Ranum sogn

(R.-Malle kom.) omgives af Malle so., Års hrd. (Overlade so.) samt Limfjorden (Bjørnsholm bugt og Løgstør bredning). Ved grænsen til Års hrd. løber Bjørnsholm å. Det storformede bakkeland når højder på 40–50 m; højeste punkt Trehøje n.f. Næsby er 50 m. På dette sted findes en 40 m høj kystskrænt, gennemfuret af stejle kløfter (Næsby dale), der er et søgt udflugtssted. Længere mod s. findes hævet havbund med strandvoldssletter foran det gl. land, fx. ved Galgebakke, og i stenalderen dækkede havet også det lave land, der strækker sig mod ø. langs Bjørnsholm å, og havet nåede helt ind i engene østen om s. 1228 Ranum by, hvor store afvandingsarbejder har skabt ny kulturjord. Stenalderhavets gl. fjorde bræmmes fl. st. af mindre flyvesandsområder, men bortset fra disse er jorderne blandt de bedste i hrd. Gennem det skovløse so. går landevejen Løgstør-Viborg. – Til so. hører også den 330 ha store ø Livø (*1200t. Lygh) i Livø bredning. Den nordvestl. del af denne er høj og bakket m. friske stejlklinter på v.kysten, mens den sydl. del er dels hævet havbund og dels strandvolde, som havet har afsat af det længere mod n. nedbrudte materiale. Øen løber i sø. ud i en langt fremragende odde, Liv Tap.

Areal i alt 1955: 2238 ha. Befolkning 1/10 1955: 1666 indb. fordelt på 514 husstande (1930: 1552).

I sognet byerne: Ranum (*1250erne Random, 1611 Randum; u. 1804) – bymæssig bebyggelse med 1955: 920 indb. fordelt på 327 husstande (1930: 764 indb.); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 146 levede af landbr. m.v., 236 af håndv. og industri, 102 af handel og omsætning, 51 af transportvirksomhed, 81 af administration og liberale erhverv og 269 af aldersrente, pension, livrente, formue olgn., medens 33 ikke havde givet oplysning om erhverv – med kirke, præstegd., statsseminarium (opf. 1934, arkt. Packness, Ålborg), statsøvelsesskole (opf. 1950, arkt. Packness, Ålborg), bibl. (i alderdomshjemmet; opret. 1934; 4800 bd.), missionshus, kom.kontor (opf. 1954), alderdomshjem (opf. 1957), lystanlæg, stadion, kro, Ranum og Omegns Sparekasse (opret. 1872; 31/3 1960 var indskuddene 8,7 mill. kr., reserver 611.000 kr.; Ranum Bys og Omegns Sparekasse 1872–1922. 1922), andelsmejeri (opret. 1890, omb. 1910), cementstøberi, maskinsnedkeri, møbelfabr., rutebilstat., posteksp. og telf.central; Næsby (*1250-erne Neesby; u. 1804) m. missionshus (i gl. skole) og badehotel; Rønbjerg (1611 Rønnebergh; u. efter 1805) m. Teglgd. stenværk. – Saml. af gde og hse: Åle (*1250erne Ale, *1322 Alae); Næsby Nordlige Udflyttere. – Gårde: Elkangd. (delvis udstykket); Næsbygd. (delvis udstykket); i so. ligger Vitskølklosters avlsgd., se Overlade so. Ved Bjørnsholm strand Ranum singelværk. På øen Livø Livøgd. (17,2 tdr. hartk., 330 ha, hvoraf 75 skov; ejdv. 600, grv. 260), åndssvageanstalt, fra 1/4 1961 ungdoms- og landbrugsskole under statens åndssvageforsorg, skole og anløbssted.

Ranum so. var tidligere en del af Bjørnsholm so., der 1917 deltes i Ranum so. s. 1229 og Overlade so. (sidstnævnte i Års hrd.). Indtil 1/4 1931 udgjorde Ranum so., Malle so. og Overlade so. én sognekom.; ved indenrigsmin. skrivelse 21/10 1930 udskiltes Overlade so. som en selvstændig sognekom. fra 1/4 1931.

