennem so.s vestl. del går amtsvejen Rønne-Hasle; midt gennem so. går amtsvejen Rønne-Rø, i vejknudepunktet ved kirken forbundet med amtsvejene til Hasle og Åkirkeby. Gennem Nyker plantage går amtsvejene Rønne-Svaneke og Åkirkeby-Klemensker.

Areal i alt 1950: 2465 ha. Befolkning 7/11 1950: 1296 indb. fordelt på 355 husstande. (1801: 664, 1850: 983, 1901: 1101, 1930: 1196). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 736 levede af landbrug m.v., 342 af håndværk og industri, 35 af handel og omsætning, 45 af transportvirksomhed, 16 af administration og liberale erhverv og 109 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 10 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet findes: Nykirke (1569 Ny kircke; sognet: 1416 parrochia omnium sanctorum, 1530 Allehelgenne sogenn, 1528 Nyckersogenn) m. nærliggende præstegd. (opf. 1871) i stor stengærdet have (3/4 ha) og byen Nyker m. skole (Kirkeskolen, opf. 1845, udv. 1857), hvori folkebogsaml. (opret. o. 1900; ca. 2000 bd.), idrætsplads (anl. 1941–46), forsamlingshus (opf. 1913), to missionshuse (Salem, opf. 1896, for Indre Mission, og et for Evangelisk-luthersk missionsforening, opf. 1909), filial af Andelsbanken i Rønne, andelsmejeri (opf. 1887, ved Klemenskervejen), andelskølehus (opf. 1949), transformatorstat. (tidl. elværk), kornsilo (opf. 1952, tilh. andelsselskabet Nyker Korn- og Foderstofforening), rugbrødsfabr., gartnerier, rutebilstat. (i den 1952 nedlagte jernbanestat.) m. postekspedition samt telf.central. – Saml. af gde og hse: Gøngeherred m. kødfoderfabrik (under Bornholms Andelssvineslagteri, Rønne); Sorthat m. det nedl. Sorthat Kulværk (se videre Hasle købstads landdistr. s. 512); Mæby (1577 Meby); Kirkeby; Åby (1416 Aby); Mulebygde; Vallemark. Endv. to forskoler, Vestre forskole og Østre forskole (opf. 1902). – Gårde: Åbygd. (2 sammenlagte gde, 1416 Aby; 18,1 tdr. hartk., 72 ha, hvoraf 3 skov; ejdsk. 145, grv. 92); Tornegd. (16,5 tdr. hartk., 63,6 ha; ejdsk. 135, grv. 86,7); Risenholm (14,3 tdr. hartk., 65,5 ha; ejdsk. 138, grv. 77,4); Agregd. (PontAtlas: Paa Agrene; 14,0 tdr. hartk., 53,5 ha; ejdsk. 128, grv. 74); Bukkegd. (13,7 tdr. hartk., 51,4 ha; ejdsk. 126, grv. 75,7); Blykobbegd. (1608 Blikaabegd.; 12,5 tdr. hartk., 59,1 ha; ejdsk. 110, grv. 70,8); Yppernegd.; Søndergd.; Lillegd.; Brogd. (tidl. Ågd., 1681 I Aaen); Frigd.; Dyndegd.; Blæsbjerggd.; Stålegd.; Smedegd.; Saltholm (1624 Sallthollm); St. og Ll. Hullegd. (1664 Holdegaardt); Kyndegd. (1582 Kiøndegd.), nu udstykket; Vellensgd. (1624 Vellingszgd.), nu udstykket. – Agremølle; Ypperneml. – Traktørstederne Skovly og Vandmøllen ved Blykobbeåen samt Bolsterbjerg i enklaven.

N. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Knudsker so. So. udgør 6. udskrivningskr., 3. lægd og har sessionssted i Rønne.

Nykirke har været indviet til Allehelgen, idet sognet 1416 omtales som »parrochia omnium sanctorum«. Det nu brugte navn kan ikke belægges slet så tidligt, og hvad dets opr. betydning end kan have været, så kan det ikke godtgøre, at kirken skulle være en af de yngre, el. endog den yngste stenkirke på øen. Det opførelsesår, 1287, som indtil 1836 stod at læse på en dørfløj, må være frit opfundet el. bero på en misforståelse. Da kirken opr. har været udbygget som befæstet støttepunkt, var det rimeligere at slå ned på et årstal omkr. el. noget efter 1150 (vender-tiden), hvilket i al fald ikke modsiges af de bev. romanske enkeltheder.

