Rested sogn

(Karby-Hvidbjerg-R. kom.) omgives af Vejerslev, Blistrup, V. Assels so., Glomstrup vig samt Hvidbjerg, Rakkeby og Ovtrup so. Den nordl. del er et stærkt kuperet landskab med stejle skrænter og mosedrag og med en temmelig sandet jordbund. Højeste punkt er Malhøj (1638 Mallhøje; 64 m, trig. stat.). Flere steder findes hede og plantage, og der er store grusgrave. Plantagerne hører til Sønder herreds plantage og er et yndet udflugtssted. Den sydl. del af so. er mere jævnt bakket og med ret gode jorder. Til so. hører den 1872 inddæmmede og tørlagte Tissingvig (83 ha). Gennem so. går landevejen Nykøbing-Næssund.

Areal i alt 1955: 1586 ha. Befolkning 1/10 1955: 979 indb. fordelt på 269 husstande (1801: 250, 1850: 421, 1901: 777, 1930: 949).

I so. byerne: Rested (*1376 Redstedt, 1408 Ræsteth; u. 1795) m. kirke, præstegd. (opf. 1867), hovedskole (opf. 1954, arkt. Hempel og Fischer, Lemvig), m. bibl. (opret. 1945; 1500 bd.), vestre forskole, missionshus (opf. 1908), sognegård (opf. 1954), idrætsplads, motormølle, Vilsgaards maskinfabr. (landbrugsmaskiner), posteksp. og telf.central; Sindbjerg (*1424 Synbyrkiæ, 1486 Syndbierck; u. 1795) m. forskole (opf. 1954, arkt. Hempel og Fischer), forsamlingshus og hønserier. – Saml. af gde og hse: Tissinghuse, udskibningssted m. anløbsbro, tømmerhandel og foderstofforretning samt Morsø metalstøberi (genopf. efter brand 1958); Porsmark. – Gårde: Sindbjerggd. (1487 Sindberckgard); Mariesminde; Kammerhøjgd.; Kvalstedgd.; Højgd. (1688 Høygaard); Tissingvig (0,4 tdr. hartk., 93 ha; ejdv. 315, grv. 139).

R. so., der sa. m. Karby so. og Hvidbjerg so. udgør én sognekom. og sa. m. Hvidbjerg so. ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lødderup. so. So. udgør 5. udskrivningskr., 270. lægd og har sessionssted i Nykøbing.

Den blytækte kirke består af romansk kor og skib, gotisk våbenhus samt v.tårn fra 1936. Kor og skib er opf. af granitkvadre over skråkantsokkel og er også i det indre helt kvadersatte; fl. st. ses stenhuggerfelter. Det smukke tagværk, af eg, er middelald. Korets romanske ø.vindue står som indvendig blænding, men er forstyrret i den stærkt omsatte ydermur; n.- og s.vinduet er rekonstruerede i ny tid med anv. af romanske vinduesfragmenter. Kirkens øvr. vinduer er alle nye. Den smalle triumfbue har attisk profilerede kragsten samt skråkantsokkel. Skibets s.dør, der nu er tilmuret, har haft søjleportal af sa. primitive type som Frøslevs; på Dueholm findes to terningformede søjlebaser, som angives at stamme herfra. Den enkle, retkantede n.- dør, hvis jernbundne dørfløj stammer fra 1600t., er bev. i sin opr. skikkelse. Våbenhuset foran denne dør, nu anv. som redskabsrum, er både ud- og indvendig sat af romanske granitkvadre; dets fladbuede yderdør er opr. Tårnet, der er af mursten over kvadre fra den nedbrudte v.- gavl, er bygget af arkt. Jens Foged. – Rester af muret alterbord under nyere panel. Renæssancealtertavle fra o. 1600, vist Næssund-arbejde; i storfeltet maleri, Kristus og de små børn, af E. Jurs 1925. Alterkalk med sengotisk knop og stang, sekstunget fod fra 1664 med jomfru Anne Sehested Christensdatters våben og initialer, samt moderne bæger. Små alterstager fra o. 1625. Romansk granitdøbefont med svær, rundstavprydet kumme. Nyt dåbsfad. Enkel prædikestol i Næssund-manér fra o. 1600 med staffering fra år 1700; i storfelterne evangelistbilleder. Ejendommelig prædikestolshimmel fra 1699. Lukket stoleværk fra o. 1650. Skriftestol fra 1699 i korets nv.hjørne, forfærdiget af Christen Bech Snedker og prydet med naive allegoristiske malerier fra pietismens tid. Degnestol fra o. 1600 i korets sø.hjørne. Nyt orgelpulpitur i skibets v.ende. Jernbunden pengeblok. Tårnur fra 1955. Klokken, der om halsen bærer brystbilleder af de elleve første oldenborgske konger, er if. indskr. bekostet af Jens Christensen Riis på Blistrup 1786 og støbt af Daniel Henrich Reimer, klokkestøber i Randers. – Ligkapel fra 1910 på kgd.