Ranum so., der sa. m. Malle so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Slet hrd.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Kornum so., dog under amtets 4. folketingsopstillingskr. (Års). So. udgør 5. udskrivningskr., 355. lægd og har sessionssted i Løgstør.

Kirken, der ligger på en bakke s.f. byen, er opf. 1909 (arkt. C. M. Smidt) som en hvidkalket murstensbygn. m. kor, skib og korsarme samt et kobbertækt spir over korsskæringen. Dette afløstes omkr. 1925–30 af et v.parti m. to tårne (arkt. H. Lønborg Jensen). I andet stokv. er der en menighedssal. – Det opr. inventar var i hovedsagen tegnet af C. M. Smidt; men siden kirkens opførelse er der sket en del ændringer. Et hele korets ø.væg dækkende freskomaleri, Dommedag, af N. Larsen-Stevns, tjener nu, siden 1926, som altertavle. Det forgyldte alterbord var oprindelig formet som et af de romanske gyldne altre m. revledelt forside og retabel, men det sidste fjernedes p.gr.af freskoen og er nu anbragt som vægtavle bag et prædikebord i renæssancestil i tårnets menighedssal. Alterstagerne, af messing, er skænket 1915 (latinsk indskr.); de opr., svære stager af tunesisk marmor, nu på det nævnte prædikebord, er skænket 1909 af frk. Wilhelmine Wulff og »af Seminarielærer Petersens Datter Anna« (skriftplader). s. 1230 Alterskranke 1959 m. spinkle smedejernstremmer; den opr. på s.tårnets loft. Ejendommelig døbefont af kobber m. smedejernsgitter om skaftet, på fodstykke af grønt, flammet marmor. Muret prædikestol. Messing-lysekrone (ringformet Jerusalemskrone) i skibet. Maleri, Kristus på korset, kopi efter Rubens ved Stuhr; i ndr. korsarms dørniche. Lille, naivt maleri af kirken (før tilbygn. af tårnene), sign. H. P. I menighedssalen. Orgel ved A. C. Zachariasen, Århus (otte stemmer). Klokke 1908 (Smith, Ålborg).

På kgd. er 1918 begravet seminarielærer C. M. C. Kvolsgaard.

Åle kirke stod endnu midt i 1300t. og kirkens grundvold med kirkegård (i DaAtl. kaldet Aal kirkegård) var synlig hen i 1800t. 1907 blev tomten påny lokaliseret ved skeletfund og en prøvegravning 1913 viste kampestensfundamenter (tårn?), munkesten og flisegulve.

Ved Livøgd. har der været et af Fr. IV og dronn. Louise skænket †kapel, der ved midten af 1800t. var ubenyttet.

Næsbygård tilhørte herredsfuldm. Mads Chr. Ewald († 1924), som 1902 solgte gden til selskabet »De hjemløses Venner«. Det overdrog 1910 gden (13 1/4 tdr. hartk.) for 68.000 kr. til propr. Jørgen H. Sorvad Welling. 1916 solgtes den af propr. Vilh. Flensborg til vejassistent Mikkelsen. Sen. ejedes den af P. Sauer. Den nuv. ejer er Anders Krogh.

Litt: DGaarde. II. 1908. 689.

Elkangård (opr. Kærgård el. Kærgårde (*1504 Kiar, 1664 Kier Gaard)) skal tidl. have været so.s præstegd., der blev ødelagt under svenskekrigene 1657–59, hvorefter præsten flyttede til Ranum. 1573 var Kærgård to fæstegde, der m. Vitskølkloster og dettes gods kom til Bjørn Andersen (Bjørn) til Stenalt. 1856 solgtes den herfra som arvefæste til justitsråd Joseph Wulff til Østergård (Malle so.) († 1876) og kæmner i Ålborg Fr. Elkan Wulff († 1871), der gav den navnet Elkangård, men allr. 1857 videresolgte den for 65.000 rdl. til propr. P. Schouboe, fra hvem den (18 tdr. hartk.) 1862 ved auktion for 34.610 rdl. kom til kaptajn C. P. Holm († 1887). Denne afstod s.å. gden til H. Roed-Müller, som 1909 solgte den (18 1/4 tdr. hartk.) til propr. Ejler Petersen, der 1918 videresolgte den til propr. Chr. Hansen; denne udstykkede 1927 10 statshusmandsbrug (à 6,6–8,3 ha) herfra og solgte til naboer 14,3 ha, hvorefter E. havde 8,8 tdr. hartk. (56 ha). Nuv. ejer Dalbo Hansen.

