Rolsted sogn

(R. kom.) omgives af Rønninge so., Svendborg amt (en enklave af Hellerup so., Ellinge, Herrested, Hellerup og Søllinge so., alle i Vindinge hrd.) samt Sdr. Nærå og Davinde so. Det skovrige, temmelig jævne land gennemskæres af Vindinge å, som i sin østl. del løber i en mere end 10 m dybt nedskåret dal med stejle skrænter på n.siden. Det største tilløb er Hellerup å, der danner so.skel mod sv. S.f. Vindinge å er jorderne mest lerede og frugtbare. Her ligger dog den anselige sand- og grusryg Øksenbjerg (54,5 m). N.f. åen er s. 253 morænen derimod en hel del stenet, og helt i v., n.f. Hudevad, findes sandede smeltevandsaflejringer, hvori flere grusgrave. De største skove er Sønderskov, Lodskov og Kalvehave. Gennem so. går landevejen Odense-Ørbæk, der i Ferritslev sender veje til Nyborg og Sdr. Højrup.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).
(Foto). Rolsted kirke set fra nordøst.

Rolsted kirke set fra nordøst.

Areal i alt 1950: 1515 ha. Befolkning 7/11 1950: 1170 indb. fordelt på 313 husstande. (1801: 429, 1850: 600, 1901: 837, 1930: 1047). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 440 levede af landbrug m.v., 476 af håndværk og industri, 55 af handel og omsætning, 43 af transportvirksomhed, 33 af administration og liberale erhverv og 116 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 7 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet byerne: Rolsted (1328 Rolstath; u. 1794) m. kirke, skole (opf. 1900), bibl. (opret. 1903, 1600 bd.; egen bygn.), forsamlingshus, kom.kontor (opret. 1953), apotek (1892), vandml., gartneri, vandværk (anl. 1950), elektricitetsværk og andelsmejeri (opret. 1888); Ferritslev (1474 Færissløff; u. 1794) m. friskole (opret. 1859, nuv. bygn. opf. 1872), bibl. (filial af bibl. i Rolsted), forsamlingshus, stadion (anl. 1935, udv. 1947), apotek (opf. 1892), ml., filial af Landbosparekassen for Fyn, andelsmejeri (opret. 1888), andelskølehus (opret. 1948), vandværk (anl. 1950), jernvarefabr. (25 arb.), maskinfabr., savværk (40 arb.), posthus og telefoncentral; Kappendrup (*1397 Cabedorp; u. 1794); Hudevad (*1419 Hudeuadt; u. 1794) m. radiatorfabr. (60 arb.) og havemøbelfabr. (10 arb.). – Gårde: Ferritslevgd. under Ravnholt gods (1583 Ferritzløfgaard; 16 tdr. hartk., 66 ha; ejdsk. 216, grv. 145); Tvevadgd. (*1231 Twywath); Rolstedgd. (1688 Roldstedgaard); Rolsted Møllegd.; Bylodgd.

M. Walther seminarielærer, cand. mag.

R. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Rønninge so. eet pastorat, har sa. s. 254 tingsted og hører under de sa. kr. som Seden so. So. udgør 3. udskrivningskr., 115. lægd og har sessionssted i Odense.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirken. Kor og skib, der udvendig er af granitkvadre, foroven suppleret m. munkesten, indvendig helt af munkesten, må i den nuv. form stamme fra unggotisk tid, men granitkvadrene og den nærmest attisk profilerede sokkel hidrører sikkert fra en romansk bygn. på stedet. Soklen har hjørneknopper, og dens øverste led er flere steder hugget som tovsnoning. Kvadrene er omsat, n.døren spores i soklen, og flere vinduesoverliggere og sokkelsten er genanvendt tilfældige steder. S.dørens indvendige side er fladbuet, falset og af tegl, triumfbuen spids. Korets n.mur har øverst et savskifte, og ø.muren et lille, spidsbuet, blændet vindue; den kamtakkede ø.gavl m. 3 stavværksdelte blændinger samt hvælvene i kor og skib må stamme fra 1400–50; gotiske er også de svære støttepiller på korets ø.hjørner, mens den mod skibets n.mur er fra ny tid og ligesom skibets ø.gavl af udmuret bindingsværk. De to tilbygn. våbenhus i s. og tårnet i v. er af munkesten, fra den seneste gotiske tid; den første har indvendige blændinger, murede bænke og en ny gavl; tårnet, der har skibets bredde, er på to stokv. m. hvælvet underetage, tilmuret v.dør og kamtakkede blændingsgavle i ø.-v., den ø. etagedelt, den v, noget ommuret; et trappehus i s. har i nyere tid afløst en fritrappe. Kirken har fladbuede, falsede vinduer m. jernrammer, falsgesims og tegltag; kvadrene står blanke, munkestenene hvidtede. – Kgd. har kampestensdiger; i nø. et nyt, gotiserende ligkapel.

