Pedersborg sogn

(P. kom.) omgives af Bjernede og Slaglille so., Tuelsø, Sorø kbst., Pedersborg sø, Sorø sø, Lynge so., Slagelse hrd. (Kindertofte so.), samt Bromme og Munke Bjergby so. Kun den østl. del af so. har nogenlunde jævne terrænformer og god leret jord, mens resten har mere ujævne former og en sandet til gruset jordbund. I fortsættelse af Pedersborg Kirkebakke strækker der sig mod n. en ryg med højder på indtil 59 m (Vejbjerg). Mod v. er den ledsaget af en fladbundet dal med stejle skrænter, der kan følges helt fra Sorø sø gennem Pedersborg sø og vesten om Pedersborg, indtil den i nærheden af Lyng flader sig ud til en ujævn, sandet og s. 717 gruset slette, hvorpå Bromme plantage ligger. På den anden side heraf, nv.f. Pedersborg sø, hæver Bavnebakke (trig. stat.) sig til 62 m. Længere mod sv., i selve Grydebjerg skov (Grydebjerg 58 m) og s. herfor, strækker sig et andet bakkeområde med en fredet stenbestrøning; ved grænsen til Bromme so. Fagerbjerg (74 m). Bakkerne tydes som en israndslinie (Storebæltsgletsjerens østligste fremstød). Uden for den bymæssige bebyggelse Pedersborg har bebyggelsen mest karakter af spredtliggende el. i smågrupper ordnede gårde og huse. Tuelsø, hvoraf en del hører til so., ligger 33 m o.h., har en størrelse af 210 ha, største dybde 20 m. Pedersborg sø (19 ha) ligger ligeledes 33 m o.h. og har største dybde 5 m. Begge afvandes de af Tudeå, der danner so.s ø.grænse. I so. ligger Grydebjerg skov, Højbjerg skov (1388 Høghæbiærsheynidh), en del af Bromme plantage samt Rydevænge. Gennem so.s vestl. del går hovedvej 1 samt landevejene Holbæk-Sorø og Kalundborg-Sorø, der mødes i Pedersborg. Sorø-Vedde banen, der passerede so., nedlagdes for personbefordring 1933, or 1953 fjernedes sporene.

Areal i alt 1950: 1740 ha. Befolkning 7/11 1950: 1424 indb. fordelt på 414 husstande. (1801: 589, 1850: 943, 1901: 1296, 1930: 1251). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 598 levede af landbrug m.v., 380 af håndværk og industri, 61 af handel og omsætning, 61 af transportvirksomhed, 36 af administration og liberale erhverv og 148 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 14 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Pedersborg (*1205 Burgh, Pæthersborgh; u. 1790) – bymæssig bebyggelse m. 1950 i alt 674 indb. fordelt på 205 husstande; fordelingen efter s. 718 erhverv var 1940 flg.: 76 levede af landbrug, 222 af håndværk og industri, 37 af handel og omsætning, 29 af transportvirksomhed, 26 af administration og liberale erhverv og 62 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 11 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1915; ny bygn. påbegyndt 1954), forsamlingshus, sognebibl. (indr. 1930 i centralskolen; 2179 bd.), alderdomshjem m. kom. kontor (opf. 1950; arkt. H. Steudel og J. Knudsen Pedersen), plejehjem for epileptiske børn (tilknyttet kolonien Philadelphia, opf. 1953), sportspl. (anl. 1950), vandværk (anl. 1935), Dansk Kork Industri, A/S (ca. 60 arb.) og Dansk Wellitfabrik A/S; Borød (*1248 Boueryth; u. 1791) m. skole; Haverup (*1205 Haghethorp; u. 1790); Lyng (*1307 Liwng; u. 1796). – Saml. af gde og hse: Borød Holme; Pedersborg Hse; Lyng Hse; Elmebjerg. – Gårde: Katrinelyst; Damsgd. Ved Sorø sø et søgt sommerudflugtssted, Parnas, m. restauration og mindesten for Chr. Hviid Bredahl (1917).

P. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Kindertofte so. i Slagelse hrd. eet pastorat, har tingsted i Sorø og hører under 19. retskr. (Sorø), 13. politikr. (Ringsted-Sorø), Slagelse amtsstuedistrikt med amtsstue i Slagelse, Sorø lægekr., 15. skattekr. (Sorø), 16. skyldkr. (Sorø amtr.kr.), amtets 2. folketingsvalgkr., dets 6. forligskr. og udgør 2. udskrivningskr., 52. lægd. So. har sessionssted i Sorø.

Kirken ligger på en anselig borgbanke (sml. ndf.) omsluttet af en halvkredsvold, hvis frie ender løber ned mod Pedersborg sø. Før kirken blev opf., lå der på banken en borg, rejst af Peder Thorstensen (sml. ndf.); i terrænet og i kirkens mure er der fundet byggematerialer, som stammer fra en romansk bygn., der har været langt fornemmere end den nuv. kirke, men om disse hidrører fra borgen el. en til denne knyttet kirke, vides ikke. P. kirke er nævnt første gang 1343, da Sorøklosteret af den daværende ejer tilkøbte sig ret til at nedrive kirken og banken, som betød en trusel mod munkenes fred; banken blev ikke jævnet og kirken næppe heller nedrevet. Kirkens ældste dele, kor og skib, der er opf. af let forarbejdet kamp, kan være fra 1200t.s 2. halvdel, men de kan også være yngre; kirken blev opf. m. overhvælvning for øje, men de nuv. fire krydshvælv er en tilføjelse fra o. 1400. Ingen opr. åbninger er bev.; i den tilmurede, senmiddelald. n.dør findes som overligger et senromansk granittympanon med kors under trekløverbue. K. har 4 tilbygn., lavt tårn i n. (p.gr.af terrænforh.), bredt kapel i s., begge fra o. 1550 og opf. af kamp og munkesten, på korets n.side et femkantet sakristi, der 1861 (J. Kornerup) afløste et af bindingsværk, opf. 1762, og endelig v.f. kapellet et våbenhus, opf. ved rest. 1927–30 (H. Lønborg-Jensen), da tårn og kapel overhvælvedes, og kirkens v.gavl forsynedes med nye støttepiller.

Trefløjet, gotisk altertavle med passionsscener. Barokke alterstager skænket af Hans Pedersen Holst 1673. Gotisk korbuekrucifiks o. 1450, rest. 1953. Barok døbefont af eg, o. 1650, med evangelistfigurer. Prædikestolens midtstykke med arkader og rig intarsia er fra o. 1600, de øvr. dele og stafferingen fra 1694. Klokker 1586 og 1594 støbt af Matthias Benninck, Lybæk. – Gravsten 1. Sgpr. Jacob Olufsen, † 1610, og hustru. 2. Frederik Kiær. kapellan, † 1775.

Litt.: Danm.Kirk. V. Sorø a. 281–91.

Damsgd. ejedes 1824–60 af digteren Christian Hviid Bredahl.