Bygningen, som består af apsis, kor og et rundskib på 2 etager, samt et formentlig sengotisk våbenhus, er den mindst anselige af øens 4 rundkirker og står desuden som en torso, idet rotundens opr. øvre afslutning, hvorfra forsvaret skulle føres, nu mangler. Murværket er af lidet behandlet el. råt tugtet kamp m. hjørner, indfatninger m.v. af velforarbejdet silurkalk og ingenlunde ringe; kirken står da også godt, næsten helt uden de kluntede, sen. forstærkninger, som præger de andre rundkirker. Apsiden er hvælvet m. en halvkuppel, mens kor og rundskib har tøndehvælv, som i rotunden er slået ringformet ml. en ca. 3 m tyk rundpille og den 1,6 m tykke ydermur. Korbuen har opr. været ganske smal og mod skibet flankeret af sidealternicher, af hvilke der ses rester. Fra korets nv.hjørne fører en smal trappe op gennem rotundens n.mur til 2. stokv., som aldrig kan have været hvælvet. Dette fremgår bl.a. af 4 spygatter, afløb for regnvand, der står bev. som fordybede render i det nu ujævne gulv og fører ud gennem rundmuren, i hvis yderside de er blændede. Spygatterne vidner om, at denne etage opr. har været afsluttet m. et tag (vel af planker), som ikke kunne holdes tæt, formentlig fordi det af hensyn til forsvaret har været holdt så fladt, at det kunne benyttes til stridsplatform. Hermed stemmer, at trappeløbet er ført forbi 2. stokv. helt op til murkronen, langs hvis kant der vel så, ligesom opr. i Olskirke, har været rejst et brystværn, måske m. tinder. Denne afslutning er dog tidligt blevet helt fjernet, og trappeløbet, hvis øverste trin kun er lidet slidt, er spærret af bjælkerne under det nuv., meget høje kegletag, som er konstrueret på s. 498 næsten middelald. vis, men hvis tømmer er nyere, det meste yngre end 1700 (I vindfløjen: 1711).

I rundskibet er der bev. unggotiske, meget primitive kalkmalerier fra tiden 1300–50 (fundne 1908, rest. 1937). Om rundpillen, lige over gesimsleddet, ses passionen i 13 optrin, men af ydermurenes dek. er kun levnet 2 felter m. bebudelsen samt et gudslam m. kalk og korsfane.

I kirkediget er der mod ø., s. og n. smukke, gl. trælåger af bornholmsk type, m. planketage og »husbrande«. På den sydl., øens ældste bev., er indskåret: ANNO 1678. I kgd.s nv.hjørne står et lige så karakteristisk, men stærkt fornyet klokketårn, udformet som et bindingsværkshus på en 2 stokv. høj underbygning af kamp.

Altertavlen er et maleri (opstandelsen) fra 1888, kopieret efter Carl Bloch af Charlotte Sode. En renæssance-altertavle fra o. 1600 af bornh. todelt type opbev. nu i Bornholms museum. Sengotisk alterkalk (bægeret fornyet) m. lat. indskr.: »Fru Cecilia har givet denne kalk til Alle Helgens kirke, bed for hendes sjæl«. Alterstager af senmiddelald. type. Et røgelseskar findes nu i Bornholms museum. Senromansk gotlandsk kalkstensfont af keglestubtypen. Prædikestol fra 1872, delvis sammensat af renæssance-snitværker (bl.a. relieffer af bebudelsen, Jesu fødsel, kongernes tilbedelse og omskærelsen) fra flensborgeren Hinrich Ringerincks værksted. En cylindrisk empireprædikestol fra 1826 er nu i Bornholms museum. Ved prædikestolen et timeglas fra 1690. En series pastorum er opsat i 1700t. og sen. fortsat på en ny tavle. Lysekronen i koret er skænket 1594, men ændret 1688. I våbenhuset en tavle til minde om kirkestolenes fornyelse 1766. Klokker fra 1639 (Claus van Dam) og 1725 (Joh. Armowitz). En »pesttavle« fra 1747 m. tallet på ofrene for epidemierne 1618 og 1654 er ophængt i våbenhuset. Smst. er opstillet en romansk gravsten af granit m. reliefhugget kors samt en sten over sgpr. Jens Nilsøn, † 1648, og en middelald. trapezformet gravsten m. ulæselige minuskler.

Litt.: DanmKirk. VII. Bornholm. 199–222.

I våbenhuset er opstillet to brudstykker af en runesten m. indskr.: »Lo… lod denne sten rejse efter sin søn Sven, en meget velbyrdig dreng … og (efter) hans broder. Den hellige Krist hjælpe de to brødres sjæl«. Begge stykker har siddet i kirkens murværk. (D.Run. 446–48).