Litt.: DLandbr. VII. 1934. 774.

Livø (også kaldet Liv el. Livland) omtales i ValdJb. (II. 215f.), der var da »hus« og harer på øen. I et af Chrf. I udstedt beskærmelsesbrev nævnes L. blandt Vitskølklosters ejendomme og kom med disse 1536 under kronen (nævnt i jordebog 1552). Sa. m. klosteret o.a. gods skødedes L. 1573 til rigsråden Bjørn Andersen (Bjørn) til Stenalt m.v. († 1583). 1584 betegnes L. som en ladegd. (45 tdr. hartk.) under Bjørnsholm (tidl. Vitskølkloster), hvorunder den forblev, til halvdelen af L. 1669 af Henrik Thott til Boltinggård († tidligst 1674) udlagdes til Maren Nielsdatter i Randers, og den anden halvdel 1679 (i henh. til et af Axel Nielsen Juul 1664 udstedt pantebrev) til justitsråd Peder Lassen. Hans enke og Tøger Hofman til Gunderupgård († 1692) opsagde 1688 gdens sædegdsfrihed. Snart efter kom L. igen under Bjørnsholm og var delt i to bøndergde à 9 1/2 tdr. hartk. indtil 1826, da kaptajn Johan Caspar de Mylius efter kgl. bev. oprettede L. til en ladegd. (19 tdr. hartk.) under Bjørnsholm. 1850 solgtes L. til Mads Teilbjerg som arvefæste, men videresolgtes allr. 1852 for 22.000 rdl. til Chr. Trockmann, fra hvem den 1857 kom til Peder Schrøder, der bl.a. forsøgte teglværksdrift. Efter hans død 1872 købtes L. på tvangsauktion for 22.000 rdl. af Aalborg Bys og Omegns Sparekasse, der s.å. (skøde 1874) solgte den for 30.000 rdl. til kmh. Adolph Rudolph Wilhelm v. Oppen-Schilden, der straks købte arvefæsteafgiften af Bjørnsholms ejer for 14.269 rdl., opbyggede gden og 1889 anlagde et dampmejeri på øen; han fik teglværksdriften genoptaget, men den ophørte allr. 1884 igen. Ved hans død 1896 arvede svogeren prins Emil Schönaich-Carolath øen, men skødede den n.å. for 120.000 kr. til dir. J. L. Jensen, Markfrøkontoret, Kbh., † 1904. Hans enke afstod n.å. gden m. besætning og inventar til kmh., cand. jur. Hans Carl Oluf baron Rosenkrantz til Rosenholm († 1936). Denne solgte 1911 øen til De Kellerske Aandssvageanstalter i Brejninge, der her indrettede en filial for samfundsfarlige åndssvage mænd.

Litt.: DLandbr. VI. 1934. 771 f. Harald Leth. Lidt om L., i HimmerlKjær. III. 1914. 336–55, jf. sst. Anton Jakobsen. Om Livø. IV. 1915. 230–34. Achton Friis. De danskes Øer. III. 1928. 266 ff.

Ranum Statsseminarium er opret. iflg. resol. af 5/2 1847 i stedet for seminariet i Snedsted og åbnedes 1/9 1848 (der havde dog været et sem. i Ranum 1815–19, opret. af præsten Ignatius s. 1231 Becher). Den først opf. bygning i ét stokv. med gymnastikhus afløstes 1886 af en ny i to stokv., ligesom der i 1897 opf. en ny forstanderbolig. I 1908 udvidedes seminariebygningen betydeligt. I 1934 indviedes en ny seminariebygning (på den gamle pgd.s plads), tegn. af kgl. bygningsinsp. E. Packness, Aalborg, og den gamle seminariebygning blev statsøvelsesskole (indtil da havde kommuneskolen tjent som øvelsesskole). Under besættelsen sprængte tyskernes håndlangere (Peter-gruppen) øvelsesskolen i luften og ødelagde den fuldstændig. Efter krigen opførtes ny trefløjet øvelsesskole, indv. 1950. På pladsen foran bygningerne står en 12/5 1906 afsløret buste (modd. af Carl Martin-Hansen) af historikeren Ludv. Chr. Müller, seminariets første forstander (1848–51), samt en bronzeskulptur af Teodor Lundberg, »Fostbrødrene«. I seminariets festsal hænger et stort lærred (2.5 m) af den polske maler Konopacki: Uds. fra Galgebakken over Limfjorden mod Fur og Livø. Seminariet lededes til 1895 af sognepræsten til Bjørnsholm-Malle, hvorefter det fik selvstændig forstander. F.t. har seminariet ca. 400 elever (af begge køn), der undervises af ca. 40 lærere.