Sognet har navn efter det mægtige borganlæg, Pedersborg, der ligger for den ndr. ende af Sorø sø (Pedersborg sø), hvor denne har forb. med Tuelsø. På borgens midterbanke, der er en naturlig dannelse, og som hæver sig ca. 15 m over det omgivende terræn, ligger nu sognekirken og omkr. den på topfladen, der måler ca. 35 × 70 m, og ned ad bankens sider er kirkegården anlagt. Borgbanken omgives på landsiderne mod n., ø. og sø. af en svær ringvold, der navnlig mod nv. strækker sig vidt ud, ca. 125 m fra banken. Voldens ender løber ned til Pedersborg sø. Hele terrænet inden for den i basis ca. 25 m brede og 7 m høje vold måler ca. 220 m i ø.-v. og 240 m i n.-s. Ø.partiet af volden, hvor byen nu ligger, er næsten helt udjævnet, medens n. og v. partiet er velbev. i haven til den inden for volden liggende præstegård. s. 719 Om karakteren af den opr. bebyggelse på banken er det umuligt at udtale sig med sikkerhed, da der ikke har været foretaget systematiske arkæologiske undersøgelser her. Sådanne undersøgelser vil i høj grad vanskeliggøres af kirkegården og kirken. Der er imidlertid på kirkegården truffet spor af en ca. 25 m lang kampestensmur, der fra kirkens v.gavl løb mod n. og derfra bøjer i ret vinkel mod ø. i ca. 10 m.s længde. Disse murrester er dog efterhånden blevet udslettede ved begravelser. Der er endv. på og omkr. banken fundet en del bygningsfragmenter dels af natursten dels af brændt ler, således findes der under kirkens nævnte bygningsdele bl.a. fragmenter af smukt polerede granitsøjleskafter, en romansk vinduesanligger med to buer og søjlesten, af brændt ler, der må have hidrørt fra en søjle, der har været ca. 84 cm i diameter. Disse ting peger hen til en nu forsv. bygn. af fornemt udstyr, men om den stammer fra borgen el. fra den ældste kirke el. fra begge er uvist. 1932 foretog Nationalmuseet (ved Poul Nørlund) forsk. gravninger i voldstedet. Der blev herved sv.f. borgbanken, ca. 15 m fra søens bred fundet kampestens kælderrum af romansk karakter fra et ø.-v. orienteret hus (indv. mål 8,10 × 5,60 m). Ø.enden af huset, hvor der mod s. var bev. en trappe, var noget sen. blevet ændret ved indretningen af en lille ovn, der sandsynligvis har været anvendt til pottemageri. Huset synes delvis opf. af tidl. anvendte materialer, ligesom flere af de før omtalte bygningsfragmenter er fundet her. Ved sa. lejlighed blev der umiddelbart ved foden af borgbankens sv.-hjørne fundet fundament af en 41,5 m lang og 10 m bred bygn., orienteret i sø.-nv. Den havde ved et skillerum været delt i to rum. Også i dette tilfælde synes byggematerialet tidl. at have været anvendt. De to omtalte bygninger hører mul. til den grangie, som Sorø kloster oprettede efter at have overtaget byen 1205. Der har tidl. været fremsat formodning om, at P. opr. skulle have været en befærdet handelsplads i lighed med det gl. Hedeby, men ved forsk. prøvegravninger på arealet inden for volden blev der ikke konstateret middelald. kulturlag, hvorfor denne formodning sikkert må forkastes. P., der opr. blot kaldtes Borg, fik sen. navn efter ejeren, den under Svend Grathe og Valdemar I kendte Peder Thorstensen († o. 1175), gift med Skjalm Hvides datter Cecilie. Det forekommer ikke urimeligt, at det er Peder Thorstensen, en mand af betydeligt format, der har anlagt det store befæstningsanlæg, der ikke er uden sidestykke i samtidig europæisk borgbyggeri. Efter de fundne arkitekturfragmenter at dømme har der dog også efter hans tid været bygget på stedet. Hans dattersøn Johs. Ulf skødede ved mageskifte 1205 borgen til Sorø kloster, og måske er borgen allr. ved den lejlighed blevet nedbrudt. Sen. kom ejendommen til Roskilde dekanat, og 1343 tilkøbte Sorø kloster sig ret til at nedrive kirken og jævne banken, der stadig betød en trusel mod klosterets fred. Dette skete dog ikke. 1414 erhvervede klosteret atter ejendommen og beholdt den, til det selv nedlagdes. At byen under Valdemar Atterdag blev erobret af holstenerne og 1346 taget tilbage af kongen, beror, som påvist af Kr. Erslev (Hist Tidsskr. 6. Rk. II.370) på en forveksling med Paddeborg (det nuv. Sparresholm). På voldens ø.ende, n.f. præstegården, står en sten med bogstaverne P.T.H., som man har ment skulle henvise til Peder Thorstensen. Den er fundet på marken udenfor og er måske et monument fra sen. tid til minde om borgherren.