Elna Møller arkitekt

Det murede alterbord er skjult af et renæssancepanel, sikkert samtidigt m. altertavlen, der har (ny) malet årst. 1593. Tredelt storfelt m. kvartrund baldakin båret af fire søjler; ingen storvinger, topstykket flankeres af hermer. Alle felter fornyede, i storfeltet maleri af Kristus velsignende brødet. Nyere, stilløs staffering. Alterstager fra beg. af 1600t. Alterskranke som Nyborg. Romansk granitdøbefont af arkadetype m. kors i arkaderne og rund fod (Mackeprang D. 136). Sydty. dåbsfad o. 1575, skænket 1613 af Caspar Markdanner og fru Sofie Oldeland, hvis udslidte våben og initialer ses på randen. I bunden relieffremstilling af syndefaldet. Den ved en hovedrestaurering 1819 fjernede degnestol, m. rigt billedskærerarbejde, bar årst. 1575. Prædikestol 1593, sikkert fra sa. værksted som altertavlen, med opr. opgangspanel, men uden himmel og m. nyt støttepanel; den har ungrenæssanceagtigt bladværk m. englehoveder i arkaderne. Staffering som altertavlen. Klokker. 1) Slutn. af 1300t., støbt af Oluf Kegge, 2) 1573, bl.a. med Erik Hardenbergs navn. Mærkelig romansk gravsten, i to stykker, indmuret i sydøstl. stræbepille.

Erik Moltke redaktør, dr. phil.

På kgd. er begr. gårdejer Thyge Hansen, † 1906.

I so. har i middelalderen ligget en hovedgd. Rolstedgård, som i beg. af 1300t. formentlig har tilhørt ridderen Hamund Lille, hvis enke Ingeborg testamenterede sit gods i R. til franciskanerklosteret i Odense, der 1328 af Jens Hviding (vel en af hendes arvinger) for hans vedk. fik fyldestgørelse herfor. 1387 ejedes R. af hr. Borkvard Skinkel (m. søbladevåbnet), i 1400t. af slægten Skinkel (Tinhuus). 1443–54 nævnes væbn. Morten Skinkel († 1480) og 1488 sønnen Hans Skinkel af R. Sen. ejedes R. i fællesskab af Henning Walkendorff til Glorup († 1535), der mul. havde fået part i den m. sin 2. hustru Sidsel Jørgensdatter Friis († 1562), som synes at være beslægtet m. Tinhuus-Skinkelerne, og Hans Skinkels halvbroder Laurids Skinkel († 1533), som 1525 ved mageskifte fik medejerens part i R.

Jens Holmgaard arkivar, cand. mag.

Ferritslevgård synes en kort tid i slutn. af 1500t. at have været en hovedgd. 1583 skrives Erik Corfitzen Hardenberg, kaldet »den fattige« († tidligst 1595) til F., som han forøgede ved magelæg m. kronen. Han afhændede den sen. til Niels Bild til Ravnholt. 1683 gav generaladmiralløjtn. Niels Juel til Tåsinge († 1697) kronen en gd. i Rolsted so. »kaldet Ferritslevgaard« i mageskifte.

Jens Holmgaard arkivar, cand. mag.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 492–93.

Skove: En betydelig del af arealet er dækket m. skov, der overvejende hører under Ravnholt gods (Herrested so. Svendborg amt), således Kalvehave (73 ha), Lodskov (22 ha) og Sønderskov (ca. 100 ha). En skov ved Kappendrup er opdelt i parceller, der tilhører forsk. gårde.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

I Ferritslev har der tidl. været en kirke, som da hørte til Vindinge hrd. Ved kongebrev af 7/1 1555 blev det befalet at nedbryde den, og so. (der også indbefattede Bækstrup i Ellinge so.) henvistes til Rolsted kirke. Samtidig annekteredes Rolsted kirke til Rønninge, men præsten forpligtedes til at holde en kapellan. Kirken, der dog vistnok først nedreves i slutn. s. 255 af 1500t., har ligget på en bakke i byen, der nu er omdannet til et anlæg, hvori er opstillet fundne rester af kirkens murværk; endnu i slutn. af 1700t. sås der fundamenter af den.

Rolfskilde på Rolsted mark besøgtes endnu i slutn. af 1700t. Skt. Hans nat som sundhedskilde. (AarbOdense. 1916. 452f. Schmidt. DH. 127).

Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.

Om en forsv. landsby Bonderup vidner marknavnet Bonderup Skifft, 1682 opført på Bolbromarken i Ferritslev.

J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.

Fredede oldtidsminder: Nv.f. byen ved landevejen den anselige langdysse Rolfshøj, hvis kammer har en vældig dæksten m. 34 skålgruber. Ved Ferritslev langdyssen Grisemosehøj m. forstyrret kammer og mange randsten. Ved Tvevadgd. et dyssekammer m. dæksten og lidt s. derfor en høj m. forstyrret dyssekammer. I Kalvehave en høj. – Sløjfet: V.f. R. 4 langdysser og ø.f. byen langdyssen Stenhøj, Ved Tvevadgd. en langdysse og en høj. På Hudevads marker 6 høje, hvoraf nogle mul. har indeholdt stengrave. Lige n.f. Ferritslev højen Sakshøj. – Ved Ferritslev er fundet en mandsfigur af bronze fra bronzealderen. I Ferritslev er påvist en boplads fra ældre romertid og jernalders gravpladser i grusbakker på begge sider af landevejen.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Genforeningssten rejst ved Kappendrup 1923.

Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.

I Rolsted so. fødtes 1855 maleren Poul S. Christiansen, 1877 komponisten Thorvald Aagaard.

Litt.: Morten Hansen. Minder fra Rolfsted. 1945. Om friskolen: A. Ankerstrøm. Friskolen i Danmark gennem hundrede Aar. III. 1949. 20 f. Om Vædderstenen på Kirkemarken se Schmidt. DK. 195. I øvrigt jf. Rønninge.