Litt.: C. M. C. Kvolsgaard. Seminariet i Snedsted 1812–48 og Ranum 1848–98. 1898. Ranum Statsseminarium 1848 – 1. September – 1948. 1948. F. Elle Jensen. Amtsprovst Becher og det første R. seminarium, HimmerlKjær. XLIII. 1954. 265.–80.

En genforeningssten, oprejst 3/6 1920, står mellem indkørslen til pgd. og vejen forbi seminariet.

I so. nævnes 1664 Indermølle og Udermølle.

Åle birk var det gl. Vitskølklosters birk. Valdemar den Store stiftede klostret 1158 med gods af sin fædrenearv, og sen. fik klostret udstrakte friheder, herunder utvivlsomt også birkeretten. Ved Chr. I.s brev af 1477 blev det bevilget, at nogle nyerhvervede ejendomme i Strandby so. måtte lægges til klostrets frie birk, Åle birk. O. 1680 bestod birket af Bjørnsholm kloster, Malle og Strandby so., undtagen Grønnerup, Vadgård og enestegården Sjørup, alle i Strandby. 1687 indstillede de jy. landsdommere, at birket skulle lægges under hrd., da Bjørnsholm ikke havde tilstrækkeligt gods til at nyde birkeret. 15/11 1687 blev det lagt sa. m. Års og Slet hrd.

Birketinget blev holdt ved den nu forsv. Åle kirke indtil 1574. En Tinghøj findes lidt n.f. s. 1232 Bjørnsholm, en smule ø.f. vejen til Ranum. I det nævnte år blev birketinget flyttet til »vesten for Borregård i heden på Lidebakken ved den nordligste høj på Liden«. O. 1680 siges det endnu at holdes ved Borregård.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1936. 194, 260. Hans Knudsen smst. 4. Rk. III. 1917–19. 387.

Skove: Når bortses fra skoven på Livø er so. skovløst. Livø skov, der er på 75 ha, hvoraf eg 6, andet løvtræ 14 og nåletræ 55, hører under internatet. Den nåletræart, der synes at trives bedst på øen, er sitkagran. Rødgran klarer sig mindre godt. På øen findes en dåvildtbestand på ca. 32 stk.

Fredede oldtidsminder: En langhøj og 7 høje; 4 af dem danner en gruppe på Rønbjerg; to ret store ligger på en bakke sv.f. Ranum; en høj n.f. Næsby er den sidste af en gruppe på 6. Desuden er en del af den store Bjørnsholm-køkkenmødding fredet; denne, hvoraf en del udgravedes af Nationalmuseet 1931, var vistnok med en længde af 2–300 m og en bredde af 30–40 landets største. – Sløjfet el. ødelagt: En dysse og 12 høje, hvoraf den ene var Hesselbjerghøj på Livø, der nu er styrtet i havet.

På Livø er der fundet stenaldersbopladser langs v.kysten, bl.a. en betydelig boplads fra den grubekeramiske kultur. Ved vejen Ranum-Næsby er fundet en vikingetidsgrav med sværd og ridetøj.

Litt.: A. C. Ertbøll-Nielsen. Fra Ranum og Omegn ved 1850. HimmerlKjær X. 1921. 34–57. Therkel Mathiassen m.fl. Dyrholmen. Vid. Selsk. ark.-kunsthist. skr. Bd. I. 1942. 54–56. Harald Leth. Livøs Historie i korte Træk. 1948.