Litt.: C. Heilskov. Bidrag til Pedersborgs ældste Hist. i AarbSorø. 1914. 23–51. Sorø. Klostret. Skolen. Akademiet. I. 1923. passim.

1586 henlagdes til den nyopret. skole i Sorø af klosterets gods bl.a. Borød by med 7 gde. 1649 mageskiftede akademiet den ene af dem, Borødgd., mod to gde i Jylland til den indvandrede ty. adelsmand Carl von Rohr el. Rhode, der i sit våben førte en hjort i en hvid og rød skaktavlet skråbjælke i blåt felt. Han var g.m. en da. adelsdame, fru Kirsten Mund, efter hvis død gden if. en aftale fra 1656 skulle falde tilbage til akademiet igen. – I midten af 1800t. fandtes ved anlæg af en gangsti på Borød mark stærkt forvitrede murrester i større udstrækning.

Skove: Nordligst i so. ligger en mindre del af Bromme plantage (se Bromme so.). Plantagen har tidl. hørt under Sorø Akademis 1. skovdistrikt, men er for nylig henlagt under 2. distrikt. Mod n., begrænset af hovedvej i, finder man Grydebjerg skov (78 ha) samt n.f. hovedvejen Haverup Indhegning (3 ha). I Grydebjerg skov er terrænet bølget til bakket. Af moser nævnes Tranemose, der er bevokset med rødgran, samt den ubevoksede Grydebjerg mose. Bevoksningsforholdet er i øvrigt meget varierende. Bøg og rødgran er dog hovedtræarterne. Ved hovedvejen en vildtbanesten fra 1762, hvorefter den nærliggende Rødepælegård er opkaldt. Sydligst i so. mod v. grænsende til Eickstedtlund i Kindertofte sogn ligger største delen af Højbjerg skov (i alt 41 ha). Bøg dominerer også her, men rødgran forekommer alm. De omtalte s. 720 skove hører alle under Sorø Akademis 1. skovdistrikt. Den lille skov, Rydevænget (23 ha), n.f. hovedvej 1, i privat eje, består overvejende af bøg.

Fredede oldtidsminder: N.f.P. en lav høj, omgivet af store randsten. – Sløjfet: En langdysse, 5 ubest. stengrave og en mindre høj. – Ved P. er truffet et par grave fra romersk jernalder.

1574 blev P. og Kindertofte sogne sammenlagt; 1668 udgik kongebrev om, at P. kirke, der var meget brøstfældig og ikke selv havde midler til istandsættelse, måtte oppebære 2 rd. af alle kirker i Sjælland og Fyn, som havde råd dertil, i 3 år. – Af præster i P. kan nævnes L. C. D. Westengaard (1827–30), hos hvem D. G. Monrad opholdt sig som ung, sen. biskop P. C. Kierkegaard (1842–56) og forf. V. Heise (1869–79).

I sognet har ligget en landsby Heglinge (*1100t. Hæglinge), der har ligget neden for el. nær ved P.; navnet har været bevaret i Heglebro el. Heglingebro ml. Pedersborg- og Tuelsø, se AarbSorø. 1914. 50. – En mose ved Lyng kaldes Almanakken, fordi den siges at kunne spå, om sommeren bliver tør eller våd.

Ved volden omkr. præstegården genforeningsminde (lindetræ, plantet 1921, omgivet af 9 sten, større granitsten rejst 1936) og befrielsessten (1945).

I P. er begr. digteren Christian Hviid Bredahl (mindesmærke 1919), † 1860, og møntguardein C. F. Heise, † 1932.

Litt.: J. V. Christensen. Tider og Skikkelser i Midtsjællands Historie. VII. 1925. 153–65.