I so. fandtes 1691 3 proprietærgde, 28 selvejergde og 15 vornedegde. – Vellensgd. ejedes i 1500t. af Jørgen Pedersen († 1587), hvis datter Karen ægtede den sen. landsdommer Mads Kofoed († i landsforvisning senest 1646). Efter hendes død 1650 overtoges gden af sønnen Hans Madsen Kofoed († 1654), hvis datter Kirstine ægtede Hans Jensen Sode († 1685), i hvis slægt V. blev i over 100 år. Den kom sen. til slægten Rømer, men blev udstykket 1939. (DLandbr. IV. 1932. 656–57). – Blykobbegd. ejedes i slutn. af 1500t. af frimanden Hans Kofoed, derpå af sønnen Oluf Kofoed († o. 1641), hvis sønner Hans og Mads Kofoed 1671 solgte den til kaptajnløjtn. Ernst Canzler († 1682). Dennes enke, Kirstine Hermansdatter Bohn († senest 1709) bragte den til sine to flg. mænd: Lars Jensen († senest 1684) og Peder Hansen († 1727). Sidstn. var 2. gang g.m. Elsebeth Olufsdatter († 1753), som 1728 blev 2. gang g.m. Poul Madsen Kofoed († 1760), der døde barnløs, hvorefter gden solgtes. (DLandbr. IV. 1932. 651–53). – Kyndegd. ejedes 1570 af Peder Hansen Kofoed, sen. af Jens Pedersen Kofoed († 1625), landsdommer 1588–1623, der 1590 lod gden opbygge m. mur og tegltag. Da han døde barnløs, overgik K. til hans slægtning, herredskapt. Jacob Kofoed († 1646), som 1628 udkøbte sine medarvinger. Han forbrød ved sin holdning under svenskekrigen 1645 gden, som dog i 1650erne ejedes af sønnen Mads Kofoed. Dennes enke måtte for gæld overlade frimandsgden til »ufri mand«, præsten Rasmus Andersen Bleking i V. Marie, der 1671 solgte den til løjtn. Peder Sandersen (Lesler), efter hvem den nedarvedes i slægterne Lesler, Mahler og Sode. – Stålegd. ejedes 1622 af Hans Staale, 1625 og 1663 af Peder Staale. – Bukkegd. ejedes 1625, 58, 62 og endnu 1679 af Peder Buck. (DLandbr. IV. 1932. 653–54).

Skove: Staten ejer den lille skov Kilen (7 ha), n.f. Sorthat, samt en lille stribe af Blykobbe plantage (ca. 2 ha) langs Blykobbe å. Kilen er overvejende bevokset m. bøg, eg og ask. Skoven Sorthat (ca. 80 ha) ved kysten tilhører A/S Hasle Klinker- & Chamottestensfabrik. Jordbunden er sandet. Partier består af stift ler (teglværksler), der gennem tiderne er opgravet af de derværende kulgruber. I enklaven mod ø. langs Almindingens v.rand ligger Nyker kommuneplantage (148 ha). Terrænet er bakket, undergrunden sandet og gruset. Langt den hyppigste træart er rødgran. Ved landevejen fra Årsballe traktørstedet »Bolsterbjerg« med den af afdøde s. 499 plantør Julius Hansen omkr. 1900 smukt anlagte have, hvis kuperede klippeterræn er grosted for mange fremmedartede planter. – Spredt i so. en del småskove, der tilhører forsk. gårde.

Fredede oldtidsminder: 15 høje og en bautasten. Flere af højene er af meget anselig størrelse, således en ved Holmegd., en ved Tornegd. og en ved Risenholm; på en stenomkranset høj ø.f. Nykirke står en høj bautasten. – Sløjfet: 38 høje, mindst 24 røser og 17 bautasten, hvoraf en større gruppe – mindst 9 – lå ved Blæsbjerg. – Langs Baggeå og Muleby å er fundet flere mindre bopladser fra maglemosekulturen. I en høj ved Ø. Åbygd. er fundet et ret rigt gravudstyr fra ældre bronzealder m. sværd, pålstav, guldarmring m.m. Brandpletgravpladser fra ældre jernalder kendes fra Vallegd., Bjørnegd. og Muleby. Ved Brogd. er fundet en guldarmring fra vikingetiden. I kirkens våbenhus en runesten, se ovf.

Litt.: E. Vedel. Bornholms Oldtidsminder og Oldsager. 1886. 317. M. K. Zahrtmann i BornhSaml. 1932. 23–36. Holger Kapel smst. 1949. 9–20.

Mindesten ved Prinsekilden ved Blykobbe å for prins Chr. Fr.s besøg på B. 1824 (indskr. ved rektor P. G. Bohr).

På Bukkegd.s grund har tidl. været en helligkilde, Biskopskilde (Schmidt. DH. 124).

I N. so. fødtes 1852 pædagogen Theodor Siersted.