Litt.: DanmKirk. XII. 2. Tisted a. 1942. 854–60.

Sindbjerggård ejedes 1485 af bispen i Børglum, sen. af kronen, som 1538 gav Niels Krag (slægten K. i Jylland) brev på den. Den brændte 1577, da Mikkel Pindsbæk havde livsbrev på den, blev sen. pantsat til Mogens Juel, men lagdes 1598 under Hald len. 1636 blev den (24 tdr. hartk.) af kronen mageskiftet til Anne Sehested, der anlagde haven. Efter hendes død 1665 deltes den ml. hendes arvinger. 1693 skødede ass. Hans Knudsen en tredjepart til Christen Nielsen, forp. på Lund, medens en anden tredjedel 1694 af Gregers Høg til Vang blev solgt til Vennich Sørensen († 1697), der 1696 købte flere småparter af Axel Sehested og baron Putbus (Podebusk). Vennich Sørensens enke Dorthe Nielsdatter Abildgaard ægtede 1698 Peder Tæbring af Blistrup, som yderligere samlede gården (1698 skøde fra Kirsten Hein, g. m. Mogens Poulsen, 1701 fra Edel Sehested). Efter Peder Tæbrings død 1727 blev S. med gods (16, i alt 31 tdr. hartk.) 1728 udlagt til deres datter Sidsel Pedersdatter, g. m. Chr. Nandrup († 1745). Hun solgte 1763 S. til sin søn Vennich Nandrup, som 1778 solgte den (16, 48 og 11 s. 712 tdr. hartk.) for 9100 rdl. til Maren Vistisdatter, enke efter Mads Nyssom. 1780 ægtede hun Jens Riis til Blistrup, som 1783 solgte S. (i alt 26 tdr. hartk.) for 5500 rdl. til Peder Støvelbech fra Strandbjerggård († 1812). Denne skødede den 1811 for 16.000 rdl. til sin svigersøn Poul Chr. Stokholm († 1822), hvis enke s.å. ægtede Niels Bjerregaard, hvis sønner overtog den 1850. De henlagde en del af jorderne til Mariesminde, som Niels Stokholm Bjerregaard overtog, mens Chr. Bjerregaard beholdt S., som hans enke 1907 solgte for 90.000 kr. til N. P. Jensen af Vester Assels, der 1914 afhændede den til Anton N. Lyngs. Fra 1944 ejes den af G. Vilsgaard.

Litt.: Johan P. Hovmøller. Jomfru Anne Sehested til Sindbjerggaard, AarbThisted. 1930. 42–50.

Skove: Der findes kun mindre plantager. Foruden en mindre del af Morsø Sdr. herreds plantage (jf. Ovtrup so. s. 701) kan nævnes Sindbjerg plantage.

En række sen. forsv. gde nævnes i matrikelen 1688: Kirchegaard, Paa Bachen, Stiernholt, Strandegaard, Ploumarchsgaard og Suanegaard.

Fredede oldtidsminder: 13 høje, hvoraf flere er af ret anselig størrelse: Kvalstedhøj ved Sindbjerg, Malhøj og to høje på Søndergård ved Rested. – Sløjfet el. ødelagt: 114 høje; en af dem, fornylig udgravet, indeholdt 7 stenalders enkeltgrave og to bronzealders grave.

Det var på tale at nedbryde Rested kirke efter reformationen, men ordren blev ikke udstedt. Sognet var i hvert fald fra reformationstiden af anneks til Karby, dog med residerende kapellan i Rested indtil 1763, og ved resol. af 24/3 1850 oprettedes atter et kapellani i R. (først besat 1866) med kapellanbol.; ved reskr. af 18/4 1903 blev R. et eget pastorat med Hvidbjerg til anneks.

Den tørlagte Tissingvig indlemmedes 15/7 1955 i R. so. (tidl. Karby so.).

I Rested so. fødtes 1854 politikeren Jørgen Hald, 1870 politikeren Peter Munch.

Litt.: Se Hvidbjerg. – P. Kr. Bjerregaard. Smaastykker, AarbMors. 1919. 79–81 (om Bjerregaard i Sindbjerg); sa. Fra den gamle Skole, sst. 86–90. Sa. Den gamle Rebslager i Redsted, sst. 1921. 109f. F. Elle Jensen. Slaget i Tissing Vig, AarbThisted. 1953. 36–44.